Forslag til beslutning - B9-0168/2019Forslag til beslutning
B9-0168/2019

    FORSLAG TIL BESLUTNING om kriminalisering af seksualundervisning i Polen

    6.11.2019 - (2019/2891(RSP))

    på baggrund af Kommissionens redegørelse
    jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

    Jörg Meuthen, Christine Anderson, Gunnar Beck, Annika Bruna, Markus Buchheit, Nicolaus Fest, Joachim Kuhs, Guido Reil, Maximilian Krah
    for ID-Gruppen

    Procedure : 2019/2891(RSP)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    B9-0168/2019
    Indgivne tekster :
    B9-0168/2019
    Forhandlinger :
    Vedtagne tekster :

    B9‑0168/2019

    Europa-Parlamentets beslutning om kriminalisering af seksualundervisning i Polen

    (2019/2891(RSP))

    Europa-Parlamentet,

     der henviser til konventionen om barnets rettigheder,

     der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 9 om retten til tros- og samvittighedsfrihed og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

     der henviser til artikel 2, 67, 83 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

     der henviser til fraværet af ethvert relevant stykke lovgivning i Polen,

     der henviser til Verdenssundhedsorganisationen WHO's Europa-afdelings publikation "Standards for Sexuality Education in Europe"[1],

     der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder[2],

     der henviser til Kommissionens udtalelse af 21. oktober 2019 om kriminalisering af seksualundervisning i Polen,

     der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

    A. der henviser til, at menneskets rettigheder, selv om de udtrykkes som individuelle rettigheder, har en grundlæggende social dimension, som finder sit mest essentielle og grundlæggende udtryk i familien;

    B. der henviser til, at Kommissionen under Parlamentets drøftelse af 21. oktober 2019 anførte, at der p.t. ikke findes nogen lov, som kriminaliserer seksualundervisning i Polen, og at medlemsstaterne har enekompetence med hensyn til uddannelsespolitik og dermed til at fastlægge undervisningens indhold og tilrettelægge uddannelsessystemerne;

    C. der henviser til, at en bredtfavnende seksualundervisning indebærer en kontroversiel såkaldt "rettighedsbaseret" tilgang til seksualundervisning, der omfatter langt mere end blot undervisning af børn og unge om samleje og menneskelig reproduktion;

    D. der henviser til, at der ikke findes nogen bindende FN-akter eller -traktater, som nævner eller fastslår ret til bredtfavnende seksualundervisning;

    E. der henviser til, at der ikke findes nogen samlet, universel definition af bredtfavnende seksualundervisning eller af, hvad dette indebærer;

    F. der henviser til, at artikel 5 i TEU fastsætter, at afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling, at anvendelsen af Unionens kompetencer er underlagt nærheds- og proportionalitetsprincippet, og at beføjelser, der ikke er tillagt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne;

    G. der henviser til, at det i artikel 67 i TEU hedder, at Unionen respekterer medlemsstaternes forskellige retssystemer og -traditioner, og at Den Europæiske Unions Domstol er den eneste institution, der er bemyndiget til at bedømme, hvorvidt medlemsstaterne overtræder traktaterne;

    H. der henviser til, at unge fra en tidlig alder i høj grad er udsat for pornografisk indhold, navnlig via internettet, både i hjemmet og i skolen;

    I. der henviser til, at seksualisering af unge drenge og piger i medierne er et fænomen, som indvirker på både kvinders og mænds følelsesmæssige udvikling og sexliv og bidrager til at videreføre kønsstereotype forestillinger og seksuel vold;

    J. der henviser til, at uddannelse er en af de bedste måder at formidle værdier såsom fred, forståelse af menneskelig værdighed og retfærdighed gennem formelle, ikke-formelle og uformelle undervisningsmetoder inden for familiens rammer og i offentlige skoler, og at hovedansvaret for et barns uddannelse altid primært hviler på forældrene;

