FORSLAG TIL BESLUTNING om en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi

11.3.2019 - (2019/2582(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Christian Ehler, Paul Rübig, Kathleen Van Brempt, Zdzisław Krasnodębski, Fredrick Federley, Benedek Jávor, Dario Tamburrano, Barbara Kappelfor Udvalget om Industri, Forskning og Energi

B8‑0184/2019

Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi

(2019/2582(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), og som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling (SDG'er),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)[1],

–  der henviser til pakken om ren energi,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om den langsigtede strategi "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", som understreger de muligheder og udfordringer, som omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi medfører for europæiske borgere og Europas økonomi, og som danner grundlaget for en bred debat med deltagelse af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, byer og lokalsamfund samt borgere;

2.  mener, at EU kan bane vejen for klimaneutralitet ved at investere i innovative teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse indsatsen inden for centrale områder som energi, industripolitik og forskning, samtidig med at der sikres social retfærdighed for at opnå en retfærdig omstilling;

3.  er enig i de strategiske områder, som Kommissionen har indkredset, hvor der er behov for en fælles indsats, og støtter energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energikilder og EU-industriens globale konkurrenceevne;

4.  understreger betydningen af de forskellige klimaforanstaltninger og -lovgivning, som er indført inden for forskellige politikområder, men advarer om, at en spredt tilgang kan føre til manglende overensstemmelse og medføre, at EU ikke opfylder målet om en drivhusgasneutral økonomi inden 2050; mener, at der er behov for en overordnet tilgang;

5.  tilslutter sig EU's mål om at opfylde målet om en drivhusgasneutral økonomi inden 2050 som fastsat i Kommissionens meddelelse; anmoder medlemsstaterne om at nå til enighed om en strategi for at nå dette mål på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019, og opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til det ambitionsniveau, der er nødvendigt for at nå dette mål;

Energipolitik

6.  fremhæver den centrale rolle, som energi spiller i omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi;

7.  minder om, at det er lykkedes Unionen at afkoble drivhusgasemissionerne fra den økonomiske vækst i de seneste årtier, og at den har reduceret emissionerne, navnlig gennem energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energi;

8.  understreger, at omstillingen til ren energi fortsat bør sætte skub i moderniseringen af den europæiske økonomi, fremme bæredygtig økonomisk vækst og medføre store samfunds- og miljøfordele for europæiske borgere;

9.  mener, at EU's lederskab inden for vedvarende energi og energieffektivitet viser andre dele af verden, at en omstilling til ren energi både er mulig og gavnlig for andet og mere end bekæmpelsen af klimaændringerne;

10.  påpeger, at opnåelse af målet om en drivhusgasneutral økonomi vil kræve betydelige yderligere investeringer i EU's energisystem og tilhørende infrastruktur i forhold til det nuværende referencescenarie i størrelsesordenen 175-290 mia. EUR om året;

11.  understreger, at bestræbelserne på at mindske drivhusgasemissionerne for at opnå klimaneutralitet på EU-plan som følge af de forskellige udgangspunkter for energiomstillingen kan være ulige fordelt i EU;

12.  opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre pakken om ren energi; minder om medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om deres energimiks inden for EU's klima- og energiramme;

13.  mener, at teknologiske udviklingstendenser og løsninger, energieffektivitet og bæredygtig vedvarende energi og den fulde integration af det indre marked for energi får central betydning;

14.  understreger behovet for en foregribende tilgang for at sikre en retfærdig omstilling for EU-borgere og støtte regioner, hvis økonomier er afhængige af aktiviteter, der er knyttet til de sektorer eller teknologier, der forventes at få mindre betydning eller vil skulle forandre sig i fremtiden;

15.  opfordrer til, at der på alle forvaltningsniveauer samt på nationalt, regionalt og lokalt plan træffes foranstaltninger til at fremme borgernes deltagelse i energiomstillingen og fremme udvekslingen af bedste praksis;

Industripolitik

16.  gentager, at omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi medfører udfordringer og muligheder for EU, og at investeringer i industriel innovation, herunder digitale teknologier og ren teknologi vil være nødvendige for at fremme vækst, forbedre konkurrenceevnen, fremme fremtidens færdigheder og skabe millioner af arbejdspladser, f.eks. i en voksende cirkulær økonomi og bioøkonomi;

17.  mener, at økonomisk velstand, global industriel konkurrenceevne og klimapolitik styrker hinanden gensidigt;

18.  understreger, at en stabil og forudsigelig ramme for energi- og klimapolitik er nøglen til at skabe en meget tiltrængt tillid blandt investorerne og sætte de europæiske industrier i stand til at træffe langsigtede investeringsbeslutninger i Europa, idet de fleste industrielle anlægs levetid overstiger 20 år;

Forskning og innovation

19.  understreger, at Unionens og de nationale forsknings- og innovationsprogrammer er afgørende for at støtte Den Europæiske Union i dens førende rolle i kampen mod klimaændringer;

20.  mener, at klimamainstreaming bør tilstrækkeligt integreres i forberedelsen og gennemførelsen af forsknings- og innovationsprogrammer;

21.  henleder opmærksomheden på rapporten fra højniveaupanelet om dekarboniseringsveje (HLP)[2] om den rolle, som forskning og innovation spiller for at nå målene i Parisaftalen, og samtidig give EU en konkurrencefordel i forbindelse med dekarboniseringen; noterer sig de tematiske og tværgående henstillinger, der er udarbejdet af HLP, navnlig med hensyn til orienteringen af det nye EU-rammeprogram for forskning og innovation 2021-2027, Horisont Europa;

22.  mener, at der er behov for en betydelig forsknings- og innovationsindsats i de næste to årtier for at gøre lav- og nul-kulstofløsninger tilgængelige for alle, gøre dem socialt og økonomisk rentable samt skabe nye løsninger til opnåelse af en drivhusgasneutral økonomi;

23.  understreger sin holdning om, at Horisont Europa skal bidrage med mindst 35 % af sine udgifter til at støtte klimamålene, hvor det er relevant og som led i Unionens generelle målsætning om at integrere klimaindsatsen;

 

°

°  °

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

• [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0430.
• [2] Endelig rapport fra højniveaupanelet om det europæiske initiativ til dekarboniseringsscenarier, Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation, november 2018.