Procedure : 2019/2730(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0010/2019

Indgivne tekster :

B9-0010/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/07/2019 - 7.4
CRE 18/07/2019 - 7.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0007

<Date>{15/07/2019}15.7.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0010/2019</NoDocSe>
PDF 149kWORD 55k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om situationen i Venezuela</Titre>

<DocRef>(2019/2730(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Dita Charanzová, Andrus Ansip, Petras Auštrevičius, José Ramón Bauzá Díaz, Catherine Bearder, Izaskun Bilbao Barandica, Jordi Cañas, Catherine Chabaud, Olivier Chastel, Dacian Cioloș, Martina Dlabajová, Pascal Durand, Laurence Farreng, Valter Flego, Luis Garicano, Cristian Ghinea, Klemen Grošelj, Christophe Grudler, Bernard Guetta, Irena Joveva, Pierre Karleskind, Ondřej Kovařík, Ilhan Kyuchyuk, Javier Nart, Jan‑Christoph Oetjen, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa, Dragoş Pîslaru, Samira Rafaela, Frédérique Ries, Stéphane Séjourné, Michal Šimečka, Susana Solís Pérez, Nicolae Ştefănuță, Ramona Strugariu, Irène Tolleret, Dragoş Tudorache, Hilde Vautmans, Marie‑Pierre Vedrenne</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0006/2019

B9‑0010/2019

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Venezuela

(2019/2730(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig beslutningen af 8. februar 2018 om situationen i Venezuela[1], af 3. maj 2018 om præsidentvalget i Venezuela[2], af 5. juli 2018 om migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og ved landets grænser med Colombia og Brasilien[3], af 25. oktober 2018 om situationen i Venezuela[4], af 31. januar 2019 om situationen i Venezuela[5] og af 28. marts 2019 om nødsituationen i Venezuela[6],

 der henviser til rapporten af 4. juli 2019 om Venezuela fra FN's Menneskerettighedskommission,

 der henviser til erklæringerne om Venezuela fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af henholdsvis 10. januar 2019, 26. januar 2019, 24. februar 2019, 28. marts 2019, 30. april 2019 og 18. juni 2019,

 der henviser til Organisationen af Amerikanske Staters (OAS') rapport af 8. marts 2019 om venezuelanske migranter og flygtninge,

 der henviser til Quitoprocessens IV internationale tekniske møde, der blev afholdt den 4.-5. juli 2019 i Buenos Aires,

 der henviser til Limagruppens erklæring af 30. april 2019,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

 der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

 der henviser til Venezuelas forfatning, særlig artikel 233,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at præsidentvalget den 20. maj 2018 blev afholdt på en måde, der ikke var i overensstemmelse med de internationale minimumsstandarder for en troværdig proces; der henviser til, at EU sammen med en række demokratiske lande og regionale organisationer ikke anerkendte valget eller de myndigheder, der er kommet til magten ved denne illegitime proces;

B. der henviser til, at Nicolás Maduro den 10. januar 2019 uretmæssigt og i strid med forfatningen tiltvang sig magten som præsident over for landets Højesteret; der henviser til, at den lovligt og demokratisk valgte formand for den venezuelanske Nationalforsamling, Juan Guaidó, den 23. januar 2019 blev taget i ed som Venezuelas midlertidige præsident i henhold til artikel 233 i den venezuelanske forfatning;

C. der henviser til, at situationen med hensyn til menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati i Venezuela er blevet alvorligt forværret siden valget af Nicolás Maduro i 2013; der henviser til, at den politiske, økonomiske, institutionelle, sociale og flerdimensionelle humanitære krise i Venezuela mellem 2018 og 2019 er blevet betydeligt forværret; der henviser til, at den øgede mangel på lægemidler og fødevarer, massive menneskerettighedskrænkelser, hyperinflation, politisk undertrykkelse, korruption og vold bringer menneskeliv i fare og tvinger folk til at flygte fra landet;

D. der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, besøgte landet den 19.-21. juni 2019; der henviser til, at hun indtrængende opfordrede den venezuelanske de facto-regering til omgående at træffe konkrete foranstaltninger til at standse og afhjælpe de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, der er dokumenteret i landet;

E. der henviser til, at mere end 7 millioner mennesker i Venezuela har behov for humanitær bistand; der henviser til, at Maduro-styret ikke har gjort noget alvorligt forsøg på at imødegå den alarmerende og udbredte humanitære krise og dermed har svigtet sit ansvar for at beskytte og sørge for sin befolkning; der henviser til, at styret har krænket retten til mad, herunder statens forpligtelse til at sikre, at befolkningen er fri for sult; der henviser til, at 3,7 millioner venezuelanere ifølge FN er underernærede, navnlig børn og gravide kvinder;