    1. minder om Parlamentets holdning udtrykt i dets skelsættende beslutning om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder[3], hvori det hedder, at tilrettelæggelse og gennemførelse af seksualundervisning i skoler henhører under medlemsstaternes kompetence;

    2. minder om, at der i dag ikke findes nogen lovgivning om "kriminalisering af seksualundervisning" i Polen;

    3. er af den holdning, at forældre har ret til og pligt til at opdrage deres børn, og at seksualundervisning i særdeleshed er en grundlæggende rettighed, der tilkommer forældrene, og at denne undervisning altid skal foregå under nøje opsyn, uanset om den finder sted i hjemmet eller i de institutioner, som de har valgt, og skal være underlagt deres overopsyn;

    4. mener, at forældrenes primære ret til at uddanne deres børn skal respekteres i alle former for samarbejde mellem forældre, lærere og skolemyndigheder, og navnlig i form af deltagelse, der har til formål at give forældrene en stemme i skolernes drift og udformningen og gennemførelsen af uddannelsespolitikker;

    5. er af den opfattelse, at mødres og fædres arbejde i hjemmet skal anerkendes og respekteres på grund af dets værdi for familien og samfundet;

    6. minder om, at barnets tarv bør være det ledende princip for dem, der er ansvarlige for uddannelse og opdragelse af drenge og piger;

    7. minder medlemsstaterne om, at forældre bør modtage den nødvendige støtte og hjælp til at udføre deres uddannelsesmæssige rolle korrekt;

    8. understreger, at forældrenes og familiens rolle og tilsyn er særligt nødvendige, eftersom unge fra en tidlig alder kan få adgang til pornografisk og nedværdigende indhold, navnlig via internettet; understreger derfor, at seksualundervisning skal indgå som en del af den naturlige udvikling af de unges følelsesliv, og at det er vigtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at videreudbygge gensidigt respektfulde forhold til medlemmer af det modsatte køn; opfordrer medlemsstaterne til at indføre kampagner henvendt til forældre og voksne, som arbejder med unge mennesker, for at øge deres bevidsthed om pornografis skadelige virkning på unge;

    9. fordømmer den upassende anbefaling, der blev fremsat af Verdenssundhedsorganisationen WHO's regionale kontor for Europa i samarbejde med det tyske forbundskontor for sundhedsundervisning (BZgA), med forslag om tidlig masturbation for børn indtil 4-årsalderen; opfordrer mere generelt til større tilbageholdenhed og til et mere kritisk syn på kønsstudier, som udgør det teoretiske grundlag for sådanne publikationer; udtrykker bekymring over nylige forlydender om, at sådanne studier er blevet manipuleret til politiske formål;

    10. anerkender, at fravigelser af hensyn til kultur- og retstradition sikrer medlemsstaternes ret til at beskytte deres grundlæggende værdier som udtrykt i deres materielle familie- og uddannelsesret, og at de beskytter mod indføring af udenlandske juridiske begreber, der muligvis ikke findes i en medlemsstats eget retssystem, eller som endda kan være retsstridigt, hvilket ville føre til parallelle juridiske systemer, hhv. EU- og national, hvad der ville medføre risiko for afsmittende virkninger og omvendt forskelsbehandling;

    11. minder om – i overensstemmelse med princippet om doktrinen om kultur- og retstradition ("ordre public") – at et barns forældre eller værger har frihed til at sikre, at barnet undervises i overensstemmelse med deres egne overbevisninger, at børn ikke bør tvinges til at modtage seksualundervisning i strid med forældres eller juridiske værgers ønske, og at barnets tarv er det ledende princip, der sikrer dets fulde fysiske og psykiske sundhed og velbefindende;

    12. opfordrer derfor EU-institutioner, -organer og -agenturer til at overholde EU-retten og afstå fra enhver form for intervention i dette politikområde, som tilsigter at omfortolke de nugældende retsgrundlag;

    13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Republikken Polens regering og parlament, Rådet og Kommissionen.

     

    Seneste opdatering: 8. november 2019
    Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik