FORSLAG TIL BESLUTNING om virksomhedernes sociale ansvar
12.3.2018 - (2018/2633(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Laura Agea, Dario Tamburrano, Isabella Adinolfi, Tiziana Beghin, Rosa D’Amato, Fabio Massimo Castaldo, Eleonora Evi, Marco Zullo, Piernicola Pedicini, Laura Ferrara, Marco Valli for EFDD-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien[1],
– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer[2],
– der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, navnlig artikel 22 og 23 om økonomiske og sociale rettigheder og retten til arbejde,
– der henviser til Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser[3],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab[4],
– der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[5],
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig afsnit IV om solidaritet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 6 og 147,
– der henviser til artikel 173 i TEUF, der indeholder en forpligtelse for både medlemsstaterne og Unionen til at sikre den europæiske industris konkurrenceevne,
– der henviser til artikel 174 i TEUF om økonomisk, social og territorial samhørighed, især i områder der berøres af en industriel overgangsproces,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om virksomhedernes sociale ansvar,
– der henviser til sin beslutning af 30. maj 2002 om Kommissionens grønbog om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar[6],
– der henviser til sin beslutning af 6. februar 2015 om virksomheders sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst[7],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner[8],
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at afgørelsen fra Embraco, et multinationalt selskab, der ønsker at udflytte sin operationelle og overskudsgivende anlæg fra Riva di Chieri (Torino) til en anden medlemsstat, og hermed afskediger 497 arbejdstagere og nægter at give dem en arbejdsløshedsunderstøttelse, giver anledning til en række bredere politiske spørgsmål;
B. der henviser til, at Embracos valg om at flytte aktiviteterne til Slovakiet er baseret udelukkende på økonomiske overvejelser, idet løn og skatter er lavere i Slovakiet, og der henviser til, at dette anses for at være social og skattemæssig dumping inden for EU;
C. der henviser til, at det er beklageligt at afskedige arbejdstagere for at forbedre allerede gode fortjenstmargener;
D. der henviser til, at Unionens indre marked bør fremme vækst i alle Unionens regioner og ikke bare i nogle regioner på bekostning af andre;
E. der henviser til, at den nylige intervention fra Invitalia, det nationale agentur for udenlandske investeringer og økonomisk udvikling, har suspenderet afskedigelserne indtil udgangen af året, men at der ikke er givet nogen garanti for at standse afskedigelses- og udflytningsprocessen;
F. der henviser til, at ikke-strategiske udflytninger inden for EU, der alene er bestemt af kortsigtede økonomiske afkast og omkostningsbesparende hensyn fører til en nedadgående spiral inden for beskæftigelse, er til skade for økonomien som helhed og er uforenelig med enhver form for effektiv industripolitik, samhørighed, innovation og udvikling;
G. der henviser til, at virksomheder, der er involveret i omstrukturering eller indskrænkning har et ansvar for at sætte den sociale dialog i centrum for de pågældende processer med særlig fokus på oplysning og høring af arbejdstagere og bør handle på en socialt ansvarlig måde;
H. der henviser til, at begrebet "virksomhedernes sociale ansvar" (CSR) er et flerdimensionelt begreb, der omfatter forskellige områder af forretningspraksis i form af ansvar ud fra et socialt, miljømæssigt og samfundsmæssigt synspunkt;
I. der henviser til, at de centrale principper i CSR omfatter dens integration i virksomhedernes vigtigste forretningsprocesser og fremme af gennemsigtighed og verificérbarhed;
J. der henviser til, at CSR kan bidrage til at nå de mål, der er fastsat i den europæiske strategi for bæredygtig udvikling, hvis virksomheder går ud over ambitiøse forpligtelser og forudsat, at de ikke blot anvender det som en simpel public relations;
K. der henviser til, at en virksomheds offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed (direktiv 2014/95/EU), for så vidt angår sociale og medarbejderrelaterede spørgsmål, kan vedrøre de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller tiltag, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund;
1. giver udtryk for sin stærke solidaritet med arbejdstagere, der risikerer at miste deres job eller mister det på grund af flytnings- og udflytningsprocesser, som i Embracos tilfælde;
2. opfordrer Kommissionen til at gennemføre kontrolforanstaltninger for at sikre, at der ikke er sket nogen uacceptabel brug af offentlige midler i Embracos særlige tilfælde og vurdere, om selskabet opfylder kravene i direktiv 2014/95/EU;
3. fordømmer de fortsatte politikker, der vedtages af medlemsstaterne, med at sende problemerne videre til andre og fordømmer stærkt anvendelsen af offentlige midler for at tilskynde til udflytninger inden for EU;
4. opfordrer til, at Kommissionen eksplicit fastslår, om udflytning inden for EU for at betale lavere skatter er foreneligt med traktaterne;
5. mener, at virksomheder, der flytter inden for EU, bør være forpligtet til at dække omkostningerne ved deres afskedigede arbejdsstyrke ved at finde alternativ beskæftigelse;
6. opfordrer Kommissionen til at fremlægge lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer til at tackle social og skattemæssig dumping inden for EU;
7. beklager manglen på en reel europæisk industripolitik, der kan beskytte EU-arbejdstagere og forsyningskæder fra kortsigtede spekulative beslutninger;
8. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre passende og ordentlig social beskyttelse, arbejdsbetingelser og anstændige lønninger gennem enten lovgivning eller kollektive overenskomster og effektiv beskyttelse mod urimelig afskedigelse;
9. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til behovet for at indføre en europæisk minimumsindkomst med henblik på at tackle nødsituation, hvad angår job, der er blevet udløst af globalisering, udflytning og afindustrialisering;
10. understreger den grundlæggende rolle, som CSR spiller for at sikre bæredygtig, social og økonomisk bæredygtig vækst både i Den Europæiske Union og i hele verden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en ny strategi vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, der etablerer stærkere rapporteringskrav, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte fremme af virksomhedernes ansvar;
11. understreger, at EU's CSR-standarder skal forsvares ihærdigt, når et selskab påtænker at udflytte sin produktion uden hensyntagen til de sociale og territoriale konsekvenser af sine kortsigtede beslutninger;
12. opfordrer til en revision af konkurrencepolitikken og statsstøttereglerne med henblik på at befordre offentlig intervention, der sigter mod at fastholde social og regional samhørighed, forbedre arbejdstager- og miljøstandarder eller mod at håndtere forhold vedrørende offentlig sundhed;
13. opfordrer både EU og medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, der flytter deres aktiviteter inden for EU, dækker udgifterne til at finde alternative beskæftigelsesmuligheder for de afskedigede arbejdstagere;
14. opfordrer EU's industri- og socialpolitik til at blive revolutioneret og ikke længere være baseret på en sociale, økonomiske og miljømæssige tvivlsomme praksis og opfordrer Kommissionen til at håndtere de omfattende og vidtrækkende negative konsekvenser, som opstår som følge af udflytning;
15. understreger, at en faldende efterspørgsel ikke må føre til illoyal konkurrence om arbejdspladser mellem medlemsstaterne; opfordrer derfor til, at der udvikles langsigtede løsninger, som bevarer og skaber gode arbejdspladser og industriel aktivitet, under nøje overholdelse af CSR;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.