FORSLAG TIL BESLUTNING om klimaforandringer

11.3.2019 - (2019/2582(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Kathleen Van Brempt, Jytte Guteland, Miriam Dallifor S&D-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0195/2019

B8‑0199/2019

Europa-Parlamentets beslutning om klimaændring

(2019/2582(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), og som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til den 24. partskonference (COP24) under UNFCCC, den 14. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP14) samt tredje del af den første samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA1.3), og som afholdtes i Katowice, Polen, fra den 2. december til den 14. december 2018,

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)[1],

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. marts 2018,

–  der henviser til særrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1,5°C", den 5. vurderingsrapport (AR5) fra panelet samt dets sammenfattende rapport,

–  der henviser til den niende udgave af FN's "Environment Emissions Gap Report" (rapport om emissionskløften), som blev vedtaget den 27. november 2018,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at COP24 i Katowice resulterede i vedtagelsen af Katowice-regelsættet, som skaber juridisk klarhed for gennemførelsen af Parisaftalen;

1.  glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse med titlen: "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", som understreger de muligheder og udfordringer, som omstillingen til en økonomi med nulemission af drivhusgasser medfører for de europæiske borgere og Europas økonomi, og som danner grundlaget for en bred debat med deltagelse af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, forskningsinstitutter og andre forskningsorganisationer, fagforeninger, regioner, byer og lokalsamfund samt borgerne; støtter målsætningen om drivhusgasneutralitet inden 2050 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det samme som led i debatten om Europas fremtid på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til det ambitionsniveau, der er nødvendigt for at nå dette mål;

2.  fremhæver, at de europæiske borgere allerede er konfronteret med direkte indvirkninger af klimaforandringer; understreger, at Det Europæiske Miljøagentur anslår, at de ekstreme vejr- og klimafænomener, der har manifesteret sig i EU, i gennemsnit har givet anledning til årlige tab i størrelsesordenen 12,8 mia. EUR i tidsrummet mellem 2010 og 2016, og at de klimarelaterede skader i EU, hvis ikke der træffes yderligere modforanstaltninger, vil kunne resultere i tab på mindst 190 mia. EUR i 2080, svarende til et nettovelfærdstab på 1,8 % af det nuværende BNP; understreger, at de årlige omkostninger i forbindelser med oversvømmelser i EU med højemissionsscenarier kan stige til 1 bio. EUR i 2100, og at vejrrelaterede katastrofer kan påvirke omkring to tredjedele af de europæiske borgere i 2100 sammenlignet med 5 % i dag; understreger endvidere, at 50 % af de befolkede områder i EU ifølge Det Europæiske Miljøagentur vil lide under alvorlig vandknaphed i 2030;

3.  fremhæver, at ifølge IPCC's 1,5-særrapport indebærer en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,50 °C med ingen eller begrænsede overskridelser, at opnås global drivhusgasneutralitet senest i 2067 og at årlige globale drivhusgasemissioner nedbringes pr. 2030 til højst 2527,4 GtCO2eq pr. år; understreger i lyset af disse konklusioner, at Unionen som en førende aktør på verdensplan og med henblik på at have en god chance for at holde de globale temperaturer under 1,5° C inden år 2100 skal stræbe mod at opnå drivhusgasneutralitet snarest muligt og senest i 2050;

4.  udtrykker bekymring over FN's Miljøprograms rapport om emissionskløften, hvori det konkluderes, at de nuværende ubetingede, nationalt bestemte bidrag (NDC) langt overstiger Parisaftalens alarmgrænse på et godt stykke under 2 °C, hvad der i stedet vil føre til en anslået stigning i temperaturen på 3,2 °C[2] i 2100; understreger det presserende behov for, at alle parter i UNFCCC øger deres klimaambitioner inden 2020;

Muligheder for en europæisk nulemissionsstrategi for 2050

5.  mener, at Europa skal bane vejen for klimaneutralitet ved at investere i bæredygtige og innovative teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse indsatsen inden for centrale områder såsom energi, industripolitik og forskning, samtidig med at energifattigdom forebygges, og social retfærdighed sikres med henblik på en retfærdig overgang, herunder programmer for omskoling og opkvalificering, hvilket er afgørende for, at overgangen til en drivhusgasneutral økonomi kan lykkes senest i 2050;

6.  noterer sig, at EU's nulemissionsstrategi præsenterer otte veje til den økonomiske, teknologiske og sociale omstilling, som EU behøver for at efterleve det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; beklager, at veje til at opnå drivhusgasneutralitet inden 2050 ikke blev taget i betragtning i strategien; noterer sig, at kun to af disse veje ville sætte Unionen i stand til at nå målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050; fremhæver, at dette kræver en hurtig og koordineret indsats på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan, som også inddrager alle ikke-offentlige aktører; anerkender, at regionalt og lokalt fastsatte bidrag vil kunne være vigtige værktøjer til at bygge bro over emissionskløften; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage langsigtede nationale strategier som fastsat i forvaltningsforordningen[3]; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fastsætte klare mål og politikker på kort og lang sigt, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og til at yde investeringsstøtte til kulstofneutrale veje;

7.  påpeger, at EU's BNP ifølge Kommissionens skøn forventes at stige mere i nulemissionsscenarierne end i scenarier med lavere emissionsreduktioner, og at indvirkningerne i begge scenarier vil fordele sig ujævnt i EU på grund af forskellene blandt medlemsstaterne, bl.a. for så vidt angår BNP pr. indbygger og kulstofintensiteten i deres energimiks; mener, at passivitet ville være det allerdyreste scenarie og ikke kun ville resultere i et massivt fald i BNP i Europa, men også ville øge de økonomiske uligheder mellem og inden for medlemsstaterne og regionerne, eftersom nogle medlemsstater forventes at blive hårdere ramt end andre, hvis der ikke skrides til handling;

8.  bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af importeret energi i dag ligger på omkring 55 %; understreger, at denne afhængighed i et scenarie med nettonulemissioner ville falde til 20 % i 2050, hvilket ville få en positiv indvirkning på EU's handelsbalance og geopolitiske position; bemærker, at de akkumulerede besparelser på omkostningerne til import af fossile brændstoffer mellem 2031 og 2050 vil beløbe sig til ca. 2-3 bio. EUR, midler som ville kunne bruges til bæredygtige og retfærdige investeringer;

9.  fremhæver, at reduktionen af luftforureningen i et scenarie med nettonulemissioner vil nedbringe antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af fine partikler med mere end 40 %; bemærker, at sundhedsskader ved et sådant scenarie ville blive reduceret med omkring 200 mia. EUR om året;

10.  bemærker, at de veje, der foreslås i strategien, omfatter anvendelsen af en række teknologier til fjernelse af kulstof, bl.a. ved hjælp af CO₂-opsamling og -lagring samt direkte luftopsamling – teknologier, som endnu mangler at blive udbredt i stort omfang; mener imidlertid, at EU's nulemissionsstrategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og foranstaltninger, der bevarer og forbedrer EU's naturlige dræn og reservoirer, og kun bør sigte mod anvendelse af teknologier til fjernelse af kulstof, hvis der ikke er nogen mulighed for at reducere emissionerne direkte; mener, at der er brug for yderligere tiltag inden 2030, hvis EU skal undgå at gøre sig afhængig af teknologier til fjernelse af kulstof, som ville indebære væsentlige risici for økosystemerne, den biologiske mangfoldighed og fødevaresikkerheden, hvilket også bekræftes af IPCC's 1,5 °C-rapport;

De sociale aspekter af klimaforandringer og en retfærdig omstilling

11.  glæder sig over, at Kommissionen konkluderer, at nulemissioner er mulige uden et nettotab af arbejdspladser, og bemærker med tilfredshed den detaljerede vurdering af omstillingsprocessen i den energiintensive industri; understreger, at en retfærdig omstilling i retning af nulemission – såfremt den håndteres hensigtsmæssigt og med behørig støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere – har potentiale til at skabe en nettotilvækst af arbejdspladser i Unionen, idet beskæftigelsen i økonomien vil stige med 2,1 mio. nye arbejdspladser inden 2050 sammenlignet med en stigning i beskæftigelsen på 1,3 mio. nye arbejdspladser i et 80 % emissionsreduktionsscenarie; mener derfor, at Kommissionen bør udarbejde en ajourført kortlægning af færdigheder i henhold til EU-oversigten over kvalifikationer, som bør indeholde regionale oplysninger om, hvilke færdigheder der er behov for i et klimaneutralt Europa, med henblik på at støtte de mest sårbare regioner, sektorer og mennesker i deres omskoling til fremtidssikre, kvalitetsfyldte job i de samme regioner;

12.  understreger behovet for en foregribende tilgang for at sikre en retfærdig omstilling for EU-borgere og støtte regioner, hvis økonomier er afhængige af aktiviteter, der er knyttet til de sektorer eller teknologier, der forventes at få mindre betydning eller vil skulle forandre sig i fremtiden;

13.  mener, at den klimapolitiske omstilling i Europa skal være økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig; understreger, at det for at sikre alle borgeres politiske accept er vigtigt at tage hensyn til de fordelingsmæssige virkninger af de klimarelaterede politikker og dekarboniseringspolitikkerne, navnlig for personer med lav indkomst; mener derfor, at der i alle EU's og medlemsstaternes klimapolitikker bør tages fuldt hensyn til de sociale virkninger med henblik på at sikre en social og økologisk omstilling i EU; understreger i denne henseende, at det er nødvendigt på alle niveauer at udforme skræddersyede strategier med tilstrækkelig finansiering, der er baseret på inkluderende processer og udvikles i nært samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder, fagforeninger, undervisningsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer samt den private sektor, for at sikre social retfærdighed og at alle europæiske borgere får retfærdige og lige muligheder i denne omstillingsproces, idet uforholdsmæssigt voldsomme virkninger for mennesker med lav indkomst undgås;

14.  minder om, at ca. 50 til 125 millioner EU-borgere i øjeblikket er i fare for at komme ud i energifattigdom[4]; fremhæver, at energiomstillingen kan påvirke personer med lave indkomster i uforholdsmæssig høj grad og yderligere øge energifattigdommen; anerkender, at energipolitikker skal omfatte den sociale dimension og sikre, at ingen lades tilbage; opfordrer medlemsstaterne til at træffe fremadrettede foranstaltninger for at sikre en retfærdig energiomstilling og adgang til energi for alle EU-borgere;

15.  mener, at unge mennesker i stigende grad udviser stærk social og miljømæssig bevidsthed, hvilket skaber dynamikken til at omstille vores samfund til en klimarobust fremtid, og at uddannelse af unge er et af de mest effektive værktøjer til at bekæmpe klimaændringer; understreger behovet for aktivt at inddrage de yngre generationer i opbygningen af internationale og interkulturelle forbindelser på tværs af generationerne, hvilket danner grundlag for kulturelle ændringer, der kan bidrage til den globale indsats for en mere bæredygtig fremtid;

16.  glæder sig over, at mennesker i hele Europa stadig mere aktivt demonstrerer for klimaretfærdighed, navnlig gennem skolestrejker; glæder sig over disse aktivisters opfordringer til større ambitioner og mener, at nationale, regionale og lokale regeringer samt EU bør lytte til disse opfordringer;

17.  understreger, at de europæiske borgeres inklusion og deltagelse er afgørende for, at EU kan opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050; opfordrer nationale, regionale og lokale regeringer på alle niveauer til at træffe konkrete foranstaltninger, der stimulerer og fremmer borgernes deltagelse i omstillingen til et dekarboniseret samfund;

Mellemliggende mål

18.  anerkender, at årtiet 2020-2030 er det vigtigste, hvis EU skal nå sit mål om nettonulemissioner senest i 2050; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et stærkt mellemsigtet mål for 2030, da dette er nødvendigt for at skabe tilstrækkelig stabilitet i investeringerne i markedet og for fuldt ud at udnytte potentialet for teknologisk fornyelse og øge mulighederne for, at de europæiske virksomheder kan blive globale markedsledere inden for lavemissionsproduktion;

19.  understreger, at det for at opnå nettonulemissioner i 2050 på den mest omkostningseffektive måde er nødvendigt at hæve og tilpasse ambitionsniveauet for 2030 i forhold til nettonulemissionsscenarierne for 2050; mener, at det er af afgørende betydning, at EU senest under FN-klimatopmødet i New York i september 2019 sender et klart signal om, at det er parat til at gennemgå sit bidrag til Parisaftalen;

20.  støtter en ajourføring af EU's NDC med et mål for hele økonomien, der sigter mod en reduktion af de nationale drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet; opfordrer derfor EU's ledere til at støtte et tilsvarende højere ambitionsniveau for EU's NDC på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019 som optakt til FN's klimatopmøde i september 2019;

21.  mener således, at Kommissionen, senest under gennemgangsprocedurerne i 2022-2024 for 2030-klimapakken og anden relevant lovgivning, bør fremlægge lovforslag om at hæve ambitionsniveauet i overensstemmelse med det ajourførte NDC og nettonulemissionsmålet; mener, at et utilstrækkeligt ambitionsniveau for 2030 vil indskrænke de fremtidige valgmuligheder og muligvis begrænse adgangen til visse muligheder for omkostningseffektiv dekarbonisering; mener, at disse gennemgange udgør en vigtig milepæl i bestræbelserne på at sikre opfyldelsen af EU's klimapolitiske tilsagn;

22.  mener, at det som et supplerende middel til at sikre øget stabilitet for markederne vil være gavnligt for EU også at fastsætte yderligere et mellemliggende mål for emissionsreduktioner inden 2040, som kan give ekstra stabilitet og sikre, at det langsigtede mål for 2050 bliver opfyldt;

23.  mener, at det er nødvendigt at foretage en gennemgang af EU's nettonulemissionsstrategi med regelmæssige mellemrum; mener, at en sådan gennemgang bør baseres på den femårige globale statusopgørelse, jf. Parisaftalen, og tage hensyn til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling samt input fra ikkestatslige aktører og Europa-Parlamentet;

Sektorspecifikke bidrag

24.  understreger, at nettoemissionerne skal reduceres til tæt på nulpunktet inden for alle sektorer af økonomien, der alle bør bidrage til de fælles bestræbelser på at reducere emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle veje, hvorved alle sektorer kan opnå klimaneutralitet; understreger i denne henseende princippet om at "forureneren betaler";

25.  understreger betydningen af de forskellige klimaforanstaltninger og -lovgivning, som er indført inden for forskellige politikområder, men advarer om, at en spredt tilgang kan føre til manglende overensstemmelse og medføre, at EU ikke opfylder målet om en drivhusgasneutral økonomi inden 2050; mener, at en overordnet tilgang i form af en EU-klimalov er nødvendig, og anmoder Kommissionen om straks at undersøge dette nærmere;

26.  påpeger de indvirkninger, som en reform af emissionshandelssystemet (ETS) har haft på priserne for EU's emissionskvoter, og glæder sig over, at tilliden til systemet er voksende;

27.  er enig i den rolle, som CO₂-opsamling og -lagring (CCS) spiller i de fleste 1,5 °C-scenarier i IPCC's særrapport om 1,5 °C; mener, at det er nødvendigt at øge brugen af miljømæssigt sikker CO₂-opsamling og -anvendelse (CCU) og CCS i industriprocesser for at sikre en nettoreduktion i emissioner og undgå permanent oplagring af CO₂;bemærker med bekymring, at mange CCU-teknologier ikke i øjeblikket giver permanente emissionsreduktioner; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle tekniske kriterier, der kun sikrer støtte til de teknologier, der giver kontrollerbare resultater;

Energipolitik

28.  minder om, at det er lykkedes Unionen at afkoble drivhusgasemissionerne fra den økonomiske vækst i de seneste årtier, og at den har reduceret emissionerne, navnlig gennem energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energi;

29.  mener, at EU's lederskab inden for vedvarende energi og energieffektivitet viser andre dele af verden, at en omstilling til ren energi både er mulig og gavnlig for andet og mere end bekæmpelsen af klimaændringerne;

30.  påpeger, at opnåelse af målet om en drivhusgasneutral økonomi vil kræve betydelige yderligere investeringer i EU's energisystem og tilhørende infrastruktur i forhold til det nuværende referencescenarie i størrelsesordenen 175-290 mia. EUR om året;

31.  understreger vigtigheden af at anvende en integreret, tværsektoriel tilgang med det formål at befordre en nemmere dekarboniseringsindsats i hele energisystemet og andre hermed forbundne sektorer og at drage nytte af øgede effektivitetsfordele; anerkender, at energisystemintegration kan medføre større fleksibilitet, bedre systemeffektivitet, større udbredelse af vedvarende energi på tværs af energibærere og i sidste ende en omkostningseffektiv energiomstilling;

32.  fremhæver vedvarende energikilders centrale rolle i omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi, da energi på nuværende tidspunkt er ansvarlig for 75 % af drivhusgasemissionerne i Europa;

33.  ser gerne et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret på vedvarende energi; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger i denne henseende, eftersom det vil få spillovereffekter på tværs af alle økonomiske sektorer; fremhæver, at alle veje baserer sig på en fuldstændig dekarbonisering af energisektoren senest inden 2050, en drastisk reduktion af fossile brændstoffer og en kraftig stigning i vedvarende energiformer;

34.  fremhæver bidraget fra energieffektivitet til forsyningssikkerhed, økonomisk konkurrenceevne, miljøbeskyttelse samt til reduktion af energiregninger og forbedring af boligkvaliteten; bekræfter den vigtige rolle, som energieffektivitet spiller med hensyn til at skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse samt dens globale og regionale fordele; minder i denne forbindelse om indførelsen af princippet om "energieffektivitet først" i henhold til forvaltningsforordningen, og at dens anvendelse bør udnyttes fuldt ud i hele energikæden og betragtes som grundlag for alle veje til at nå målet om nettonulemission i 2050;

35.  understreger behovet for at sikre yderligere integration af det europæiske energimarked med henblik på at opnå den mest effektive dekarbonisering af energisektoren, fremme lettere investeringer, hvor størstedelen af produktionen af vedvarende energi kan opnås, og tilskynde til aktiv deltagelse af borgerne med henblik på at fremskynde energiomstillingen hen imod en CO₂-neutral og bæredygtig økonomi og samtidig mindske energifattigdommen; mener, at det er afgørende at hæve graden af medlemsstaternes indbyrdes sammenkobling, herunder tilskynde til flere støtteordninger på tværs af grænser;

36.  bemærker, at EU's bygge- og anlægssektor på nuværende tidspunkt tegner sig for 40 % af Europas energiforbrug og 36 % af dets CO₂-emissioner[5]; opfordrer til, at bygge- og anlægssektorens potentiale for energibesparelse frigøres i overensstemmelse med målsætningen i bygningsdirektivet[6] om at opnå et højt niveau af energieffektivitet og dekarbonisering for bygningsmassen inden 2050; understreger, at et mere effektivt energiforbrug i bygninger udgør et væsentligt potentiale for yderligere reduktion af EU's drivhusgasemissioner; mener endvidere, at bygninger med lavt energiforbrug, der alene forsynes med vedvarende energi, er en forudsætning i Parisaftalen og i EU's dagsorden for vækst, lokale arbejdspladser og bedre levevilkår for borgere i hele Europa;

37.  opfordrer til, at der på alle forvaltningsniveauer samt på nationalt, regionalt og lokalt plan træffes foranstaltninger til at fremme borgernes deltagelse i energiomstillingen og fremme udvekslingen af bedste praksis;

Industripolitik

38.  mener, at økonomisk velstand, global industriel konkurrenceevne og en ambitiøs klimaindsats styrker hinanden gensidigt;

39.  gentager, at omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi medfører udfordringer og muligheder for EU, og at investeringer i industriel innovation, herunder digitale teknologier og ren teknologi vil være nødvendige for at fremme bæredygtig vækst, forbedre konkurrenceevnen på globalt plan, fremme fremtidens færdigheder og skabe millioner af arbejdspladser af høj kvalitet, f.eks. i en voksende cirkulær økonomi og bioøkonomi og i nulemissionstransport;

40.  fremhæver den vigtige rolle, som de energiintensive industrier udfylder i indfrielsen af EU's langsigtede drivhusgasreduktioner; mener, at opretholdelse af EU's førerposition inden for kulstoffattig industri og produktion, bevarelse af den europæiske industris konkurrenceevne og afværgelse af risikoen for kulstoflækage kræver intelligente og målrettede politiske rammer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny og integreret klimastrategi for de energiintensive industrier i EU til støtte for en konkurrencedygtig, drivhusgasneutral omstilling for sværindustrien;

41.  opfordrer Kommissionen til at udforme en industristrategi med foranstaltninger, der vil gøre det muligt for EU's industri at konkurrere på globalt plan på lige vilkår; mener, at Kommissionen som led i denne politik bør undersøge effektiviteten og foreneligheden med Verdenshandelsorganisationens regler af yderligere foranstaltninger med henblik på at beskytte industrier med risiko for kulstoflækage i forbindelse med import af produkter, som vil skulle erstatte, tilpasse eller supplere eventuelle eksisterende foranstaltninger vedrørende kulstoflækage;

42.  understreger, at emissioner fra industriprocesser skal håndteres i et meget større omfang; påpeger, at CO₂-emissionsreduktioner fra industrien i henhold til IPCC's 1,5°C-særrapport skal være 65 til 90 % lavere i 2050 i forhold til 2010, og at en sådan reduktion alene kan opnås ved at kombinere nye og eksisterende teknologier, herunder opsamling, anvendelse og lagring af CO₂;

43.  minder om, at EU ved at være den første store økonomi, som stræber mod klimaneutralitet, vil give de europæiske virksomheder mulighed for at udnytte pionerfordelene på de internationale markeder og blive verdens førende inden for bæredygtig og ressourceeffektiv produktion; understreger, at forsinkede eller utilstrækkelige tiltag i relation til at opnå drivhusgasneutralitet inden 2050 vil resultere i økologisk, økonomisk og socialt uberettigede omkostninger og effektivt hæmme den europæiske industrisektors fremtidige konkurrenceevne;

44.  mener desuden, at EU er nødt til at etablere stærke værdikæder for innovative kulstoffattige produkter og teknologier;

Bidrag fra andre sektorer

45.  påpeger, at strategien bekræfter, at drivhusgasemissioner fra transportsektoren stadig stiger, og at de nuværende politikker ikke vil forslå til at sikre en dekarbonisering af transportsektoren senest i 2050; understreger vigtigheden af at sikre et modalskift fra luft- til jernbanetransport og over mod offentlig transport og fælles mobilitet; bemærker, at vejtransport bidrager til ca. en femtedel af EU's samlede CO₂-emissioner; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at give forbrugere i alle medlemsstater adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og samtidig undgå en stigning i anvendelsen af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; understreger endvidere den rolle, som intelligente teknologier såsom intelligente opladningsinfrastrukturer spiller i relation til at skabe synergier mellem elektrificering af transporten og udbrede vedvarende energikilder;

46.  understreger, at alle sektorer skal bidrage, herunder den internationale luft- og søtransport, for at den europæiske økonomi som helhed kan opnå klimaneutralitet; bemærker, at Kommissionens analyse viser, at de nuværende globale mål og foranstaltninger, som Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) påtænker at indføre, ikke lever op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de gennemføres fuldt ud, og at der er behov for yderligere, betydelige tiltag, der stemmer overens med målsætning for hele økonomien om nettonulemissioner; fremhæver behovet for at investere i kulstoffrie og kulstoffattige teknologier og brændstoffer i disse sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage "forureneren betaler"-princippet i brug i praksis inden for de pågældende sektorer, navnlig i relation til beskatning af petroleum og flybilletpriser; minder om, at drivhusgasemissioner fra den internationale søtransport forventes at stige med op til 250 % pr. 2050; glæder sig over, at sektoren for international søtransport selv har fastsat et absolut mål for drivhusgasemissioner; bemærker med bekymring den manglende fremgang i relation til at omsætte dette mål til kort- og mellemsigtede foranstaltninger samt andre konkrete tiltag;

47.  bemærker, at ca. 60 % af den metan, der på nuværende tidspunkt udledes på verdensplan, stammer fra kilder som eksempelvis landbrug, deponeringsanlæg og spildevand samt produktion og rørledningstransport af fossile brændstoffer; minder om, at metan er en stærk drivhusgas med et 100-årigt opvarmningspotentiale, der er 28 gange større end CO₂[7], og at reduktionen af metanemissioner kan spille en vigtig rolle i relation til at nedbringe koncentrationen af ozon ved jordoverfladen og dens negative indvirkninger på luftkvaliteten og menneskers sundhed; glæder sig over Kommissionens intention om at reducere metanemissionerne i de berørte sektorer, hvilket kan medføre yderligere reduktioner i ozonkoncentrationen i EU, og om at fremme reduktionen af metan på internationalt plan;

48.  gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for en hurtig bekæmpelse af metan-emissioner som led i EU's strategiske plan for metan og om at forelægge lovgivningsmæssige forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i denne henseende; understreger, at landbruget bliver en af de sidste vigtige kilder til EU's drivhusgasemissioner i 2050, navnlig på grund af metanemissioner og dinitrogenoxidemissioner;understreger landbrugssektorens potentiale i relation til at håndtere udfordringer fra klimaændringer, eksempelvis ved hjælp af økologisk og teknologisk innovation samt CO₂-opsamling i jord;

49.  opfordrer til en fælles landbrugspolitik, der bidrager til at reducere drivhusgasemissioner i tråd med omstillingen til en klimaneutral økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugspolitikker, navnlig EU-fonde og nationale fonde, er forenelige med målsætningerne og målene i Parisaftalen;

50.  mener, at den langsigtede strategi ikke lægger tilstrækkelig vægt på økonomiens primære fremstillingssektorer, og at skovbrugs- og landbrugssektorerne samt de respektive samfund i uforholdsmæssig grad udsættes for uønskede konsekvenser som følge af klimaændringerne; anbefaler, at strategien tydeligt indikerer vejen, som disse sektorer skal følge for at øge deres modstandsdygtighed, forbedre deres risikoforebyggelse og bibeholde de økosystemer og -tjenester, som økonomien afhænger af;

51.  understreger vigtigheden af at rationalisere landbrugsmodeller, som støtter de landbrugssystemer, der er modstandsdygtige over for ekstreme vejrforhold og skadedyrsangreb, og som forbedrer kulstofbinding i jorden, vandbinding og agrobiodiversitet;

52.  fremhæver, at der på verdensplan er mere kulstof bundet i jorden, end der er i biosfæren og atmosfæren tilsammen; understreger derfor vigtigheden af at bremse jordforringelse i EU og sikre fælles EU-foranstaltninger til at bevare og forbedre jordkvaliteten og dens kapacitet til at lagre kulstof;

53.  beklager, at muligheden for at styrke EU's tiltag mod fluorholdige drivhusgasser ikke er medtaget i Kommissionens strategi; understreger, at forebyggelse af illegal handel med hydrofluorcarboner (HFC) ved at vedtage en licensordning for HFC, indføre forbud mod anvendelse af HFC i de sektorer, der ikke længere har brug for det, tildele HFC-kvoter på grundlag af et auktionssystem og gennemføre forordningen om F-gasser [8] fuldt ud ved at forbyde enhver unødvendig anvendelse af SF₆ alle er muligheder, der klart kan hjælpe EU med at nå de i Parisaftalen fastsatte målsætninger;

54.  understreger behovet for at integrere klimaambitionsaspektet i alle EU's politikker, herunder handelspolitikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle de af EU indgåede handelsaftaler er fuldt ud forenelige med Parisaftalen, da dette ikke alene vil øge den globale indsats mod klimaændringer, men også garantere lige vilkår for de berørte sektorer;

Bedst mulig udnyttelse af skovenes klimapotentiale i forbindelse med en bæredygtig bioøkonomi

55.  støtter en aktiv og bæredygtig skovforvaltning på nationalt plan sammen med konkrete foranstaltninger til at stimulere EU's effektive og bæredygtige bioøkonomi, eftersom skovene har et stort potentiale for at kunne bidrage til at styrke Europas klimapolitiske indsats (via binding, -lagring og -substitution) og nå målet om nul emissioner senest i 2050; anerkender behovet for tilpasning til klimaændringer og for at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemtjenester i EU inden 2020 og behovet for at udvikle evidensbaserede politikker, der bidrager til at gennemføre og finansiere EU's foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten;

56.  fremhæver behovet for at gøre bæredygtig skovforvaltning mere kommercielt konkurrencedygtig og for at støtte praktiske foranstaltninger med væsentlige egenskaber i form af lagring og binding, såsom anvendelse af tømmer som byggemateriale i både byer og landdistrikter, som erstatning for fossile brændstoffer og som et redskab, der har bedre vandbindingsegenskaber;

57.  anerkender, at der er et betragteligt, men i sidste instans begrænset potentiale for skovplantning i Europa; mener derfor, at skovplantningsinitiativer skal være ledsaget af konkrete initiativer og incitamenter, der har til formål at øge potentialet for CO₂-binding og samtidig sikre og forbedre de eksisterende skovarealers tilstand for at gavne klimaet, den bæredygtige bioøkonomi og biodiversiteten; støtter derfor skovplantning på nedlagte og marginalt produktive landbrugsarealer, skovlandbrug og begrænsning af omlægning af skovområder til andre arealanvendelser;

58.  påpeger, at EU's tiltag og politikker også har en indvirkning på naturlige dræn, jord og skove uden for Europa, og at EU's strategi for nettonulemission bør sikre, at EU's tiltag ikke har skadelige klimarelaterede konsekvenser for tredjelande; opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at anbefale, at der i rammen for Paris-regelsættet fastsættes solide internationale regler, navnlig vedrørende artikel 6 i Parisaftalen, med henblik på at undgå smuthuller i opgørelser samt dobbelttælling af foranstaltninger til skovplantning, der kan mindske effekten af de globale klimaindsatser;

59.  understreger behovet for, at beskyttelsen og genopretningen af vådområder maksimeres, da disse områder fungerer som naturlige kulstofoptag;

60.  fremhæver betydningen af høstede træprodukter med lang levetid og deres rolle i LULUCF (sektorerne for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) frem til 2030; understreger, at fremtidige rammer også bør tage de bidrag i betragtning, der stammer fra de forskellige kategorier af landbrugsarealer og ikke blot fra skovforvaltning og arealer med skovrejsning;

Forskning og innovation

61.  understreger behovet for at udvikle en sammenhængende og strategisk europæisk dagsorden for forskning og innovation, der fokuserer på, hvordan man opnår en drivhusgasneutral økonomi, og at Unionens og de nationale forsknings- og innovationsprogrammer er afgørende for at støtte Den Europæiske Union i dens førende rolle i kampen mod klimaændringer;

62.  mener, at klimamainstreaming bør tilstrækkeligt integreres i forberedelsen og gennemførelsen af forsknings- og innovationsprogrammer;

63.  mener, at der er behov for en betydelig forsknings- og innovationsindsats i de næste to årtier for at gøre lav- og nul-kulstofløsninger tilgængelige for alle, gøre dem socialt og økonomisk rentable samt skabe nye løsninger til opnåelse af en drivhusgasneutral økonomi;

64.  understreger sin holdning om, at Horisont Europa skal bidrage med mindst 35 % af sine udgifter til at støtte klimamålene, hvor det er relevant og som led i Unionens generelle målsætning om at integrere klimaindsatsen;

Finansiering

65.  opfordrer til hurtig implementering af EU's innovationsfond for emissionshandelssystemet (ETS) og iværksættelse af den første ansøgningsrunde i 2019 med henblik på at fremme investeringer i demonstrationen af banebrydende kulstoffattige industrielle teknologier inden for en lang række sektorer – ikke blot inden for elektricitetsproduktion, men også på området for fjernvarme og industriprocesser; opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og dens programmer skal være fuldt ud forenelige med Parisaftalen;

66.  mener, at det bliver nødvendigt at mobilisere væsentlige private investeringer for at sikre, at EU kan gennemføre målsætningen om nettonulemissioner senest i 2050; mener, at dette kræver langsigtet planlægning og et stabilt og forudsigeligt regelværk for investorer, og at fremtidige EU-retsakter skal tage behørigt højde for dette; understreger derfor, at gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i marts 2018, bør prioriteres, herunder en kalibrering af kapitalkrav til banker og en tilsynsmæssig behandling af aktiver med høje kulstofemissioner, tilsynsregler for forsikringsselskaber og en ajourføring af institutionelle investorers og formueforvalteres opgaver;

67.  mener, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 forud for sin vedtagelse bør vurderes på grundlag af målsætningen om at nå en klimaneutral økonomi i 2050, og at der skal udarbejdes en standardtest med henblik på at sikre, at udgifterne i EU's budget er klimasikret;

68.  beklager, at tilskud til fossile brændstoffer fortsat er stigende og beløber sig til omkring 55 mia. EUR om året; opfordrer EU og medlemsstaterne[9] til omgående at udfase alle europæiske og nationale tilskud til fossile brændstoffer;

69.  understreger betydningen af at oprette en retfærdig overgangsfond, navnlig for de regioner, der er mest berørt af dekarbonisering, såsom kulmineregioner, kombineret med en generel hensyntagen til de sociale konsekvenser i den eksisterende klimafinansiering; fremhæver i denne forbindelse behovet for bred offentlig accept af den langsigtede strategi i betragtning af de ændringer, der er behov for i nogle sektorer;

Forbrugernes rolle og den cirkulære økonomi

70.  fremhæver, at det er vigtigt at satse på en adfærdsændring for at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner, herunder i hele fødevarekæden og inden for transportsektoren samt især inden for luftfartsektoren; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for at fremme en adfærdsændring, herunder indførelsen af en miljøskat; understreger vigtigheden af bottom-up-initiativer, som f.eks. borgmesterpagten, med hensyn til at fremme adfærdsændringer;

71.  bemærker, at statistikker fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) viser, at det samlede forbrug af kød og animalske produkter pr. indbygger i EU-28 er faldet siden 1990'erne, og at støtte til denne tendens kombineret med tekniske afbødende foranstaltninger på forsyningssiden vil kunne nedbringe emissionerne fra landbrugsproduktionen betydeligt;

72.  understreger, at det er vigtigt, at EU ikke udelukkende opnår energisubstitution, men også produkt- og materialesubstitution, dvs. at produkter og materialer, der er baseret på fossile brændstoffer, eller hvis produktion genererer høje emissioner, erstattes med produkter baseret på vedvarende ressourcer;

73.  understreger, at en meget stor del af energiforbruget og dermed af drivhusgasemissionerne er direkte forbundet med erhvervelse, forarbejdning, transport, omdannelse, brug og bortskaffelse af ressourcer; understreger, at det er muligt at opnå særdeles betydelige besparelser i ressourceforvaltningskæden; fremhæver derfor, at en forøgelse af ressourceproduktiviteten gennem forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespildet ved hjælp af foranstaltninger som genbrug, genanvendelse og genfremstilling kan mindske både ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne væsentligt og samtidig forbedre konkurrenceevnen og skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse; fremhæver omkostningseffektiviteten ved foranstaltninger under den cirkulære økonomi; understreger, at forbedret ressourceeffektivitet og tilgange, der bygger på cirkulær økonomi, samt cirkulær produktudformning vil bidrage til en omstilling i produktions- og forbrugsmønstrene og reducere mængden af affald;

74.  understreger betydningen af en produktpolitik, såsom grønne offentlige indkøb og miljøvenligt design; understreger, at direktivet om miljøvenligt design[10] i væsentlig grad har bidraget til EU's klimamål ved at reducere drivhusgasemissioner med 320 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt, og at det skønnes, at de europæiske forbrugere som følge af direktivet samlet set vil have sparet op til 112 mia. EUR senest i 2020 eller omkring 490 EUR om året pr. husholdning; fremhæver, at der er behov for at indføre krav til en cirkulær økonomi som en del af EU's økodesignstandarder og at udvide den aktuelle økodesignmetode til ligeledes at omfatte andre produktkategorier end energirelaterede produkter;

EU og den globale klimaindsats

75.  understreger, at det er vigtigt at satse på flere initiativer og vedvarende dialog i de relevante internationale fora og på et effektivt klimadiplomati med det formål at give et incitament til tilsvarende politiske beslutninger, som kan styrke de klimapolitiske ambitioner i andre regioner og tredjelande; opfordrer EU til at styrke sin egen finansiering af klimapolitikken og arbejde aktivt for at anspore medlemsstaterne til at øge deres klimastøtte (udviklingsbistand snarere end lån) til tredjelande, som bør lægges oven i udviklingsbistanden til oversøiske lande og ikke bør tælles med som både udviklingsbistand og klimastøtte;

76.  beklager, at mange andre store økonomier endnu ikke arbejder med 2050-strategier; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at intensivere klimadiplomatiet og træffe andre passende foranstaltninger til at tilskynde andre store økonomier, så vi sammen kan nå de langsigtede mål i Parisaftalen;

77.  fremhæver, at det er vigtigt med et stærkt EU-klima- og energidiplomati og -lederskab med henblik på at styrke globale, multilaterale partnerskaber og ambitioner i kampen mod klimaforandringer og for en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for fælles rammer og en fælles indsats i FN-fora;

78.  fremhæver, at FN's klimatopmøde i september 2019 er det rette øjeblik for lederne til at tilkendegive et øget klimaambitionsniveau for NDC'er; mener, at EU bør vedtage en holdning om ajourføring af NDC i god tid i forvejen med henblik på at ankomme til topmødet velforberedt og i et tæt samarbejde med en international koalition af parter til støtte for et øget klimaambitionsniveau;

79.  fremhæver det formålstjenlige ved at styrke interoperabiliteten mellem EU's politiske instrumenter og de tilsvarende instrumenter i tredjelande, navnlig med hensyn til kulstofprissætningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere samarbejdet og støtten i forbindelse med udviklingen af kulstofprissætningsmekanismer uden for Europa med henblik på at tilstræbe øgede emissionsreduktioner og mere ensartede vilkår på globalt plan; understreger betydningen af at indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger med henblik på at sikre en reel og yderligere reduktion af drivhusgasser; opfordrer derfor Kommissionen til at slå til lyd for solide internationale regler vedrørende artikel 6 i Parisaftalen for at forhindre smuthuller i forbindelse med beregninger eller dobbelttælling af emissionsreduktioner;

°

°  °

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0430.
• [2] FN's Miljøprogram, "The Emissions Gap Report 2018", s. 10.
• [3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
• [4] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/563472/IPOL_STU(2015)563472_EN.pdf
• [5] https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-efficiency/buildings
• [6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).
• [7] Van Dingenen, R., Crippa, M., Maenhout, G., Guizzardi, D., Dentener, F., "Global trends of methane emissions and their impacts on ozone concentrations", EUR 29394 EN, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-96550-0, doi:10.2760/820175, JRC113210.
• [8] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).
• [9] "Energipriser og -omkostninger i Europa", COM(2019)0001, s. 10.
• [10] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).