FORSLAG TIL BESLUTNING om eftersøgning og redning i Middelhavet
21.10.2019 - (2019/2755(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5
Lena Düpont
for PPE-Gruppen
B9‑0132/2019
Europa-Parlamentets beslutning om eftersøgning og redning i Middelhavet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN's Genèvekonvention fra 1951, særlig artikel 33, protokollen dertil fra 1967 vedrørende flygtninges retsstilling, FN's havretskonvention fra 1982 (UNCLOS), den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (SOLAS) og den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning fra 1979 (SAR) som ændret,
– der henviser til den fælles hensigtserklæring om en kontrolleret hasteprocedure – frivillige tilsagn fra medlemsstater om en forudsigelig midlertidig solidaritetsordning af 23. september 2019 (fra Tyskland, Frankrig, Italien og Malta under tilstedeværelse af det finske rådsformandskab og Kommissionen),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2015 med en EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020) (COM(2015)0285),
– der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om, hvordan man får omfordelingsordningen til at virke[1],
– der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at humanitær bistand kriminaliseres[2],
– der henviser til forespørgsel til Rådet (O-000024/2019 – B9‑0052/2019) og til Kommissionen (O-000025/2019 – B9‑0053/2019) om eftersøgning og redning i Middelhavet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at omkring 933 personer indtil videre menes at være døde eller forsvundet i Middelhavet på vej til Europa i 2019 ifølge tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM); der henviser til, at antallet af dødsfald i Middelhavet har været faldende siden 2015 (3 771 i 2015, 2 277 i 2018); der henviser til, at ruten fra Libyen til Europa ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) til trods for det betydelige fald i antallet af ankomster (141 472 i 2018 mod 1 032 408 i 2015) stadig er migrationsruten med det højeste dødstal i verden (646 dødsfald indtil nu i 2019);
B. der henviser til, at redning af liv er en solidarisk handling over for dem, der er i fare, men først og fremmest en retlig forpligtelse i henhold til såvel folkeretten, eftersom artikel 98 i UNCLOS – som er ratificeret af alle medlemsstaterne og Unionen selv – kræver, at staterne yder hjælp til enhver person, der er i nød på havet[3], som EU-retten;
C. der henviser til, at artikel 19, stk. 2, litra g), i UNCLOS sammenholdt med artikel 17 fastsætter, at et fremmed skib har ret til uskadelig passage gennem signatarstaters søterritorium, og at passage af et fremmed skib betragtes som skadelig for kyststatens fred, orden eller sikkerhed, såfremt det på søterritoriet foretager lastning eller losning af varer, valuta eller personer stridende imod kyststatens told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedslove og -forskrifter;
D. der henviser til, at det i henhold til den internationale havret og søretten kræves, at staterne træffer forebyggende foranstaltninger, foranstaltninger med henblik på tidlig varsling og beredskabsforanstaltninger for at mindske risikoen for dødsfald på havet, herunder ved at drive passende og effektive eftersøgnings- og redningstjenester;
E. der henviser til, at alle fartøjer, der opererer i Middelhavet, herunder når de deltager i redningsaktioner, har pligt til at overholde de relevante internationale konventioner og andre gældende regler;
F. der henviser til, at Frontex i øjeblikket har operationerne Themis (som støtter Italien i det centrale Middelhav), Poseidon (som støtter Grækenland ved de græske søgrænser med Tyrkiet) og Indalo (som støtter Spanien i det vestlige Middelhav) til søs i Middelhavet; der henviser til, at der i 2018 blev reddet 37 439 personer ved direkte involvering af Frontex-aktiver i eftersøgnings- og redningssager; der henviser til, at 25 982 migranter indtil nu er blevet reddet i 2019 i alle fælles eftersøgnings- og redningsoperationer, der er gennemført af Frontex, hvoraf 1 582 blev reddet i det centrale Middelhav; der henviser til, at Frontex erkender, at de fleste eftersøgnings- og redningshændelser indtræffer uden for det operationelle område for den fælles operation Themis;
G. der henviser til, at migranter har været en indbringende forretning for menneskesmuglere og menneskehandlere, som udnytter eftersøgnings- og redningsbestemmelser og nærtliggende fartøjer til at gennemføre deres forretningsmodel; der henviser til, at det er vigtigt, at EU optrapper bekæmpelsen af smugling;
H. der henviser til, at de libyske myndigheder i juni 2018 meddelte, at der fandtes et libysk SAR-område; der henviser til, at den libyske kystvagt ifølge Kommissionen fortsat standser eller redder et stort antal personer til søs – omkring 15 000 i 2018;
1. gør på ny opmærksom på forpligtelsen i henhold til den internationale havret til at hjælpe nødstedte personer og opfordrer alle medlemsstater, individuelt og i deres egenskab af medlemsstater i EU eller i relevante internationale fora, til fuldt ud at leve op til standarderne i den relevante folkeret og EU-retten; opfordrer alle fartøjer, der gennemfører eftersøgnings- og redningsoperationer, til at overholde instrukser, der gives i overensstemmelse med den relevante folkeret og EU-retten af det kompetente redningskoordinationscenter, og til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og Frontex med henblik på at værne om migranters sikkerhed;
2. glæder sig over resultatet af ministermødet på Malta vedrørende udvikling af en mere forudsigelig og effektiv midlertidig solidaritetsordning og opfordrer alle medlemsstater til at deltage i denne midlertidige ordning;
3. opfordrer medlemsstaterne og Frontex til at optrappe deres indsats til støtte af eftersøgnings- og redningsoperationer i Middelhavet;
4. opfordrer alle aktører i Middelhavet til at videregive oplysninger vedrørende personer i havsnød til de kompetente myndigheder med ansvar for eftersøgning og redning;
5. gentager sin indtrængende opfordring til Kommissionen om at vedtage retningslinjer for medlemsstaterne inden udgangen af i år, hvori det præciseres, hvilke former for hjælp der ikke bør kriminaliseres, for at sikre større ensartethed i den strafferetlige regulering af hjælp på tværs af medlemsstaterne og begrænse uønsket kriminalisering;
6. opfordrer Kommissionen til at evaluere, hvilke yderligere transitlande og oprindelseslande der kunne være relevante for et tættere samarbejde, når det drejer sig om migration til EU;
7. opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge menneskerettighederne og til fortsat at tilbyde uddannelse, udstyr og støtte til kapacitetsopbygning i Libyen;
8. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit samarbejde med Libyen med henblik på at slå ned på smugleraktiviteter og reducere antallet af irregulære rejser over Middelhavet ud over at sikre, at de libyske myndigheder respekterer menneskerettighederne;
9. opfordrer Kommissionen til at evaluere pullfaktorerne i EU's migrationspolitik og foreslå ændringer med henblik på at mindske irregulær økonomisk migration fra tredjelande til EU;
10. minder om, at EU's migrationspolitik skal være baseret på en klar sondring mellem økonomiske migranter og flygtninge, at lovlige migrationsveje og humanitære korridorer kun kan etableres udelukkende for flygtninge, og at den irregulære økonomiske migration til EU skal reduceres betydeligt;
11. opfordrer Kommissionen til at begynde at arbejde på en ny, mere bæredygtig, pålidelig og permanent tilgang til eftersøgning og redning, hvorved man erstatter eksisterende ad hoc-løsninger og yder materiel, finansiel og operationel støtte til medlemsstaterne med henblik på bedre koordinering af eftersøgnings- og redningsoperationer;
12. opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme EU's samarbejde med oprindelses- og transitlande med henblik på at bekæmpe irregulær migration, netværk til smugling af migranter og dertil knyttet kriminel aktivitet og menneskehandel og derudover til at øge incitamenterne til at vende tilbage;
13. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag med det formål at oprette fælles ankomstcentre ved EU's ydre grænser, hvor EU's myndigheder hurtigt kan vurdere en persons ret til asyl;
14. opfordrer Kommissionen til at medtage en holdbar og retfærdig omfordelingsmekanisme for personer, der ankommer ad søvejen, i sin planlagte relancering af reformen af asylreglerne;
15. opfordrer den/de kommende kommissær(er) med ansvar for de heri omhandlede spørgsmål til at rapportere tilbage om den relevante udvikling til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i begyndelsen af 2020;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol, UNHCR og IOM.
- [1] EUT C 307 af 30.8 2018, s. 137.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0314.
- [3] Se også de forpligtelser, der er fastlagt i Solas 1974, SAR 1979 og den internationale konvention af 1989 om bjærgning.