Procedure : 2019/2810(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0111/2019

Indgivne tekster :

B9-0111/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 10/10/2019 - 8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


<Date>{02/10/2019}2.10.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0111/2019</NoDocSe>
PDF 135kWORD 47k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om udenlandsk indblanding i valg og desinformation i nationale og europæiske demokratiske processer</Titre>

<DocRef>(2019/2810(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Christine Anderson, Nicolaus Fest, Lars Patrick Berg</Depute>

<Commission>{ID}for ID-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0111/2019

Europa-Parlamentets beslutning om udenlandsk indblanding i valg og desinformation i nationale og europæiske demokratiske processer

(2019/2810(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2018 med titlen "Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang" (COM(2018)0236),

 der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation af 14. juni 2019 (JOIN(2019)0012),

 der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. oktober 2018,

 der henviser til undersøgelsen om automatisk håndtering af desinformation, der blev offentliggjort af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning den 15. marts 2019[1],

 der henviser til sin beslutning af 12. marts 2019 om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem[2],

 der henviser til sin henstilling af 13. marts 2019 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med status over den opfølgning, EU-Udenrigstjenesten har foretaget to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU[3],

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om Cambridge Analyticas anvendelse af Facebook-brugeres personlige oplysninger og indvirkningen på databeskyttelse[4],

 der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik[5],

 der henviser til Kommissionens 19. statusrapport af 24. juli 2019 om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2019)0353),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)[6],

 der henviser til Kommissionens forslag af 6. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),

 der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 17. september 2019 om udenlandsk indblanding i valg og desinformation i nationale og europæiske demokratiske processer,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at internationale aktørers – herunder EU's og EU-støttede ikke-statslige aktørers – forsøg på at påvirke beslutningstagningen gennem indblanding er en del af en omsiggribende tendens, der opleves i demokratier verden over;

B. der henviser til, at indblandingen kan antage mange forskellige former, herunder desinformationskampagner på sociale medier med henblik på at påvirke den offentlige opinion, cyberangreb rettet mod kritisk infrastruktur og industriel spionage;

C. der henviser til, at EU's indblanding i valg i andre lande udgør en stor udfordring, idet den indebærer alvorlige risici for de europæiske demokratiske samfund og institutioner, de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, sikkerheden, den økonomiske velstand og i sidste ende suveræniteten;

D. der henviser til, at de indbyrdes globale forbindelser mellem mennesker og økonomier via digitale midler og nye teknologier har givet internationale aktører, der beskæftiger sig med udenlandsk indblanding, herunder EU, flere værktøjer; der henviser til, at medieplatforme let kan udnyttes til at sprede desinformation og falske nyheder;

E. der henviser til, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om EU's desinformationskampagner, da de udgør en af de primære kilder til desinformation i Europa;

1. understreger, at tale- og ytringsfrihed samt mediepluralisme er i centrum i robuste demokratiske samfund og giver den bedste beskyttelse mod desinformationskampagner og fjendtlig propaganda;

2. understreger, at alle borgere i medlemsstaterne hver især har ret til frit at vælge deres informationskilder, uden at blive kontrolleret eller manipuleret af nogen regering eller EU-institution;

3. gentager, at EU-sponsoreret propaganda i forbindelse med valg, såsom brexit-folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige, undergraver borgernes ret til at kunne øve indflydelse på deres lands regering, enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter, som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

4. fordømmer kraftigt den vedvarende brug af EU-propaganda i børnehaveklasser og skoler på primærtrinnet i EU's medlemsstater;

5. fordømmer kraftigt udgifterne til EU-propaganda i medlemsstaterne;

6. bemærker, at der ikke er noget uigendriveligt bevis for russisk indblanding i valget til Europa-Parlamentet, og at Mueller-rapporten om russisk indblanding i præsidentvalget i USA, efter en længere varende undersøgelse, ikke har givet mulighed for at drage nogen konklusion herom; bemærker endvidere, at den internationale presse har rejst tvivl om, hvorvidt regeringerne i visse medlemsstater har blandet sig i den seneste præsidentvalgskampagne i USA;

7. bemærker, at det er uklart, om den såkaldte klimabevægelse udgør en hybrid trussel, eftersom den finansieres af private og muligvis statslige aktører for at påvirke den politiske beslutningstagning i og af EU til skade for borgerne; opfordrer Kommissionen til at undersøge klimabevægelsens finansielle baggrund for så vidt angår eventuel udenlandsk indblanding;

8. opfordrer Kommissionen til at tage sig i agt for EU's oprettelse af et "sandhedsministerium" i dets bestræbelser på at bekæmpe desinformation, idet ytringsfriheden og retten til at videregive oplysninger og ideer uden indblanding fra offentlige myndigheders side derved begrænses;

9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forhindre, at EU bliver en (mod‑) propagandamaskine, der bringer alle former for modstand mod dets egen narrativ til tavshed;

10. opfordrer Kommissionen til at undgå at pålægge medlemsstaternes borgere selvcensur ved at skabe frygt for, at enhver form for kritik af EU vil blive bragt til tavshed og/eller straffet;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at strategierne til bekæmpelse af desinformation og propaganda ikke anvendes som et redskab til at forhindre eller kvæle kritik af EU;

12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Enheden for Videnskabeligt Fremsyn, 15. marts 2019.

[2] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0156.

[3] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0187.

[4] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0433.

[5] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0514.

[6] EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

Seneste opdatering: 7. oktober 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik