FORSLAG TIL BESLUTNING om en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne
12.3.2019 - (2019/2580(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Charles Tannock, Ryszard Czarnecki, Anna Elżbieta Fotygafor ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0177/2019
B8‑0179/2019
Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets afgørelse af 10. december 2018 om at give Kommissionen mandat til at påbegynde udarbejdelsen af forslag til en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne,
– der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det efterlyste en EU-dækkende mekanisme til at indføre målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, der er involverede i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, navnlig sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergei Magnitsky-sagen[1],
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig beslutning af 14. februar 2019 om situationen i Tjetjenien og sagen om Ojub Titijev[2],
– der henviser til sin beslutning af 12. marts 2019 om status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland[3],
– der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og Den Europæiske Unions politik på området[4],
– der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande[5],
– der henviser til rapporten af 30. oktober 2018 fra Europarådets Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder med titlen "Sergei Magnitsky and beyond - fighting impunity by targeted sanctions" (Sergei Magnitsky og andre efter ham - bekæmpelse af straffrihed ved hjælp af målrettede sanktioner),
– der henviser til retningslinjerne for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner), der blev vedtaget at Rådet i 2003 og revideret og ajourført i 2005, 2009, 2012 og 2017,
– der henviser til sit studie fra april 2018 med titlen "Targeted sanctions against individuals on grounds of grave human rights violations – impact, trends and prospects at EU level" (målrettede sanktioner mod enkeltpersoner på grundlag af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne – virkninger, tendenser og udsigter på EU-plan),
– der henviser til forslag af 14. november 2018 om et europæisk udvalg for indrejseforbud med relation til menneskerettigheder,
– der henviser til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om vedtagelse af sanktioner over for både tredjelande og enkeltpersoner, grupper og ikkestatslige enheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den nederlandske regering med støtte fra Tyskland og Frankrig i november 2018 iværksatte en drøftelse blandt EU's medlemsstater om en EU-ordning med målrettede sanktioner for krænkelser af menneskerettighederne, som skulle have et globalt anvendelsesområde; der henviser til, at Rådet den 10. december 2018 gav Kommissionen mandat til at påbegynde udarbejdelsen af forslag til en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne;
B. der henviser til, at Estland, Letland, Litauen, Det Forenede Kongerige, Canada og USA har vedtaget "Magnitsky-love", der sætter deres respektive regering i stand til at iværksætte målrettede sanktioner såsom visumforbud og indefrysning af aktiver over for gerningsmændene bag, og personer der har fordel af, alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der indføres noget tilsvarende på EU-plan;
C. der henviser til, at "Magnitsky-lovene" er opkaldt efter Sergej Magnitsky, den russiske skatte- og regnskabsekspert, der blev dræbt i 2009 under varetægtsfængsling i Rusland; der henviser til, at Sergej Magnitsky havde foretaget undersøgelser af en massiv svindel med skatterefusion mod det russiske statsbudget, der blev forøvet af kriminelle, idet de misbrugte investeringsskibe tilhørende Magnitskys klient, William Browder, og som i den forbindelse drog fordel af, at der var både korrupte politimænd og korrupte skatteembedsmænd;
D. der henviser til, at målrettede sanktioner ikke skaber økonomiske problemer for almindelige mennesker og i stedet fokuserer på individuel ansvarliggørelse af personer, som viser sig at være direkte ansvarlige for de påståede handlinger; der henviser til, at mange sanktionsskeptikere i Canada og andre steder til syvende og sidst blev overbevist af argumenter om, at det at tillade sådanne enkeltpersoner at indrejse i vores lande og at tillade dem gøre brug af vores institutioner, især vores banker, i realiteten svarer til at være meddelagtig i deres forkastelige handlinger eller hjælpe dem til at nyde godt af udbyttet af deres forbrydelser; der henviser til, som den britiske premierminister Theresa May udtrykte det, at disse mennesker ikke er velkomne i vores lande;
E. der henviser til, at sådanne love kan være et instrument til bekæmpelse af straffrihed og korruption, der betragtes som trusler mod retsstatsprincippet; der henviser til, at Magnitsky-lovgivningens korruptionsbekæmpende karakter vil kunne danne retsgrundlag for at sortliste personer, der er involverede i korruptionssager; der henviser til, at bekæmpelse af korruption og af hvidvaskning af penge er mål, der er lige så fremtrædende som det at reagere på krænkelser af menneskerettighederne i lovgivningen i de lande, som allerede har vedtaget noget sådant;
F. der henviser til, at nogle nationale retshåndhævende organer ikke har stillet gerningsmænd til strafbare handlinger til ansvar for dem; der henviser til, at en EU-dækkende politik omfattende målrettede sanktioner vil være yderst effektiv i sådanne tilfælde;
1. fordømmer på det kraftigste alle krænkelser af menneskerettighederne i hele verden; opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af indeværende valgperiode at udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag til en EU-dækkende sanktionsordning mod menneskerettighedskrænkelser, som gør det muligt at indføre visumforbud og målrettede sanktioner, f.eks. indefrysning af formuegoder og interesser i formuegoder inden for EU's jurisdiktion, over for individuelle offentlige embedsmænd eller personer, der agerer i embeds medfør, uanset om de er statslige eller ikkestatslige personer eller enheder, og er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;
2. er af den faste overbevisning, at en sådan ordning vil være et værdifuldt supplement til EU's eksisterende menneskerettighedsinstrumenter og udenrigspolitiske værktøjskasse og vil styrke EU's rolle som global menneskerettighedsaktør, navnlig i dets kamp mod straffrihed og korruption, der betragtes som trusler mod retsstatsprincippet, og dets støtte til ofre for krænkelser og til menneskerettighedsforkæmpere i hele verden;
3. understreger, at ordningen bør gøre det muligt at træffe restriktive foranstaltninger, navnlig indefrysning af aktiver og forbud mod at indrejse i EU, mod enkeltpersoner eller enheder, der er ansvarlige for eller involverede i, eller som bistår, finansierer eller bidrager til planlægning, ledelse eller bestilling af grove krænkelser af menneskerettighederne eller misbrug; opfordrer i denne henseende indtrængende til, at der fastlægges en klar definition af krænkelserne for at afhjælpe den nuværende situation;
4. insisterer på, at afgørelser om at sætte enkeltpersoner eller enheder på en liste eller tage dem af listen bør være baseret på klare og tydelige kriterier og stå i direkte forbindelse med den begåede kriminalitet for at sikre en grundig juridisk prøvelse;
5. fremhæver behovet for, at alle medlemsstater fortolker anvendelsen af sanktioner på samme konsekvente måde; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med hinanden om at identificere relevante målpersoner, herunder ved at anvende de relevante EU-mekanismer og ved at dele oplysninger om personer, der er opført på sanktionslister, og deres rimelige grunde til at formode, at disse personer er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; påpeger, at menneskehandlere, der drager fordel af migrationsstrømme, bør straffes i henhold til en sådan ordning;
6. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at vedtage "Magnitsky-love"; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at udstede visumforbud mod enkeltpersoner, der er opført på en liste i medfør af tidligere vedtagne "Magnitsky-love", som et tegn på solidaritet med disse EU-lande og til at sætte EU på linje med dets transatlantiske partnere, dvs. USA og Canada, hvor tilsvarende lovgivning allerede er i kraft;
7. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at gennemføre Rådets afgørelser, der er truffet efter den almindelige lovgivningsprocedure, om restriktive foranstaltninger (sanktioner) over for enkeltpersoner og enheder, navnlig indefrysning af aktiver tilhørende personer, der er opført på listen, og restriktionerne for indrejse på deres respektive område som følge af krænkelser af menneskerettighederne;
8. understreger, at strafferetlig forfølgelse inden for rammerne af nationale eller internationale jurisdiktioner af gerningsmænd til grove menneskerettighedskrænkelser fortsat bør være det primære mål for alle EU's og medlemsstaters bestræbelser på at bekæmpe straffrihed; opfordrer Rådet til at medtage grænseoverskridende krænkelser i denne ordnings anvendelsesområde;
9. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere kampen mod skatteundgåelses- og skatteunddragelsessystemer, til at lukke skattely inden for EU og til at støtte reformer af retsvæsenet i lande, hvor retsvæsenet ikke samarbejder i forbindelse med bekæmpelse af korruption, og til som forebyggende foranstaltninger ikke at være meddelagtig i udenlandske korrupte embedsmænds og kriminelle regimers forkastelige handlinger ved at give dem mulighed for at benytte vore landes institutioner og hjælpe dem med at nyde godt af deres uretmæssigt erhvervede udbytter;
10. opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise til at håndhæve og overvåge denne ordning, når den er på plads, samt til at være særlig opmærksom på offentlig kommunikation om listerne, både i EU og i de berørte lande;
11. støtter civilsamfundsaktivisters indsats for at få etableret en sådan ordning og tilskynder til drøftelse af forslaget om nedsættelse af et eventuelt uafhængigt rådgivende udvalg på EU-plan;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Europarådets generalsekretær.
- [1] EUT C 408 af 30.11.2017, s. 43.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0115.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0157.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0515.
- [5] EUT C 337 af 20.9 2018, s. 82.