Forslag til beslutning - B9-0154/2019Forslag til beslutning
B9-0154/2019
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om eftersøgning og redning i Middelhavet

21.10.2019 - (2019/2755(RSP))

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B9‑0052/2019 og B9‑0053/2019
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5

Juan Fernando López Aguilar
for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender


Procedure : 2019/2755(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0154/2019
Indgivne tekster :
B9-0154/2019
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B9‑0000/2019

Europa-Parlamentets beslutning om eftersøgning og redning i Middelhavet

(2019/2755(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Genèvekonventionen fra 1951, særlig artikel 33, protokollen dertil fra 1967 vedrørende flygtninges retsstilling, havretskonventionen fra 1982 (UNCLOS), den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (SOLAS) og den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning fra 1979 (SAR) med ændringer og de dermed forbundne IMO-resolutioner, navnlig resolution MSC.167(78) af 20. maj 2004 med titlen "Guidelines on the Treatment of Persons Rescued At Sea",

– der henviser til rapporten af 24. april 2013 fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder med titlen "Regional Study: management of the external borders of the European Union and its impact on the human rights of migrants",

– der henviser til den fælles meddelelse fra FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, den uafhængige ekspert om menneskerettigheder og international solidaritet, FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance, FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den særlige rapportør om menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn af 15. maj 2019 (AL ITA 4/2019),

– der henviser til FN's Højkommissariat for Flygtninges (UNHCR's) holdning fra september 2018 om tilbagesendelser til Libyen,

– der henviser til rapporten af 20. december 2018 fra FN's støttemission i Libyen og FN's Menneskerettighedskontor om menneskerettighedssituationen for migranter og flygtninge i Libyen,

– der henviser til rapporten af 26. august 2019 fra FN's generalsekretær om FN's støttemission i Libyen,

– der henviser til henstillingen fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder fra juni 2019 med titlen "Lives saved. Rights protected. Bridging the protection gap for refugees and migrants in the Mediterranean",

– der henviser til opfordringen den 7. oktober 2019 fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder til dristigere foranstaltninger for at beskytte menneskerettighederne og værdigheden for alle migranter i Middelhavet,

– der henviser til artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser til den fælles hensigtserklæring om en kontrolleret hasteprocedure – medlemsstaternes frivillige tilsagn om en forudsigelig midlertidig solidaritetsordning af 23. september 2019 (fra Tyskland, Frankrig, Italien, Malta og XXX i nærværelse af det finske rådsformandskab og Kommissionen),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2015 om udarbejdelsen af en EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020) (COM(2015)2020),

– der henviser til rapporten fra 2019 om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og opdateringen af den fra juni 2019 med titlen "NGO ships involved in search and rescue in the Mediterranean and criminal investigations",

– der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration[1],

– der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om hvordan man får omfordelingsordningen til at virke[2],

– der henviser til sin beslutning af 18. april 2018 om fremskridt for FN's globale aftaler om sikker, ordentlig og lovlig migration og om flygtninge[3],

– der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at humanitær bistand kriminaliseres[4],

– der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017[5],

– der henviser til 2018-opdateringen af undersøgelsen fra 2016 med titlen "Fit for purpose? The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants",

– der henviser til høringen om eftersøgning og redning på Middelhavet, som blev afholdt af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 3. oktober 2019,

– der henviser til forespørgsel til Rådet (O-000024/19 – B9‑0052/2019) og til Kommissionen (O-000025/19 – B9‑0053/2019) om eftersøgning og redning,

– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

A. der henviser til, at omkring 933 personer indtil videre menes at være døde eller forsvundet i Middelhavet på vej til Europa i 2019 ifølge tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM); der henviser til, at antallet af dødsfald i Middelhavet har været faldende siden 2015 (3 771 i 2015, 2 277 i 2018); der henviser til, at ruten fra Libyen til Europa – trods det betydelige fald i antallet af ankomster (141 472 i 2018 imod 1 032 408 i 2015) – ifølge UNHCR stadig er den migrationsrute i verden med det højeste antal dødsfald (646 dødsfald indtil videre i 2019) og var fem gange mere dødbringende i 2018 end i 2015, navnlig på grund af en reduktion af eftersøgnings- og redningsaktiviteterne ud for den libyske kyst;

B. der henviser til, at mange udsatte mennesker, såsom kvinder og uledsagede mindreårige, er blandt dem, der forsøger at nå Europa ved at krydse Middelhavet; der henviser til, at mange af dem er i risiko for menneskehandel og udnyttelse og derfor har behov for øjeblikkelig beskyttelse (procentdelen af uledsagede mindreårige, der ankommer via den centrale Middelhavsrute, har i de seneste 5 år ligget stabilt på 15 %, mens mere end 1 100 uledsagede mindreårige er ankommet til den italienske kyst i år);

C. der henviser til, at redning af liv er en solidarisk handling over for dem, der er i fare, men først og fremmest en retlig forpligtelse i henhold til både folkeretten, eftersom artikel 98 i FN's havretskonvention (UNCLOS) – som er ratificeret af alle medlemsstaterne og Unionen selv – kræver, at staterne yder hjælp til enhver person i livsfare, som findes på havet[6], og til EU-retten;

D. der henviser til, at artikel 19, stk. 2, litra g), i UNCLOS sammenholdt med artikel 17 fastsætter, at et fremmed skib har ret til uskadelig passage gennem signatarstaters søterritorium, og at passage af et fremmed skib betragtes som skadelig for kyststatens fred, orden eller sikkerhed, såfremt det på søterritoriet foretager lastning eller losning af varer, valuta eller personer stridende imod kyststatens told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedslove og -forskrifter;

E. der henviser til, at det i henhold til den internationale havret og søretten kræves, at staterne træffer forebyggende foranstaltninger, foranstaltninger med henblik på tidlig varsling og beredskabsforanstaltninger for at mindske risikoen for dødsfald på havet, herunder ved at drive hensigtsmæssige og effektive eftersøgnings- og redningstjenester; der henviser til, at den europæiske menneskerettighedslovgivning kræver, at staterne opfylder positive forpligtelser med hensyn til beskyttelse af de personer, der hører under deres jurisdiktion, og træffer forebyggende foranstaltninger for at afværge reelle og umiddelbare risici for menneskeliv;

F. der henviser til, at hvis det søredningskoordinationscenter (MRCC), der har ansvaret for eftersøgning og redning i området, ikke påtager sig ansvaret for en operation, herunder i tilfælde hvor undladelsen heraf er systemisk, anses det første redningskoordinationscenter, der er alarmeret, for at være ansvarligt ifølge retningslinjerne i IMO's resolution MSC.167(78) "Guidelines on the Treatment of Persons Rescued At Sea";

G. der henviser til, at international søret[7] og menneskerettighedslovgivning såvel som EU-retten kræver, at personer, der reddes, sættes i land et sikkert sted[8]; der henviser til, at EU-retten definerer et "sikkert sted" som et sted, hvor redningsoperationerne betragtes som afsluttet, og hvor de overlevendes liv ikke er i fare, hvor deres grundlæggende menneskelige behov kan dækkes, og hvorfra der kan træffes foranstaltninger til transport af de overlevende til deres næste eller endelige destination, idet der tages hensyn til beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med non-refoulement-princippet[9];

H. der henviser til, at alle fartøjer, der opererer i Middelhavet, herunder når de deltager i redningsaktioner, har pligt til at overholde de relevante internationale konventioner og anden gældende lovgivning;

I. der henviser til, at Rådet i øjeblikket ikke har nogen forudsigelig mekanisme til ilandsætning og omfordeling under overvejelse til trods for meddelelser i juli 2019 efter et møde på højt plan i Paris om, at 14 medlemsstater var nået til enighed om en ny "solidaritetsordning" foreslået af Tyskland og Frankrig, i forbindelse med hvilken der efterfølgende fandt et møde på højt plan sted på Malta den 23. september; der henviser til, at den fælles erklæring, der blev fremsat efter mødet, fremhæver de underskrivende medlemsstaters tilsagn om en mere forudsigelig og effektiv midlertidig solidaritetsordning for at sikre, at migranter, der tages om bord på skibe på åbent hav, sættes i land på en værdig måde og på et sikkert sted; der henviser til, at ordningen skulle være gældende i 6 måneder med mulighed for forlængelse efter yderligere aftale; der henviser til, at erklæringen ikke etablerer nogen ordning for samarbejde mellem de deltagende medlemsstater om eftersøgning og redning; der henviser til, at Parlamentet ikke har været inddraget i disse drøftelser;

J. der henviser til, at rammeafgørelse 2002/946/JHA om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold fastsætter minimumsregler vedrørende strafferetlige sanktioner for hjælp til ulovlig indrejse som defineret i Rådets direktiv 2002/90/EF, selv om denne hjælp ikke organiseres med økonomisk vinding for øje, og udvider reglerne til også at omfatte ulovlig transit, anstiftere og medskyldige; der henviser til, at kaptajnen og besætningen ikke bør pålægges strafferetlige sanktioner alene med den begrundelse, at de har reddet personer i havsnød og bragt dem til et sikkert sted[10];

K. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 5. juli 2018 om retningslinjer for medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at humanitær bistand kriminaliseres, bemærkede, at undtagelsen for humanitær bistand bør indføres som en hindring for retsforfølgelse, for at sikre, at der ikke indledes retsforfølgning af enkeltpersoner og civilsamfundsorganisationer, der bistår migranter af humanitære årsager, og indtrængende opfordrede Kommissionen til at vedtage retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at præcisere, hvilke former for hjælp der ikke bør kriminaliseres; der henviser til, at kriminalisering eventuelt kan afskrække private skibsførere fra at yde hjælp; der henviser til, at 10 NGO'er/fartøjer/personer er genstand for strafferetlig efterforskning for at have reddet liv; der henviser til, at NGO'er, der redder migranters liv på Middelhavet, blev nomineret til Europa-Parlamentets Sakharovpris i 2018;

L. der henviser til, at der siden afslutningen af operation Mare Nostrum den 31. oktober 2014 ikke har været nogen proaktiv statsligt drevet eftersøgning og redning i det centrale Middelhav;

M. der henviser til, at Rådet den 26. september 2019 forlængede mandatet for EUNAVFOR MED (operation Sophia) frem til den 31. marts 2020, men fortsatte, som det var tilfældet med den foregående forlængelse af mandatet, med at begrænse det til flyoperationer og samtidig indstillede alle maritime operationer (fartøjer);

N. der henviser til, at Frontex i øjeblikket har operationerne Themis (som støtter Italien i det centrale Middelhav), Poseidon (som støtter Grækenland ved de græske søgrænser med Tyrkiet) og Indalo (som støtter Spanien i det vestlige Middelhav) indsat til søs i Middelhavet; der henviser til, at 37 439 personer blev reddet ved direkte involvering af Frontex-aktiver i eftersøgnings- og redningssager i 2018; der henviser til, at 25 982 migranter indtil nu er blevet reddet i 2019 i alle fælles eftersøgnings- og redningsoperationer, der gennemføres af Frontex, hvoraf 1 582 blev reddet i det centrale Middelhav; der henviser til, at Frontex erkender, at de fleste eftersøgnings- og redningshændelser indtræffer uden for det operationelle område for den fælles operation Themis;

O. der henviser til, at migranter har været en indbringende forretning for menneskesmuglere og menneskehandlere; der henviser til, at sidstnævntes forretningsmodeller har været meget reaktive over for udviklingen i situationen på land og på havet; der henviser til, at det er vigtigt, at EU optrapper bekæmpelsen af smugling;

P. der henviser til, at smugling af migranter og menneskehandel er forskellige fænomener, der bekæmpes ved hjælp af forskellige retlige rammer på EU-plan og internationalt plan; der henviser til, at menneskehandel indebærer rekruttering, transport eller modtagelse af en person ved brug af voldelige, vildledende eller bedrageriske midler med henblik på udnyttelse, mens smugling af migranter i henhold til FN's protokol om bekæmpelse af menneskesmugling[11] betyder formidling –  med henblik på direkte eller indirekte at opnå en finansiel eller anden materiel fordel – af en persons ulovlige indrejse i en kontraherende stat, hvor personen ikke er statsborger eller har fast bopæl;

Q. der henviser til, at de libyske myndigheder underrettede Den Internationale Søfartsorganisation om et libysk eftersøgnings- og redningsområde i juni 2018; der henviser til, at den libyske kystvagt ifølge Kommissionen[12] fortsat standser eller redder et stort antal personer til søs – omkring 15 000 i 2018; der henviser til, at det fælles redningskoordinationscenter i Libyen ved flere lejligheder har undladt at opfylde sine forpligtelser i medfør af international søret til at koordinere redningsaktioner, ofte ikke reagerer på nødopkald, har forhindret NGO-fartøjer i at redde liv og har bragt liv i fare i forbindelse med redning eller standsning af personer til søs[13]; der henviser til, at der er videresendt oplysninger fra Frontex til det libyske søredningskoordinationscenter om mennesker i havsnød;

R. der henviser til, at personer, der standses af den libyske kystvagt, overføres til tilbageholdelsescentre, hvor de systematisk udsættes for vilkårlig tilbageholdelse under umenneskelige forhold, og hvor tortur og anden mishandling, herunder voldtægt, samt vilkårlige drab og udnyttelse er endemisk; der henviser til, at UNHCR er af den opfattelse, at Libyen ikke opfylder kriterierne for at blive udpeget som et sikkert sted med henblik på ilandsætning efter redning til søs;

S. der henviser til, at Kommissionen efter lukningen af visse middelhavshavne har koordineret en ad hoc-model for ilandsætning og frivillig omfordeling; der henviser til, at 620 mennesker siden begyndelsen af 2019 er blevet sat i land i Malta og 718 i Italien; der henviser til, at Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) har støttet 12 ilandsætnings- og efterfølgende omfordelingsoperationer i Italien og Malta; der henviser til, at langt størstedelen af de personer, der er sat i land, søger om international beskyttelse, og at mange af dem er udsatte personer, såsom kvinder og uledsagede mindreårige med behov for øjeblikkelig beskyttelse;

T. der henviser til, at omkring 100 byer og kommuner i hele Europa har erklæret sig villige til at modtage flygtninge ud over de fastsatte nationale kvoter for omfordeling;

U. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til den nyligt vedtagne forordning (EU) 2018/2000[14] bør indgå forpligtelser på ny eller overføre mindst 20 % af de beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af omfordelingsforanstaltninger, til aktioner indenfor rammerne af deres nationale programmer til overførsel af ansøgere om international beskyttelse eller personer, der nyder international beskyttelse, til genbosætning eller anden form for ad hoc-indrejse af humanitære årsager samt til forberedende foranstaltninger til overførsel af ansøgere om international beskyttelse efter deres ankomst til Unionen, herunder ad søvejen, eller til overførsel af personer, der nyder international beskyttelse;

V. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration var af den opfattelse, at en permanent, solid og effektiv EU-indsats i eftersøgnings- og redningsoperationer på havet er afgørende for at dæmme op for et stigende dødstal for migranter, der forsøger at krydse Middelhavet; der henviser til, at der bør etableres lovlige og sikre migrationsveje for at mindske den irregulære migration og dødstallet på Middelhavet;

W. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 18. april 2018 om fremskridt for FN's globale aftaler om hhv. sikker, ordentlig og lovlig migration og om flygtninge efterlyste større eftersøgnings- og redningskapacitet rettet mod mennesker i nød, opfordrede til, at alle stater indsatte mere kapacitet, og til, at den støtte, som private aktører og NGO'er yder i forbindelse med gennemførelsen af redningsaktioner til vands og til lands, blev anerkendt;

1. gør på ny opmærksom på forpligtelsen i henhold til den internationale havret til at hjælpe nødstedte personer og opfordrer alle medlemsstater, individuelt og i deres egenskab af medlemsstater i EU eller i relevante internationale fora, til fuldt ud at overholde standarderne i den relevante folkeret og EU-retten; opfordrer alle fartøjer, der gennemfører eftersøgnings- og redningsoperationer, til at overholde instrukser, der gives i overensstemmelse med den relevante folkeret og EU-retten af det kompetente redningskoordinationscenter, og til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og Frontex med henblik på at værne om migranters sikkerhed;

2. opfordrer EU's medlemsstater til at styrke proaktive eftersøgnings- og redningsoperationer ved at stille tilstrækkelige fartøjer og udstyr, der er specielt beregnet til eftersøgnings- og redningsoperationer, og personale til rådighed langs de ruter, hvor de kan yde et effektivt bidrag til redning af menneskeliv – det være sig inden for rammerne af en Frontex-koordineret operation eller i forbindelse med internationale eller særskilte nationale eller regionale operationer, helst civile operationer; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne initiativer politisk og økonomisk; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af alle fartøjer, der kan deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer, herunder fartøjer, der drives af NGO'er; mener, at NGO-fartøjer og handelsskibe ikke bør være en erstatning for medlemsstaternes og Unionens behørige opfyldelse af deres eftersøgnings- og redningsforpligtelser som led i en mere langsigtet, strukturel og koordineret tilgang;

3. opfordrer medlemsstaterne og Frontex til at optrappe deres indsats for at støtte eftersøgnings- og redningsoperationer i Middelhavet og udtrykker tilfredshed med det store antal mennesker, som Frontex reddede i 2018 og 2019; beklager, at dette positive bidrag til eftersøgnings- og redningsaktiviteterne ikke var tilstrækkeligt til at nedbringe dødstallet i Middelhavet betydeligt;

4. opfordrer alle aktører i Middelhavet til proaktivt at videregive oplysninger om personer i havsnød til de kompetente myndigheder med henblik på eftersøgnings- og redningsoperationer og, hvor det er relevant, til eventuelle fartøjer i nærheden, der umiddelbart kan gå i gang med eftersøgning og redning;

5. opfordrer Frontex til i væsentlig grad at forbedre de tilgængelige oplysninger om dets operationelle aktiviteter til havs og til at stille nøjagtige og omfattende oplysninger til rådighed for offentligheden vedrørende dets aktiviteter til havs, samtidig med at det vedkender sig sin retlige forpligtelse til ikke at afsløre operationelle oplysninger, som "ville bringe opnåelsen af operationernes mål i fare"[15]; opfordrer Frontex til at opfylde sine særlige rapporteringsforpligtelser i henhold til forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, herunder regelmæssigt at orientere de medlemmer af Parlamentet, som Frontex står til ansvar for, ved brug af detaljerede oplysninger, om nødvendigt under ikkeoffentlige former; understreger derfor navnlig, at der er behov for mere detaljerede oplysninger efter operationerne; opfordrer Frontex til at offentliggøre oplysninger om sit samarbejde med søredningskoordinationscentret i Tripoli og den libyske kystvagt; mener, at der er behov for en mere proaktiv informationspolitik om dets operationer til havs for at muliggøre offentlig kontrol og dermed beskyttelse af agenturet mod uberettigede anklager; noterer sig i denne forbindelse den sag, der er anlagt ved Den Europæiske Unions Domstol i sag T-31/18[16]; beklager navnlig, at den rapport, som Frontex skal udarbejde i henhold til forordning (EU) nr. 656/2014 om den praktiske anvendelse af denne forordning, og som indtil videre kun er tilgængelig på dets websted for 2014, 2015, 2016 og 2017, næsten ikke indeholder nogen konkrete oplysninger, der gør det muligt at foretage en korrekt vurdering af agenturets aktiviteter på havet;

6. minder om, at medlemsstater skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de strafbare handlinger, som er omhandlet i artikel 1 og 2 i direktiv 2002/90/EF, kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, har afskrækkende virkning og kan medføre udlevering;

7. gentager sin indtrængende opfordring til Kommissionen om at vedtage retningslinjer for medlemsstaterne inden udgangen af dette år, som præciserer, hvilke former for hjælp der ikke bør kriminaliseres, for på tværs af medlemsstaterne at sikre større ensartethed i den strafferetlige regulering af hjælp og begrænse uønsket kriminalisering;

8. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om de foranstaltninger, som nogle medlemsstater har truffet i overensstemmelse med deres nationale lovgivning for at forhindre redningsbåde i at få adgang til deres territorialfarvande uden forudgående tilladelse, er i overensstemmelse med EU's asyllovgivning og artikel 18 i chartret om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med den europæiske menneskerettighedskonvention og Genèvekonventionen;

9. opfordrer medlemsstaterne til at holde deres havne åbne for NGO-fartøjer;

10. opfordrer Kommissionen til at dele udtømmende oplysninger og data om omfanget af den støtte, der ydes ved hjælp af finansiering fra EU og medlemsstaterne til grænse- og kystvagter i tredjelande, bl.a. Libyen, Tyrkiet, Egypten, Tunesien og Marokko, ikke kun gennem direkte overførsler, men også materiel, teknisk og uddannelsesmæssig bistand, herunder som led i EU-agenturers aktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere påstandene om, at den libyske kystvagt begår alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder, og til at sætte en stopper for samarbejdet i tilfælde af, at personer, der bliver standset på havet efter videregivelse af oplysninger fra EU's side til den libyske kystvagt, udsættes for alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder; støtter i denne forbindelse henstillingerne fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder om "hurtigst muligt at gennemgå alle samarbejdsaktiviteter og -praksisser med den libyske kystvagt, identificere, hvilke af disse, der har direkte eller indirekte indvirkning på tilbagesendelse af personer, der standses på havet, til alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og til at suspendere disse, indtil der foreligger klare garantier for overholdelse af menneskerettighederne";

11. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Frontex til at sikre, at ilandsætning kun finder sted på et sikkert sted, der er sikkert i henhold til den relevante internationale lovgivning og EU-retten, og til at undlade at udstede instrukser til skibsførere, som direkte eller indirekte kan føre til, at reddede personer sættes i land på et usikkert sted;

12. opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at tømme tilbageholdelsescentrene i Libyen og flytte migranterne, bl.a. til EU;

13. gentager, at sikre og lovlige migrationsveje er det bedste middel til at undgå tab af menneskeliv, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at støtte UNHCR's evakueringsaktioner fra Libyen og til at optrappe genbosætningsforanstaltningerne og etablere humanitære korridorer til Den Europæiske Union;

14. opfordrer Kommissionen til straks at påbegynde arbejdet på en ny, mere holdbar, pålidelig og permanent tilgang til eftersøgning og redning, som kan erstatte de eksisterende ad hoc-løsninger, til at udvikle en konkret operationel handlingsplan med henblik på at vurdere og reagere på behov for og kapacitet til eftersøgning og redning og til at yde materiel og finansiel støtte til medlemsstaterne med henblik på at øge deres kapacitet til at redde liv på havet og koordinere eftersøgnings- og redningsoperationer;

15. opfordrer Rådet til hurtigt at fremlægge en holdning til en retfærdig og holdbar distributionsmekanisme for de mennesker, der er blevet reddet på havet, eller som er ankommet til EU på egen hånd, og til at indlede forhandlinger med Parlamentet som medlovgiver; glæder sig over resultatet af ministermødet på Malta vedrørende udviklingen af en mere forudsigelig og effektiv midlertidig solidaritetsordning;

16. opfordrer Kommissionen til at medtage en holdbar og retfærdig omfordelingsmekanisme for personer, der ankommer ad søvejen, i forbindelse med sin planlagte relancering af reformen af asylreglerne;

17. opfordrer den/de kommende kommissær(er) med ansvar for de heri omhandlede spørgsmål til at rapportere tilbage om den relevante udvikling til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i begyndelsen af 2020;

18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og deres nationale parlamenter, Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Europol , FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og NGO'er, der beskæftiger sig med eftersøgnings- og redningsaktiviteter.

 

 

Seneste opdatering: 23. oktober 2019
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik