Forslag til beslutning - B8-0162/2019Forslag til beslutning
B8-0162/2019

FORSLAG TIL BESLUTNING om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem

6.3.2019 - (2019/2575(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Helmut Scholz, Kostadinka Kuneva, Martina Michels, Eleonora Forenza, Stelios Kouloglou, Dimitrios Papadimoulisfor GUE/NGL-Gruppen

Procedure : 2019/2575(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0162/2019
Indgivne tekster :
B8-0162/2019
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B8‑0162/2019

Europa-Parlamentets beslutning om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem

(2019/2575(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til rapporten om informationsøkonomien fra 2017 med titlen "Digitalisering, handel og udvikling", som er offentliggjort af De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD/IER/2017),

–  der henviser til rapporten om handel og udvikling fra 2018 med titlen "Magt, platforme og illusionen om fri handel", som er offentliggjort af De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD/IER/2018),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation[1],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen[2],

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender[3],

–  der henviser til Kommissionens forslag af 13. september til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ENISA, "EU's Agentur for Cybersikkerhed", om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi ("forordningen om cybersikkerhed") (COM(2017)0477),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 12. september 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (COM(2018)0630),

–  der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandlingen den 14. februar 2019, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union[4],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G til Europa: En handlingsplan" (COM (2016)0588),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G[5],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse[6]),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010[7],

–  der henviser til programmet for et digitalt Europa,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har brug for en plan for offentlige investeringer for at udvikle avancerede ressourcer inden for de højteknologiske sektorer såsom cybersikkerhed, IKT, kunstig intelligens og den digitale økonomi; der henviser til, at adskillige EU-strategier er blevet udarbejdet, men er ikke er blevet gennemført til fulde;

B.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre en retfærdig digital udvikling, samtidig med at man bestræber sig på at forbedre levestandarden på globalt plan;

C.  der henviser til, at nogle få private digitale virksomheder og IT-virksomheder, hovedsagelig fra USA og Kina, fortsat skaber monopoler på det digitale marked, hvilket giver dem magt til at fastsætte internationale standarder og fravælge at varetage deres sociale ansvar;

D.  der henviser til, at 5G-netværket vil være en af de vigtigste teknologier i vores digitale infrastruktur, idet det udvider muligheden for at forbinde forskellige apparater til netværk (tingenes internet osv.), og at det vil skabe nye muligheder for applikationer på mange områder såsom transport, mobilitet, energi, sundhed, økonomi, telekommunikation, den digitale økonomi og kunstig intelligens;

E.  der henviser til, at sårbarheder i 5G-netværk vil kunne udnyttes til at bringe IT-systemer i fare, hvilket har potentiale til at forvolde meget alvorlig skade for borgerne og deres liv og på europæiske og nationale økonomier; der henviser til, at det er teknisk muligt for teknologiudbydere at anvende komponenter i 5G-netværksteknologien til at krænke privatlivets fred for borgere, virksomheder og institutioner; der henviser til, at det er nødvendigt med en tilgang, der er baseret på risikoanalyser, til offentlige indkøb;

F.  der henviser til, at det kun er et begrænset antal virksomheder, der leverer teknisk 5G-udstyr;

G.  der henviser til, at virksomheder fra en række tredjelande kan udgøre et problem for medlemsstaternes sikkerhed, da de kan have adgang til personoplysninger og kontrollere mange strategiske sektorers og tjenesters digitale infrastruktur, plus at de kan give nationale efterretningstjenester adgang til data;

H.  der henviser til, at Snowdens afsløringer viste, at der skete systematisk misbrug af europæiske kommunikationsnet og massekrænkelse af borgernes ret til beskyttelse af privatlivets fred i sagen med det amerikanske nationale sikkerhedsagenturs (NSA's) PRISM-program og, tidligere, fra den britiske regerings kommunikationshovedkvarters (GCHQ's) side;

I.  der henviser til, at de amerikanske statslige efterretningstjenester har hævdet, at Huaweis udstyr udgør en trussel mod den nationale sikkerhed, men ikke har fremlagt dokumentation herfor; der henviser til, at Huawei er en økonomisk konkurrent til flere store amerikanske selskaber;

J.  der henviser til, at ethvert forbud mod anvendelse af kinesisk teknologi på grund af IKT-teknologiernes globale forsyningskæde kan være til skade for europæiske operatører og virksomheder, da det vil ødelægge leveringen af udstyr, øge omkostningerne for EU-operatører og deres kunder, forsinke udrulningen af næste generation af 5G-tjenester de næste mange år og potentielt skade eksisterende netværk;

K.  der henviser til, at cybersikkerhed er nødt til at blive håndteret på multilateralt plan for at sikre en stærk og koordineret indsats;

L.  der henviser til, at leverandører ikke bør behandles forskelligt på grundlag af deres oprindelsesland, men i stedet bør behandles på grundlag af de forpligtelser og garantier, som de giver for at beskytte EU-borgernes ret til privatlivets fred og forhindre spionage og sabotage af teknologi;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en strategi og planer for offentlige investeringer med det formål på at mindske Europas afhængighed af udenlandsk teknologi inden for cybersikkerhed, IKT, kunstig intelligens og digital økonomi;

2.  mener, at medlemsstaterne bør basere deres beslutninger vedrørende den adgang, som virksomheder fra tredjelande ønsker til fremtidige telekommunikations- og 5G-tjenester, på teknisk ekspertise og behørige risikovurderinger og på disse virksomheders tilsagn om og garantier for at sikre EU-borgernes ret til databeskyttelse og forhindre spionage og sabotage af teknologi, i stedet for at basere dem på politisk pres fra den amerikanske regering;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod et multilateralt system for forvaltning af cybersikkerhed med det formål at etablere en lovgivningsmæssig og politisk ramme for cybersikkerhed i FN-regi; glæder sig over lanceringen af FN's globale cybersikkerhedsindeks ved FN's Internationale Telekommunikationsunion (ITU);

4.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om til fulde at gennemføre de samarbejdsmekanismer, der blev indført med EU's direktiv om net- og informationssikkerhed;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende forordningen om cybersikkerhed korrekt og til i den forbindelse at foretage en tæt koordinering heraf;

6.  gør opmærksom på, at det styrkede mandat til Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) vil kunne forbedre cybersikkerhedscertificering, og mener, at ENISA vil kunne spille en afgørende rolle med hensyn til at analysere mulige cybersikkerhedsmæssige trusler;

7.  minder om, at alle virksomheder, der leverer teknologier og tjenesteydelser i EU, skal overholde EU's og medlemsstaternes love og er ansvarlige for enhver overtrædelse af lovgivningen om databeskyttelse og cybersikkerhed;

8.  anser det for nødvendigt at foretage en grundig og uafhængig miljøkonsekvensvurdering af 5G-teknologiers mulige negative virkninger på menneskers sundhed;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

Seneste opdatering: 6. marts 2019
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik