FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Venezuela
15.7.2019 - (2019/2730(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Manu Pineda Marín, Mick Wallace, Younous Omarjee, Clare Daly, Manuel Bompard, Giorgos Georgiou, Niyazi Kizilyürek, Leila Chaibi, Özlem Demirel, Sandra Pereira, Manon Aubry, Sira Rego
for GUE/NGL-Gruppen
B9‑0011/2019
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Venezuela
Europa-Parlamentet,
– der henviser til De Forenede Nationers Pagt af 1945, særlig kapitel 1, artikel 1, stk. 2, heri, med det erklærede formål "at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, hvilende på respekt for grundsætningen om folkenes ligeret og selvbestemmelse, og at tage andre egnede forholdsregler til at styrke verdensfreden",
– der henviser til princippet om ikkeindgriben, der er fastlagt i FN-pagten,
– der henviser til, at det af såvel artikel 1 i den internationale konvention om civile og politiske rettigheder som af artikel 1 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fremgår, at "alle folk har selvbestemmelsesret", og at de "i kraft af denne ret frit kan bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling",
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til forfatningen for Den Bolivariske Republik Venezuela,
– der henviser til artikel 2 i FN-pagten, som indeholder et tilsagn fra FN's medlemsstater om at opretholde alle staters suveræne lighed og respektere deres territoriale integritet og politiske uafhængighed,
– der henviser til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Den Bolivariske Republik Venezuela (A/HRC/41/18),
– der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd den 14. juli 2019 vedtog en resolution, der blev forelagt af Den Bolivariske Republik Venezuela under sit formandskab for Alliancelandene (NAM), om at styrke det internationale samarbejde på menneskerettighedsområdet med henblik på at imødegå de negative konsekvenser af ensidige tvangsforanstaltninger, som reelt er sanktioner,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Venezuela har haft adskillige kupforsøg, hvor Juan Guaidó udråbte sig selv til midlertidig præsident for landet; der henviser til, at denne handling ikke har noget forfatningsmæssigt eller juridisk grundlag, da præmisserne for de artikler i forfatningen, der blev lagt til grund for handlingen, ikke er opfyldt;
B. der henviser til, at USA, visse EU-medlemsstater og Limagruppen ensidigt anerkendte Juan Guaidó som midlertidig præsident i strid med folkeretten; der henviser til, at den eksterne indblanding, herunder navnlig den truende intervention fra USA, har ført til en forværring af situationen;
C. der henviser til, at EU har fremsat adskillige erklæringer med henblik på at gribe ind i og påvirke den interne situation i Venezuela; der henviser til, at den eksterne indblanding, destabilisering, misinformationskampagner, manipulation af den offentlige opinion og vold, der fremmes af visse dele af oppositionen mod landets suverænitet, uafhængighed, fred og demokratiske stabilitet samt mod det venezuelanske folk er blevet fordømt ved flere lejligheder;
D. der henviser til, at den økonomiske og sociale situation i Venezuela er blevet drastisk forværret som følge af de stigende økonomiske og finansielle sanktioner fra USA's og EU's side, hvilket har ført til hyperinflation, forsyningsknaphed og voksende knaphed på lægemidler og medicinsk materiel;
E. der henviser til, at ensidige tvangsforanstaltninger er i strid med folkeretten; der henviser til, at FN, og navnlig FN's særlige rapportør om ensidige tvangsforanstaltningers negative indvirkning på menneskerettighederne, gentagne gange har understreget dette; der henviser til, at sanktioner medfører forstyrrelse i enhver stat, og når de skader økonomien, kan de have katastrofale følger for borgerne i udviklingslande;
F. der henviser til, at dialog er grundlaget for en fredelig bilæggelse af konflikter og interne situationer i alle lande; der henviser til, at medlemsstaterne skal fremme en konstruktiv dialog med den venezuelanske regering med henblik på at finde løsninger på de konkrete problemer, som for øjeblikket findes i Venezuela; der henviser til, at den venezuelanske regering og oppositionen for nylig har indvilget i at indgå i en permanent fredsdialog som følge af drøftelser i Barbados med støtte fra Norge;
1. fordømmer kraftigt de forsøg på statskup i Venezuela, Juan Guaidós ulovlige selvproklamation som landets midlertidige præsident og anerkendelsen af Juan Guaidó af USA, nogle EU-medlemsstater og den såkaldte Lima-gruppen i strid med folkeretten; understreger, at international anerkendelse af enhver ny regering baseret på selvproklamation og et statskup i alvorlig grad undergraver demokratiet og retsstaten og risikerer at destabilisere den politiske situation i Venezuela og regionen yderligere; er af den opfattelse, at den politiske og sociale stabilitet i Venezuela er en afgørende faktor for at sikre freden i hele regionen;
2. finder det dybt beklageligt, at Det Europæiske Råd og medlemsstaterne ikke fordømmer kupforsøget; afviser anerkendelsen af Guaidó som Venezuelas midlertidige præsident;
3. opfordrer kraftigt USA og EU's medlemsstater til at overholde deres forpligtelse til at respektere folkeretten, navnlig princippet om ikkeindblanding i andre staters indre anliggender og forpligtelsen til at afholde sig fra magtanvendelse eller magt;
4. støtter de demokratiske kræfters, regeringens, oppositionens og det venezuelanske folks bestræbelser på selv at finde svar på deres politiske og økonomiske udfordringer og fremme en styrkelse af den nationale dialog i Venezuela med henblik på at forbedre levevilkårene og den økonomiske og sociale udvikling i Venezuela;
5. understreger, at de sanktioner, der er pålagt Venezuela, har påført og fortsat i stigende grad forvolder meget alvorlig skade på menneskers liv og sundhed, herunder et dødstal, der anslås til mere end 40 000 dødsfald i perioden 2017-2018; mener, at disse sanktioner passer til definitionen af en kollektiv afstraffelse af civilbefolkningen som beskrevet i de internationale konventioner i Genève og Haag, hvilket gør dem ulovlige i henhold til folkeretten og traktaterne; opfordrer indtrængende til, at alle økonomiske og finansielle sanktioner mod Venezuela ophæves, hvilket kraftigt har bidraget til forringelsen af landets økonomi og borgernes sociale situation;
6. anerkender den sociale og økonomiske krise, som Venezuela står over for, og understreger betydningen af politisk stabilitet for landets genopretning; fordømmer instrumentaliseringen af denne krise af dem, der forsøger at øge den eksterne indblanding og fremme en kampagne for intervention i landet; minder om, at internationale aktiviteter og bistand kun bør iværksættes med den venezuelanske regerings samtykke som fastsat i FN's Generalforsamlings resolution 46/182 af 19. december 1991;
7. minder om, at det enkelte lands vej til social udvikling skal afgøres af befolkningen alene;
8. afviser alle internationale tiltag, som krænker målene og principperne i FN-pagten, herunder uindskrænket respekt for princippet om ikke at gribe ind i anliggender, der henhører under en stats egen jurisdiktion, og i ethvert land på et hvilket som helst kontinent eller i en hvilken som helst del af verden, i betragtning af at disse principper er forankret i EU's traktater;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen i Venezuela samt til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling.