FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati i Nicaragua
16.12.2019 - (2019/2978(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Kati Piri, Maria Manuel Leitão Marques
for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0251/2019
B9‑0251/2019
Europa-Parlamentets beslutning om situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati i Nicaragua
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Nicaragua, navnlig beslutningerne af 18. december 2008[1], 26. november 2009[2], 16. februar 2017[3], 31. maj 2018[4] og 14. marts 2019[5],
– der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika fra 2012,
– der henviser til EU's landestrategidokument og det flerårige vejledende program 2014-2020 for Nicaragua,
– der henviser til Rådets konklusioner om Nicaragua, navnlig dem af 14. oktober 2019, som fastlægger rammerne for målrettede sanktioner,
– der henviser til erklæringerne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på vegne af EU om situationen i Nicaragua, navnlig erklæringen af 20. november 2019,
– der henviser til erklæringen fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder, Rupert Colville, af 19. november 2019,
– der henviser til rapporten af 19. november 2019 fra "Kommissionen på højt niveau om Nicaragua" under Organisationen af Amerikanske Stater (OAS),
– der henviser til nyhedsbrevene fra den særlige overvågningsmekanisme for Nicaragua (MESENI), som blev oprettet af Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,
– der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere fra juni 2004,
– der henviser til Nicaraguas forfatning,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere og andre kritikere af den nicaraguanske regerings resultater på menneskerettighedsområdet i stigende grad er blevet mål for dødstrusler, intimidering, bagvaskelseskampagner på internettet, chikane, overvågning, overfald og retslig forfølgelse; der henviser til, at internationale menneskerettighedsorganisationer rapporterer, at mere end 80 000 mennesker er blevet tvunget til at forlade Nicaragua som følge af den aktuelle krise, mens undertrykkelsen er optrappet;
B. der henviser til, at 328 personer ifølge de seneste tal fra MESENI er døde, hundredvis er blevet såret, mere end 150 politiske fanger er fortsat vilkårligt tilbageholdt blot for at udøve deres rettigheder, og 144 studerende er blevet bortvist fra universiteter på grund af deres deltagelse i demonstrationer til fordel for demokrati, øget frihed og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) har rapporteret, at mere end 100 journalister og mediefolk har været nødt til at forlade landet;
C. der henviser til, at respekt for retsvæsenets uafhængighed, politisk pluralisme og forsamlings- og ytringsfrihed er grundlæggende rettigheder og hjørnestene i demokratiet og retsstaten;
D. der henviser til, at blandt andre otte slægtninge til fængslede politiske modstandere indledte en sultestrejke den 14. november 2019 i San Miguel-kirken i Masaya og krævede løsladelse af 130 personer, der angiveligt var tilbageholdt i forbindelse med demonstrationer; der henviser til, at politiet omringede kirken og lukkede for vandet og elforsyningen; der henviser til, at politiet forhindrede alle i at komme ind i kirken og yde humanitær og medicinsk bistand;
E. der henviser til, at en gruppe på mindst 13 medlemmer af oppositionen blev tilbageholdt samme nat efter at have leveret vand til dem, der var omringet af politiet, herunder Amaya Eva Coppens, en nicaraguansk og belgisk menneskerettighedsforkæmper, som blev tilbageholdt i forbindelse med protesterne i otte måneder og blev løsladt den 11. juni 2019 i henhold til amnestiloven;
F. der henviser til, at den nicaraguanske anklagemyndighed med urette har anklaget dem for en række anklagepunkter, herunder bortførelse, ulovlig besiddelse af skydevåben og terrorisme, hvilket udgør en åbenlys krænkelse af garantien for en retfærdig procedure og deres ret til en retfærdig rettergang; der henviser til, at fængselsforholdene i Nicaragua heller ikke lever op til internationale standarder; der henviser til, at nicaraguanske oppositionsmedlemmer har rapporteret med stor tydelighed om brugen af tortur og seksuel vold i fængsler;
G. der henviser til, at den nicaraguanske regering intensiverer forfølgelsen af familierne til ofrene for den demokratiske, institutionelle og politiske krise gennem intimidering og overvågning med det formål at forhindre private og offentlige aktioner til minde om deres kære og som led i deres stræben efter retfærdighed;
H. der henviser til, at den nicaraguanske regering bruger repressalier mod dem, der udtaler sig om menneskerettighedssituationen i Nicaragua, og henvender sig til internationale embedsmænd og FN-embedsmænd og -mekanismer;
I. der henviser til, at Nicaraguas regering er blevet ekskluderet fra de internationale organisationer i landet, der søgte at finde en fredelig løsning på konflikten og opnå national forsoning; der henviser til, at undertrykkelsen af civilsamfundsorganisationer er intensiveret med fratagelsen af organisationernes retlige status i et land med dårlige institutionelle rammer, hvilket er en dobbelt afstraffelse af ofrene for undertrykkelse;
J. der henviser til, at højtstående embedsmænd fra visse EU-medlemsstater ved flere lejligheder er blevet forhindret i at rejse ind i Nicaragua; der henviser til, at Nicaraguas regering forhindrede OAS' kommission på højt plan om Nicaragua, som søgte valgreformer, i at komme ind i landet; der henviser til, at en valgreform er et nøgleelement i retning af en regelmæssig etablering af demokratiske institutioner i Nicaragua;
K. der henviser til, at den nicaraguanske regering ikke har udvist interesse i at genoptage en troværdig og inkluderende dialog med Den Civile Alliance og i at gennemføre aftalerne fra marts 2019 fuldt ud;
L. der henviser til, at udvikling og konsolidering af demokratiet og retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være en integreret del af EU's eksterne politikker, herunder associeringsaftalen fra 2012 mellem Den Europæiske Union og landene i Mellemamerika; der henviser til, at denne aftale indeholder en demokratiklausul, som er et væsentligt element i aftalen; der henviser til, at demokratiklausulen bør tages i brug i betragtning af de nuværende omstændigheder, således at Nicaragua suspenderes fra aftalen;
1. udtrykker solidaritet med den nicaraguanske befolkning og fordømmer alle den nicaraguanske regerings undertrykkende foranstaltninger, navnlig de dødsfald, disse har forårsaget, den generelle begrænsning af ytrings-, forsamlings- og demonstrationsfriheden, ulovliggørelsen af ikke-statslige organisationer og civilsamfundet, udvisningen af internationale organisationer fra landet, lukningen af og angrebene mod medier, begrænsningerne af retten til information og bortvisningen af studerende fra universiteterne;
2. opfordrer indtrængende den nicaraguanske regering til at sætte en stopper for den vedvarende undertrykkelse af afvigende meninger og det aktuelle mønster af vilkårlige anholdelser, tortur og seksuel vold og til at afholde sig fra at kriminalisere, forfølge og angribe menneskerettighedsforkæmpere, politiske modstandere, familier til ofre og andre kritiske røster, og til øjeblikkeligt at opløse de paramilitære kræfter, der er virksomme i landet;
3. opfordrer til, at alle de vilkårligt tilbageholdte, herunder Amaya Eva Coppens, omgående løslades, at alle anklager mod dem frafaldes, og at deres grundlæggende retsgarantier respekteres; opfordrer til, at de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og for at undergrave demokratiet og retsstatsprincippet holdes ansvarlige;
4. glæder sig over Rådets beslutning om at vedtage rammer for målrettede restriktive foranstaltninger over for dem, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, overgreb på og undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Nicaragua; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at blive enige om den specifikke liste over enkeltpersoner og enheder, der skal sanktioneres imod;
5. fordømmer den nicaraguanske regerings manglende vilje til at genoptage en meningsfuld intern dialog; opfordrer myndighederne til at genoptage dialogen med Den Civile Alliance med henblik på at nå frem til en demokratisk, holdbar og fredelig løsning, der gør det muligt at gennemføre aftalerne fra marts 2019 fuldt ud; understreger, at det er nødvendigt at sikre politiske og borgerlige frihedsrettigheder for alle nicaraguanere, at dem, der er i eksil, kan vende hjem, at internationale organisationer kan vende tilbage til og samarbejde med landet, at menneskerettighedsorganisationers status som juridiske personer genetableres, og at der etableres en troværdig valgproces, som kan sikre et omgående, retfærdigt og gennemsigtigt valg med tilstedeværelse af internationale observatører;
6. anmoder NF/HR og EU-delegationen i Nicaragua om at følge udviklingen i landet nøje og om fortsat at tage de menneskerettighedsproblemer op, som bl.a. berører indsatte, studerende, demonstranter, ofres familier og journalister, og som er opstået på grund af situationen i landet;
7. opfordrer til, at der hurtigst muligt sendes en delegation fra Parlamentet til Nicaragua for at genoptage overvågningen af situationen i landet, og opfordrer indtrængende de nicaraguanske myndigheder til at give tilladelse til uhindret indrejse i landet og adgang til alle samtalepartnere og faciliteter;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Centralamerikanske Parlament, Limagruppen samt til Republikken Nicaraguas regering og parlament.
- [1] EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 89.
- [2] EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 74.
- [3] EUT C 252 af 18.7.2018, s. 189.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0238.
- [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0219.