Procedure : 2019/2833(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0113/2019

Indgivne tekster :

B9-0113/2019

Forhandlinger :

PV 10/10/2019 - 2
CRE 10/10/2019 - 2

Afstemninger :

PV 10/10/2019 - 8.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


<Date>{02/10/2019}2.10.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0113/2019</NoDocSe>
PDF 140kWORD 55k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger</Titre>

<DocRef>(2019/2833(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Dimitrios Papadimoulis, Younous Omarjee</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0113/2019

Europa-Parlamentets beslutning om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger

(2019/2833(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[1] og dens senere ændring ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2017/1123 af 20. juni 2017[2],

 der henviser til artikel 106a og 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

 der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter[3],

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 har vist sig at være utilstrækkelig til at imødekomme borgernes konkrete behov og de udfordringer, som medlemsstaterne står over for; der henviser til, at de aktuelle neoliberale sparepolitikker har øget den socioøkonomiske ulighed i og mellem medlemsstaterne, forværret recessionen i nogle medlemsstater, øget antallet af personer, der risikerer fattigdom og social udstødelse, undergravet statens sociale funktion, svækket borgernes og arbejdstagernes rettigheder og ført til stigende arbejdsløshed og lavere offentlige udgifter på vigtige strukturelle områder; der henviser til, at deregulering af arbejdsmarkedet og regressive skattesystemer har skærpet forskellene i indkomst og velstand;

B. der henviser til, at klima- og miljøkriserne ud over det tab af biodiversitet, der er kendetegnende for den sjette masseudryddelse af arter, truer stabiliteten og sundheden af og livsgrundlaget for samfund i hele verden samt dyrevelfærden; der henviser til, at de tilsagn, der blev givet på FN's klimakonference 2015 (COP 21) og gentaget på FN's klimatopmøde i 2019, ikke i tilstrækkelig grad er blevet indfriet;

C. der henviser til, at der er et presserende behov for en anderledes integrationsproces, som fremmer sociale og demokratiske fremskridt, giver retfærdige og fredelige løsninger på internationale udfordringer, fremmer den kulturelle dialog i verden og fuldstændigt beror på samarbejde på lige fod mellem suveræne stater;

D. der henviser til, at der er en voksende bevidsthed om og efterspørgsel efter mere handling for at fremme bæredygtig, kvalitativ og socialt afbalanceret vækst, jobskabelse, solidaritet, velstand for alle, en retfærdig velstandsfordeling, beskæftigelsessikkerhed og social beskyttelse, levering af universelle og gratis offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, miljømæssig velfærd og økonomisk overkommelige boliger, energi, kommunikation, infrastruktur og offentlige tjenesteydelser generelt, navnlig til de mest sårbare;

1. noterer sig princippet om enstemmighed i forbindelse med afgørelser om FFR i Rådet; minder om principperne om fælles beslutningstagning og institutionernes normale demokratiske funktionsmåde for så vidt angår vedtagelsesproceduren for FFR; modsætter sig derfor Rådets tilgang med en "forhandlingsramme", fordi det undergraver Parlamentets traktatfæstede beføjelser som medlovgiver;

2. understreger, at den næste FFR skal opfylde de europæiske folks reelle behov, krav og forhåbninger; understreger, at den skal bygge på en ny strategi – en ny socialøkologisk plan for offentlige investeringer på EU-plan, som er rettet mod medlemsstaternes udviklingsstrategier, som imødekommer de aktuelle interne og eksterne udfordringer, og som omfatter en nødmæssig overgang til et miljømæssigt bæredygtigt, socialt progressivt og mere retfærdigt Europa; insisterer på, at der er behov for en betydelig forhøjelse af EU-budgettet med henblik på at øge solidariteten og bevare og styrke dets omfordelingsfunktion og på den måde sikre gennemførelsen af princippet om social, økonomisk og territorial samhørighed og FN's mål for bæredygtig udvikling i og uden for EU, samtidig med at finansieringen og de særlige foranstaltninger, der er nødvendige for regionerne i EU's yderste periferi, sikres;

3. opfordrer til gennemsigtig øremærkning af EU-midler og særlige finansielle instrumenter for at sikre, at disse instrumenter anvendes ansvarligt og sættes ind med henblik på gennemførelsen af denne socialøkologiske plan for offentlige investeringer; foreslår, at modvirkning af klimaændringer integreres i hele Unionens budget gennem fuld klimasikring af budgetposterne i FFR; opfordrer indtrængende til, at den retfærdige overgangsfond for EU's kulregioner kun anvendes til projekter, der har til formål at udfase fossile brændstoffer;

4. opfordrer til et EU-indkomstsystem, som er baseret på egentlige egne indtægter og finansieret gennem beskatning af den finansielle sektor, såsom afgiften på finansielle transaktioner, og til at overveje at pålægge store digitale multinationale selskaber og de mest forurenende industrier andre afgifter, eksempelvis en plast- og CO2-grænseafgift; opfordrer til et fælles selskabsskattegrundlag med henblik på at opnå et selvstændigt, mere retfærdigt, mere gennemsigtigt, enklere og mere retfærdigt finansielt system; fastholder, at der er et presserende behov for at styrke de myndigheder, der bekæmper skatteunddragelse og skattesvig, og samarbejde mellem disse, og at oprette en europæisk myndighed, som støtter deres grænseoverskridende kamp; støtter oprettelsen af en konsolideret EU-sortliste over eksisterende skattely i EU; foreslår indførelse af en mekanisme, som gør, at en virksomhed, der har modtaget EU-midler, skal tilbagebetale disse til medlemsstaterne, hvis den efter at have modtaget tilskuddet beslutter at flytte ud af Unionen;

5. minder om sin holdning om, at EU-midler, der støtter målet om territorial, social og økonomisk samhørighed, ikke må ofres til fordel for nye EU-mål; minder om, at samhørighed udgør en stort anlagt solidaritetspolitik for Unionen; slår til lyd for en betydelig forhøjelse af bevillingerne til regionalpolitik, eftersom de midler, der aktuelt er afsat til samhørighed, har vist sig utilstrækkelige; foreslår, at nye EU-politikker ikke bør finansieres med midler, som er afsat til samhørighedspolitikken; understreger, at enhver makroøkonomisk eller politisk konditionalitet i forbindelse med anvendelsen af fællesskabsmidler skal afvises;

6. opfordrer indtrængende til udvikling af en socioøkonomisk model, hvis hovedformål er afskaffelse af uligheden mellem befolkninger og opnåelse af høje levestandarder for arbejdstagere og mennesker generelt; understreger navnlig behovet for i væsentlig grad at øge finansieringen af programmer, der fremmer beskæftigelse med rettigheder og social inklusion af unge; modsætter sig ethvert forsøg på at afskaffe Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede;

7. insisterer på, at specifikke programmer til fremme af investeringer i forskning, uddannelse, mobilitet (dvs. gratis offentlig transport), innovation og teknologiske fremskridt skal styrkes og overgangen til en bæredygtig produktionsmodel, tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og fremme af en gradvis social og økonomisk forandring på denne måde støttes;

8. insisterer på, at der med henblik på at være forberedt på den digitale tidsalder gennem EU-budgettet skal ydes tilstrækkelig støtte til digitale færdigheder, datasuverænitet og et mangfoldigt digitalt tilbud til alle borgere, samtidig med at der sikres den størst mulige beskyttelse af personoplysninger;

9. understreger, at brexit ikke må føre til en beskæring af bevillingerne til miljø-, social- og samhørighedspolitikken; understreger vigtigheden af forhandlingerne om den næste FFR og opfordrer indtrængende til i det videst mulige omfang at begrænse de budgetmæssige konsekvenser af brexit for Unionens centrale budgetposter, herunder samhørighedspolitikken;

10. fremhæver det vigtige bidrag, som Unionen har ydet til fred og forsoning i Irland, navnlig gennem sin støtte til alle dele af Langfredagsaftalen, og glæder sig over alle tidligere tilsagn fra Kommissionen og Parlamentet om bibeholdelse af væsentlige EU-støttemidler til Irland, både den nordlige og den sydlige del, efter brexit; opfordrer Kommissionen til at forberede sig på muligheden af et forenet Irland;

11. understreger behovet for at gennemføre effektive strategier til forebyggelse og modvirkning af samt tilpasning til klimaændringer i hele EU for at beskytte landbrugsjorderne på lang sigt; understreger behovet for en offentlig fælles landbrugspolitik, der prioriterer små landbrugsbedrifter, lokalt landbrug og kooperativer, sætter rentable priser i centrum for landbrugspolitikken og opretter instrumenter til regulering af markeder og produktion; anerkender det enkelte lands ret til at producere fødevarer og garantere fødevaresuverænitet og -sikkerhed; opfordrer til yderligere støtte til socioøkonomisk og miljømæssig bæredygtighed, dyrevelfærd og foranstaltninger til fremme af biodiversiteten; opfordrer til en ændring af den nuværende eksportorienterede landbrugspolitik og praksissen med intensiv landbrugsdrift;

12. opfordrer til beskyttelse af biodiversiteten i havmiljøer; understreger, at fiskeripolitikken bør tage hensyn til fiskeriets miljømæssige, økonomiske og sociale dimensioner med henblik på gennemførelsen af bæredygtige forvaltningspraksisser, der f.eks. kunne omfatte selvpålagte begrænsninger og oprettelse af fiskerifri zoner i områder, hvor fiskebestandene og biodiversiteten er truet; opfordrer til, at der oprettes et støtteprogram for småfiskeri, kystfiskeri og ikkeindustrielt fiskeri, som er sektorens mest bæredygtige del, og som tegner sig for langt den overvejende del af beskæftigelsen; mener, at bevarelsesforanstaltninger, såsom planer for genopbygning af bestande eller oprettelse af fiskerifri zoner i områder, hvor fiskebestandene og biodiversiteten er truet, skal finansieres behørigt over EU's budget på en sådan måde, at indvirkningen på ikkeindustrielle fiskeres indkomst opvejes; foreslår, at forholdet mellem fiskeriaftaler og udviklingspolitik gøres mere komplementært for at sikre, at disse aftaler bidrager til udviklingen af tredjelandes fiskerisektorer;

13. påpeger det grundlæggende behov for at skabe en budgetpost for bæredygtig turisme i betragtning af den vigtige rolle, som sektoren spiller for EU's økonomi, med henblik på at håndtere fælles udfordringer, f.eks. virkningerne af klimaændringer og andre menneskeskabte kriser i almindelighed, ved hjælp af en mekanisme til krisestyring på turistdestinationer og styrkelse af sektorens konkurrenceevne, herunder ved at fremme Europa som turistdestination;

14. understreger, at EU-finansieringen af modtagelse og integration af migranter og asylansøgere skal øges betragteligt; fastholder, at de nuværende prioriteter med at outsource grænsekontrollen og den kraftige stigning i bekostelige sikkerhedsforanstaltninger såsom administrativ frihedsberøvelse og store IT-systemer, der ikke har vist sig effektive og ofte strider mod migranters og flygtninges rettigheder, straks skal ophøre; opfordrer EU til at forpligte sig politisk og økonomisk til at åbne sikre og lovlige ruter for migranter og asylansøgere og samtidig garantere et proaktivt eftersøgnings- og redningsprogram; opfordrer til, at Unionens udviklingsmidler og humanitære bistand ikke knyttes til partnerlandenes kapacitet og/eller vilje til at samarbejde om migrationskontrol, f.eks. gennem tilbagetagelsesklausuler eller forpligtelser til migrationsstyring; fastholder, at projekter, der ikke er i tråd med EU's og medlemsstaternes forpligtelser til at respektere grundlæggende rettigheder, skal opgives; opfordrer til at etablere effektive partnerskaber med civilsamfundsorganisationer, så det sikres, at disse bliver hørt i forbindelse med forberedelsen, planlægningen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af finansiering på såvel nationalt som på EU-plan; beklager anvendelsen af en væsentlig del af midlerne til store IT-systemer og insisterer på, at EU ikke bør finansiere flere overvågningskapaciteter, ej heller gennem pilotprojekter;

15. opfordrer til, at alle offentlige investeringer i sundhed, uddannelse, boliger, andre sociale tjenester, transport og kommunikation, miljø, beskyttelse af landdistrikter, fjerntliggende og de dårligst stillede områder, kultur samt modtagelse og integration af migranter og asylansøgere skal være undtaget fra EU's regler om underskud, der er fastsat i EU's stabilitets- og vækstpagt, indtil pagten ophæves;

16. understreger betydningen af Den Europæiske Solidaritetsfond med hensyn til at reagere på større naturkatastrofer og noterer sig den foreslåede forhøjelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond; opfordrer Kommissionen til at styrke denne fond yderligere og tilpasse lovgivningen for at gøre mobiliseringen af den mere fleksibel og lettere at tilpasse til enkeltstående begivenheder, så en bredere vifte af katastrofer kan dækkes med større indvirkning, og så tiden mellem katastrofens indtræffen og tilrådighedsstillelsen af midlerne bliver kortere;

17. opfordrer til at styrke fredsfremmende foranstaltninger og navnlig give øget støtte til udryddelse af fattigdom, humanitær bistand og bæredygtig og retfærdig økonomisk og social udvikling; fastholder, at eksternt samarbejde bør bygge på princippet om international solidaritet, multilateralisme og respekt for tredjelandes suverænitet; gentager vigtigheden af EU's udviklingspolitik med hensyn til at nå 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling; opfordrer derfor til at øge tildelingen af midler til udviklingslande og til et ambitiøst og tilstrækkeligt finansieret instrument for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (NDICI);

18. understreger behovet for at øge den demokratiske kontrol, sporbarheden af midler og udgifter samt den parlamentariske kontrol med Unionens optræden udadtil; fastholder i denne forbindelse, at der skal sikres FN's Hjælpeorganisation (UNRWA) en passende finansiering;

19. opfordrer til demilitarisering af EU's politikker, en forpligtelse til atomnedrustning og et ophør for eksterne militære interventioner; afviser på det kraftigste oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsfond og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri;

20. minder om forpligtelsen til at sikre, at EU-institutionerne fungerer hensigtsmæssigt, og at princippet om flersprogethed efterleves; afviser yderligere personalenedskæringer, der vil kunne hæmme de enkelte institutioners lovgivningsmæssige kompetence, og udtrykker sin bekymring over den nuværende personalepolitik, da udfordringerne og arbejdsbyrden i EU-institutionerne er vokset;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt de øvrige berørte institutioner og organer.

 

[1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

[2] EUT L 163 af 24.6.2017, s. 1.

[3] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0226.

Seneste opdatering: 7. oktober 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik