FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens delegerede forordning af 2. marts 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen
11.6.2018 - (C(2018) 1194 – 2018/2614(DEA))
Alain Cadec for Fiskeriudvalget
B8‑0299/2018
om Kommissionens delegerede forordning af 2. marts 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen
(C(2018) 1194 – 2018/2614(DEA))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)01194),
– der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF[1], særlig artikel 11, stk. 2, og artikel 46, stk. 5,
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118 af 5. september 2016 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen[2],
– der henviser til forslag til beslutning fra Fiskeriudvalget,
– der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,
A. der henviser til, at medlemsstaterne er forpligtede til at opnå god miljøtilstand for havområder inden 2020 i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)[3], mens artikel 2, stk. 5, litra j), i forordning nr. 1380/2013 kræver, at den fælles fiskeripolitik skal bidrage til dette mål;
B. der henviser til, at Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i sin videnskabelige rådgivning[4] har givet udtryk for en række betænkeligheder for så vidt angår effektiviteten af de foreslåede foranstaltninger for beskyttede arter og levesteder og for havbundens integritet; der henviser til, at disse bekymringer ikke er blevet afspejlet fuldt ud i betragtningerne til den delegerede forordning under revision;
C. der henviser til, at STECF i sin videnskabelige rådgivning også bemærkede, at tallene vedrørende de pågældende fiskeriaktiviteter, som de foreslåede foranstaltninger er baseret på, stammer fra perioden 2010-2012 og derfor kan være forældede;
D. der henviser til, at det ikkekvantificerede antal af fartøjer, som kunne blive omfattet af de delvist midlertidige undtagelser i henhold til artikel 3b, 3c og 3e i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118, som ændret ved den delegerede forordning under revision, meget vel ville kunne have en indvirkning på effektiviteten af de foreslåede foranstaltninger;
E. der henviser til, at den definition af "alternative fiskeredskaber, der har indvirkning på havbunden", som er fastsat i artikel 2, litra 2), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118, som ændret ved den delegerede forordning under revision, skal præciseres yderligere; der henviser til, at en sådan definition – såfremt den omfatter fiskeri med elektrisk trawl – ville være i modstrid med det forhandlingsmandat, som Parlamentet vedtog den 16. januar 2018[5] inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger[6];
F. der henviser til, at virkningen af de foreslåede "alternative fiskeredskaber, der har indvirkning på havbunden" fortsat kunne være betydeligt højere end for andre delvist forbudte redskaber (dansk og skotsk vod);
G. der henviser til, at bestemmelsen om revision og rapportering vedrørende den foreslåede delegerede retsakt ikke finder anvendelse på de nyligt foreslåede zoner og deres forvaltning, hvilket således umuliggør en gennemsigtig evaluering af effektiviteten af foranstaltningerne, navnlig for nyligt afprøvede alternative fiskeredskaber, der har indvirkning på havbunden;
1. gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;
3. anmoder Kommissionen om at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til ovenstående betænkeligheder;
4. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
- [2] EUT L 19 af 25.1.2017, s. 10.
- [3] EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
- [4] Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (2017), rapport fra det 54. plenarmøde (PLEN-17-01).
- [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0003.
- [6] Lovgivningsprocedure 2016/0074 (COD).