FORSLAG TIL BESLUTNING om eftersøgning og redning i Middelhavet
21.10.2019 - (2019/2755(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5
Nicola Procaccini
for ECR-Gruppen
B9‑0130/2019
Europa-Parlamentets beslutning om eftersøgning og redning i Middelhavet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS),–
– der henviser til den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning (i det følgende benævnt "SAR-konventionen"),
– der henviser til Rådets direktiv 2002/946/RIA af 28. november 2002 styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold[1],
– der henviser til Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold[2] (herefter direktivet om hjælp til ulovlig indrejse),
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om migration af 28. juni 2018,
– der henviser til forespørgslerne til Rådet om eftersøgning og redning i Middelhavet (O-000024/2019 – B9‑0052/2019 and O-000025 – B9‑0053/2019),
– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at dødstallet i Middelhavet ifølge tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) er faldet i det seneste år (1 041 i perioden fra den 1. januar til den 2. oktober 2019 sammenlignet med 1 890 i samme periode i 2018);
B. der henviser til, at artikel 19, stk. 2, litra g), i UNCLOS bestemmer, at passage af et fremmed skib betragtes som skadelig for kyststatens fred, orden eller sikkerhed, såfremt det på søterritoriet foretager lastning eller losning af varer, valuta eller personer stridende imod kyststatens told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedslove og -forskrifter;
C. der henviser til, at det i kapitel I, punkt 3.13 i bilaget til SAR-konventionen fastsættes, at en "nødfase" er en situation, hvor der er en rimelig vished for, at et skib eller en person er i alvorlig og umiddelbar fare og behøver øjeblikkelig assistance;
D. der henviser til, at kapitel II, punkt 3.2 i bilaget til SAR-konventionen minder om, at redningscentraler og redningsundercentraler er de eneste enheder, som har ret til at modtage nødsignaler fra en bestemt eftersøgnings- og redningsregion;
E. der henviser til, at alle fartøjer, der opererer i Middelhavet, har pligt til at overholde de relevante internationale konventioner og nationale love;
F. der henviser til, at den libyske kystvagt (LCG) ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) pr. 27. september 2019 havde reddet eller pågrebet 6 889 personer til søs og bragt dem tilbage til Libyen; der henviser til, at UNHCR ydede lægehjælp og basal nødhjælp til personer, der var blevet sat i land;
G. der henviser til, at 7 759 migranter i perioden frem til den 30. september 2019 modtog frivillig humanitær bistand fra IOM til hjemrejse fra Libyen til 33 oprindelseslande, og at 7 077 af disse migranter modtog støtte fra EU's Nødtrustfond for Afrika;
H. der henviser til, at UNHCR den 26. september 2019 evakuerede 66 sårbare flygtninge og asylansøgere fra Libyen til den nyligt oprettede nødtransitmekanisme i Kigali, Rwanda;
I. der henviser til, at Tunesien ifølge oplysninger fra det italienske indenrigsministerium har været det vigtigste udrejseland mod Italien siden den 29. september 2019;
J. der henviser til, at den fælles hensigtserklæring om en kontrolleret hasteprocedure, der blev undertegnet i Malta den 23. september 2019, er et vagt tilsagn om en mere forudsigelig og effektiv midlertidig solidaritetsordning for at sikre ilandsætningen af migranter, der tages ombord af fartøjer på åbent hav; der henviser til, at den i øjeblikket støttes af et meget begrænset antal medlemsstater;
K. der henviser til, at rammeafgørelse 2002/946/RIA om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold fastsætter minimumsregler for strafferetlige sanktioner for hjælp til ulovlig indrejse som defineret i Rådets direktiv 2002/90/EF, selv om denne hjælp ikke gives med økonomisk vinding for øje, og udvider reglerne til også at omfatte ulovlig transit samt personer, der anstifter til eller er meddelagtige heri;
L. der henviser til, at en hjælper i henhold til Rådets direktiv 2002/90/EF er enhver, der forsætligt hjælper en person, der ikke er statsborger i en medlemsstat, med at indrejse til eller rejse gennem en medlemsstats område og derved overtræde den pågældende stats lovgivning vedrørende udlændinges indrejse eller gennemrejse; der henviser til, at hjælp til ulovlig migration i henhold til EU-lovgivningen ikke nødvendigvis er forbundet med økonomisk gevinst;
M. der henviser til, at smuglernes forretningsmodeller misbruger folkerettens bestemmelser for eftersøgning og redning og udnytter tilstedeværelsen i Middelhavet af private fartøjer, der ejes af NGO'er, med henblik på at udføre kriminelle aktiviteter; der henviser til, at smuglere er meget hurtige til at reagere på enhver udvikling af politiske nødsituationer såvel på europæisk som på nationalt plan;
N. der henviser til, at Rådet og Kommissionen for endegyldigt at ødelægge smuglernes forretningsmodel og herved forhindre de tragiske tab af menneskeliv og for at fjerne incitamentet til at begive sig ud på farefulde rejser hurtigt bør undersøge konceptet med regionale landgangsplatforme i tæt samarbejde med relevante tredjelande samt UNHCR og IOM i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 28. juni 2018;
O. der henviser til, at udviklingen af en permanent tilgang til eftersøgning og redning og etableringen af en permanent mekanisme til fordeling af personer, som er blevet reddet til søs, udgør store utilsigtede pullfaktorer, der opmuntrer flere migranter til at begive sig ud på den farefulde færd over havet og dermed fører til flere tragiske og unødvendige dødsfald;
P. der henviser til, at nationale og frivillige genbosætningsordninger udgør et reelt alternativ til usikre migrationsveje for dem, der har et reelt behov for international beskyttelse;
Q. der henviser til, at en langsigtet tilgang til udvikling i Afrika, som håndterer de grundlæggende årsager til irregulær migration, ville mindske antallet af personer, der migrerer af økonomiske og klimarelaterede grunde;
1. minder om forpligtelsen i henhold til den internationale havret til at hjælpe nødstedte personer; opfordrer alle offentlige og private fartøjer, der udfører eftersøgnings- og redningsoperationer, til at overholde de instrukser, som den kompetente redningscentral giver, og samarbejde med både medlemsstaternes myndigheder og Frontex for at sikre, at både migranternes liv og medlemsstaternes sikkerhed beskyttes behørigt;
2. opfordrer alle aktører i Middelhavet, der er involveret i eftersøgnings- og redningsoperationer, til at videregive oplysninger vedrørende personer i havsnød til de kompetente myndigheder med ansvar for eftersøgning og redning;
3. minder om, at medlemsstater skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de strafbare handlinger, som er omhandlet i artikel 1 og 2 i direktiv 2002/90/EF, kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, har afskrækkende virkning og kan medføre udlevering;
4. minder om, at medlemsstaterne i henhold til EU's lovgivning om menneskesmugling har ret til i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om de eftersøgnings- og redningsaktiviteter, som private fartøjer udfører, er af rent humanitær karakter;
5. opfordrer medlemsstaterne til at gøre registreringen af NGO-fartøjer så gennemsigtig som muligt for at sikre klare oplysninger om kilden til deres finansiering;
6. minder om, at medlemsstaterne har fuld ret til at gennemføre deres nationale lovgivning, når de vurderer, om de vil tillade NGO-fartøjer at anløbe deres havne;
7. minder om, at internationale organisationer, der er aktive på stedet, arbejder proaktivt for hurtigt at evakuere personer med behov for international beskyttelse, der holdes fanget i tilbageholdelsescentre i Libyen, og at disse organisationer i øjeblikket gennemfører pilotprojekter med henblik på tilbagesendelse af personer, der ikke har behov for international beskyttelse, til deres oprindelsesland;
8. gør opmærksom på, at migranter, der evakueres fra tilbageholdelsescentre i Libyen, enten kan opnå beskyttelse i eller sendes sikkert tilbage til andre tredjelande uden for EU;
9. gør opmærksom på, at den eneste måde, hvorpå antallet af dødsfald på havet kan nedbringes, er at forhindre nye farlige afrejser;
10. opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigt at undersøge konceptet med regionale landgangsplatforme i tæt samarbejde med relevante tredjelande samt UNHCR og IOM for endegyldigt at ødelægge smuglernes forretningsmodel;
11. opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde deres bestræbelser på at oprette frivillige genbosætningsordninger som et alternativ til usikre migrationsveje for de migranter, der reelt har brug for international beskyttelse for at komme til EU;
12. opfordrer Kommissionen til at foreslå rationelle og gennemførlige politikker for at sikre, at kun de migranter, der reelt har behov for international beskyttelse, kommer til EU, og at det sker ad sikre migrationsveje;
13. opfordrer Kommissionen til at arbejde konstruktivt på at styrke samarbejdet med de vigtigste oprindelses- og transittredjelande med det formål at iværksætte langsigtede løsninger til håndtering af de grundlæggende årsager til økonomisk migration og klimamigration;
14. opfordrer medlemsstaterne til at overveje at oprette et mere strukturelt overvågningssystem for afrejse fra Libyen og vurdere muligheden for en flådeblokade ud for Libyens kyst med henblik på at standse smuglernes kriminelle aktivitet;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol og IOM.