Procedure : 2019/2945(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0246/2019

Indgivne tekster :

B9-0246/2019

Forhandlinger :

PV 18/12/2019 - 19
CRE 18/12/2019 - 19

Afstemninger :

PV 19/12/2019 - 6.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0110

<Date>{16/12/2019}16.12.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0246/2019</NoDocSe>
PDF 146kWORD 51k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om situationen for uygurerne i Kina ("China cables")</Titre>

<DocRef>(2019/2945(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Kati Piri, Evelyne Gebhardt, Isabel Santos, Raphaël Glucksmann</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0246/2019

B9‑0246/2019

Europa-Parlamentets beslutning om situationen for uygurerne i Kina ("China cables")

(2019/2945(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Kina, især beslutningerne af 18. april 2019 om Kina, navnlig de religiøse og etniske mindretals situation[1], af 4. oktober 2018 om vilkårlig massetilbageholdelse af uygurer og kasakhere i den autonome region Xinjiang Uyghur[2], af 12. september 2018 om status for forbindelserne mellem EU og Kina[3] og af 15. december 2016 om tilfældet med det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og med Ilham Tohti[4];

 der henviser til Formandskonferencens afgørelse om at tildele Ilham Tohti, en uygursk økonom og rettighedsforkæmper for det uygurske mindretal i Kina, Sakharovprisen 2019,

 der henviser til den fælles erklæring fra det 21. topmøde mellem EU og Kina af 9. april 2019,

 der henviser til den 37. runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina, som blev afholdt i Bruxelles den 1.-2. april 2019,

 der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 12. marts 2019 med titlen "Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv" (JOIN(2019)0005),

 der henviser til EU's mundtlige erklæringer under punkt 4 på det 39. møde i FN's Menneskerettighedsråd den 18. september 2018 og til Det Forenede Kongeriges, Tysklands, Frankrigs, Finlands og Canadas erklæringer under punkt 4, hvori der blev givet udtryk for bekymring over den vilkårlige tilbageholdelse af uygurer i "genopdragelseslejre" i Xinjiang,

 der henviser til den fælles erklæring om menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, der den 29. oktober 2019 blev afgivet af Det Forenede Kongeriges faste repræsentant ved FN på vegne af 23 stater, herunder 14 EU-medlemsstater, til FN's Racediskriminationskomité,

 der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer alle borgere retten til religionsfrihed, og til artikel 4, som værner om etniske mindretals rettigheder,

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, som Kina undertegnede i 1998, men aldrig har ratificeret,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

 der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Racediskriminationskomités undersøgelse af Kina,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet bør have en central plads i det langvarige partnerskab mellem EU og Kina i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at værne om disse værdier i sin optræden udadtil og med den interesse, som Kina har udtrykt i at overholde dem i sit eget udviklingssamarbejde og internationale samarbejde;

B. der henviser til, at situationen i Xinjiang, hvor der bor mere end 10 millioner muslimske uygurer og kasakhere, i de senere år er blevet hastigt forværret, eftersom absolut kontrol med Xinjiang er blevet gjort til topprioritet, hvilket næres af den manglende stabilitet, som uygurer angivelt forårsager, og den trussel mod sikkerheden, de angiveligt udgør for Xinjiang, og af den autonome region Xinjiang Uyghurs strategiske betydning for "ét bælte, én vej"-initiativet;

C. der henviser til, at der foreligger pålidelige oplysninger, der tyder på, at uygurer og andre primært muslimske etniske mindretal i den autonome region Xinjiang Uyghur har været udsat for vilkårlige tilbageholdelser, tortur og grove begrænsninger af deres religiøse praksis og kultur, og at der findes et digitalt overvågningssystem så allestedsnærværende, at ethvert aspekt af dagliglivet overvåges – ved hjælp af ansigtsgenkendelseskameraer, scanning af mobiltelefoner, indsamling af DNA og en omfattende og påtrængende polititilstedeværelse;

D. der henviser til, at de kinesiske myndigheder i 2014 iværksatte deres seneste kampagne "Strike Hard against Violent Extremism" (slå hårdt ned på voldelig ekstremisme), hvorved påskuddet om omfattende, internationalt forbundne terrortrusler blev anvendt til at retfærdiggøre grove menneskerettighedskrænkelser af og gennemgribende begrænsninger rettet mod etniske mindretal i Xinjiang;

E. der henviser til, at der eksisterer troværdige rapporter, ifølge hvilke mindst hundredtusindvis af, muligvis endda mere end en million mennesker, bliver eller er blevet tilbageholdt i det, der kaldes "politiske genopdragelsescentre", hvilket er den største massefængsling af en etnisk minoritetsbefolkning i verden i dag; der henviser til, at der er forlydender om, at små børn sendes til statsdrevne børnehjem, hvis blot en af deres forældre sidder i interneringslejr;

F. der henviser til, at offentliggørelsen af "China cables"-afsløringerne har bragt hidtil ukendt dokumentation for dagen, der beviser, at planen om at iværksætte undertrykkende foranstaltninger mod uygurer, kasakhere og andre blev skitseret i en række taler, som præsident Xi Jinping under et besøg i Xinjiang i april 2014 holdt for lukkede døre for en gruppe tjenestemænd;

G. der henviser til, at tilbageholdelsen og forfølgelsen af uygurer og andre muslimske mindretal i Xinjiang har medført, at mange har følt sig nødsaget til at stoppe for al kommunikation med familie og venner i udlandet, herunder i Europa, af frygt for repressalier fra myndighedernes side;

H. der henviser til, at de bestemmelser om religiøse anliggender, der trådte i kraft i februar 2018, indskrænker religiøse gruppers aktiviteter og tvinger dem til at agere i nærmere overensstemmelse med partipolitikker; der henviser til, at de nye regler er rettet mod personer med tilknytning til religiøse samfund, som ikke har juridisk status i landet; der henviser til, at religiøse samfund i Kina har været udsat for stigende undertrykkelse;

I. der henviser til, at FN's Racediskriminationskomité i august 2018 drog Folkerepublikken Kinas regering til ansvar for krænkelser i Xinjiang, herunder for oprettelsen af lejre for vilkårlig massetilbageholdelse; der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, i september 2018 i sin første tale som højkommissær gjorde opmærksom på de "dybt foruroligende påstande om, at uygurer og medlemmer af andre muslimske samfund udsættes for omfattende og vilkårlige tilbageholdelser i såkaldte genopdragelseslejre på tværs af Xinjiang";

J. der henviser til, at antallet af interneringslejre i Xinjiang hurtigt blev øget i kølvandet på Chen Quanguos udnævnelse i august 2016 til guvernør i regionen;

K. der henviser til, at de kinesiske mindretalssamfund, der bor i EU, bliver chikaneret og forfulgt af de kinesiske myndigheder eller disses agenter;

L. der henviser til, at Kina i de seneste årtier har gjort fremskridt med hensyn til realiseringen af økonomiske og sociale rettigheder ved at bringe 700 millioner mennesker ud af fattigdom, men at landet i væsentlig grad har forsømt at sikre grundlæggende internationale standarder for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

M. der henviser til, at den amerikanske kongres den 4. december 2019 vedtog den såkaldte "Uyghur Human Rights Policy Act", i henhold til hvilken den amerikanske forbundsregering pålægges at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at beskytte menneskerettighederne og straffe de kinesiske myndigheders handlinger i Xinjiang-provinsen, samtidig med at uygurer, der er bosiddende i USA, beskyttes mod kinesisk chikane og forfølgelse;

N. der henviser til, at EU i sin strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati forpligtede sig til at intensivere sine bestræbelser på at fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet på tværs af alle aspekter af sin optræden udadtil og til at sætte menneskerettighederne i centrum for sine forbindelser med alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere;

1. fordømmer på det kraftigste, at hundredtusindvis af uygurer og etniske kasakhere er blevet sendt til politiske "genopdragelseslejre" på grundlag af analyser af data, der er indhentet via et system af "foregribende kontrol", herunder for at have foretaget rejser i udlandet eller fordi de vurderes at være for troende; fremhæver, at enhver form for tilbageholdelse, der gennemføres i strid med grundlæggende internationale love, forfølgelse af specifikke personer eller grupper på baggrund af etniske, kulturelle eller religiøse årsager og andre umenneskelige handlinger, der forårsager store lidelser eller alvorlig skade, er uacceptable i lyset af de internationale retlige rammer, når disse handlinger begås som led i et udbredt eller systematisk angreb på en civilbefolkning;

2. opfordrer de kinesiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade den uygurske forsker Ilham Tohti og samtidig sikre, at han har regelmæssig og ubegrænset adgang til sin familie og til advokater efter eget valg, og at han ikke udsættes for tortur eller anden mishandling; opfordrer til, at der iværksættes en øjeblikkelig, effektiv og upartisk undersøgelse af den påståede tortur af Ilham Tohti og til, at de ansvarlige herfor retsforfølges;

3. opfordrer de kinesiske myndigheder i den autonome region Xinjiang Uyghur til at fremlægge oplysninger om, hvor de tilbageholdte befinder sig og om disses sundhedstilstand og straks frigive dem, hvis der ikke er noget bevis for, at de rent faktisk har begået kriminelle handlinger; opfordrer de kinesiske myndigheder til omgående at sætte en stopper for den vilkårlige tilbageholdelse af uygurer, kasakhere og tibetanere, til at lukke alle lejre og tilbageholdelsescentre og straks og betingelsesløst at løslade dem, der tilbageholdes; gentager sin opfordring til de kinesiske myndigheder til at give fri, reel og uhindret adgang til Xinjiang-provinsen for journalister og internationale observatører, herunder FN's højkommissær for menneskerettigheder og mandatarerne under FN's Menneskerettighedsråds særlige procedurer;

4. udtrykker dyb bekymring over rapporter om de kinesiske myndigheders chikane af uygurer i udlandet, der har til formål at tvinge dem til at fungere som informanter mod andre uygurer, at vende tilbage til Xinjiang eller at forholde sig tavse om situationen derhjemme, i visse tilfælde ved at tilbageholde deres familiemedlemmer; opfordrer Kommissionen og alle EU's medlemsstater til hurtigst muligt at undersøge disse rapporter for at sikre beskyttelsen af medlemmer af Xinjiang-diasporaen og til at fremskynde behandlingen af asylansøgninger fra uygurer og andre tyrkiske muslimer; glæder sig over Tysklands og Sveriges beslutning om i lyset af risikoen for vilkårlig tilbageholdelse, tortur eller anden mishandling at suspendere tilbagesendelsen af alle etniske uygurer, kasakhere eller andre tyrkiske muslimer til Kina;

5. bemærker med bekymring, at den afgørende betydning af "langsigtet stabilitet" i Xinjiang for en vellykket gennemførelse af "ét bælte, én vej"-initiativet har ført til en intensivering af mangeårige kontrolstrategier, der er blevet styrket af en række teknologiske innovationer og en hurtig stigning i udgifterne til national sikkerhed, og anvendelse af foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme med det formål at kriminalisere systemkritik og systemkritikere ved at anvende en bred definition af "terrorisme"; udtrykker bekymring over den kinesiske stats gennemførelse af foranstaltninger til sikring af "omfattende tilsyn" med Xinjiang gennem installation af det elektroniske overvågningssystem "Skynet" i større byområder, montering af GPS-sporingsanordninger i alle motorkøretøjer, brug af scannere til ansigtsgenkendelse ved kontrolposter, i tog og på tankstationer og iværksættelsen af en kampagne for indsamling af blod, der gennemføres af Xinjangs politi med det formål at udvide Kinas DNA-register yderligere; udtrykker endvidere bekymring over, at Kina eksporterer sådanne teknologier til autoritære regimer rundt om i verden;

6. udtrykker dyb bekymring over rapporter om, at der i forsyningskæden for EU-virksomheder, der driver forretning i Xinjiang, muligvis anvendes tvangsarbejdere fra interneringslejre, og over rapporter om samarbejde med de kinesiske institutioner, der er involveret i masseovervågning eller tilbageholdelse af uygurbefolkningens medlemmer; opfordrer aktører fra den private sektor til at vurdere deres engagement i Xinjiang og til at gøre en ende på forretningsforbindelser, hvis det viser sig, at disse har direkte eller indirekte tilknytning til menneskerettighedskrænkelser;

7. opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, advokater, journalister og andragere, der tilbageholdes som følge af deres arbejde for menneskerettighederne, og til at sætte en stopper for den igangværende fremfærd mod dem, som har form af tilbageholdelse, retslig chikane og intimidering; fremhæver endvidere, at de kinesiske myndigheder skal sikre, at alle dem, der holdes i isolation, omgående sættes i kontakt med deres familiemedlemmer og advokater, og at betingelserne for alle de tilbageholdte skal opfylde de standarder, der er fastsat i grundprincipperne for beskyttelse af alle personer under enhver form for tilbageholdelse eller fængsling, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling ved resolution 43/173 af 9. december 1988, herunder adgang til lægebehandling;

8. opfordrer indtrængende Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at overbevise den kinesiske regering om at lukke lejrene og bringe alle menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang til ophør; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gentage dette budskab til den kinesiske regering ved hver lejlighed og på højeste plan; beklager det forhold, at den tilgang og de redskaber, som EU hidtil har anvendt, ikke har affødt mærkbare fremskridt inden for rammerne af Kinas menneskerettighedssituation, som kun er blevet forværret i løbet af det seneste årti; opfordrer indtrængende den nye Kommission til at udarbejde og gennemføre en holistisk EU-strategi med henblik på at sikre reelle fremskridt med hensyn til menneskerettighederne i Kina;

9. understreger det forhold, at EU og Kina i deres fælles erklæring efter det 21. topmøde mellem EU og Kina på ny bekræftede, at alle menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne;

10. opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at arbejde hen imod indførelsen af passende eksportkontrolmekanismer med henblik på at nægte Kina adgang til teknologier, der anvendes til at krænke grundlæggende rettigheder;

11. minder om betydningen af, at EU i forbindelse med enhver politisk dialog og dialog om menneskerettigheder med de kinesiske myndigheder fortsætter med at rejse spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i landet, navnlig for så vidt angår mindretallene i Tibet og Xinjiang – hvis grundlæggende friheder og rettigheder længe er blevet indskrænket af de kinesiske myndigheder –  i overensstemmelse med EU's tilsagn om at handle på en stærk, klar og samlet måde i sin tilgang til Kina; minder om, at Kina i forbindelse med sin igangværende reformproces og sit stigende globale engagement har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af internationale menneskerettighedstraktater; opfordrer derfor til, at der indledes en dialog med Kina med det formål at tilskynde landet til at leve op til disse forpligtelser; understreger endvidere det specifikke behov for, at de kinesiske myndigheder fortsætter med at gennemføre de nationale reformer, der er nødvendige for at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som blev undertegnet af Kina i 1998;

12. tilskynder til, at hele viften af instrumenter, herunder målrettede sanktioner, hvis de anses for passende og effektive, anvendes mod de kinesiske embedsmænd, der er ansvarlige for udarbejdelsen og gennemførelsen af politikken om massetilbageholdelse af uygurer og andre tyrkiske muslimer i Xinjiang og for i regionen at organisere en alvorlig undertrykkelse af religions- og bevægelsesfriheden samt af andre grundlæggende rettigheder;

13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Folkerepublikken Kinas regering og parlament.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0422.

[2] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0377.

[3] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0343.

[4] EUT C 238 af 6.7.2018, s. 108.

Seneste opdatering: 18. december 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik