Forslag til beslutning - B8-0234/2019Forslag til beslutning
B8-0234/2019

    HENSTILLING TIL AFGØRELSE om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart

    2.4.2019 - ((C(2019)02530 – 2019/2679(DEA))

    jf. forretningsordenens artikel 105, stk. 6
    Økonomi- og Valutaudvalget

    Ansvarligt medlem: Roberto Gualtieri

    Procedure : 2019/2679(DEA)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    B8-0234/2019
    Indgivne tekster :
    B8-0234/2019
    Forhandlinger :
    Afstemninger :
    Vedtagne tekster :

    B8‑0234/2019

    Forslag til Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart

    ((C(2019)02530 – 2019/2679(DEA))

    Europa-Parlamentet,

    –  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)02530),

    –  der henviser til Kommissionens skrivelse af 28. marts 2019, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

    –  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

    –  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    –  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre[1], særlig artikel 11, stk. 5, og artikel 82, stk. 6,

    –  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/397 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart[2],

    –  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

    –  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

    A.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/397 i henhold til forordningens artikel 4 skal finde anvendelse fra den dato, der følger efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), medmindre en udtrædelsesaftale er trådt i kraft inden denne dato, eller den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, er blevet forlænget;

    B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 22. marts 2019 vedtog afgørelse (EU) 2019/476[3] om forlængelse af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU efter aftale med Det Forenede Kongerige, og at den anden betingelse for anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2019/397, nemlig at den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, ikke er blevet forlænget, derfor ikke vil blive opfyldt;

    C.  der henviser til, at de årsager, der ligger til grund for delegeret forordning (EU) 2019/397, fortsat vil bestå, uanset en eventuel forlængelse af den i artikel 50, stk. 3, i TEU omhandlede periode, og til, at Parlamentet den 13. februar 2019 erklærede, at det ikke havde nogen indvendinger mod delegeret forordning (EU) 2019/397;

    D.  der henviser til, at Parlamentet stadig er enigt i, at det er vigtigt for de kompetente myndigheder og de finansielle markeder, at visse transaktioner, der er resultatet af en fornyelse, fritages i en begrænset periode på 12 måneder, hvis den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ændres til en modpart i EU-27, og glæder sig i denne forbindelse over den delegerede forordning af 28. marts 2019, som omhandler den nye udvikling i form af forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ved Rådets afgørelse (EU) 2019/476;

    1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

    2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

     

    Seneste opdatering: 2. april 2019
    Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik