FORSLAG TIL BESLUTNING om konferencen om Europas fremtid

9.1.2020 - (2019/2990(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Zdzisław Krasnodębski
for ECR-Gruppen

B9‑0038/2020

Europa-Parlamentets beslutning om konferencen om Europas fremtid

(2019/2990(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til forslag fra Kommissionens formand i de politiske retningslinjer for den nye Kommission om at afholde en konference om Europas fremtid,

– der henviser til artikel 48, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at Den Europæiske Unions institutioner er nødt til at genetablere kontakten til medlemsstaternes borgere og imødekomme deres bekymringer med hensyn til EU's kurs og aktiviteter;

B. der henviser til, at der er et akut behov for at foretage en gennemgribende fornyet vurdering af EU's operationer og gennemføre en væsentlig reform for at forbedre EU's muligheder for at hjælpe med:

–  at beskytte borgere og grænser

–  at sikre respekt for medlemsstaternes rettigheder og suverænitet og navnlig deres ret til at beskytte deres nationale traditioner, kultur og fælles kristne arv

–  at skabe arbejdspladser og velstand

–  at udvikle en realistisk bæredygtig økonomi

–  at forbedre sin egen produktivitet og effektivitet

–  at samarbejde med globale partnere;

1. mener, at en virkelig åben konferenceproces kan yde et værdifuldt bidrag ved at fremme en debat om Europas fremtid, eftersom EU tydeligvis har fjernet sig meget fra medlemsstaternes borgere; understreger imidlertid, at konferenceinitiativet kun kan indfri disse forventninger, hvis visse betingelser er opfyldt, og der bliver fastsat nogle grundlæggende principper for, hvordan konferencen skal afvikles;

2. understreger, at konferencen, der bør gå under betegnelsen "konferencen om Den Europæiske Unions fremtid", ikke må gå ud fra den forudsætning, at formålet blot er at drøfte forskellige muligheder for yderligere europæisk integration, mens gældende EU-ret tages for givet;

3. mener, at der bør foretages en uafhængig gennemgang af gældende EU-ret forud for konferencen, bl.a. en grundig undersøgelse af EU-Udenrigstjenesten og en cost-benefit-analyse af EU's programmer og agenturer;

4. frygter, at medlemmer af en føderalistisk fraktion, der er godt repræsenteret i Bruxelles og inden for EU-institutionerne, vil forsøge at dominere konferencen ved at bemægtige sig kontrollen over dagsordenen og aktiviteterne for at manipulere konferencen til at støtte den pågældende fraktions målsætninger;

5. kræver, at konferenceprocessen derfor skal tage udgangspunkt i de tre følgende centrale principper for at sikre succes:

–  pluralisme og mangfoldighed

–  anerkendelse af de nationale institutioners demokratiske legitimitet

–  respekt for det forfatningsmæssige demokrati;

Pluralisme og mangfoldighed

6. understreger, at konferencen som led i sin opbakning til pluralismen ikke blot må bruges til at fremme EU's traditionelle integrationsfremmende dagsorden, men bør åbne mulighed for at drøfte forskellige forslag, der afviger fra denne dagsorden, på lige fod;

7. noterer sig, at der findes andre ligeværdige alternativer til den traditionelle føderalistiske dagsorden, som f.eks. forslag om at lade Unionen vende tilbage til et europæisk fællesskab af suveræne nationer med udgangspunkt i den eurorealistiske tanke om et konfødereret Europa, der respekterer medlemsstaternes rettigheder og demokratiske legitimitet; mener, at disse og mange andre valgmuligheder bør drøftes på en ligeværdig og fair måde på selve konferencen og på de tilknyttede offentlige møder;

8. insisterer derfor på, at deltagerne i konferencen og de tilknyttede møder skal have en rimelig mulighed for at drøfte spørgsmål som f.eks.:

–  om den europæiske integrationsproces er gået for vidt, og på hvilke områder

–  om visse kompetenceområder bør gives tilbage til medlemsstaterne

–  om flertalsafstemninger bør ophøre med at være standardproceduren på visse områder

–  om eksisterende nationale vetorettigheder kan udvides ved at formalisere Luxembourg-kompromiset, således at nationale vetoer igen kan gøres gældende for at forsvare "meget vigtige nationale interesser";

