FORSLAG TIL BESLUTNING om distributed ledger-teknologi og blockchains: opbygning af tillid via mellemledsafvikling
24.9.2018 - (2017/2772(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5
Eva Kaili for Udvalget om Industri, Forskning og Energi
B8‑0397/2018
Europa-Parlamentets beslutning om distributed ledger-teknologi og blockchains: opbygning af tillid via mellemledsafvikling
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forespørgsel til Kommissionen om distributed ledger-teknologier og blockchains: opbygning af tillid via mellemledsafvikling (O-000092/2018 – B8‑0405/2018),
– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,
– der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om virtuelle valutaer[1],
– der henviser til sin beslutning af 28. april 2017 om Finansteknologi: Teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid[2],
– der henviser til sin beslutning af 6. februar 2018 om geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked[3],
– der henviser til den generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679),
– der henviser til forslag til forordning om forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (COM(2016)0597 – C8-0375/2016 – 2016/0276 (COD)),
– der henviser til sin beslutning af 11. oktober 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 (11815/2017 – C8-0313/2017 – 2017/2044(BUD))[4],
– der henviser til Kommissionens initiativer til undersøgelse af DLT'er, bl.a. "Blockchain4EU: Blockchain for Industrial Transformations", "EU's observationscenter og forum for blockchainteknologi", "Blockchains for Social Good" og "Study on the Opportunity and Feasibility of an EU Blockchain Infrastructure",
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at distributed ledger-teknologi (DLT) og blockchainteknologi kan udgøre et redskab, som fremmer en styrkelse af borgerne ved at give dem mulighed for at kontrollere deres egne data og beslutte, hvilke data der skal deles i ledgeren, og mulighed for at vælge, hvem der ellers kan se dem;
B. der henviser til, at DLT er en teknologi til generelle formål, som kan forbedre transaktionsomkostningseffektiviteten ved at fjerne mellemled og formidlingsomkostninger og øge transaktionsgennemsigtigheden og også omdanne værdikæder og forbedre den organiseringsmæssige effektivitet gennem pålidelig decentralisering;
C. der henviser til, at DLT ved hjælp af de nødvendige krypterings- og kontrolmekanismer kan indføre et IT-baseret paradigme, som kan demokratisere data og forbedre tilliden og gennemsigtigheden, og således tilvejebringe en sikker og effektiv måde at gennemføre transaktioner på;
D. der henviser til, at DLT fremmer pseudonymisering af brugerne, men ikke deres anonymisering;
E. der henviser til, at DLT er en teknologi, som stadig er under udvikling, hvilket nødvendiggør en innovationsvenlig, fremmende og ansporende ramme, der skaber retssikkerhed og respekterer princippet om teknologineutralitet og samtidig fremmer beskyttelsen af forbrugerne, investorerne og miljøet, øger teknologiens sociale værdi, mindsker den digitale kløft og forbedrer borgernes digitale færdigheder;
F. der henviser til, at DLT kan tilvejebringe en ramme af gennemsigtighed, mindske korruption, opfange skatteunddragelse, give mulighed for at spore ulovlige betalinger, fremme politikker til bekæmpelse af hvidvask af penge og påvise misbrug af aktiver;
G. der henviser til, at DLT gør det muligt at sikre dataenes integritet og derved giver mulighed for at tilvejebringe et revisionsspor, der ikke kan fuskes med, og mulighed for nye offentlige forvaltningsmodeller og bidrager til at skabe bedre sikkerhed;
H. der henviser til, at den reguleringsmæssige tilgang til DLT bør være innovationsvenlig og baseret på princippet om teknologineutralitet, som også gør det muligt at skabe innovationsvenlige økosystemer og innovationsknudepunkter;
I. der henviser til, at blockchain kun er en af flere typer distributed ledger-teknologier; der henviser til, at nogle DLT-løsninger lagrer alle individuelle transaktioner i blokke, som er knyttet til hinanden i kronologisk orden for at skabe en kæde, hvilket sikrer dataenes sikkerhed og integritet;
J. der henviser til, at cyberangreb anses for at have mindre indvirkning på sådanne kæder, da de er nødt til med held at ramme mange kopier i stedet for en centraliseret version;
K. der henviser til, at DLT i betydelig grad kan forbedre økonomiens nøglesektorer og kvaliteten af offentlige tjenesteydelser ved at stille transaktionserfaringer på højt niveau til rådighed for forbrugerne og borgerne og mindske de omkostninger, de skal betale;
L. der henviser til, at spørgsmål og problemer i relation til anvendelsen af horisontal lovgivning og horisontale regler i forbindelse med spørgsmål som databeskyttelse og beskatning kan hæmme den potentielle udvikling af DLT i EU;
M. der henviser til, at DLT-anvendelser har potentiale til hurtigt at blive systemiske, på samme måde som digitale innovationer grundlæggende har ændret tjenester i andre sektorer, f.eks. inden for telekommunikation;
N. der henviser til, at risiciene ved og problemerne med teknologien endnu ikke er fuldstændig kendt;
DLT'er, decentralisering og anvendelse
1. understreger, at DLT mindsker formidlingsomkostningerne mellem parterne i en transaktion i et miljø, de har tillid til, og muliggør en "peer-to-peer"-værdiudveksling, som kan styrke borgerne, ophæve anvendelsen af traditionelle modeller, forbedre tjenesteydelserne og mindske omkostningerne i hele værdikæden i en lang række nøglesektorer;
2. fremhæver den markante indvirkning, som DLT-baserede applikationer kan have på den offentlige forvaltningsstruktur og institutionernes rolle, og anmoder Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse med en vurdering af de mulige scenarier for en videre udbredelse af offentlige DLT-baserede netværk;
3. fremhæver det brede spektrum af DLT-baserede applikationer, der potentielt kan påvirke alle sektorer af økonomien;
Energi- og miljøvenlig anvendelse
4. understreger, at DLT kan ændre energimarkederne og gøre dem mere demokratiske ved at give husholdninger mulighed for at producere miljøvenlig energi og udveksle den peer-to-peer; understreger, at sådanne teknologier giver skalerbarhed og fleksibilitet for operatører af anlæg, leverandører og forbrugere;
5. understreger, at DLT kan understøtte produktion og forbrug af grøn energi og kan forbedre effektiviteten af energibørser; bemærker, at DLT kan ændre netdriften og give lokalsamfund og enkeltpersoner mulighed for at levere nettjenester og integrere vedvarende energikilder mere effektivt; fremhæver endvidere, at DLT kan skabe alternativer til statsstøttede investeringsordninger for vedvarende energi;
6. bemærker, at DLT kan lette energitransmissions- og ‑distributionsinfrastrukturen og skabe et nyt transaktionsøkosystem omkring eldrevne køretøjer; fremhæver, at DLT forbedrer energirapporteringen og muliggør en nøjagtig sporing af certifikater vedrørende vedvarende energi eller CO2;
7. understreger, at DLT kan støtte elektrificeringen af fattige landdistrikter ved hjælp af alternative mekanismer til betaling og donation;
8. understreger, at det er nødvendigt at fremme tekniske løsninger, som er mindre energiforbrugende og generelt set så miljøvenlige som muligt; understreger, at der er flere konsensusmekanismer, heriblandt "dokumentation for arbejde", "dokumentation for indsats", "dokumentation for bemyndigelse" eller "dokumentation for den tid, der er gået", med forskellige energiforbrugsbehov; opfordrer Kommissionen til at indføje en energieffektivitetsdimension i sine aktiviteter i forbindelse med DLT og til gennem forskningsinitiativer at udforske energivirkningen og energieffektiviteten af de forskellige konsensusmekanismer;
9. efterlyser en vurdering af forvaltningsmodeller inden for de forskellige konsensusmekanismer, der er under udvikling, i hvilken der tages hensyn til de eventuelle behov for mellemliggende systemer, aktører og organisationer for at validere og kontrollere ægtheden af udvekslingerne og for at forhindre svigagtig adfærd i tide;
10. fremhæver, at DLT kan skabe nye muligheder for den cirkulære økonomi ved at skabe incitamenter til genanvendelse og muliggøre realtidssystemer baseret på tillid og omdømme;
Transport
11. fremhæver DLT's potentiale inden for mobilitet og logistik, herunder registrering og administration af køretøjer, kontrol med køreafstande, intelligent forsikring og opladning af eldrevne køretøjer;
Sundhedssektoren
12. fremhæver DLT's potentiale til at forbedre dataeffektiviteten og rapporteringen om kliniske forsøg inden for sundhedssektoren ved at give mulighed for digital dataudveksling mellem offentlige og private institutioner, som kan kontrolleres af borgerne/patienterne;
13. anerkender potentialet til at forbedre effektiviteten i sundhedssektoren gennem interoperabilitet mellem elektroniske sundhedsdata, identitetskontrol og distribution af lægemidler;
14. bemærker, at DLT giver borgerne mulighed for at kontrollere deres sundhedsdata og nyde godt af gennemsigtighed heri og for at vælge, hvilke af disse data, de ønsker at dele med andre, bl.a. i forbindelse med forsikringsselskabers og det bredere sundhedsøkosystems anvendelse af deres data; understreger, at enhver anvendelse af DLT bør beskytte fortroligheden af følsomme sundhedsoplysninger;
15. opfordrer Kommissionen til at undersøge DLT-baserede brugsmønstre i forvaltningen af sundhedssystemer og identificere referencetilfælde og krav, der giver mulighed for dataindlæsning af høj kvalitet og interoperabilitet mellem forskellige DLT'er, afhængigt af systemer og typer af institutioner og af deres arbejdsprocesser;
Forsyningskæder
16. fremhæver DLT'ernes betydning for forbedring af forsyningskæderne; bemærker, at DLT kan lette fremsendelsen og overvågningen af varer og deres ingredienser eller komponenter og forbedre gennemsigtigheden, synligheden og overholdelseskontrollen ved at skabe sikkerhed for, at bæredygtigheds- og menneskerettighedsprotokoller respekteres, dér hvor produktet kommer fra, og derved mindske risikoen for, at ulovlige varer kommer ind i forsyningskæden og sikre forbrugerbeskyttelsen; bemærker, at DLT kan anvendes som et redskab, der forbedrer toldvæsenets effektivitet i forbindelse med kontroller for varemærkeforfalskning;
Uddannelse
17. fremhæver DLT's potentiale i forbindelse med verificering af akademiske kvalifikationer, krypterede uddannelsescertifikater (f.eks. "blockcerts") og meritoverførselsmekanismer;
18. understreger, at manglende viden om de muligheder, som DLT giver, afholder europæiske borgere fra at anvende innovative løsninger for deres virksomheder;
19. fremhæver, at det er nødvendigt at oprette nonprofitenheder, f.eks. forskningscentre, der skal være innovationsknudepunkter, som skal specialisere sig i DLT-teknologi med henblik på at varetage en oplysningsfunktion i forbindelse med denne teknologi i medlemsstaten;
20. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et EU-dækkende, meget skalerbart og interoperabelt netværk, som gør brug af de teknologiske ressourcer i uddannelsesinstitutioner i EU med henblik på at indføre denne teknologi til udveksling af data og information og derved bidrager til en mere effektiv anerkendelse af akademiske titler og faglige kvalifikationer; tilskynder desuden medlemsstaterne til at justere de specialiserede læseplaner på universiteterne, så de kommer til at omfatte studier af nye teknologier, som f.eks. DLT;
21. erkender, at det, hvis folk skal stole på DLT, er nødvendigt at forbedre kendskabet til og forståelsen af teknologien; opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om dette gennem målrettet uddannelse;
Kreative erhverv og ophavsret
22. understreger, at DLT i forbindelse med "digitaliseret" kreativt indhold kan gøre det muligt at spore og forvalte intellektuel ejendomsret og beskytte ophavsret og patenter; understreger, at DLT kan muliggøre større ejerskab hos og kreativ udvikling af kunstnere gennem en åben offentlig database, som også tydeligt kan vise ejerskab og ophavsret; fremhæver, at DLT kan bidrage til at knytte ophavsmændene til deres arbejde og dermed forbedre sikkerheden og funktionaliteterne inden for et samarbejdspræget og åbent innovationsøkosystem, navnlig inden for områder som produktion af tilsætningsstoffer og 3D-printning;
23. bemærker, at DLT muligvis kan være til gavn for ophavsmænd ved at skabe større gennemsigtighed og sporbarhed i anvendelsen af deres kreative indhold og nedbringe antallet af mellemled i forbindelse med deres modtagelse af betaling for deres kreative indhold;
Finanssektoren
24. fremhæver betydningen af DLT inden for finansiel formidling og dens potentiale til at forbedre gennemsigtigheden og mindske transaktionsomkostninger og skjulte omkostninger gennem en bedre forvaltning af data og strømlining af processer; gør opmærksom på de interoperabilitetsproblemer, som anvendelsen af teknologien kan medføre for finanssektoren;
25. glæder sig over den forskning og eksperimenteren, som store finansielle institutioner har iværksat med henblik på at undersøge mulighederne i DLT; understreger, at anvendelsen af teknologien også kan påvirke den finansielle sektors infrastrukturer og gribe forstyrrende ind i den finansielle formidling;
26. opfordrer Kommissionen og de finansielle myndigheder til at holde øje med nye tendenser og tilfælde af DLT-anvendelse i finanssektoren;
27. fremhæver den ustabilitet og usikkerhed, der omgiver kryptovalutaer; bemærker, at anvendeligheden af alternative betalingsmetoder og værdioverførsel ved hjælp af kryptovalutaer kan undersøges yderligere; opfordrer Kommissionen og ECB til at give tilbagemeldinger om kilderne til kryptovalutaernes ustabilitet, påpege farer for offentligheden og undersøge mulighederne for at indarbejde kryptovalutaer i det europæiske betalingssystem;
DLT-økosystemet
Selvbestemmelsesret, identitet og tillid
28. understreger, at DLT giver brugerne mulighed for at identificere sig selv, samtidig med at de kan kontrollere, hvilke personoplysninger de ønsker at dele; bemærker, at en bred vifte af anvendelsesmuligheder kan give forskellige grader af gennemsigtighed, hvilket øger behovet for, at anvendelserne er i overensstemmelse med EU-retten; understreger også, at oplysninger i en offentlig ledger er pseudonyme og ikke anonyme;
29. understreger, at DLT understøtter fremkomsten af nye modeller til at ændre det nuværende koncept for og strukturen af digitale identiteter; bemærker, at digital identitet som følge heraf udvides til også at omfatte personer, organisationer og genstande og yderligere forenkler identitetsprocesser som "kend-din-kunde", samtidig med at den giver mulighed for personlig kontrol over data;
30. understreger, at forvaltning af personoplysninger forudsætter, at brugerne har evnerne og den tekniske viden og færdighederne til at forvalte deres egne oplysninger; er bekymret over risikoen for, at folk bruger deres egne oplysninger forkert, og over sårbarheden over for svigagtige planer som følge af manglende viden;
31. understreger, at digitale identiteter er af afgørende betydning for denne teknologis fremtid; mener, at medlemsstaterne bør udveksle bedste praksis med hensyn til, hvordan man garanterer sikkerheden af sådanne data;
32. understreger, at DLT fremmer selvforvaltet identitet, men "retten til at blive glemt" er dog ikke nem at gøre gældende inden for denne teknologi;
33. understreger, at det er af allerstørste vigtighed, at enhver anvendelse af DLT er i overensstemmelse med EU's lovgivning om databeskyttelse, og navnlig den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR); opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) til at tilvejebringe yderligere retningslinjer i denne henseende;
34. understreger, at tillid til DLT skabes af kryptografiske algoritmer, som erstatter mellemleddet i form af tredjeparten ved hjælp af en mekanisme, der foretager validering, beskyttelse af transaktioner og bevaring af transaktioner;
35. understreger, at tillid til blockchains, som ikke kræver tilladelse, skabes ved hjælp af kryptografiske algoritmer, deltagerne, netværkets udformning og strukturen, og at mellemleddet i form af tredjeparten kan erstattes ved hjælp af en mekanisme, der foretager validering, beskyttelse af transaktioner og bevaring af transaktioner og fremskynder clearing og afvikling af visse værdipapirtransaktioner; bemærker, at effektiviteten af sikkerhedsforanstaltningerne afhænger af, at teknologien implementeres korrekt, og at dette kræver en teknologisk udvikling, der sikrer reel sikkerhed og dermed forbedrer tilliden;
Intelligente kontrakter
36. understreger, at intelligente kontrakter er et vigtigt element, som muliggøres ved hjælp af DLT og kan fungere som en vigtig katalysator for decentraliseret anvendelse; understreger, at Kommissionen er nødt til at foretage en tilbundsgående vurdering af potentialet og de retlige konsekvenser, f.eks. risici i forbindelse med jurisdiktion; mener, at en overvågning af tilfælde af DLT-anvendelse vil være gavnlig for at undersøge potentialet i intelligente kontrakter;
37. understreger, at retssikkerhed omkring gyldigheden af en digital kryptografisk signatur er et afgørende skridt i retning af at fremme intelligente kontrakter;
38. opfordrer Kommissionen til sammen med relevante internationale organisationer som ISO, ITU og CEN-CELENEC at fremme udviklingen af tekniske standarder og foretage en tilbundsgående analyse af de nuværende retlige rammer i de enkelte medlemsstater med hensyn til, hvorvidt opfyldelsen af intelligente kontrakter kan gennemtvinges; opfordrer Kommissionen til, såfremt der opstår eventuelle hindringer for anvendelsen af intelligente kontrakter på det digitale indre marked, at træffe passende foranstaltninger for at vurdere, om disse hindringer er forholdsmæssige; bemærker imidlertid, at retssikkerheden kan øges gennem retlig koordinering eller gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne for så vidt angår de intelligente kontrakter;
Interoperabilitet, standardisering og skalerbarhed
39. understreger, at der findes en konstellation af DLT-teknologier med forskellige teknologiske egenskaber såvel som forskellige mekanismer i forbindelse med forvaltning (distributed ledgers med og uden tilladelser) og konsensus;
40. bemærker, at sikring af effektivitet kræver interoperabilitet: i) mellem DLT'er, ii) mellem applikationer, der bygger på samme DLT, og iii) mellem DLT'er og forældede systemer;
41. glæder sig over initiativerne fra organisationer som ISO med hensyn til udarbejdelsen af standarder for DLT'er; opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med andre internationale organisationer om fastsættelsen af standarder;
42. fremhæver vigtigheden af, at der anlægges en global tilgang til fastsættelsen af standarder, så innovative virksomheder ikke reguleres ud af EU;
43. understreger, at opbygning af tillid gennem DLT'er kræver mange robuste og udvidede distributed ledgers for at undgå, at dataene koncentreres i hænderne på nogle få markedsaktører, eftersom dette ville kunne føre til aftalt spil; tilskynder til, at der etableres DLT-hubs i hele EU;
Infrastruktursikkerhed
44. minder om vigtigheden af beskyttelse af DLT-infrastruktur og tillader sig at hævde, at hvis vi reelt skal kunne høste fordelene ved denne teknologi, må misbrug af dominerende stilling ikke være tilladt;
45. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge teknologisk udvikling (såsom kvanteinformatik), vurdere de teknologiske risici, støtte modstandsdygtighed over for cyberangreb eller systemnedbrud og fremme databeskyttelsesprojekter, der sikrer holdbarheden af DLT-platforme, som led i dagsordenen for EU's Observationscenter for Blockchainteknologi; opfordrer Kommissionen til at bevilge midler i overensstemmelse hermed;
46. tilskynder de kompetente myndigheder og Kommissionen til at udvikle stresstests for DLT-anvendelser;
DLT'ers strategiske betydning for offentlig infrastruktur
47. fremhæver DLT's effektivitetspotentiale inden for offentlige tjenester og offentlig forvaltning med hensyn til at mindske bureaukrati, navnlig med henblik på at håndhæve handlingsplanen for e-forvaltning, med særlig henvisning til vedtagelsen i hele EU af det digitale once only-princip (TOOP), og dermed yderligere mindske den administrative byrde for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder;
48. fremhæver DLT's potentiale til at decentralisere forvaltning og forbedre borgernes mulighed for at drage regeringer til ansvar; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at forbedre de traditionelle offentlige tjenesteydelser, bl.a. digitalisering og decentralisering af offentlige registre, matrikelregistre, tilladelser, udstedelse af attester til borgerne (f.eks. fødsels- og vielsesattester) og migrationsforvaltning, navnlig gennem udvikling af konkrete eksempler på DLT-anvendelse og pilotprojekter; opfordrer Kommissionen til også at undersøge DLT-anvendelser, der forbedrer processerne for så vidt angår privatlivets fred og fortrolighed i forbindelse med dataudveksling samt adgangen til e-forvaltningstjenester med decentraliseret digital identitet;
49. er bevidst om de risici, der er forbundet med DLT-anvendelser, navnlig anvendelsen af blockchainteknologier, der ikke kræver tilladelse, til kriminelle aktiviteter, herunder skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge, og insisterer på, at disse problemer skal overvåges og hurtigst muligt imødegås af Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til også at undersøge DLT's potentiale inden for områderne retshåndhævelse, sporing af hvidvask og transaktioner inden for skyggeøkonomien samt skatteovervågning;
50. opfordrer Kommissionen til at overvåge DLT's potentiale til at forbedre de sociale goder og vurdere teknologiens sociale virkninger;
51. opfordrer Kommissionen til at skabe DLT-baserede platforme, der vil give mulighed for overvågning og sporing af EU-midler til NGO'er og derved øge synligheden af EU's bistandsprogrammer og støttemodtagernes ansvarlighed;
52. fremhæver i betragtning af de effektivitetsmuligheder, der følger med DLT, potentialet i DLT-blockchains i EU's offentlige sektor i overensstemmelse med EU-retten, som vil åbne mulighed for decentraliserede grænseoverskridende transaktioner med medlemsstaterne og derved fremme udviklingen af mere sikre og strømlinede tjenester, lovgivningsmæssig rapportering og dataoverførsler mellem borgerne og EU's institutioner;
53. understreger, at blockchains i EU's offentlige sektor ville give mulighed for større gennemsigtighed såvel som en mere strømlinet behandling af information og udvikling af mere sikre tjenesteydelser til EU-borgere; understreger, at et blockchain-netværk med tilladelser, som medlemsstaterne deles om, kan udformes med henblik på at kunne lagre borgernes data på en sikker og fleksibel måde;
54. opfordrer Kommissionen til at evaluere sikkerheden i og effektiviteten af elektroniske afstemningssystemer, herunder dem, der anvender DLT, til både private og offentlige sektorer; tilskynder til yderligere undersøgelser af tilfælde af anvendelse;
SMV'er, teknologioverførsel og finansiering
55. glæder sig over DLT's potentiale til at forbedre eksisterende værdikæder og ændre forretningsmodeller og således fremme innovationsdrevet velstand; fremhæver betydningen af at strømline forsyningskæder og øge interoperabiliteten mellem virksomheder;
56. fremhæver, at åbne blockchainprotokoller kan sænke adgangsbarriererne for SMV'er og forbedre konkurrencen på digitale markedspladser;
57. understreger, at SMV'er kan drage fordel af mellemledsafvikling, ved at transaktionsomkostninger, formidlingsomkostninger og bureaukrati reduceres; bemærker, at anvendelsen af DLT kræver investering i specialiseret infrastruktur eller højhastighedstjenester;
58. bemærker, at innovative SMV'er og nyetablerede virksomheder behøver adgang til finansiering for at udvikle DLT-baserede projekter; opfordrer EIB og EIF til at skabe finansieringsmuligheder, der støtter DLT-baseret iværksætteri for at fremskynde teknologioverførsel;
59. anmoder Kommissionen om at gå sammen med medlemsstaterne om at sikre retssikkerhed for investorer, brugere og borgere, både aktive og passive, og samtidig tilskynde til harmonisering inden for Unionen og se nærmere på ideen om at indføre et europæisk pas for DLT-baserede projekter;
60. fremhæver potentialet i "initial coin offerings" (ICO'er) som et alternativt investeringsinstrument til finansiering af SMV'er og innovative nystartede virksomheder og fremskynde teknologioverførsel; understreger, at manglende klarhed med hensyn til de retlige rammer, som er gældende for ICO'er, kan have negativ indvirkning på deres potentiale; minder om, at retssikkerhed kan være medvirkende til at øge investorernes og forbrugernes beskyttelse og mindske risici som følge af asymmetrisk information, svigagtig adfærd, ulovlige aktiviteter såsom hvidvask af penge og skatteunddragelse og andre risici som fremhævet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i dennes rapport om ICO'er fra 2017; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer, standarder og oplysningskrav, navnlig for så vidt angår "utility tokens", som i højere grad udgør en særskilt aktivklasse og i mindre grad en sikkerhed;
61. fremhæver de farer, der er forbundet med ICO'er; opfordrer Kommissionen og de relevante tilsynsmyndigheder, til at fastlægge kriterier, der øger beskyttelsen af investorerne, og formulere oplysningskrav og forpligtelser for initiativtagerne til ICO'er; understreger, at juridisk klarhed er afgørende for at frigøre potentialet i ICO'er og forhindre svig og negative markedssignaler;
62. understreger, at ICO'er kan udgøre et meget vigtigt element i kapitalmarkedsunionen; opfordrer Kommissionen til at undersøge de retlige krav, der vil gøre det muligt at blande denne aktivklasse med andre finansielle instrumenter for at styrke SMV'ernes finansiering og innovationsprojekter;
63. opfordrer Kommissionen til at oprette et observationscenter til overvågning af ICO'er samt en database over deres karakteristika og en taksonomi, der skelner mellem security tokens og utility tokens; foreslår, at en modelramme med reguleringssandkasser og en adfærdskodeks ledsaget af standarder kunne være det gavnlige resultat af et sådant observationscenter, når det drejer sig om at hjælpe medlemsstaterne med at undersøge mulighederne i ICO'er;
64. glæder sig over Kommissionens og Rådets beslutning om at medtage DLT'er som en legitim sektor til finansiering i EFSI 2.0;
Politikker til fremme af DLT'er i Europa
65. understreger, at enhver lovgivningsmæssig tilgang til DLT bør være innovationsvenlig, give mulighed for pasordninger og være styret af principperne om teknologineutralitet og forretningsmodelneutralitet;
66. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre strategier for uddannelse og efteruddannelse i digitale færdigheder, som kan sikre det europæiske samfunds aktive og inkluderende deltagelse i paradigmeskiftet;
67. tilskynder Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder til hurtigt at opbygge teknisk ekspertise og reguleringsmæssig kapacitet, så der bliver mulighed for hurtige lovgivnings- eller reguleringsmæssige foranstaltninger, hvis og når det bliver nødvendigt;
68. understreger, at Unionen ikke bør regulere DLT i sig selv, men bør forsøge at fjerne eksisterende barrierer for indførelsen af blockchains; glæder sig over Kommissionens tilgang med at benytte en metode med anvendelse af casestudier til at undersøge de lovgivningsmæssige rammer omkring brugen af DLT og de aktører, der anvender den i hver sektor, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme konvergens og harmonisering i deres reguleringsmæssige tilgange;
69. opfordrer Kommissionen til at vurdere og udvikle en europæisk retlig ramme med henblik på at løse eventuelle jurisdiktionsmæssige problemer, der kan opstå i tilfælde af svigagtige eller kriminelle tilfælde af udveksling af DLT;
70. bemærker, at anvendelsen af casestudier er afgørende for udviklingen af bedste praksis i DLT-økosystemet og for vurdering og styring af automatiseringsprocedurers virkninger på beskæftigelsesstrukturen;
71. bifalder fremadskuende forskningsrammer med henblik på bedre at vurdere de potentielle muligheder og udfordringer, som nye teknologier indebærer, til støtte for bedre beslutningstagning, og glæder sig konkret over Kommissionens projekt "Blockchain4EU: Blockchain for Industrial Transformations";
72. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udvikle fælles initiativer for at bevidstgøre og uddanne borgere, virksomheder og offentlige myndigheder med henblik på at lette forståelsen og ibrugtagningen af denne teknologi;
73. fremhæver betydningen af forskning og investering i DLT; bemærker, at FFR'en for perioden efter 2020 bør sikre finansiering til forskningsinitiativer og projekter baseret på DLT, da der er behov for grundforskning i DLT, bl.a. i de potentielle risici og samfundsmæssige virkninger;
74. opfordrer Kommissionen til at skabe øget opmærksomhed om DLT'er, tage initiativer til uddannelse af borgerne i denne teknologi og tage hånd om problemet med den digitale kløft mellem medlemsstaterne;
75. anbefaler, at eksisterende og fremtidige DLT-relaterede initiativer og pilotprojekter, der gennemføres af Kommissionen bør koordineres omhyggeligt, eventuelt under vejledning af EU's Observationscenter for Blockchainteknologi, for at virkeliggøre synergieffekter og sikre, at der skabes reel merværdi, samtidig med at kostbare dobbeltstrukturer undgås; anmoder Kommissionen om at forpligte sig til regelmæssigt at drøfte de fremskridt, der er opnået i DLT-relaterede pilotprojekter med Europa-Parlamentet;
76. anmoder Kommissionen om at gennemføre politiske initiativer, der fremmer EU's konkurrenceevne på DLT-området;
77. understreger, at Unionen har en fremragende mulighed for at blive den globale leder på DLT-området og blive en troværdig aktør i udformningen af dens udvikling og markederne på globalt plan i samarbejde med vores internationale partnere;
78. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0228.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0211.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0023.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0408.