Procedure : 2018/2633(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0153/2018

Indgivne tekster :

B8-0153/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/03/2018 - 10.14
CRE 15/03/2018 - 10.14

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 193kWORD 58k
12.3.2018
PE616.099v01-00
 
B8-0153/2018

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) (2018/2633(RSP))


Daniele Viotti, Sergio Gaetano Cofferati, Patrizia Toia, Agnes Jongerius, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Udo Bullmann, Josef Weidenholzer for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) (2018/2633(RSP))  
B8‑0153/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 6, 9, 145-161, 173 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 12, 14, 15, 21, 23, og 26 og afsnit IV i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske socialpagt,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder (1948) og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet, især konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (1966), konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1965), konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1979), konventionen om barnets rettigheder (1989), den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990) og konventionen om rettigheder for personer med handicap (2006),

–  der henviser til trepartserklæringen om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber,

–  der henviser til ILO's konventioner vedrørende universelle grundlæggende arbejdsnormer med hensyn til: afskaffelse af tvangsarbejde (nr. 29 og nr. 105 (1957)), foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger (nr. 87 (1948) og nr. 98 (1949)), afskaffelse af børnearbejde (nr. 138 (1973) og nr. 182 (1999)) og ligebehandling i beskæftigelsen (nr. 100 (1951) og nr. 111 (1958)),

–  der også henviser til ILO-konventionerne om arbejdsklausuler (offentlige kontrakter) (nr. 94) og om kollektive forhandlinger (nr. 154),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

–  der henviser til sine beslutninger af 13. marts 2007 om virksomheders sociale ansvar: et nyt partnerskab(3) og af 6. februar 2013 om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst(4) og om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning(5),

–  der henviser til sine beslutninger af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(6), af 8. juni 2011 om socialpolitikkens eksterne dimension, fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder og de europæiske virksomheders sociale ansvar(7) og af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(9),

–  der henviser til sine beslutninger af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union(10), af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(11) og af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikker ansættelse(12),

–  der henviser til sin beslutning af 5. oktober 2016 om behovet for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom(13) og af 5. juli 2017 om opbygning af en ambitiøs industripolitisk EU-strategi som en strategisk prioritering til fremme af vækst, beskæftigelse og innovation i Europa(14),

–  der henviser til sine beslutninger af 25. november 2015(15) og af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(16) og sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at virksomhedernes sociale ansvar (VSA) udgør virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet, omfatter en lang række områder og er baseret på gennemsigtighed, en langsigtet strategi og en positiv dialog og positive forbindelser med alle interessenter, især medarbejdere; der henviser til, at det er nødvendigt at øge EU-institutionernes og medlemsstaternes engagement i at fremme VSA gennem lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Unions handlingsplan vedrørende VSA udløb i 2014, og at den endnu ikke er blevet fornyet;

C.  der henviser til, at den europæiske industri er førende på verdensplan inden for mange industrisektorer og tegner sig for over halvdelen af Europas eksport og omkring 65 % af investeringerne i forskning og udvikling og skaber mere end 50 millioner direkte og indirekte arbejdspladser, hvilket svarer til 20 % af alle job i EU; der henviser til, at den europæiske produktionsindustris bidrag til EU's BNP er faldet fra 19 % til mindre end 15,5 % i de seneste 20 år, og dens bidrag til beskæftigelsen og investeringerne i forskning og udvikling også er faldet i løbet af denne periode; der henviser til, at en styrkelse af vores industrigrundlag er afgørende for at fastholde ekspertise og knowhow i EU, og en effektiv, stærk og ambitiøs industristrategi er nødvendig for at opfylde dette mål;

D.  der henviser til, at Embraco, der er et multinationalt selskab med hjemsted i Brasilien, og som ejes af Whirlpool, besluttede at lukke sit produktionsanlæg i Riva di Chieri (Italien), at afskedige 497 arbejdstagere og at flytte sin produktion til en anden medlemsstat, og at denne beslutning rejser en række bredere politiske spørgsmål;

E.  der henviser til, at produktionsanlægget i Riva di Chieri er rentabelt med en høj produktivitet, og at beslutningen om at flytte produktionen er baseret på kortsigtede økonomiske årsager snarere end langsigtede økonomiske hensyn; der henviser til, at Embracos ledelse hidtil har nægtet at indlede reelle forhandlinger vedrørende afskedigelserne med arbejdstagernes repræsentanter og de nationale og lokale myndigheder, men kun har accepteret at udsætte afskedigelserne;

F.  der henviser til, at Embracos situation blot er et af mange nyere tilfælde af virksomhedslukninger og afskedigelser i Den Europæiske Union, som ofte er knyttet til udflytningen til en anden medlemsstat eller til områder uden for Den Europæiske Union; der henviser til, at dette har betydelige negative økonomiske og sociale følger for Den Europæiske Union; der henviser til, at nogle multinationale virksomheder har fulgt strategier, hvor de udelukkende fokuserede på kortsigtede økonomiske afkast til skade for langsigtet bæredygtighed, beskæftigelse, innovation, investeringer i forskning og udvikling og fornyelse af færdigheder;

G.  der henviser til, at VSA i situationer med omstrukturering bør fremme dialogen mellem virksomheder og interessenter, navnlig arbejdstagere og de lokale myndigheder, for at sikre den fortsatte anvendelse af produktionsanlæg og bevarelsen af beskæftigelse; der henviser til, at VSA er særlig relevant for så vidt angår regioner, der er afhængige af nogle få store virksomheder for beskæftigelse, investeringer og social samhørighed;

H.  der henviser til, at VSA bør spille en afgørende rolle i udformningen af virksomhedernes beslutningsprocesser; der henviser til, at Embraco og Whirlpool, trods deres offentlige tilsagn om bæredygtighed, har vist, at der er en betydelig mangel på VSA i deres beslutninger vedrørende produktionsanlægget i Riva di Chieri og i deres forhold til deres interessenter;

I.  der henviser til, at direktiv (EU) 2017/828 om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab bl.a. sigter mod at fremme beslutningsprocesser i børsnoterede selskaber, som er baseret på langsigtet bæredygtighed og konkurrenceevne frem for kortsigtede årsager og gevinster;

J.  der henviser til, at artikel 9 i TEUF fastsætter fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed som grundlæggende principper for Unionen; der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at opnå en "social AAA-rating" for EU; der henviser til, at de økonomiske og sociale politikker skal tjene borgerne, bl.a. ved at fremme bæredygtige og socialt ansvarlige økonomiske aktiviteter på lige vilkår, og der henviser til, at mennesker er den vigtigste faktor for en virksomheds konkurrenceevne og den tilfredsstillende funktion af økonomien;

K.  der henviser til, at dumping, hvad enten der er tale om social, skattemæssig eller miljømæssig dumping, strider imod de europæiske værdier, eftersom dumping truer beskyttelsen af EU-borgernes rettigheder, fremme af bedre arbejds- og levevilkår, den korrekte funktion af det indre marked og fair konkurrence mellem økonomiske aktører;

L.  der henviser til, at et af EU-politikkernes vigtigste principper er social samhørighed, hvilket betyder en konstant og vedvarende tilnærmelse af lønninger og garanteret social beskyttelse for alle arbejdstagere; der henviser til, at der fortsat er væsentlige forskelle i arbejdsvilkårene og lønningerne i Unionen, og der henviser til, at opadgående social konvergens er afgørende for velstand og øget intern efterspørgsel i hele Unionen;

M.  der henviser til, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt i kampen mod multinationale selskabers og enkeltpersoners skatteunddragelse og skatteundgåelse og heller ikke med hensyn til at bekæmpe skattemæssig dumping inden for Den Europæiske Union trods de seneste skandaler og den opstandelse, de har været årsag til;

1.  erklærer, at virksomhedernes sociale ansvar er et afgørende element for den europæiske sociale og økonomiske model; bekræfter sin støtte til definitionen af VSA som "virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet" som anført i Kommissionens meddelelse fra 2011 om en ny EU-strategi 2011‑2014 for virksomhedernes sociale ansvar;

2.  minder om, at Europa er en social markedsøkonomi, der stræber efter at opnå en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst; minder om Europa 2020-strategiens vigtige mål om at opnå 20 % af bruttonationalproduktet fra industrien senest i 2020;

3.  udtrykker sin stærke solidaritet med og støtte til alle arbejdstagere på det produktionsanlæg i Riva di Chieri (Italien), der tilhører Embraco, en brasiliansk virksomhed ejet af Whirlpool, og deres familier samt de berørte underleverandører og fremhæver den betydelige negative indvirkning, som lukningen af fabrikken vil have på den lokale økonomi og lokalsamfundet; kræver, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at sikre kontinuitet i beskæftigelsen for alle involverede arbejdstagere og til at sikre, at den økonomiske virksomhed og produktionen på anlægget i Riva di Chieri garanteres på lang sigt;

4.  understreger, at dette blot er én af flere nylige sager om flytning af multinationale selskaber inden for og uden for Den Europæiske Union; er navnlig bekymret over, at beslutningstagningen i multinationale selskaber ofte tager større hensyn til resultaterne på kort sigt og aktionærernes høje afkast end de økonomiske og sociale konsekvenser af deres beslutninger for interessenterne og samfundet; mener, at dette er i modstrid med de europæiske VSA-værdier;