–  om afstemningsmetoden i Rådet bør revideres (navnlig efter brexit)

–  om de nationale parlamenter bør kunne påberåbe sig nærhedsprincippet for at blokere konkrete lovgivningsforslag ved hjælp af en effektiv procedure med rødt kort

–  om EU-rettens forrang frem for national forfatningsret bør tages op til revision

–  om den lovgivningsmæssige initiativret bør udvides til at omfatte de nationale parlamenter

–  om medlovgivernes respektive roller og ansvarsområder skal præciseres;

De nationale institutioners demokratiske legitimitet

9. minder om, at de institutioner, der har den største demokratiske legitimitet i EU, er medlemsstaternes institutioner; understreger, at Parlamentet ikke har nogen form for unik eller særlig legitimitet med hensyn til europæiske spørgsmål, som kunne retfærdiggøre, at Parlamentet overtager kontrollen med konferencen, og understreger ligeledes, at det til enhver tid bør erindres, at et valg til Europa-Parlamentet er en samling af separate nationale valg, der hovedsagelig vedrører nationale spørgsmål, og ikke ét enkelt valg om Europas fremtid; understreger endvidere, at konferencen bør undgå en korporativ tilgang og sikre, at de demokratisk valgte institutioner i medlemsstaterne får en central placering i processen;

10. gentager, at Den Europæiske Unions beføjelser ikke er iboende beføjelser ligesom en stats beføjelser, men at de skal tildeles i henhold til traktaterne; understreger, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet regulerer udøvelsen af EU's beføjelser for at sikre, at disse beføjelser udøves så tæt på borgerne som muligt, i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 10, stk. 3, i TEU. mener, at Unionen skal fokusere på at håndtere vigtige udfordringer, hvor den kan tilføre en merværdi; understreger, at der er begrænsede ressourcer til rådighed, og at der er et klart behov for at overveje, hvordan man skal prioritere aktiviteterne og anvende de tilgængelige ressourcer mere effektivt;

Forfatningsmæssigt demokrati

11. kræver, at samtlige involverede parter fra begyndelsen af anerkender, at offentlige høringer som dette konferenceinitiativ, uanset hvor velstrukturerede og velorganiserede de er, ikke kan træde i stedet for – og derfor heller ikke kan anfægte — den demokratiske legitimitet i de  forfatningsmæssigt etablerede parlamentariske institutioner; understreger derfor, at der ikke kan være demokratiske argumenter for automatisk gennemførelse af konferencens konklusioner; foreslår til gengæld, at konklusionerne forelægges på formel vis for Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen for at give hver enkelt part mulighed for at udarbejde en formel reaktion og opfølgning på den måde, som de finder hensigtsmæssig, med henblik på at fremme debatten;

12. understreger, at den eneste konference, der formelt kan foreslå ændringer til traktaterne, er en "konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer", jf. artikel 48, stk. 4, i TEU, og at sådanne ændringer i overensstemmelse med denne artikel kun kan træde i kraft "efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser";

Organisatoriske spørgsmål

13. foreslår, at konferencens plenarforsamling skal bestå af ca. 200 fuldgyldige medlemmer med et demokratisk mandat som følger:

–  en repræsentant for hver medlemsstat

–  120 parlamentarikere udpeget af medlemsstaterne (med nationale delegationer på mellem to og 15 medlemmer)

–  60 medlemmer af Europa-Parlamentet

samt 50 observatører med fulde talerettigheder, men uden stemmeret:

–  27 medlemmer af Kommissionen

–  formanden for Det Europæiske Råd

–  11 medlemmer udpeget af Regionsudvalget

–  11 medlemmer udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

14. foreslår, at andre parter kan indbydes til at deltage i særlige plenarmøder som eksperter, når det er relevant, uden at være medlemmer af eller observatører på konferencen;

15. anbefaler, at der som optakt til konferencen på et tidligt tidspunkt afholdes et møde mellem de nationale parlamenters formænd, hvilket kan være en nyttig lejlighed til at udveksle synspunkter om, hvordan man i videst muligt omfang kan inddrage nationale parlamentsmedlemmer; understreger i denne forbindelse, at det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvem der skal repræsentere deres nationale parlamenter, i overensstemmelse med deres forfatningsretlige bestemmelser; bemærker navnlig, at det er fastslået i erklæring 51 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at sprogfællesskabers og regioners parlamentariske forsamlinger kan handle som dele af det nationale parlamentariske system eller kamre i det nationale parlament; foreslår, at medlemmerne af Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) også bør inddrages fuldt ud i forberedelsen af konferencen;

16. foreslår, at der på forhånd oprettes et enkelt organ til at styre konferenceprocessen, men at dette organ skal hente sine medlemmer blandt de fuldgyldige medlemmer og observatørerne og gå under betegnelsen "styringskomitéen"; kræver, at denne styringskomité skal være pluralistisk i sin sammensætning og omfatte parlamentarikere fra medlemsstaternes institutioner og fra EU-institutionerne; henstiller, at denne styringskomité kommer til at bestå af ca. 40 medlemmer, herunder:

–  tre medlemmer af Rådet som repræsentanter for formandskabstrioen

–  tre medlemmer af Kommissionen

–  fjorten medlemmer af Europa-Parlamentet (to fra hver politisk gruppe)

–  et medlem fra hvert af de 27 nationale parlamenter

–  konferencens medformænd;

17. foreslår, at styringskomitéen skal have det fulde ansvar for at træffe politiske beslutninger vedrørende konferencens arbejde, herunder:

–  tilrettelæggelse af borgerfora i samarbejde med de nationale parlamenter

–  udvælgelse af emner, temaer, programmer, talere og paneler

–  den dokumentation, der skal rundsendes

–  bestilling af opinionsundersøgelser;

18. understreger, at mens styringskomitéen kan nedsætte arbejdsgrupper til at fokusere på specifikke organisatoriske spørgsmål, bør sådanne grupper ikke have en uafhængig beslutningsmyndighed, men kun de ansvarsområder, der er delegeret til dem af styringskomitéen;

19. foreslår, at der udpeges tre medformænd for konferencen: to nationale parlamentarikere, der skal udpeges af Det Europæiske Råd, og et medlem af Europa-Parlamentet, der skal udpeges af Europa-Parlamentet; kræver, at de udpegede personer skal afspejle en politisk og geografisk balance; foreslår, at de tre medformænd skal være medlemmer af styringskomitéen;

20. understreger, at det er vigtigt for konferencen at sikre solidaritet mellem generationerne, og minder om, at samfundet er et partnerskab bestående af samtlige medlemmer – tidligere, nuværende og fremtidige; understreger, at det er vigtigt, at de borgerfora, der knyttes til konferencen, er afbalancerede og repræsentative med hensyn til alder, diversitet, geografi og social og økonomisk baggrund; noterer sig, at der dog kan afholdes visse særlige borgermøder om konkrete emner, der afviger fra dette princip, når det er hensigtsmæssigt, f.eks. ungdomsmøder eller møder vedrørende specifikke emner (f.eks. problemer i byområder eller landdistrikter);

21. kræver, at borgerfora primært organiseres på nationalt plan, og at tematiske tværnationale medborgerskabskonferencer bør sammenfatte de debatter, der føres på nationalt plan; understreger, at udvælgelsen af deltagere til alle disse møder skal ske helt uafhængigt og uden politisk indblanding; mener, at deltagerne bør udvælges af veletablerede og respekterede meningsmålingsinstitutter med relevant faglig ekspertise;

22. understreger, at der skal sikres pluralisme i alle offentlige høringer i forbindelse med konferenceprocessen, hvad enten det drejer sig om egentlige møder eller andre former for høring som f.eks. meningsmålinger eller inddragelse af sociale medier; understreger, at dette betyder, at alle programmer, talerlister, paneler, publikationer og dokumenter mv. skal være afbalancerede og sikre, at der præsenteres et bredt udsnit af forskelligartede synspunkter, der afspejler det brede spektrum af holdninger i Europa, for at fremme en seriøs debat;

23. foreslår, at medlemmer af konferencens plenarforsamling bør have samme faciliteter og støtte til offentliggørelse af mindretalsrapporter, som de får til flertalsrapporter;

°

° °

24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.