FORSLAG TIL BESLUTNING om Den Russiske Føderations seneste foranstaltninger over for litauiske dommere, anklagere og efterforskere, der er involveret i undersøgelsen af de tragiske begivenheder, der fandt sted i Vilnius den 13. januar 1991
25.11.2019 - (2019/2938(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Rasa Juknevičienė, Roberta Metsola, Andrius Kubilius, Michael Gahler
for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0182/2019
B9‑0182/2019
Europa-Parlamentets beslutning om Den Russiske Føderations seneste foranstaltninger over for litauiske dommere, anklagere og efterforskere, der er involveret i undersøgelsen af de tragiske begivenheder, der fandt sted i Vilnius den 13. januar 1991
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland,
– der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention),
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
– der henviser til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til FN's grundlæggende principper for retsvæsenets uafhængighed,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Den Russiske Føderation i overensstemmelse med forpligtelsen i verdenserklæringen om menneskerettighederne og den europæiske menneskerettighedskonvention og som fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har forpligtet sig til at respektere principperne om demokrati, retsstatsprincippet samt grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;
B. der henviser til, at USSR' væbnede styrker i perioden mellem den 11. og 13. januar 1991 udsatte den uafhængige litauiske stat og dens befolkning for en aggressionshandling, som resulterede i 14 dræbte og næsten 800 sårede;
C. der henviser til, at blodsudgydelserne blev fordømt over hele verden, herunder af lederen af det øverste råd for den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik under en massedemonstration i Moskva nogle få dage senere;
D. der henviser til, at Den Russiske Føderation i henhold til traktaten mellem Republikken Litauen og Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik om grundlaget for relationer mellem stater af 29. juli 1991 anerkendte genoprettelsen af den uafhængige republik Litauen den 11. marts 1990;
E. der henviser til, at regionalretten i Vilnius den 27. marts 2019 afsagde dom i den såkaldte "13. januar-sag" og fandt 67 tidligere USSR-embedsmænd, nu statsborgere i Den Russiske Føderation, Republikken Hviderusland og/eller i Ukraine, skyldige i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden samt for at være involveret i aggressionen mod den litauiske stat;
F. der henviser til, at myndighederne i Republikken Litauen i forbindelse med efterforskningen forud for 13. januar-sagen aktivt anmodede Den Russiske Føderations kompetente myndigheder om at yde juridisk bistand i forbindelse med disse straffesager, men at Den Russiske Føderation ikke samarbejdede;
G. der henviser til, at Den Russiske Føderation indtrådte i det tidligere Sovjetunionens rettigheder og forpligtelser og er dens efterfølgerstat;
H. der henviser til, at undersøgelseskomitéen for Den Russiske Føderation i 2018 og 2019 indledte en straffesag mod de anklagere og dommere i Republikken Litauen, der var involveret i efterforskningen og høringen vedrørende 13. januar-sagen;
I. der henviser til, at denne politisk motiverede retsforfølgning af straffesager, som Den Russiske Føderation har indledt, kan føre til misbrug af INTERPOLs system og af andre bilaterale og multilaterale samarbejdsaftaler med henblik på at begrænse de rettigheder, som efterforskere og dommere involveret i undersøgelsen af 13. januar-sagen har i forbindelse med ransagninger, afhøringer og anholdelser;
J. der henviser til, at de statskontrollerede medier i Den Russiske Føderation og dennes officielle repræsentanter fører en propaganda- og desinformationskampagne, som har til formål at udvikle konspirationsteorier vedrørende 13. januar-sagen, og som indgår i den hybride krigsførelse mod EU og demokratier;
K. der henviser til, at dommerne i en hvilken som helst medlemsstat som helhed betragtet også er dommere i Den Europæiske Union;
L. der henviser til, at retsvæsenets uafhængighed understøtter retsstatsprincippet og er afgørende for demokratiets funktion og overholdelsen af menneskerettighederne; der henviser til, at princippet om retsvæsenets uafhængighed er nedfældet i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention;
M. der henviser til, at FN's grundprincipper for retsvæsenets uafhængighed fastsætter, at det påhviler alle statslige og andre institutioner at respektere og iagttage retsvæsenets uafhængighed; der henviser til, at det heri også anføres, at der ikke må foretages upassende eller uberettiget indblanding i retsprocessen[1];
N. der henviser til, at verdenserklæringen om menneskerettigheder af 1948 navnlig fastsætter principperne om lighed for loven, princippet om uskyldsformodning og princippet om retten til en retfærdig og offentlig rettergang for en kompetent, uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov;
O. der henviser til, at artikel 1 i den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager – der er ratificeret af Den Russiske Føderation – fastsætter, at "de kontraherende parter forpligter sig til i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser i videst muligt omfang at yde hverandre bistand til retsforfølgning af forbrydelser, som på det tidspunkt, da retshjælpen begæres, falder ind under den begærende stats judicielle myndigheders kompetence";
1. noterer sig, at de foranstaltninger, som Den Russiske Føderations myndigheder har iværksat over for litauiske dommere og anklagere, er i strid med grundlæggende juridiske værdier, navnlig retsvæsenets uafhængighed, samt med princippet om, at menneskerettighederne og frihedsrettighederne kun kan begrænses lovligt til sådanne formål, for hvilke der er fastsat begrænsninger i folkeretten;
2. minder om, at retsforfølgelsen af anklagere og dommere for deres professionelle aktiviteter er en uacceptabel ekstern indflydelse, der griber ind i princippet om lovens forrang;
3. understreger, at retsforfølgning i sådanne straffesager mod anklagere og dommere ikke kan betragtes som legitim;
4. fordømmer på det kraftigste disse krænkelser af grundlæggende folkeretlige principper og normer, som de russiske myndigheder har begået;
5. protesterer mod Den Russiske Føderations politisk motiverede retsforfølgelse af litauiske anklagere og dommere for deres professionelle aktiviteter;
6. understreger, at enhver situation, der skaber præcedens for retsforfølgning af anklagere og dommere i en uafhængig stat for at have udført deres forfatningsmæssige opgaver ikke kan tolereres eller retfærdiggøres, og anser dette for at være et pres, der skal forhindre anklagere og dommere i at opfylde deres forfatningsmæssige forpligtelser;
7. understreger, at de universelt anerkendte garantier for dommeres og anklageres uafhængighed forbyder enhver form for indblanding i den retspleje, som udøves af en domstol, enhver udøvelse af selv den mindste smule indflydelse på en dom, retsforfølgelse af en dommer for en dom, som denne har afsagt, samt enhver form for indblanding i anklagemyndighedens arbejde i forbindelse med efterforskning af sager;
8. opfordrer Den Russiske Føderations offentlige myndigheder til at indstille den straffesag, der er indledt mod de litauiske anklagere, efterforskere og dommere i 13. januar-sagen;
9. opfordrer de kompetente russiske myndigheder til i forbindelse med gennemførelsen af traktaten mellem Republikken Litauen og Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik om grundlaget for relationer mellem stater af 29. juli 1991 at vurdere ansvarligheden hos de personer, der førte an eller deltog i aggressionshandlingen den 11.-13. januar 1991 mod staten Litauen, og til at bistå de retshåndhævende myndigheder i Republikken Litauen med at opnå en retfærdig rettergang i 13. januar-sagen;
10. opfordrer de kompetente russiske myndigheder til at efterkomme Republikken Litauens anmodninger om gensidig retshjælp i 13. januar-sagen;
11. opfordrer de kompetente russiske myndigheder til at sætte en stopper for Den Russiske Føderations embedsmænds uansvarlige desinformation og propagandaerklæringer i 13. januar-sagen;
12. opfordrer EU-medlemsstaterne til – såfremt de modtager anmodninger om gensidig retshjælp fra Den Russiske Føderations side i forbindelse med den strafferetlige forfølgelse i Rusland af de litauiske anklagere og dommere, der er involveret i 13. januar-sagen – at behandle denne sag som værende politisk motiveret, arbejde tæt sammen med de kompetente litauiske myndigheder og til at afvise juridisk bistand til Den Russiske Føderation i denne sag;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.
- [1] https://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/IndependenceJudiciary.aspx