5.  bemærker, at der, på trods af Embracos og Whirlpools offentlige tilsagn om bæredygtighed, herunder social ansvarlighed, har været en betydelig mangel på VSA i de beslutninger, som disse virksomheder har truffet med hensyn til produktionsanlægget i Riva di Chieri, og den måde, hvorpå de har håndteret disse beslutninger; beklager dybt Embracos ledelses manglende engagement i reelle drøftelser og forhandlinger med arbejdstagernes repræsentanter og med de nationale og lokale myndigheder;

6.  understreger, at socialt ansvarlige erhvervsaktiviteter bør baseres på a) kvaliteten af produkter og tjenesteydelser, b) en positiv dialog med alle interessenter, navnlig arbejdstagerne, c) beslutningsprocesser, der fremmer bæredygtighed på lang sigt og sikrer et passende niveau af gennemsigtighed, d) fuld respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og al gældende lovgivning og alle gældende kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og e) forbedring af arbejdsvilkårene;

7.  minder om, at en socialt ansvarlig tilgang ikke alene gavner samfundet som helhed, men også virksomhederne, eftersom forbrugere og investorer er stadig mere interesserede i de miljømæssige og sociale virkninger af de varer eller tjenesteydelser, de køber, og de virksomheder, som de investerer i; understreger samtidig, at socialt uansvarlig adfærd i betydelig grad kan skade virksomhedernes resultater;

8.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at forelægge en ny handlingsplan om virksomhedernes sociale ansvar; påpeger, at en sådan handlingsplan bør fastlægge en mere ambitiøs tilgang til VSA og omfatte retlige krav og både stærkere rapporteringsforpligtelser og mere effektive kontrolmekanismer på grundlag af erfaringerne fra direktivet om ikke-finansiel rapportering (direktiv 2014/95/EU);

9.  understreger, at en revideret handlingsplan ligeledes bør medtage respekten for grundlæggende principper og rettigheder, herunder dem, der er defineret i den europæiske socialpagt og ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, og fremme af høj beskæftigelse, høj kvalitet af arbejdsvilkår og social samhørighed i en ajourført definition af VSA; mener, at handlingsplanen også bør fastlægge indførelsen af et europæisk socialt mærke for VSA;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af muligheden for at inkludere miljømæssige og sociale kriterier, herunder VSA, i deres procedurer for offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at fremme disse initiativer og til at lette udvekslingen af bedste praksis om dette emne;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte bestræbelserne på at oprette en bindende traktat om multinationale selskaber på FN-plan og presse på for en ambitiøs aftale, som indeholder effektive og retskraftige mekanismer til at sikre fuld respekt for menneskerettighederne i multinationale virksomheders økonomiske aktiviteter;

12.  fremhæver, at det vigtigste aspekt i forbindelse med VSA skal være kvaliteten af forholdet mellem arbejdsmarkedets parter i en virksomhed; er af den faste overbevisning, at social dialog mellem virksomhederne og arbejdstagerne spiller en central rolle med hensyn til at foregribe og styre ændringer og finde løsninger på industrielle udfordringer;

13.  mener, at VSA ligeledes bør baseres på øget information, høring og deltagelse af arbejdstagere; anmoder om, at Kommissionen træffer foranstaltninger på dette område, bl.a. gennem forslaget til revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg og gennem en styrkelse af arbejdstagernes deltagelse i virksomhedsanliggender; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt og efter høring af arbejdsmarkedets parter at fremlægge et forslag til retsakt om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer, som følger henstillingerne i Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer;

14.  mener, at et element af afgørende betydning i forbindelse med overvejelser om VSA bør være virksomhedernes engagement i at forbedre arbejdstagernes færdigheder og knowhow gennem tilbud om effektiv og passende livslang uddannelse;

15.  mener, at virksomheder i tilfælde af udflytning af økonomiske aktiviteter bør være ansvarlige for at bidrage, også økonomisk, til at udforme passende alternative aktiviteter for de berørte produktionsanlæg og arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre, at virksomheder, der modtager offentlig finansiering, i tilfælde af udflytning af deres virksomhed kan tvinges til at give alle midler, de har modtaget, tilbage;

16.  opfordrer Kommissionen til at undersøge de sager, hvor virksomheder beslutter at flytte deres produktion inden for EU, bl.a. med henblik på at sikre, at EU-midler ikke er blevet misbrugt til at fremme konkurrence mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til ligeledes at kontrollere, at offentlige midler ikke misbruges af medlemsstaterne, navnlig med henblik på at tiltrække virksomheder fra andre medlemsstater, bl.a. gennem forskellige former for social og skattemæssig dumping;

17.  er af den overbevisning, at industrien bør betragtes som et strategisk aktiv for EU's konkurrenceevne og bæredygtighed på lang sigt; understreger, at kun en stærk og modstandsdygtig industri og en fremtidsorienteret industripolitik med de nødvendige offentlige investeringer og den nødvendige offentlige støtte vil sætte EU i stand til at imødegå de forskellige udfordringer, der ligger foran os, herunder dets reindustrialisering, dets overgang til bæredygtighed og skabelsen af beskæftigelse af høj kvalitet;

18.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre EU's industrigrundlags konkurrenceevne og langsigtede bæredygtighed og bedre foregribe socioøkonomiske situationer i forbindelse med krise eller en eventuel udflytning; gentager, at den økonomiske krise har haft en stor indvirkning på industriproduktionen med et betydeligt tab af arbejdspladser, industrielt knowhow og industriarbejderes færdigheder; understreger, at EU bør værne om og fremme merværdien af industrier og produktionsanlæg, som f.eks. Embraco i Riva di Chieri, som fortsat er konkurrencedygtige på det europæiske og globale marked;

19.  mener, at det er afgørende at sikre lige konkurrencevilkår i hele EU, og opfordrer Kommissionen til at træffe lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af social, skattemæssig og miljømæssig dumping; fordømmer på det kraftigste de tilfælde, hvor virksomheder vælger at flytte deres økonomiske aktiviteter, især når de er rentable, på grund af lavere skatter eller arbejdskraftomkostninger eller ringere miljømæssige standarder; understreger, at dette fænomen i høj grad undergraver det indre markeds funktion og borgernes tillid til Den Europæiske Union;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage initiativer til at forbedre levestandarden for EU-borgerne ved at reducere de økonomiske og sociale skævheder; understreger nødvendigheden af effektive foranstaltninger vedrørende sociale anliggender med henblik på at styrke de sociale og arbejdsmæssige vilkår i EU gennem en gradvis opadgående konvergens, også i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, for at undgå social dumping og et kapløb mod bunden med hensyn til arbejdsstandarder;

21.  opfordrer Kommissionen til at fremme bredere dækning af kollektive aftaler i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale traditioner og praksis og med fuld respekt for arbejdsmarkedets parters selvstændighed; anbefaler, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter fastsættes bundgrænser for lønninger i form af en national mindsteløn, der baseres på medianlønnen;

22.  beklager, at de fleste medlemsstaters velfærdsinstrumenter i det værst tænkelige scenario, hvor et produktionsanlæg må lukke, ikke er tilstrækkelige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre passende social beskyttelse, som giver borgere mulighed for at forblive økonomisk aktive og leve et værdigt liv; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre passende arbejdsløshedsbidrag, faglig uddannelse og mentorordninger for personer, der har mistet deres arbejde, med særligt fokus på lavtuddannede arbejdstagere og arbejdstagere over 50 år;

23.  gentager, at gennemførelse af en ansvarlig skattestrategi skal betragtes som en søjle i VSA, og at aggressiv skatteplanlægning er uforenelig hermed; beklager, at de fleste virksomheder ikke inkluderer dette element i deres VSA-overvejelser og -rapporter; opfordrer Kommissionen til at inkludere dette element og til nøje at definere dets indhold i den ajourførte handlingsplan;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på passende vis at følge op på Parlamentets henstillinger til effektivt at bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse samt skattedumping i EU, navnlig ved at indføre offentlig landeopdelt rapportering og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, ved at forbyde skuffeselskaber og ved at bekæmpe skattely inden for og uden for Den Europæiske Union; fremhæver betydningen af at oprette en effektiv mindsteselskabsskattesats på EU-plan;

25.  glæder sig over Kommissionens rolle som kompetent konkurrencemyndighed i de igangværende statsstøtteundersøgelser af skatteafgørelser; opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af sine beføjelser under EU's konkurrenceregler til at bekæmpe skadelig skattepraksis og sanktionere medlemsstater og selskaber, der bevisligt har været involveret i en sådan praksis og mere generelt i skattedumping; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen afsætter flere ressourcer – i form af penge og personale – til at styrke sin kapacitet til at udføre alle nødvendige undersøgelser af statsstøtte af skattemæssig karakter på én gang;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

(1)

EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.

(2)

EUT L 132 af 20.5.2017, s. 1.

(3)

EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 45.

(4)

EUT C 24 af 22.1.2016, s. 28.

(5)

EUT C 24 af 22.1.2016, s. 33.

(6)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

(7)

EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 39.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0298.

(9)

EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0346.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0290.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0377.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0305.

(15)

EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.

(16)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310.

(17)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0491.

Seneste opdatering: 15. marts 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik