Procedure : 2019/2755(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0131/2019

Indgivne tekster :

B9-0131/2019

Forhandlinger :

PV 23/10/2019 - 18
CRE 23/10/2019 - 18

Afstemninger :

PV 24/10/2019 - 8.9
CRE 24/10/2019 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


<Date>{21/10/2019}21.10.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0131/2019</NoDocSe>
PDF 133kWORD 45k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B9‑0052/2019 og B9‑0053/2019</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5</TitreRecueil>


<Titre>om eftersøgning og redning i Middelhavet</Titre>

<DocRef>(2019/2755(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche</Depute>

<Commission>{ID}for ID-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0131/2019

Europa-Parlamentets beslutning om eftersøgning og redning i Middelhavet

(2019/2755(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til FN's Genèvekonvention fra 1951, havretskonventionen fra 1982 (UNCLOS), den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (SOLAS) og den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning fra 1979 (SAR),

 der henviser til den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration fra 2018,

 der henviser til Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold[1] (direktivet om hjælp til ulovlig indrejse),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[2] (tilbagesendelsesdirektivet),

 der henviser til høringen om eftersøgning og redning på Middelhavet, som blev afholdt af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 3. oktober 2019,

 der henviser til forespørgsel til Rådet (O-000024/19 – B9‑0052/2019) og til Kommissionen (O-000025/19 – B9‑0053/2019) om eftersøgning og redning i Middelhavet,

 der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at Europa har oplevet en hidtil uset migrationskrise i løbet af de seneste 5 år, og at den stadig er i gang;

B. der henviser til, at Middelhavet er blevet en foretrukken rute for migranter, der rejser til Europa fra Afrika og andre dele af verden;

C. der henviser til, at hjælp til ulovlige migranter med at krydse Middelhavet kan udgøre menneskesmugling, hvilket er en alvorlig forbrydelse;

D. der henviser til, at visse NGO'er foretager eftersøgnings- og redningsoperationer i Middelhavet uden at koordinere dem de relevante koordinationscentre, der er oprettet i henhold til den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning;

E. der henviser til, at usødygtige fartøjer sætter liv i fare og ikke kun forårsager dødsfald, men også forstyrrer handelsflåden i Middelhavet;

F. der henviser til, at kystmedlemsstater og medlemsstater med en ydre grænse er konfronteret med resultaterne af Angela Merkels åbne dør-politik;

1. mener medlemsstaterne skal have mulighed for at genindføre indre grænser, hvis det er nødvendigt for at sikre Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters indre sikkerhed;

2. understreger, at skibsførere og besætninger på NGO-fartøjer bør afholde sig fra at lette smugling af migranter under dække af eftersøgnings- og redningsaktiviteter, da det er en strafbar handling; understreger endvidere, at de skal følge instrukserne fra eftersøgnings- og redningskoordinationscentrene og overholde medlemsstaternes nationale lovgivning;

3. opfordrer Kommissionen til at overvåge og undersøge de eftersøgnings- og redningsaktiviteter, der udføres af NGO'er, der er aktive i Middelhavsområdet, navnlig dem, der finansieres af EU; anmoder om, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at forhindre NGO'er i at blive som en taxisejladsservice for ulovlige migranter, da dette skaber et tiltrækningselement, der bringer flere liv i fare;

4. bekræfter, at Frontex kun kan udføre eftersøgnings- og redningsoperationer, hvis en medlemsstat anmoder herom, da sådanne operationer henhører under medlemsstaternes kompetence; bemærker, at Frontex ikke har tilladelse til at sende migranter tilbage til Libyen, men at det samme ikke gælder for NGO'er, der er aktive i Middelhavet;

5. bemærker det politiske sammenbrud af den midlertidige "Maltaaftale" for ilandsætning og omfordeling af migranter, der reddes i det centrale Middelhavsområde; minder om behovet for en langsigtet strategi i tæt samarbejde med tredjelande, navnlig indvandrernes oprindelseslande, som kan erstatte de eksisterende rammer og ineffektive ad hoc-løsninger;

6. bekræfter på ny, at ulovlige indvandrere, som ikke har fået asyl, hurtigst muligt bør sendes tilbage til deres oprindelsesland; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og EU til at iværksætte programmer for acceptable forhold i modtagelsescentre i tredjelande;

7. opfordrer EU's medlemsstater til at afveje migranters rettigheder med EU-borgernes rettigheder og til at beskytte den europæiske livsstil, når de træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gives opholdstilladelse eller asylrettigheder til migranter fra tredjelande; opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte den begrænsede beskyttelse af forfulgte personer i henhold til folkeretten og til at gentage, at økonomiske migranter ikke er berettiget til denne beskyttelse;

8. bemærker, at Europa ikke bør betragtes som et økonomisk eldorado for lykkeriddere fra Afrika eller andre regioner rundt om i verden;

9. er imod skabelsen af flere lovlige migrationsveje og afviser på det kraftigste bestemmelserne i den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration fra 2018;

10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol.

 

[1] EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17.

[2] EUT L 348 af 18.11.2008, s. 98.

Seneste opdatering: 23. oktober 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik