Procedure : 2019/2938(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0184/2019

Indgivne tekster :

B9-0184/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 28/11/2019 - 8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0081

<Date>{25/11/2019}25.11.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0184/2019</NoDocSe>
PDF 150kWORD 47k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om Den Russiske Føderations seneste foranstaltninger over for litauiske dommere, anklagere og efterforskere, der er involveret i undersøgelsen af de tragiske begivenheder, der fandt sted i Vilnius den 13. januar 1991</Titre>

<DocRef>(2019/2938(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Anna Fotyga, Ryszard Czarnecki, Zdzisław Krasnodębski, Jadwiga Wiśniewska, Ruža Tomašić, Assita Kanko, Adam Bielan, Alexandr Vondra, Jan Zahradil, Evžen Tošenovský, Witold Jan Waszczykowski, Veronika Vrecionová</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0182/2019

B9‑0184/2019

Europa-Parlamentets beslutning om Den Russiske Føderations seneste foranstaltninger over for litauiske dommere, anklagere og efterforskere, der er involveret i undersøgelsen af de tragiske begivenheder, der fandt sted i Vilnius den 13. januar 1991

(2019/2938(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland,

 der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid[1],

 der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 af 26. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,

 der henviser til Pragerklæringen om europæisk samvittighed og kommunisme vedtaget den 3. juni 2008,

 der henviser til sin erklæring af 23. september 2008 om udnævnelse af den 23. august til europæisk dag til minde om ofrene for stalinismen og nazismen[2],

 der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme[3],

 der henviser til Kommissions rapport af 22. december 2010 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa (COM(2010)0783),

 der henviser til Rådets konklusioner af 9. og 10. juni 2011 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa,

 der henviser til Warszawaerklæringen af 23. august 2011 om den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer,

 der henviser til den fælles erklæring af 23. august 2018 fra regeringsrepræsentanterne fra otte EU-medlemsstater til minde om ofrene for kommunismen,

 der henviser til sin historiske beslutning om situationen i Estland, Letland og Litauen, der blev vedtaget den 13. januar 1983 som reaktion på den såkaldte baltiske appel af 45 statsborgere fra disse lande,

 der henviser til erklæringen af 2. oktober 2019 fra den litauiske udenrigsminister,

 der henviser til erklæringen af 24. juli 2018 fra formanden for Litauens forfatningsdomstol,

 der henviser til erklæringen af 6. september 2019 fra Litauens justitsministerium,

 der henviser til erklæringen af 10. april 2019 fra Ruslands undersøgelsesudvalg,

 der henviser til statutterne for INTERPOL,

 der henviser til EU-retten og medlemsstaternes udleveringsaftaler,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

 der henviser til Genèvekonventionen fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966,

 der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at det kommunistiske Sovjetunionen som en direkte følge af Molotov-Ribbentrop-pagten og den efterfølgende grænse-og venskabstraktat af 28. september 1939 mellem det nazistiske Tyskland og Sovjetunionen annekterede den uafhængige republik Litauen, en handling, der aldrig officielt er blevet anerkendt af Vesten;

B. der henviser til, at Litauen i marts 1990 blev den første af de 15 Sovjetrepublikker, der erklærede sin uafhængighed;

C. der henviser til, at Sovjetunionen anvendte militær magt i sit forsøg på at fjerne Litauens legitime regering, som erklærede landets uafhængighed den 11. marts 1990;

D. der henviser til, at 14 civile blev dræbt og flere hundrede såret, da de sovjetiske tropper stormede TV-tårnet og radio- og TV-udvalgets bygning i Vilnius tidligt om morgenen den 13. januar 1991;

E. der henviser til, at hundredtusinder af russere spontant gik på gaderne i Moskva, Skt. Petersborg (dengang kaldet "Leningrad") og andre russiske byer i januar 1991 for at protestere mod den sovjetiske hærs og dens kollaboratørers kriminelle handlinger i Vilnius;

F. der henviser til, at regionalretten i Vilnius i marts 2019 kendte den tidligere sovjetiske forsvarsminister Dmitrij Jasov og over 60 andre tidligere sovjetiske embedsmænd, KGB-medarbejdere og militærfolk skyldige i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og idømte dem fængselsstraffe in absentia;

G. der henviser til, at de straffe, som de litauiske dommere idømte de pågældende tidligere sovjetiske embedsmænd in absentia, var på mellem fire og 14 år;

H. der henviser til, at det litauiske justitsministerium prøvede at etablere et aktivt retligt samarbejde med Rusland i denne sag og sendte 289 anmodninger om retshjælp, hvoraf kun fem blev delvist efterkommet;

I. der henviser til, at det russiske undersøgelsesudvalg som reaktion på den litauiske domstols dom indledte en strafferetlig efterforskning mod de litauiske dommere og anklagere, der arbejdede med sagen om den 13. januar i Litauen, og i marts 2019 beskyldte Litauen for "ulovlig retsforfølgning af russiske borgere" og rejste tiltale mod den tidligere litauiske anklager Simonas Slapsinskas in absentia for den påståede ulovlige retsforfølgning af russiske borgere;

J. der henviser til, at Litauens udenrigsministerium betragter Ruslands beslutning om at indlede en straffesag mod de litauiske dommere og anklagere, som undersøgte sagen om den 13. januar, som åbenlys pression mod Litauen, dets domstole og retshåndhævende embedsmænd;

K. der henviser til, at Rusland menes aktivt at skjule og beskytte de ledende embedsmænd og gerningsmændene til de væbnede angreb på uskyldige og ubevæbnede civile, og at Rusland træffer alle mulige foranstaltninger for at hjælpe dem med at undgå at blive draget til ansvar;

L. der henviser til, at den litauiske indenrigsminister Misiunas har anmodet sine kolleger i EU om at samarbejde med de litauiske myndigheder "mod eventuelle INTERPOL-indberetninger eller bilaterale anmodninger fra Rusland med henblik på at lokalisere eller arrestere litauiske embedsmænd, der er involveret i sagen";

M. der henviser til, at den russiske præsident Vladimir Putin har tildelt Dmitrij Jasov, den sidste sovjetiske forsvarsminister, en betydelig national orden "for hans bidrag til styrkelse af landets forsvarskapacitet og fremme af patriotiske værdier i den yngre generation";

1. beklager Den Russiske Føderations uforholdsmæssige foranstaltninger over for Litauens dommere, som er pression mod en EU-medlemsstat, dens domstole og retshåndhævende embedsmænd;

2. beklager Den Russiske Føderations misbrug af internationale retshåndhævende myndigheder som INTERPOL og mener, at de pågældende foranstaltninger fra Den Russiske Føderations side over for dommere og anklagere i en af EU's medlemsstater er uforenelige med overholdelse af retsstatsprincippet;

3. mener, at Den Russiske Føderation har gjort sig skyldig i at fordreje rettens gang i sine bestræbelser på at træffe alle mulige foranstaltninger til at hjælpe det sovjetiske styres krigsforbrydere med at undslippe retsforfølgelse;

4. mener, at Den Russiske Føderation åbenlyst tilsidesætter de universelt anerkendte garantier for dommeres og anklageres uafhængighed, da disse universelt accepterede principper forbyder russisk indblanding i sagens gang ved en domstol og forbyder enhver påvirkning af domstolenes upartiskhed og uafhængighed;

5. mener, at de pågældende foranstaltninger potentielt kan føre til misbrug af INTERPOL-systemet og andre bilaterale og multilaterale samarbejdsaftaler med henblik på at pågribe, anholde og anmode om udlevering af personer, der er genstand for politisk motiveret forfølgelse; opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at samarbejde med de tilsvarende litauiske myndigheder om at afvise eventuelle INTERPOL-indberetninger eller bilaterale anmodninger fra Rusland med henblik på at lokalisere eller arrestere litauiske embedsmænd, der er involveret i sagen;

6. understreger, at dette er anden gang inden for de seneste år, at Rusland har brugt sine domstole til at intimidere og undergrave en nations forfatningsdomstols og retshåndhævelses integritet, da Rusland har indledt en lignende sag mod dommerne ved Ukraines forfatningsdomstol på grund af deres fordømmelse af annekteringen af Krim;

7. mener, at de pågældende foranstaltninger udgør et adfærdsmønster, og at Rusland, hvis det ikke støder på modstand, vil fortsætte med at blande sig i en medlemsstats retlige anliggender med det formål at undergrave og nedbryde en medlemsstats domstoles og retshåndhævende myndigheders forfatningsmæssige beføjelser;

8. gentager sin støtte til den litauiske forfatningsdomstols og dens dommeres og anklageres uafhængighed, legitimitet og integritet og støtter deres beslutning om at retsforfølge det sovjetiske styres krigsforbrydere for deres massakre på ubevæbnede litauiske civile den 13. januar 1991;

9. beklager, at Den Russiske Føderation, herunder Ruslands retshåndhævelsesstrukturer, er blevet ved med at klynge sig til sin sovjetiske fortid i et land, der hverken respekterede menneskeliv, frihed eller dets nabolandes suverænitet;

10. fordømmer de pågældende foranstaltninger fra Den Russiske Føderations side som et ulovligt forsøg på at udøve direkte pression mod de litauiske domstole og endnu et forsøg på at omskrive historien og benægte den sovjetiske besættelse;

11. udtrykker sin medfølelse med familierne til ofrene for denne afskyelige forbrydelse og sin forståelse for deres vanskelige situation;

12. opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender til i højere grad at følge udviklingen i situationen med Ruslands misbrug af landets straffedomstole som et middel til politisk forfølgelse af dommere, advokater og embedsmænd i medlemsstaterne gennem overvågning, udveksling af alle relevante oplysninger og identificering af potentielle behov for afhjælpende foranstaltninger;

13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formanden for INTERPOL, Litauens præsident, regering og parlament, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament og medlemsstaterne;

 

[1] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0021.

[2] EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 57.

[3] EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 25.

Seneste opdatering: 27. november 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik