FORSLAG TIL BESLUTNING om Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid
9.1.2020 - (2019/2990(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Dacian Cioloş, Guy Verhofstadt, Pascal Durand
for Renew-Gruppen
Manfred Weber, Paulo Rangel, Antonio Tajani, Danuta Maria Hübner
for PPE-Gruppen
Iratxe García Pérez, Gabriele Bischoff, Domènec Ruiz Devesa
for S&D-Gruppen
Ska Keller, Philippe Lamberts, Daniel Freund
for Verts/ALE-Gruppen
Martin Schirdewan, Helmut Scholz
for GUE/NGL-Gruppen
B9‑0036/2020
Europa-Parlamentets beslutning om Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde med udgangspunkt i Lissabontraktatens potentiale[1], af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur[2], af 16. februar 2017 om budgetmæssig kapacitet for euroområdet[3]og af 13. februar 2019 om status for debatten om Europas fremtid[4],
– under henvisning til forslag fra Kommissionens indstillede formand, Ursula von der Leyen, af 16. juli 2019 inden for rammerne af de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019‑2024 og afholdelsen af en konference om Europas fremtid ("konferencen"),
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019 om den generelle indstilling til konferencen om Europas fremtid,
– der henviser til holdningen i skrivelse af 9. december 2019 fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om organisationen af konferencen om Europas fremtid,
– der henviser til resultatet af mødet af 19. december 2019 fra Formandskonferencens arbejdsgruppe om organisationen af konferencen om Europas fremtid,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at valgdeltagelsen steg ved valget til Europa-Parlamentet i 2019, hvilket vidner om et voksende engagement fra borgernes side og interesse i den europæiske integrationsproces samt en forventning om, at Europa vil tage sine nuværende og fremtidige udfordringer op;
B. der henviser til, at der er behov for at håndtere både de interne og eksterne udfordringer, som Europa står over for, samt de nye samfundsmæssige og tværnationale udfordringer, som ikke var fuldt ud forudset, da Lissabontraktaten blev vedtaget; der henviser til, at antallet af omfattende kriser, som Unionen har gennemgået, viser, at der er behov for reformprocesser inden for flere forvaltningsområder;
C. der henviser til, at princippet om europæisk integration siden oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1957, som efterfølgende blev bekræftet af alle stats- og regeringschefer og alle medlemsstaternes nationale parlamenter under hver runde af den gradvise integration og ændringer af traktaterne, altid har været skabelsen af en "stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk";
D. der henviser til, at der er enighed om, at mandatet for en konference om Europas fremtid bør være en proces af en varighed på to år, arbejdet med dette skal helst begynde på Schumandagen den 9. maj 2020 (70-året for Schumanerklæringen) med henblik på færdiggørelse heraf inden sommeren 2022;
E. der henviser til, at denne konference bør være en lejlighed til at inddrage EU-borgerne i en bottom up-tilgang, hvor der lyttes til dem, og at deres stemme bidrager til debatten om Europas fremtid;
F. der henviser til, at Europa-Parlamentet er den eneste EU-institution, der vælges direkte af EU's borgere, og bør spille en ledende rolle i processen omkring denne konference;
Konferencens formål og anvendelsesområde
1. glæder sig over forslaget til en konference om Europas fremtid og mener, at 10 år efter Lissabontraktatens ikrafttræden er et passende tidspunkt at give EU-borgerne en ny lejlighed til at få en solid debat om Europas fremtid for at forme den Union, vi ønsker at leve i sammen;
2. er af den opfattelse, at konferencen er en lejlighed til at udpege, hvad EU gør godt, og hvilke nye foranstaltninger, som EU har brug for at handle bedre, øge dets kapacitet til at handle og gøre det mere demokratisk; mener, at dens mål bør være at anvende en bottom-up-tilgang til direkte inddragelse af borgerne i en meningsfuld dialog og er af den opfattelse, at der på lang sigt bør overvejes en permanent mekanisme for inddragelse af borgerne i overvejelserne af Europas fremtid;
3. er af den opfattelse, at der forud for iværksættelsen af processen omkring denne konference bør iværksættes en lyttefase for at give borgerne i hele EU mulighed for at udtrykke deres idéer, fremsætte forslag og foreslå deres egen vision for, hvad EU betyder for dem;
4. mener, at borgernes deltagelse i processen omkring konferencen bør tilrettelægges på en sådan måde, at mangfoldigheden i vores samfund er fuldtud repræsenteret; mener, at der bør afholdes høringer ved hjælp af de mest effektive, innovative og hensigtsmæssige platforme, herunder onlineværktøjer, som bør nå ud til alle dele af EU for at sikre, at alle borgere kan få indflydelse på konferencens arbejde; mener, at sikring af unges deltagelse vil være en væsentlig del af konferencens langsigtede virkninger;
5. understreger, at processen omkring konferencen bør være åben og gennemsigtig og tage udgangspunkt i en inklusiv, deltagerbaseret og afbalanceret tilgang til borgere og interessenter; understreger, at inddragelse af borgerne, det organiserede civilsamfund og en række interessenter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan bør være det centrale element i denne innovative og oprindelige proces;
6. foreslår, at konferencen bør være en proces, der styres af en række organer med bestemte ansvarsområder/ad hoc-ansvarsområder, herunder institutionelle organer og direkte inddragelse af borgerne;
7. foreslår, at konferencens plenarforsamling skal muliggøre et åbent forum for drøftelser mellem de forskellige deltagere uden forudbestemte resultater, samtidig med at den inkluderer resultater fra borgerfora og uden at begrænse anvendelsesområdet til på forhånd fastlagte politikområder eller integrationsmetoder; foreslår, at der udpeges foruddefinerede, men ikke udtømmende, politisk prioriteringer, som f.eks.:
– europæiske værdier, grundlæggende rettigheder og friheder
– demokratiske og institutionelle aspekter af EU
– miljømæssige udfordringer og klimakrisen
– social retfærdighed og ligestilling
– økonomiske og beskæftigelsesmæssige spørgsmål, herunder beskatning
– digital omstilling
– sikkerhed og EU's rolle i verden
understreger, at dette er et sæt politikker, der ikke er udtømmende, som kan tjene som vejledning for konferencen; foreslår, at der anvendes særlige Eurobarometer-undersøgelser for at støtte dagsordenen og debatterne inden for rammerne af konferenceprocessen;
8. mener, at konferencen bør gøre status over de initiativer, der blev anvendt forud for valget i 2019; mener, at der for at forberede sig i god tid forud for det næste valg til Europa-Parlamentet i 2024 bør tages hensyn til arbejdet med emner som spidskandidatsystemet og tværnationale lister i processen omkring konferencen, idet der tages hensyn til de eksisterende frister og arbejdet med alle de interinstitutionelle, politiske og lovgivningsmæssige redskaber, der er til rådighed;
Tilrettelæggelse, sammensætning og styring af processen omkring konferencen
9. foreslår, at konferencen skal bestå af en række organer med forskellige ansvarsområder, som f.eks.: et plenarmøde for konferencen, borgerfora, ungdomsfora, en styringskomité og et koordinerende forretningsudvalg; anmoder om, at alle organer på alle niveauer af konferencen bør have en jævn køns‑fordeling;
10. foreslår, at flere tematiske borgerfora, der afspejler de politiske prioriteter, skal afholdes under hele processen omkring konferencen, og at de bør bestå af højst 200‑300 borgere med mindst tre borgere per medlemsstat beregnet i overensstemmelse med princippet om degressiv proportionalitet; understreger, at de bør placeres forskellige steder i hele Unionen og være repræsentative (med hensyn til geografi, køn, alder, socioøkonomisk baggrund og/eller uddannelsesniveau);
11. foreslår endvidere, at udvælgelsen af deltagende borgere blandt alle EU-borgere skal ske af uafhængige institutioner i medlemsstaterne i overensstemmelse med oven‑nævnte kriterier, og at der fastlægges kriterier for at sikre, at folkevalgte politikere, højtstående regeringsrepræsentanter og repræsentanter for professionelle interesser ikke kan deltage i borgerfora; opfordrer til, at borgerforaene skal have en række deltagere på de forskellige steder, og at hver enkelt tematisk borgerfora skal bestå af de samme deltagere på hvert af dets møder for at sikre sammenhæng og konsekvens; insisterer på mindst to møder mellem hver tematisk borgerfora med henblik på at give input til konferencens plenarmøde og modtage global feedback om drøftelserne på et andet møde i dialogformat; understreger, at borgerforaene bør søge at nå til enighed ved konsensus, og hvor dette ikke er muligt, kan der afgives en mindretalsudtalelse;
12. foreslår, at der i tillæg til borgerforummet afholdes mindst to ungdomsfora: et i begyndelsen af konferencen og et hen imod slutningen, da unge fortjener deres eget forum, fordi de unge generationer er Europas fremtid, og det er dem, der vil blive mest påvirket af enhver beslutning, der træffes i dag om EU's fremtidige kurs; opfordrer til, at deltagernes alder fastsættes til mellem 16 og 25, og at udvælgelse, størrelse, status og arbejdsmetoder baseres på de samme kriterier som dem, der anvendes for borgerforummet;
13. anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at alle borgere (herunder unge), der deltager i processen omkring konferencen, får hjælp til at refundere deres rejse- og opholdsudgifter og, hvor det er hensigtsmæssigt, at der sørges for tilladelse til fravær fra deres arbejdsplads;
14. opfordrer til, at medlemsskab af konferencens plenarmøde udgøres af:
– Europa-Parlamentet, der repræsenterer EU's borgere med højst 135 medlemmer
– Rådet, der repræsenterer medlemsstaterne med 27 medlemmer
– de nationale parlamenter med mellem to og fire medlemmer pr. medlemsstatsparlament
– Europa-Kommissionen, repræsenteret ved de tre tilsvarende kommissærer
– Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med fire medlemmer hver
– arbejdsmarkedets parter på EU‑plan med to medlemmer hver
15. understreger, at repræsentanter for de tematiske borger -og ungdomsfora vil blive indbudt til konferencens plenarmøde for at fremlægge deres konklusioner for at sikre tilbagemeldingerne;
16. insisterer på, at Rådets repræsentation skal være på ministerplan, og at repræsentanter fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bør sikre en afbalanceret politisk repræsentation, der afspejler deres respektive mangfoldighed; understreger, at konferencens institutionelle parter vil deltage som ligeværdige partnere, og at der sikres fuld ligestilling mellem Europa-Parlamentet på den ene side og Rådet og de nationale parlamenter på den anden side; insisterer på, at der tilstræbes konsensus om Udvalgsformandskonferencens henstillinger eller som et minimum, at henstillingerne repræsenterer holdningen hos flertallet af repræsentanterne for hver af de tre EU-institutioner og de nationale parlamenter;
17. foreslår, at konferencen mødes mindst to gange hvert halve år på plenarmødet i Europa-Parlamentet; foreslår, at konferencens plenarmøde på sit første møde vedtager en arbejdsplan, og at konferencens deltagere og offentligheden efter hvert møde på konferencens plenarmøde får stillet en plenarbetænkning med konklusioner og arbejdsgrupperapporter til rådighed; er af den opfattelse, at de endelige konklusioner bør vedtages på konferencens sidste plenarmøde, der sammenfatter resultatet af processen omkring konferencen som helhed;
18. understreger behovet for at yde støtte gennem forberedende møder og fra veletablerede og erfarne civilsamfundsorganisationer og andre eksperter; anerkender betydningen af NGO'ernes, universiteternes, forskningscentrenes og tænketankenes ekspertise i hele Europa og opfordrer dem til at støtte processen omkring konferencen på de forskellige niveauer og yde støtte til de forskellige organer;
19. mener, at konferencen bør søge at finde måder, hvorpå repræsentanter for EU-kandidatlandene kan inddrages i drøftelserne om Europas fremtid;
20. er af den opfattelse, at protektion bør sikres af de tre største EU-institutioner på højeste plan, nemlig af formændene for Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen; mener, at denne støtte på højt plan bør garantere processen og føre tilsyn med processen og sætte gang i processen omkring konferencen;
21. er af den opfattelse, at styringen af processen omkring konferenceprocessen bør varetages af en styringskomité og et koordinerende forretningsudvalg for at sikre en effektiv styring af processen som helhed og for alle berørte organer;
22. foreslår, at styringskomitéen bør bestå af:
– repræsentanter for Parlamentet (med alle politiske grupper repræsenteret samt en repræsentant for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og en repræsentant for Europa-Parlamentets Præsidium)
– repræsentanter for Rådet (EU-formandskaberne)
– repræsentanter for Kommissionen (tre ansvarlige kommissærer)
opfordrer til, at styringskomitéen sammensættes med henblik på at sikre politisk og institutionel balance, og at alle dele af styrelseskomitéen har samme vægt;
23. er af den opfattelse, at styringskomitéen bør være ansvarlig for forberedelsen af konferencens plenarmøder (udarbejdelse af dagsordener, plenarbetænkninger og konklusioner) samt for borger- og ungdomsfora samt tilsynet med aktiviteter for og organisationen af processen omkring konferencen;
24. foreslår endvidere, at forretningsudvalget skal bestå af de tre vigtigste EU-institutioner under Parlamentets ledelse; insisterer på, at medlemmerne af det koordinerende forretningsudvalg skal være en del af styringskomitéen; anbefaler, at forretningsudvalget er ansvarligt for den daglige ledelse af processen omkring konferencen, navnlig den praktiske tilrettelæggelse af konferencen, arbejdsgrupper, borgerfora og ethvert andet initiativ, der er fastlagt af styringsudvalget;
25. foreslår, at processen omkring konferencen bistås af et sekretariat, hvis medlemmer bør komme fra de tre vigtigste EU-institutioner;
Kommunikation om processen omkring konferencen og politisk memorandum
26. er af den opfattelse, at kommunikation med borgerne, borgernes deltagelse i processen omkring konferencen og konferencens arbejde og resultater er af afgørende betydning; understreger, at alle eksisterende og nye kommunikationsværktøjer til digital og fysisk deltagelse bør koordineres mellem de tre institutioner med udgangspunkt i Parlamentets eksisterende ressourcer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer (EPLO'er), således at borgerne kan holde sig ajour med processen omkring konferencen under hele forløbet og følge procedurerne, når plenarmøderne og borger- og ungdomsforaene er påbegyndt;
27. er af den opfattelse, at alle konferencemøder (herunder plenarmøder og borger- og ungdomsfora) bør webstreames og være tilgængelige for offentligheden; insisterer på, at alle dokumenter vedrørende konferencen bør offentliggøres, herunder bidrag fra interessenter, og at alt arbejde bør finde sted på Unionens officielle sprog;
28. er af den opfattelse, at processen omkring konferencen, dens koncept, struktur, timing og omfang bør vedtages i fællesskab af Parlamentet, Kommissionen og Rådet i et aftalememorandum;
Resultater
29. opfordrer til, at konferencen udarbejder konkrete anbefalinger, der skal tages op af institutionerne og omsættes til tiltag med henblik på at opfylde borgernes og interessenternes forventninger efter en toårig proces og drøftelser;
30. opfordrer til, at der indgås en generel forpligtelse for alle deltagerne i konferencen til at sikre en korrekt opfølgning af dens resultater i overensstemmelse med deres respektive rolle og kompetencer;
31. forpligter sig til en øjeblikkelig og reel opfølgning af konferencen med forslag til lovgivning, der indleder en traktatændring eller på anden måde; opfordrer de to andre institutioner til at forpligte sig på samme måde;
°
° °
32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd og formandskabet for Rådet.
- [1] EUT C 252 af 18.7 2018, s. 215.
- [2] EUT C 252 af 18.7 2018, s. 201.
- [3] EUT C 252 af 18.7 2018, s. 235.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0098.