F. der henviser til, at sundhedssystemet i Venezuela er på randen af et sammenbrud, og at hospitalerne mangler personale, forsyninger, lægemidler og elektricitet, hvilket har medført mindst 1 557 dødsfald mellem november 2018 og februar 2019; der henviser til, at der er mangel på basislægemidler i størrelsesordenen 60-100 % i fire af Venezuelas større byer, herunder Caracas; der henviser til, at mødredødeligheden er steget, og at mange kvinder har været nødt til at forlade landet for at føde; der henviser til, at tidligere udryddede sygdomme såsom malaria, Chagas' sygdom, denguefeber, zika, chikungunya mv. er dukket op igen og har bredt sig i Venezuela som følge af den katastrofale tilstand i sundhedssystemet; der henviser til, at disse forværrede epidemier kan sprede sig ud over Venezuelas grænser og forårsage en folkesundhedsmæssig nødsituation på regionalt plan;

G. der henviser til, at omkring 4 millioner mennesker nu menes at have forladt landet i de sidste fire år, og at der er alvorlig mangel på fødevarer, lægemidler og basale tjenester, forværret vold og kriminalitet og undertrykkelse på regimets vegne; der henviser til, at denne migration lægger særligt pres på nabolandene, men også i stigende grad på Den Europæiske Union og EU's områder i Caribien; der henviser til, at det samlede antal venezuelanere, der er tvunget til at migrere, vil nå op over 5 millioner inden udgangen af 2019, hvilket gør dette til den næststørste migrant- og flygtningekrise i verden;

H. der henviser til, at 22 medlemmer af den venezuelanske Nationalforsamling, heriblandt formanden, er blevet frataget deres parlamentariske immunitet; der henviser til, at 2 parlamentarikere er tilbageholdt, og at 16 parlamentarikere har søgt beskyttelse på ambassader, har forladt landet eller er gået under jorden;

I. der henviser til, at næsten 7 000 mennesker er blevet dræbt i forbindelse med sikkerhedsoperationer i Venezuela i det seneste halvandet år; der henviser til, at myndighederne ifølge rapporten fra FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) den 4. juli 2019 anvender FAES (det bolivariske nationale politis særlige styrke) og andre sikkerhedsstyrker som led i deres politik med hensyn til at skabe frygt i befolkningen og opretholde den sociale kontrol; der henviser til, at familierne til de personer, der er blevet dræbt under protestaktionerne, fortsat forhindres i at udøve deres ret til sandhed, retfærdighed og erstatning;

J. der henviser til, at regimet anvender tortur som et systemisk redskab for at intimidere og straffe demonstranter og dermed skabe et klima af terror; der henviser til, at det af UNHRC's rapport fremgår, at sikkerheds- og efterretningstjenesterne, navnlig SEBIN (den bolivariske efterretningstjeneste) og DGCIM (generaldirektoratet for militær kontraspionage) rutinemæssigt har anvendt denne praksis; der henviser til, at politiske fanger i Venezuela, navnlig dem, som er i DGCIM's varetægt, udsættes for tortur på nuværende tidspunkt og i øjeblikket holdes i isolation uden at kunne komme i kontakt med deres advokater og familiemedlemmer, som frygter for deres liv og fysiske integritet;

K. der henviser til, at Rafael Acosta Arévalo, en flådekaptajn, som blev anholdt og torteret på grund af et påstået mordkomplot mod Nicolás Maduro, døde i fængslet den 29. juni 2019; der henviser til, at en lækket obduktionsrapport tyder på, at han var blevet udsat for slag og elektriske stød; der henviser til, at kaptajn Acostas lig blev begravet af statslige tjenestemænd uden hans families samtykke;

L. der henviser til, at Rufo Chacón, en 16-årig venezuelansk dreng, den 2. juli 2019 mistede synet, efter at han var blevet skudt i ansigtet af repræsentanter for de facto-regeringens ordensmagt ved en protestaktion mod benzinmanglen;

M. der henviser til, at alle medlemsstater på FN's verdenstopmøde i september 2005 officielt accepterede hver enkelt stats ansvar for at beskytte sin befolkning mod forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at medlemsstaterne også var enige om, at det internationale samfund, i tilfælde af at en stat ikke opfylder dette ansvar, har pligt til at bidrage til at beskytte den befolkning, der trues af sådanne forbrydelser;

1. gentager sin fulde støtte til den legitime midlertidige præsident, Juan Guaidó, i overensstemmelse med artikel 233 i den venezuelanske forfatning; gentager sin fulde støtte til Nationalforsamlingen, som i øjeblikket er Venezuelas eneste legitimt valgte demokratiske instans, hvis beføjelser skal gives tilbage og respekteres, inklusive dets medlemmers prærogativer og sikkerhed; opfordrer alle EU's medlemsstater til at anerkende Juan Guaidó som Venezuelas legitime midlertidige præsident;

2. gentager sin dybe bekymring over de alvorlige politiske, økonomiske og humanitære kriser, som på grundlæggende vis bringer venezuelanernes liv i fare, og hvis virkninger også breder sig i regionen;

3. fordømmer kraftigt de retshåndhævende myndigheders og sikkerhedsorganernes voldsomme undertrykkelse af og vold mod civile og den demokratiske opposition, som har resulteret i vilkårlige tilbageholdelser, skader og dødsfald; giver udtryk for sin solidaritet med det venezuelanske folk og udtrykker sin dybeste medfølelse med de pårørende og vennerne til dem, det går ud over;

4. understreger, at Nicolás Maduro samt de væbnede styrker og de efterretningstjenester, der arbejder for hans ulovlige regime, er direkte ansvarlige for den vilkårlige voldsudøvelse, der anvendes til at undertrykke den demokratiske og fredelige modstand mod styret; fordømmer enhver anvendelse af vilkårlige tilbageholdelser, tortur og udenretslige henrettelser, som er forbudt i henhold til internationale konventioner, herunder dem, som Venezuela har undertegnet;

5. fordømmer krænkelserne af retten til mad og lægehjælp; opfordrer indtrængende til, at der tilvejebringes mad, lægemidler og sundhedsydelser og sikres adgang hertil, samtidig med at der lægges særlig vægt på at yde omsorg til mødre og børn; opfordrer Maduro-styret til straks at åbne en humanitær kanal for at lade bistand komme ind i landet;

6. understreger behovet for at standse, offentligt fordømme, straffe og forhindre enhver form for forfølgelse og selektiv undertrykkelse af politiske årsager; opfordrer myndighederne til at garantere sikkerheden og rettighederne for alle varetægtsfængslede i Venezuela og løslade alle vilkårligt tilbageholdte personer;

7. er foruroliget over den forværrede migrationskrise i hele regionen; anmoder Kommissionen om at fortsætte samarbejdet med de nabolande, der har modtaget disse venezuelanske migranter, ikke kun ved at yde humanitær bistand, men også ved at stille flere ressourcer til rådighed gennem sin udviklingspolitik;

8. påpeger, at den igangværende dialog skal være baseret på den køreplan, der er vedtaget i Venezuelas Nationalforsamling; fastholder, at hovedformålet med dialogen skal være en fredelig overgang til demokrati gennem skabelse af betingelser, der fører til et frit, gennemsigtigt og troværdigt præsidentvalg med udgangspunkt i en fast tidsplan, rimelige vilkår for alle aktører, gennemsigtighed og tilstedeværelse af troværdige internationale observatører;

9. minder de personer, der udøver magten i Venezuela, om deres ansvar for at beskytte den venezuelanske befolkning mod bl.a. krænkelser af menneskerettighederne og forbrydelser mod menneskeheden; minder endvidere det internationale samfund, navnlig EU og dets medlemsstater, om princippet om beskyttelsesansvar over for den venezuelanske befolkning mod forbrydelser mod menneskeheden begået af staten; minder om, at dette er en kollektiv forpligtelse, som FN's medlemsstater har vedtaget for at undgå en humanitær katastrofe med endnu større konsekvenser; opfordrer det internationale samfund til at undersøge alle diplomatiske, humanitære og fredelige muligheder for på en koordineret måde og inden for rammerne af FN at efterleve princippet om beskyttelsesansvar;

10. opfordrer Rådet til at pålægge yderligere sanktioner rettet mod ulovlige statslige myndigheders udenlandske aktiver og de personer, der er ansvarlige for krænkelser og undertrykkelse af menneskerettighederne, og til at udvide disse sanktioner til også at omfatte sidstnævntes familiemedlemmer; mener, at EU's myndigheder skal begrænse disse personers og deres nærmeste pårørendes bevægelsesfrihed og indefryse deres aktiver og visa; anmoder Rådet om straks at undersøge mulighederne for yderligere økonomiske foranstaltninger, herunder sanktioner mod det statsejede olieselskab Petróleos de Venezuela, S.A. (PDVSA);

11. minder om sin fulde støtte til den efterforskning, der foretages af Den Internationale Straffedomstol (ICC) med hensyn til de omfattende forbrydelser og den undertrykkelse, der bliver begået af det venezuelanske regime, hvoraf nogle udgør forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tilslutte sig initiativet fra flere ICC-deltagerstater, som går ud på at efterforske de forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af Maduros de facto-regering, med henblik på at stille de ansvarlige til regnskab;

12. støtter det initiativ, der går ud på at oprette en undersøgelseskommission under FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) for at fastlægge individuelt ansvar i forbindelse med de systematiske menneskerettighedskrænkelser i Venezuela; støtter endvidere UNHRC's opfordring til, at der oprettes en upartisk og uafhængig national mekanisme, med støtte fra det internationale samfund, til efterforskning af udenretslige henrettelser, der har fundet sted i forbindelse med sikkerhedsoperationer, for at sikre, at de ansvarlige stilles til regnskab, og at ofrenes familier får oprejsning og ydes beskyttelse mod intimidering og repressalier;

13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas retmæssige midlertidige præsident og Den Bolivariske Republik Venezuelas Nationalforsamling, regeringerne og parlamenterne i landene i Limagruppen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

 

[1] EUT C 463 af 21.12.2018, s. 61.

[2] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0199.

[3] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0313.

[4] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0436.

[5] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0061.

[6] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0327.

Seneste opdatering: 17. juli 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik