Procedure : 2019/2956(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0040/2020

Indgivne tekster :

B9-0040/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/01/2020 - 10.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0005

<Date>{10/01/2020}10.1.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0040/2020</NoDocSe>
PDF 230kWORD 76k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Kommissionens redegørelse</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>Om den europæiske grønne pagt</Titre>

<DocRef>(2019/2956(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Bas Eickhout</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0040/2020

B9‑0040/2020

Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske grønne pagt

(2019/2956(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til forsigtighedsprincippet, jf. artikel 191 i TEUF,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

 der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder[1],

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

 der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

 der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD),

 der henviser til de seneste og mest omfattende videnskabelige beviser på de ødelæggende virkninger af klimaændringerne, som er fremlagt i særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1.5°C", panelets femte vurderingsrapport (AR5) og dets sammenfattende rapport derom, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

 der henviser til den massive trussel om tab af biodiversitet, som er beskrevet i sammendraget for politiske beslutningstagere af den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser af 29. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

 der henviser til den 25. partskonference under UNFCCC (COP25), som blev holdt i Madrid, Spanien den 2.-15. december 2019,

 der henviser til den 26. partskonference under UNFCCC, som skal holdes i december 2020, og det forhold, at alle parter i UNFCCC er nødt til at øge deres nationalt bestemte bidrag i overensstemmelse med målene i Parisaftalen,

 der henviser til den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15), som skal holdes i Kunming i Kina i oktober 2020, hvor parterne er nødt til at træffe beslutning om den globale ramme for perioden efter 2020 for at standse tabet af biodiversitet,

 der henviser til FN's miljøprograms (UNEP) 10. synteserapport om drivhusgasemissioner fra november 2019 (rapport om emissionskløften 2019),

 der henviser til FN's miljøprograms (UNEP) første synteserapport om produktion af fossile brændstoffer fra december 2019 (rapport om produktionskløften 2019),

 der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport "The European environment — state and outlook 2020" (Europas miljø — tilstand og fremtidsudsigter 2020),

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling (SDG),

 der henviser til, at 4 ud af 9 grænser for kloden som defineret i Stockholm's resilienscenter til at måle et sikkert operativt rum for menneskeheden og den generelle tilstand i klodens system, er krydset,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

 der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen[2],

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP25)[3],

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen[4],

 der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019 om klimaforandringer,

 der henviser til resultaterne og henstillingerne fra overholdelseskomitéen med hensyn til meddelelse ACCC/C/2008/32 (Del II) vedrørende Den Europæiske Unions overholdelse, der blev vedtaget af komitéen til overvågning af overholdelse af Aarhuskonventionen den 17. marts 2017,

 der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader ("miljøansvarsdirektivet")[5],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om international havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030[6],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger[7],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik[8]

 der henviser til Malta-ministererklæringen af 30. marts 2017 med titlen "MedFish4Ever";

 der henviser til revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne 2019 (COM(2019)0149),

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at de videnskabelige beviser for en alvorlig og overhængende fare for menneskers velvære på kloden som følge af miljøskader forårsaget af menneskelige aktiviteter er blevet officielt anerkendt af regeringerne på internationalt plan i det mindste siden topmødet i Rio i 1992;

B. der henviser til, at "the Limits to Growth" (grænser for vækst), som er en rapport fra 1972 om computersimulering af den eksponentielle økonomiske og befolkningsmæssige vækst under forhold med begrænsede ressourcer, har vist sig at være en videnskabelig klar advarsel, som desværre er blevet ignoreret af politiske beslutningstagere i de seneste årtier;

C. der henviser til, at Stern-rapporten, som blev offentliggjort i 2006, konkluderede, at fordelene ved en stærk og tidlig indsats over for klimaændringer langt opvejer omkostningerne ved ikke at handle; der henviser til, at de samlede omkostninger ved klimaændringer, hvis ikke der handles, vil svare til et tab på mindst 5 % af det globale bruttonationalprodukt (BNP) hvert år, nu og for evigt;

D. der henviser til, at de seneste videnskabeligt baserede rapporter fra bl.a. IPCC, IPBES og EEA klart viser, at de politikker, der hidtil er blevet vedtaget, langt fra er nok til at forebygge en katastrofal overskridelse af klodens evne til at tåle menneskelige velstand — navnlig ved at overskride den globale opvarmning på 1,5 °C, mindske biodiversiteten, forstyrre biogeokemiske strømme og dermed risikere et økologisk sammenbrud;

E. der henviser til, at disse rapporter bl.a. også gør det klart, at der ikke kun findes effektive politiske foranstaltninger og teknologi til at undgå, at der sker overskridelser, men at disse også er socialt og økonomisk gennemførlige, og at de politiske beslutningstagere skal sikre gennemførelsen af disse inden for det næste årti;

F. der henviser til, at ifølge den særlige Eurobarometerundersøgelse, der blev offentliggjort i april 2019, og Eurobarometerundersøgelsen fra efteråret 2019 er klimaændringer et stigende problem for EU's borgere, idet 93 % af EU-borgerne betragter klimaændringer som et alvorligt problem;

G. der henviser til, at Parlamentet indtrængende har opfordret den nye Kommission til at sikre, at alle dens forslag er i fuld overensstemmelse med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C og standse tabet af biodiversitet;

H. der henviser til, at omstillingen til en bæredygtig og inklusiv socioøkonomisk model indebærer sociale, miljømæssige og økonomiske fordele og undgår fremtidige sociale, miljømæssige og økonomiske omkostninger, som i høj grad overstiger de finansielle investeringer, der er nødvendige for omstillingen;

I. der henviser til, at EU godkendte en hjælp på 5 milliarder euro til at redde bankerne under den finansielle krise, og at ECB afsatte 400 mia. euro fra 2015 til 2019 til sit program for kvantitative lempelser;

J. der henviser til, at den videnskabelige litteratur har dokumenteret, at overgangen til en mere plantebaseret kost dæmper presset på jorden, reducerer emissionerne fra landbrugssektoren og hjælper med at genoprette økosystemerne;

K. der henviser til, at sikring af en retfærdig omstilling består i at fordele fordelene uden forskelsbehandling og aktivt at nå ud til de socialt udstødte, navnlig for at udrydde de uacceptable uligheder, der fortsat findes i EU, samtidig med at princippet om, at "forureneren betaler" (og ikke bliver betalt) skal anvendes strengt i forbindelse med fordelingen af omkostninger;

L. der henviser til, at forsigtighedsprincippet, som er nedfældet i TEUF, bør ligge til grund for alle de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den europæiske grønne pagt for at bidrage til beskyttelsen af sundheden og miljøet;

M. der henviser til, at EU er ansvarlig for ca. 10 % af de globale emissioner, og at EU derfor skal bruge alle de midler, det har til rådighed, til at indtage en stærk førerposition internationalt for at hæve ambitionsniveauet hos sine internationale partnere, navnlig USA, Kina, Indien, Rusland, Japan og Brasilien;

N. der henviser til, at en retfærdig omstilling også indebærer borgernes ret til fuld adgang til og fuld håndhævelse af retssystemet med hensyn til de klima- og miljøforpligtelser, som Unionen, dens medlemsstater og den private sektor skal leve op til;

O. der henviser til, at Århuskonventionens overholdelseskomité konkluderede, at EU ikke overholder konventionens artikel 9, stk. 3 og 4, for så vidt angår adgang til domstolsprøvelse for medlemmer af offentligheden, fordi hverken Århusforordningen eller EU-domstolens retspraksis gennemfører eller overholder de forpligtelser, der følger af disse stykker, hvilket gør en revision af forordningen nødvendig i henhold til konventionen og ikke blot noget, som der skal overvejes, som dette skrives i meddelelsen om den europæiske grønne pagt;

P. der henviser til, at den nederlandske højesteret den 20. december 2019 erkendte, at klimaændringer krænker menneskerettighederne, nærmere bestemt artikel 2 og 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og at medlemsstaterne er tvunget til at handle, uanset, hvordan de internationale partnere handler; der henviser til, at alle medlemsstater har undertegnet konventionen, og at EU's tiltrædelse af konventionen er fastsat i Lissabontraktaten;

Q. der henviser til, at Kommissionen iværksatte en evaluering og en "kvalitetskontrol" for at vurdere, i hvilket omfang reglerne på EU-plan er med til at bekæmpe miljøkriminalitet og øge miljøbeskyttelsen, med henblik på en eventuel revision af disse regler om miljøkriminalitet; der henviser til, at dette klart skal ske på en måde, der er i overensstemmelse med ambitionerne i den europæiske grønne pagt;

En sammenhængende og omfattende handlingsplan til imødegåelse af klima- og miljønødsituationen

1. gentager efter sin erklæring om, at der er en nødsituation på klima- og miljøområdet, at en øjeblikkelig og ambitiøs indsats er afgørende for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og undgå et massivt tab af biodiversitet; glæder sig i den forbindelse over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse om "Den europæiske grønne pagt"; mener, at Unionen bør vedtage en transformativ, omfattende, inklusiv, ikkediskriminerende og sammenhængende handlingsplan for at sikre en socialt retfærdig omstilling på tværs af alle regioner og forskellige økonomiske sektorer med henblik på at sikre velstand for alle inden for grænserne for kloden;

2. understreger, at alle de mennesker, der bor i Europa, bør have en grundlæggende ret til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø og til et stabilt klima uden forskelsbehandling, og at denne ret skal kunne håndhæves fuldt ud gennem retssystemet på nationalt plan og på EU-plan;

3. understreger, at den europæiske grønne pagt er et transformativ projekt, der grundlæggende skal ændre værdiskabelsen i vores økonomier ved at forankre vores økonomiske model i vores sociale markedsøkonomi; påpeger, at indkomstuligheden i EU mellem høj- og lavindkomstgrupper er steget støt siden krisen, og at indkomstandelen for de 20 % i den lavere ende er faldet siden 2008 til kun at udgøre 7,7 % af den samlede nationale indkomst; andelen af investeringer (private og offentlige) i EU i forhold til BNP ligger til dato fortsat under niveauet fra før krisen, og muligheden gribes ikke til at bruge vedvarende høje niveauer af besparelser til produktive formål; påpeger, at vores økonomi i høj grad er finansdreven med den følge, at der hersker en uholdbar kortsigtethed i realøkonomien; bemærker, at der er en øget risiko for, at fossile investeringer udvikler sig til strandede aktiver med potentielt ødelæggende konsekvenser for finansmarkederne, investorer og finansielle institutioner;

4. opfordrer til en europæisk grøn aftale, der tager fat på den nuværende situation med underinvestering og ulighed ved at drage fordel af det nuværende lavtforrentede miljø for private og offentlige investeringer for at gøre vores økonomi grønnere, mindske ulighederne og skabe afgørende offentlige goder i fremtiden; opfordrer til en omlægning af den finansielle sektor for at genskabe forbindelsen til realøkonomien og samtidig begrænse den systemiske finansielle ustabilitet, navnlig ved at imødegå risikoen for strandede aktiver; anerkender, at vores økonomier ved at undergå en grundlæggende og disruptiv omstilling vil blive ramt af tab af arbejdspladser i visse sektorer, for hvilke den europæiske grønne pagt kan og skal give dristige løsninger, der skaber ny kvalitetsbeskæftigelse, social sikring og et nyt perspektiv for de hårdest ramte regioner;

5. understreger, at selv om Unionen og dens medlemsstater har formået at reducere deres drivhusgasemissioner med 23 % mellem 1990 og 2018 og samtidig forfølge den økonomiske vækst, er Europas økologiske fodaftryk fortsat betydeligt som bekræftet af Det Europæiske Miljøagentur; fremhæver, at det fremgår af forskningen, at der er behov for 2,8 planeter for at understøtte den globale efterspørgsel efter naturressourcer, som er nødvendig for europæisk produktion og forbrug; understreger derfor, at ambitionen for den europæiske grønne pagt ikke kun bør være at reducere Unionens interne drivhusgasemissioner i væsentlig grad, men også at tage fat på de importerede emissioner og EU's samlede globale fodaftryk;

6. beklager dybt Kommissionens nuværende udformning af den europæiske grønne pagt som en "ny vækststrategi", når dens primære mål tværtimod må være at skabe fælles velstand inden for grænserne for kloden; insisterer på, at Kommissionen gør det klart, at en stigning i den økonomiske værditilvækst som traditionelt defineret i høj grad er underordnet effektiviteten i forhold til at nå klima- og andre miljømål, når der skal vælges mellem de politiske muligheder inden for rammerne af den europæiske grønne pagt; opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde på alternativer til BNP som en måde til at måle velstand og velfærd i Unionen og dens medlemsstater;

7. anser den europæiske pagt for at være en enestående lejlighed til at puste nyt liv i vores europæiske demokrati i retning af en mere retfærdig, inklusiv, samarbejdsorienteret, gennemsigtig og ansvarlig model for økonomisk og offentlig styring; opfordrer Kommissionen til at gribe denne lejlighed til at nå disse mål i sin tilgang til den økologiske omstilling;

8. er af den faste overbevisning, at miljøambitionerne i den grønne pagt bør være retningsgivende for hele den nye Kommissions arbejde, navnlig ved at sikre, at alle nye lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag samt relevant eksisterende lovgivning er i overensstemmelse med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C, standse tabet af biodiversitet og respektere grænserne for kloden;

9. er af den faste overbevisning, at den europæiske grønne pagt bør fremme en integreret tilgang og samle alle sektorer med henblik på at bringe dem på samme spor i retning af samme mål; mener, at integrationen af forskellige politikker i retning af en holistisk vision er den reelle merværdi af den europæiske grønne pagt, og dette bør derfor styrkes; opfordrer Kommissionen til at udforme og gennemføre den europæiske grønne pagt som en paraplyramme med en passende forvaltningsstruktur og detaljerede, integrerede og transformative strategier for hver sektor for at fastlægge, hvordan den enkelte sektor vil bidrage til målene for den europæiske grønne pagt, og ledsaget af et skøn over de relevante finansieringsbehov;

10. opfordrer til, at reformdagsordenen for den europæiske grønne pagt sættes i centrum for et fornyet europæisk semester for gennem bindende foranstaltninger at sikre, at alle medlemsstaternes socioøkonomiske, makroøkonomiske og finanspolitiske politikker bidrager til og er i fuld overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt;

11. insisterer på, at en retfærdig omstilling med henblik på virkelig ikke at lade nogen i stikken ikke kan begrænses til at afbøde visse økonomiske konsekvenser for virksomhederne, men ubetinget skal tackle økonomiske, regionale, geografiske, aldersmæssige, kønsrelaterede og andre uligheder i EU ved at sikre, at fordelene — herunder nye job i grønne sektorer, lavere energiregninger, ren luft og vand — fordeles på en måde, der mindsker disse uligheder, mens omkostningerne primært bæres af dem, der historisk har haft størst fordel af de aktiviteter, der er ansvarlige for klimakrisen;

12. beklager manglen på et kønsperspektiv og kønsrelaterede tiltag og mål i meddelelsen om den europæiske grønne pagt og opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage integration af kønsaspektet og kønsorienterede klima- og miljøhandlinger på alle niveauer; opfordrer Kommissionen til at opfylde det tilsagn, som præsident von der Leyen har givet om at fremme ligestilling mellem kønnene i alle politiske beslutninger, og realisere de forslag, som næstformand Frans Timmermans har fremsat om at følge en tosporet tilgang til ligestilling og klimaændringer og "træffe foranstaltninger til at rette op på køns- og klimaspørgsmål i alle aspekter af den europæiske udviklingspolitik"; minder om, at en meningsfuld og ligelig deltagelse af kvinder i beslutningstagende organer og klimapolitikken på EU-plan og på nationalt og lokalt plan er afgørende for at nå de langsigtede klimamål;

Forøgelse af EU's klimaambitioner for 2030 og 2050

13. glæder sig over anerkendelsen af, at Unionens nuværende nationalt bestemte bidrag ikke er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at respektere de langsigtede mål i Parisaftalen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at optrappe klimaindsatsen; opfordrer Kommissionen til senest i marts 2020 at forelægge en ambitiøs europæisk klimalov om et kulstofbudget for Unionen og til at indarbejde den i EU-retten på grundlag af Unionens ansvar for at reagere på den seneste videnskabelige dokumentation om veje, der er forenelige med målet om at holde den globale opvarmning under 1,5 °C, med et øget mål for hele økonomien på mindst 65 % reduktion af de nationale drivhusgasemissioner senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne og med målet om at opnå drivhusgasneutralitet i Unionen inden 2040;

14. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt og senest i juni 2021 at revidere og tilpasse alle Unionens klima- og energirelaterede politiske instrumenter med denne øgede mellem- og langsigtede klimaambition og til hurtigt at lukke eventuelle huller eller uoverensstemmelser, der findes i EU's nuværende politikker eller internationale forpligtelser, navnlig med hensyn til behandlingen af biobrændstoffer og skovbiomasse i henhold til direktivet om vedvarende energi og EU's emissionshandelsordning, og til senest i juni 2020 at forelægge en strategisk EU-plan for metan, herunder specifikke mål, instrumenter og politiske valgmuligheder til hurtig håndtering og drastisk reduktion af metanemissioner i alle relevante sektorer, navnlig landbrug, affald og energi;

15. beklager, at Kommissionen ikke specifikt i den europæiske grønne pagt har fastlagt planer om at revidere forordningen om F-gasser; opfordrer Kommissionen til at benytte revisionen af forordningen om F-gasser i 2020 til at udbedre dens konstaterede mangler, der udgør en trussel mod Unionens klimaambitioner, såsom ulovlig handel med hydrofluorcarbon (HFC) og den utilstrækkelige indsats mod anvendelsen af svovlhexafluorid (SF6);

16. glæder sig over målet om at sikre en effektiv prissætning af CO2 i hele økonomien og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en ambitiøs reform af EU's emissionshandelssystem for at sikre klimaneutralitet senest i 2040, herunder ved i væsentlig grad at øge den lineære reduktionsfaktor, bringe alle gratis kvoter til ophør, indføre en effektiv og stigende mindstepris for kulstof og udvide EU's emissionshandelssystem til at omfatte søtransport; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at indføre en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at sikre lige konkurrencevilkår i den internationale handel; mener, at revisionen af energibeskatningsdirektivet bør sætte en stopper for den uretfærdige og miljøskadelige skattefritagelse, der i øjeblikket gælder for luftfart og skibsbrændstoffer, og sikre en effektiv og retfærdig CO2-prissætning for alle sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem; understreger, at sådanne foranstaltninger bør udformes med omhu for ikke at øge uligheder og tilskynder kraftigt til, at de yderligere skatteindtægter fordeles således, at de mindsker uligheder, absorberer omkostningerne for de mennesker, der er hårdest ramt af omstillingen, og sikrer, at ingen lades i stikken i omstillingen til et klimaneutralt kontinent;

17. mener, at alle eksisterende foranstaltninger vedrørende CO2-lækage bør erstattes af politikker og instrumenter, som internaliserer alle omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om at oprette en WTO-kompatibel CO2-grænsetilpasningsmekanisme og over, at dette skal være et alternativ til og ikke supplere eksisterende foranstaltninger, men beklager dybt, at indførelsen heraf gøres betinget af vedvarende forskelle i ambitionsniveauerne hos Unionen og dens internationale partnere;

18. understreger, at naturbaserede løsninger kan hjælpe Unionen og dens medlemsstater med at nå deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner og for biodiversitet; insisterer på, at naturbaserede løsninger skal være et supplement til reduktioner af drivhusgasemissioner ved kilden; er foruroliget over de negative tendenser med hensyn til beskyttelse, bevarelse og forbedring af Europas natur og biodiversitet, som nævnes i 2020-rapporten om miljøsituationen; opfordrer i den forbindelse til iværksættelse af en strategi for klimaløsninger, herunder en retlig ramme for bevarelse af økosystemers gode økologiske tilstand, gennemførelse af en nulforringelsespolitik og genoprettelse af skadede økosystemer, herunder ved fuldt ud at beskytte mindst 30 % af land- og havøkosystemerne og forvalte de resterende områder på en bæredygtig måde;

19. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med den langsigtede strategi for at inkludere et nyt scenarie baseret på en meget energi- og ressourceeffektiv økonomi, på vedvarende energi og på økosystembaserede løsninger frem for teknologier til fjernelse af kulstof, som vil indebære betydelige risici for økosystemer, biodiversitet og fødevaresikkerhed, med henblik på at forelægge den for UNFCCC senest i 2020 i overensstemmelse med Parisaftalen;

20. glæder sig over meddelelsen om at lancere en europæisk klimapagt senest i marts 2020 for at samarbejde med de offentlige og ikke-statslige aktører om klimaindsatsen; anerkender de lokale og regionale myndigheders fremtrædende rolle med hensyn til at udforme klimaambitioner; opfordrer den administrerende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt til fuldt ud at inddrage de lokale og regionale myndigheder samt repræsentanter for civilsamfundet i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Europas grønne pagt; opfordrer til, at tilgangen med forvaltning på flere niveauer styrkes, og til at de lokale og regionale aktører anerkendes som værende det mest hensigtsmæssige myndighedsniveau til at foretage en afgørende ændring hen imod en kulstofneutral økonomi;

21. gentager sin opfordring til en revision af Århusforordningen, miljøansvarsdirektivet og direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet med henblik på at sikre, at princippet om, at forureneren betaler gennemføres i alle medlemsstater og på EU-plan, herunder gennem klare ansvarsregler for miljøskader samt adgang til domstolsprøvelse for ofre for forurening og miljøforbrydelser;

22. mener, at der er en grundlæggende og uforenelig konflikt mellem den fossile brændstofindustris interesser og de politikker, der kræves i forbindelse med den europæiske grønne pagt; insisterer derfor på, at politiske beslutningstagere og deres repræsentanter på EU- eller medlemsstatsniveau, når de beskæftiger sig med den fossile brændstofsektor eller arbejder for at fremme dens interesser, bør være fuldt ansvarlige og gennemsigtige; insisterer endvidere på, at der skal gennemføres foranstaltninger for at sikre, at industrien for fossile brændstoffer og de der arbejder på at varetage dens interesser, virker og handler på en måde, der er fuldt ud ansvarlig og gennemsigtig; opfordrer Kommissionen til at genoptage forhandlingerne om et ajourført interinstitutionelt åbenhedsregister, så det kommer til at omfatte en meningsfuld deltagelse af Rådet for Den Europæiske Union og alle faste repræsentationer;

23. glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil blive klimaneutral inden 2030; minder om, at Europa-Parlamentet allerede har været kulstofneutral siden 2016, hovedsagelig gennem sine miljø- og EMAS-politikker, brugen af kompensationer og grønne certifikater for elektricitet; mener, at Parlamentet bør intensivere sin klimaindsats ved at indføre politikker for at blive klimaneutral inden 2030; pålægger Europa-Parlamentets Præsidium at drøfte og nå til enighed inden udgangen af 2020 om en køreplan for at nå dette mål;

Forsyning af ren og sikker energi til en overkommelig pris

24. glæder sig over Kommissionens ønske om at dekarbonisere energisystemet, således at EU kan nå nul nettoemissioner senest i 2050 og helst inden 2040; glæder sig over prioriteringen af energieffektivitet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre princippet om energieffektivitet først i alle sektorer og politikker; beklager det forhold, at Kommissionen ikke tager fat på den boomerangeffekt, der stammer fra energieffektivitetsforanstaltninger, idet denne effekt empirisk har vist sig at annullere en betydelig procentdel af de oprindelige gevinster; opfordrer Kommissionen til at håndtere denne effekt hensigtsmæssigt ved udformningen af fremtidige politikker og foranstaltninger;

25. betragter Europas grønne pagt som et vigtigt og enestående incitament til at skabe en vision for et fuldt energieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi, som kan opfylde de forventninger, som borgerne i EU har; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle et yderligere scenarie, hvori der sikres 100 % vedvarende energi, og som er forenelig med målet om at opnå klimaneutralitet inden 2040;

26. opfordrer Kommissionen til at revidere al relevant energilovgivning senest i juni 2021 med henblik på at opfylde både et bindende energieffektivitetsmål for 2030 på mindst 45 % og et bindende 2030-mål for vedvarende energi på mindst 40 % som et nødvendigt skridt i retning af at blive en energieffektiv økonomi baseret 100 % på vedvarende energi og leve op til målet om en reduktion af drivhusgasemissioner med 65 % i 2030; insisterer på, at Kommissionen fastsætter bindende mål for hver medlemsstat for både energieffektivitet og vedvarende energi for 2030 og sikrer, at al relateret lovgivning er klar og kan håndhæves og er fri for smuthuller;

27. kræver en øjeblikkelig indstilling af direkte og indirekte støtte til atomenergi og støtte til fossile brændstoffer på EU-plan, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre de samme krav på nationalt og subnationalt plan; kræver, at medlemsstaterne samt offentlige og private pensionsfonde fuldt ud afhænder deres investeringer i fossile brændstoffer; opfordrer til at udfase atomkraft, brunkul, kul, tørv og olieskifer til elproduktion inden 2030 og til at forbyde brugen af fossile brændstoffer inden 2040, samtidig med at der sikres en retfærdig og inklusiv overgang;

28. understreger, at partnerlandene skal integreres fuldt ud i politikkerne under den grønne pagt og også skal kunne få støtte, især til forskning og retfærdig omstilling; peger på den nødvendige energiomstilling i landene i det vestlige Balkan med hensyn til energiproduktion fra kul og brunkul til indenlandsk elektricitet og varme samt med hensyn til import af elektricitet til EU;

29. insisterer på, at EU skal prioritere bekæmpelsen af fattigdom, herunder energifattigdom, og social retfærdighed; støtter medtagelsen af et mål for reduktion af energifattigdom og vedtagelse af en harmoniseret definition af energifattigdom;

30. opfordrer Kommissionen til at udforme gasmarkedet i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først og målet om at udfase anvendelsen af fossile brændstoffer med henblik på at nå frem til klimaneutralitet senest i 2040; mener, at den 4. liste over projekter af fælles interesse risikerer at skabe en binding af kulstof og derfor vil bringe målet om at opnå klimaneutralitet inden 2040 i fare; ser en begrænset rolle for gas fra vedvarende energikilder og opfordrer derfor til en begrænsning af anvendelsen heraf i sektorer, der er svære at dekarbonisere, samtidig med at det sikres, at vedvarende gas begrænses til biogas eller vedvarende hydrogen, der produceres fra 100 % vedvarende energi, stammer fra energieffektive processer, og er begrænset til de vedvarende råstoffer, der er til rådighed;

31. minder om, at atomenergi er en usikker, ikkebæredygtig og ikke omkostningseffektiv teknologi, og mener derfor, at atomenergi ikke udgør en klimaløsning, og anmoder EU, medlemsstaterne og EIB om at ophøre med at finansiere denne teknologi og omdirigere de disponible ressourcer til investeringer i vedvarende energikilder, energieffektivitet og udvikling af intelligente net; anerkender, at atomkraft i sig selv er uforenelig med en vedvarende energisammensætning på grund af dens ufleksible forsyning og skader udviklingen af bæredygtige løsninger; minder om, at intet land i verden råder over et dybt geologisk sted til langtidsdeponering af atomaffald, som forårsager omfattende og langsigtet skade på miljøet; foreslår en revision af Euratom-traktaten med henblik på at indarbejde sikkerhedsprincipper, navnlig i forbindelse med nedlæggelse af kernekraftværker og oplagring af radioaktivt affald, samt en forpligtelse til at tegne en ansvarsforsikring;

Byggeri og renovering på en energi- og ressourceeffektiv måde

32. glæder sig over det foreslåede initiativ til at anspore til en bølge af renoveringer i Europa samt til foranstaltninger, der har til formål at lette adgangen til finansiering med henblik på renovering af bygninger; insisterer kraftigt på, at dette skal omfatte et særligt fokus på socialt boligbyggeri og lejeboliger;

33. understreger, at alle europæiske borgere har behov for et prismæssigt overkommeligt, sundt og sikkert hjem; beklager, at ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger og ambitiøse initiativer ikke har givet gode resultater tidligere, og at den nuværende lovgivning ikke i tilstrækkelig grad imødekommer de eksisterende udfordringer;

34. opfordrer til lovgivningsmæssige foranstaltninger og nødvendige investeringer for at øge den årlige bygningsrenoveringsprocent til 3 % og sikre, at den eksisterende bygningsmasse renoveres til en næsten energineutral standard; afviser idéen om at udvide EU's emissionshandelsordning til at omfatte emissioner fra byggeriet, da det vil fratage ansvaret for en offentlige indsats og føre til højere energiregninger for lejere og boligejere;

35. fremhæver den rolle, som borgerenergifællesskaber og sektorintegration spiller i en bæredygtig økonomi; opfordrer til, at byggepolitikkerne bliver holistiske og inklusive, således at de kombinerer sociale tjenesteydelser, industrimæssige og mobilitetsmæssige funktioner og energifunktioner i hjemmet, på arbejdspladser og i offentlige bygninger til gavn for de europæiske borgere;

36. understreger, at eksisterende initiativer såsom initiativet om intelligent finansiering af intelligente bygninger har behov for større budgetter og endnu ikke har indfriet deres fulde potentiale; opfordrer til, at der oprettes særlige finansieringsinstrumenter for nye forretningsmodeller, såsom energitjenesteselskaber (ESCO), en kombination af gratis rådgivning om renovering af bygninger med en udvidet og ordentligt finansieret europæisk facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet (ELENA) med henblik på at indkredse og samle små renoveringsprojekter i solide projekter, samt til at der indføres supplerende gratis rådgivning og energieffektivitetspakker til borgerne;

Mobilisering af industrien for en ren og cirkulær økonomi

37. glæder sig over tilsagnet om en klimaneutral og cirkulær økonomi og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at alle foranstaltninger til at opnå en klimaneutral og cirkulær økonomi er i fuld overensstemmelse med målet om nul-forurening for et giftfrit miljø med henblik på at sikre ugiftige materialecyklusser;

38. opfordrer til, at der fastsættes bindende mål på EU-plan for at reducere det primære råstofforbrug og øge ressourceeffektiviteten med henblik på at opnå en bæredygtig og ren cirkulær økonomi senest i 2050;

39. opfordrer til internalisering af eksterne omkostninger gennem passende beskatning af ressourcer og understreger behovet for at respektere behovet for at holde ressourceforbruget inden for grænserne for kloden i de økonomiske regnskabssystemer og de makroøkonomiske politikker;

40. glæder sig over, at Kommissionen i marts 2020 vil vedtage en EU-industristrategi for at tackle den dobbelte udfordring, der ligger i den grønne og digitale omstilling, men understreger, at den industrielle strategi nødvendigvis skal være i overensstemmelse med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2040, og at fornyelsen af den europæiske industri skal fokusere på energi- og ressourceeffektivitet og en livscyklustankegang og en ren, cirkulær økonomi, hvis den agter at opretholde sin konkurrenceevne og blive førende på verdensplan inden for miljøvenlig produktion; opfordrer til, at der indføres en regelmæssig tilsynsrapport med fokus på økoindustriens og de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og modstandsdygtighed over for kriser;

41. opfordrer til, at EU's industripolitik målretter investeringer til kreativitet, færdigheder, innovation og bæredygtige teknologier og løsninger og fremmer moderniseringen af Europas industrigrundlag gennem en værdikædebevidst politik, der omfatter alle industrisektorer og aktører, herunder SMV'er og dette i alle EU-regioner; understreger, at strategien skal understøttes af en langsigtet lovgivningsmæssig ramme, der omfatter klare mål og indikatorer og måling af fremskridt, og som er baseret på inklusive og gennemsigtige processer, der sikrer politikkohærens;

42. glæder sig over, at Kommissionen vil vedtage en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, herunder en politik for "bæredygtige produkter", der vil prioritere reduktion og genbrug af materialer inden genanvendelse for således at skabe retningslinjer for omstillingen for alle sektorer; understreger den rolle, som multicyklussystemer, navnlig for industriel emballage og fødevarebeholdere, såsom vandflasker, spiller, og ser gerne et EU-dækkende pantsystem;

43. opfordrer til, at der gøres en beslutsom indsats mod forsætlige og utilsigtede udslip af mikroplast og til yderligere foranstaltninger mod engangsplast; støtter Kommissionens hensigt om at revidere bestemmelserne om overførsel af affald for at standse eksporten af affald til uden for EU;

44. opfordrer Kommissionen til at revidere lovgivningen om miljøvenligt design med henblik på at udvide den til ikke kun at gælde energieffektivitet, herunder foranstaltninger til klar mærkning af produkters genanvendelighed og reparerbarhed; anmoder også Kommissionen om senest i marts 2020 at forelægge arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning for 2020-2024 og vedtage foranstaltningerne for hver specifik produktgruppe, så snart de er klar;

45. insisterer på, at Kommissionen skal medtage tekstiler i sin industrielle strategi og tilskynde til genanvendelse af tekstiler inden for EU;

46. glæder sig over, at Kommissionen agter at sætte bæredygtighed i centrum for den digitale sektor; insisterer i denne forbindelse på at forbedre energieffektiviteten og den cirkulære økonomis resultater i den digitale sektor fra bredbåndsnet til datacentre og ikt-udstyr; opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en europæisk grøn it-strategi med konkrete energieffektivitetsstandarder for datacentre og et direktiv om miljøvenligt it-design, som fastsætter bindende standarder og mål for it-udstyrs energieffektivitet og ressourcebesparelser, skaber en ret til reparation for digitale slutapparater og definerer kravene til effektivitetsstandarder for videodelingsplatforme såsom deaktivering af autoplay som standardindstilling, indsættelse af en synlig lyd-alene-knap eller standardindstillinger for billedopløsning ved streaming og video-on-demand-tjenester, og til at der oprettes en europæisk tænketank for digital bedste praksis med det formål at indsamle eksempler på bedste praksis for bæredygtig anvendelse af digitalisering og stille dem til rådighed for virksomheder og forvaltninger;

47. minder om, at bæredygtige og fair forsyningskæder, der skabes gennem systematisk anvendelse af bæredygtighedskriterier i offentlige udbud, er et vigtigt instrument til at nå målene i den europæiske grønne pagt; opfordrer Kommissionen til grundigt at undersøge, hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige tilpasninger af de eksisterende rammer for offentlige indkøb der er nødvendige for at sikre fuld overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, navnlig for at blive klimaneutral inden 2040, og til at udarbejde en konkret handlingsplan på dette område med specifikke målbare mål og en overvågning af de fremskridt, som hver enkelt medlemsstat gør i denne henseende;

Fremskyndelse af overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet

48. fremhæver, at transportsektoren er den eneste sektor, hvor emissionerne er steget siden 1990, og glæder sig over den klare anerkendelse af, at alle transportformer (vej-, jernbane-, luft- og vandvejstransport) vil skulle bidrage fuldt ud til dekarbonisering af transportsektoren i overensstemmelse med målet om at skabe en klimaneutral økonomi; støtter kraftigt målet om at internalisere alle de omkostninger, som transportsektoren har på miljø- og sundhedsområdet, som i øjeblikket beløber sig til ca. 1000 mia. EUR om året, hvilket afspejles i den nylige undersøgelse af eksterne omkostninger og internalisering af omkostninger, som Kommissionen har bestilt;

49. mener, at de generelle retningslinjer for transportprojekter og -politik skal være baseret på en samlet forståelse af alle kort- og langsigtede eksterne omkostninger; opfordrer derfor til en omfattende strategi for fuld internalisering af disse omkostninger gennem foranstaltninger, der omfatter princippet om, at forureneren og brugeren skal betale, samt "well-to-wheel" -tilgangen; mener, at sådanne foranstaltninger bør sikre lige konkurrencevilkår for alle transportformer og omfatte, men ikke være begrænset til omfattende vejafgifter, afskaffelse af subsidier til fossile brændstoffer som f.eks. dem, der anvendes til luftfart og søfart, mulig sammenkobling mellem medlemsstaternes jernbaneinfrastruktur og prisoverkommelighed for lavemissionstransport samt den manglende moms på flybilletter og revidere retningslinjerne for statsstøtte for at standse investeringer i udvidelse af lufthavne;

50. beklager dybt det forhold, at den sociale dimension af en inklusiv, ikkediskriminerende og fuldt tilgængelig transportpolitik er fraværende i Kommissionens forslag i betragtning af de dårlige arbejdsvilkår for mange arbejdstagere i transportsektoren og i lyset af befolkningens aldring og et ulige samfund; understreger, at ud over miljø- og sundhedsudgifterne mindsker dårlige arbejdsvilkår for arbejdstagere kunstigt omkostningerne ved at rejse og gør det muligt for sociale og miljømæssigt ubæredygtige forretningsmodeller at blomstre;

51. glæder sig over, at der er fokus på at øge opladningsinfrastrukturen for elektriske køretøjer, som er en del af løsningen på at reducere emissionerne fra vejtransport; opfordrer ikke desto mindre til, at der indføres en mere omfattende plan for mobilitet i byerne for at mindske trafikpropper og forbedre livskvaliteten i byerne, navnlig med henblik på at reducere den disponible plads til de enkelte biler og erstatte den med plads til offentlig og aktiv mobilitet og mikromobilitet; beklager manglen på en mobilitetsstrategi for landdistrikter, som typisk er mere isolerede, og hvor det er nødvendigt med betydelige investeringer i offentlig transport for at sikre deres konnektivitet og samtidig reducere emissionerne;

52. opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte de medlemsstater, der ønsker at forbyde salg af nye køretøjer udstyret med forbrændingsmotorer efter en bestemt dato, og mener, at det er nødvendigt at fastsætte et EU-dækkende forbud mod konventionelle forbrændingsmotorer i nye personbiler og lette erhvervskøretøjer senest i 2030 for at opfylde målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2040 og samtidig forhindre en fragmentering af det indre marked; minder om sin afvisning af udvidelsen af EU's emissionshandelssystem til at omfatte vejtransport og opfordrer i stedet til en styrkelse af CO2-standarderne for personbiler, varevogne og tunge køretøjer;

53. minder om, at tal fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at omkring 412 000 for tidlige dødsfald i 2016 skyldtes luftforurening; opfordrer i denne forbindelse til obligatorisk eftermontering af alle dieselkøretøjer i EU, som ikke overholder EU's standarder, og til oprettelse af et EU-agentur for emissionsprøvning samt vedtagelse af EURO 7-standarder for emissioner fra køretøjer, der tager højde for alle emissioner, herunder fra dæk og bremser; opfordrer til EU-finansiering til teledetektionsteknologier og -infrastruktur;

54. opfordrer til et fornyet engagement i afgørende tiltag vedrørende trafiksikkerhed med en "nul-vision" for 2030 og en forpligtelse til at sænke hastighedsgrænserne, styrke håndhævelsen af færdselsreglerne, øge antallet af bilfrie bycentre, prioritere aktiv mobilitet, mindske behovet for rejser og prioritere trafikoverflytning til mere sikre og renere transportformer;

55. understreger, at færdiggørelsen af det fælles europæiske luftrum kan medføre visse effektivitetsgevinster, men det kan også føre til en generel stigning i lufttrafikken og vil derfor ikke bidrage til en betydelig reduktion af luftfartsemissioner, der er nødvendig for at opnå klimaneutralitet inden 2040; understreger i denne forbindelse betydningen af at sikre et modalt skift fra fly til jernbane, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme politikker, investeringer og incitamenter for at sikre, at togrejser i Europa på op til 1 000 km, hvor det er muligt og praktisk gennemførligt, bliver mere attraktive for befolkningen end tilsvarende luft- og vejtransport; opfordrer til et moratorium for nye luftfartsaftaler, der har til formål at øge luftfartskapaciteten og åbne nye ruter, da dette er i modstrid med målene i den grønne pagt;

56. beklager, at Kommissionen endnu ikke har til hensigt at afskaffe, men kun reducere gratis kvoter for luftfartsaktiviteter i EU's emissionshandelsordning;

57. understreger, at EU's transportfinansiering, herunder alle relevante EU-fonde (CEF, ESIF, InvestEU osv.) samt EIB's udlånspolitik over for transportsektoren, bør skræddersyes til at sikre dekarbonisering af transportsektoren, prioritere en bæredygtig trafikoverflytning, øge finansieringen af manglende jernbaneforbindelser i grænseoverskridende net og TEN-T-net og samtidig fremme nattog og øge investeringerne i prismæssigt overkommelig og tilgængelig offentlig transport, kombineret transport, aktiv mobilitet og mobilitet som en tjenesteydelse; minder om, at investeringer i infrastruktur såsom motorveje, parkeringspladser og lufthavne typisk skaber større efterspørgsel og øger emissionerne og derfor er i strid med målene for den europæiske grønne pagt; mener, at den kommende TEN-T-revision er afgørende for at rette op på den nuværende ramme og fokusere på trafikoverflytning og bindende mål for omstillingen fra vej til jernbane og vandveje; mener, at en stærkere kobling mellem finansiering af bytransport og planer for bæredygtig bytrafik (Sustainable Urban Mobility Plans (SUMP)) er afgørende for at fremme omstillingen af bytrafikken;

58. opfordrer Kommissionen til at vedtage lovgivningsmæssige forslag med henblik på at fjerne de forurenende emissioner fra søtransport (NOx, SOx og PM), beskatte brugen af fossile brændstoffer inden for søfart samt gøre brugen af elektricitet fra land obligatorisk og indføre ambitiøse effektivitetsstandarder for skibe, der anløber EU-havne; opfordrer Kommissionen til at fastsætte mål for delvis sejlkraft, sol- og vindenergi om bord og langsom sejlads, hvilket er elementer med en yderst gavnlig indvirkning på brændstofforbruget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle skibe, der bestilles til EU-farvande, er i stand til at sejle emissionsfrit og snart gør det;

"Fra jord til bord": udformning af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

59. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre, at europæiske fødevarer bliver en global standard for bæredygtighed, og bemærker, at dette kræver, at hele fødevareforsyningskæden fra jord til bord, alle input indbefattet, herunder import af foder, ikke skader klimaet og miljøet; beklager imidlertid, at Kommissionen ikke benyttede lejligheden til at revidere sit forslag om den fremtidige fælles landbrugspolitik med henblik på at nå disse mål;

60. glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at sikre, at de nationale strategiske planer for landbruget fra begyndelsen skal afspejle et øget ambitionsniveau for i væsentlig grad at mindske anvendelsen af og risikoen ved kemiske pesticider samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika; minder om behovet for at skifte til agroøkologiske systemer med en høj biodiversitetsgrad gennem økosystembaserede løsninger såsom integreret bekæmpelse af skadegørere, vekseldrift med bælgplanter og andre former for økologisk landbrugspraksis;

61. mener, at en vidtrækkende reform af den fælles landbrugspolitik er afgørende for at sikre overensstemmelse med EU's mål for klima og biodiversitet:

i. Der bør kun foretages betalinger til afbødning af klimaændringer, genopretning af biodiversitet, dyrevelfærd og, især, reduceret anvendelse af pesticider; Kommissionen vil kun godkende koblede betalinger til bedrifter med lav husdyrtæthed

ii. Der bør fastsættes et loft for direkte betalinger på maksimalt 50 000 EUR pr. bedrift pr. år (eksklusive lønomkostninger), og det overskud, som opstår herved, bør anvendes til omfordelingsbetalinger til de første hektarer, hvorved det forhindres, at subsidierne i uforholdsmæssig grad tilflyder de største aktører

iii. 50 % af de nationale rammebeløb til EGFL bør tildeles til økoordninger, som opfylder ambitiøse kriterier, der er i overensstemmelse med EU's mål for klima og biodiversitet, til landbrugere, der skifter til bæredygtig praksisser, navnlig agroøkologi. Kommissionen skal kontrollere det høje ambitionsniveau og effektiviteten af medlemsstaternes økoordninger og nøje overvåge resultaterne af gennemførelsen af dem

iv. Et velfinansieret ELFUL bør være rettet mod at støtte landbrugere og lokalsamfund i landdistrikterne med en grundlæggende omstrukturering af den lokale og regionale økonomi i retning af miljømæssigt og socialt bæredygtige systemer, som navnlig sigter på at undgå fødevarespild, kortere forsyningskæder, beskyttelse af naturen og fremme af beskæftigelsen i landdistrikterne;

62. tilskynder Kommissionen til at følge opfordringerne i Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om EU's godkendelsesprocedure for pesticider, herunder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne vurderer pesticidformuleringer korrekt i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-616/17;

63. opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning med et bindende tilsagn på EU-plan om kraftig reduktion af anvendelsen af syntetiske pesticider med 50 % frem til 2025 med bindende nationale bidrag med henblik på at udfase dem i løbet af 15 år; opfordrer til et forbud mod eksport fra EU af pesticider, der er forbudt i EU; opfordrer til en streng begrænsning af nødtilladelser til pesticider til reelle nødsituationer med detaljerede regler for meddelelser og fuldstændige og detaljerede forklaringer samt pligt til at offentliggøre disse meddelelser;

64. opfordrer Kommissionen til omsider at gennemføre en fuldstændig europæisk plan for vegetabilsk protein med henblik på at mindske importen af råvarer, der bidrager til skovrydning;

65. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at sikre fuld vedtagelse af EFSA's vejledning om bier fra 2013 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i mellemtiden at bringe deres vurderinger af pesticider i overensstemmelse med hinanden; opfordrer endvidere Kommissionen til at handle i overensstemmelse med Parlamentets holdning om, at alle neonicotinoidbaserede pesticider bør forbydes;

66. mener, at det er vigtigt at fastsætte højere standarder for dyrevelfærd i lovgivningen og indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, der på systematisk vis undlader at gennemføre og håndhæve den gældende dyrevelfærdslovgivning, det være sig standarder for transport af dyr eller landbrugsdrift; med henblik på væsentligt at nedbringe antallet af dyretransporter, bør Kommissionen også støtte lokale og mindre slagterier og forbyde eksport af levende dyr ud af EU;

67. opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at vedtage et jordbundsdirektiv med det formål at standse forringelse af jorden, der fører til tab af jord, landarealer og kulstofdrænkapacitet;

68. understreger det presserende behov for at ophøre med at overudnytte havets biologiske ressourcer med henblik på at sikre fiskeriets produktivitet, beskytte biodiversiteten i havene og bevare deres modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringerne; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldstændig gennemførelse af den fælles fiskeripolitiks krav med hensyn til bæredygtig fangst af fisk, minimering og, så vidt muligt, eliminering af fiskeriaktiviteters skadelige indvirkning på de marine økosystemer;

69. opfordrer Kommissionen til yderligere at overveje, hvordan man kan fremme en omstilling til et klimavenligt, bæredygtigt fiskeri med en ringe miljøpåvirkning i alle europæiske havområder;

70. understreger, at der er behov for hurtige lovgivningsmæssige tiltag for så vidt angår materialer, som kommer i kontakt med fødevarer, og maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbyde potentielt farlige og unødvendige fødevaretilsætningsstoffer;

71. opfordrer Kommissionen til at revidere mærkningen for at sikre større gennemsigtighed med hensyn til alle indholdsstoffer i fødevarer og til at forbedre næringsdeklarationsmærkningen (Nutriscore), mærkningen om oprindelsesland og dyrevelfærdsmærkningen; opfordrer indtrængende Kommissionen til endelig at indføre ernæringsprofiler som en del af direktivet om sundhedsanprisninger;

72. opfordrer til, at der ikke gives nye godkendelser af GMO'er (både import og dyrkning), eftersom godkendelsesproceduren ikke tager tilstrækkeligt hensyn til sundhedsrisiciene og indvirkningen på biodiversiteten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuldstændig og hurtig gennemførelse af EU-Domstolens afgørelse om nye GMO'er (såkaldte "nye forædlingsteknikker") og sikre, at nye GMO'er ikke dereguleres; understreger, at enhver godkendelsesprocedure bør være fuldstændigt demokratisk; understreger betydningen af naturlig biodiversitet i forbindelse med både tilpasning til og afbødning af klimaændringer;

Bevarelse og genoprettelse af økosystemer og biodiversitet

73. glæder sig over meddelelsen om strategien for biodiversitet frem til 2030, som skal offentliggøres senest i marts 2020; mener, at en ambitiøs strategi er afgørende for, at Unionen kan føre an ved COP15 i Kunming og levere en juridisk bindende aftale om beskyttelse og genopretning af den globale biodiversitet; understreger, at EU's biodiversitetsstrategi bør omhandle alle de vigtigste årsager til tabet af biodiversitet i EU, navnlig ubæredygtige praksisser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, og fastsætte bindende mål for Unionen og dens medlemsstater om at beskytte mindst 30 % af EU's land- og havområder og genoprette mindst 30 % af de forringede økosystemer inden 2030 og samtidig fremme sammenkobling og sikre tilstrækkelig finansiering og effektiv forvaltning af dem;

74. understreger behovet for hav- og kystbevaringsbestræbelser, både i form af afbødning af og tilpasning til klimaændringer, for at beskytte og genoprette hav- og kystøkosystemer, som skitseret i IPCC's særlige rapport om havene og kryosfæren, ved at minimere fiskeriets, akvakulturens og udvindingsindustriens indvirkning på de marine økosystemer samt ved at minimere havforurening og emissioner fra skibsfart; mener, at den fælles fiskeripolitik bør sigte mod at sætte en stopper for overfiskeri og genopbygge bestandene til over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende dette princip ved fordelingen af fiskekvoter;

75. glæder sig over, at landene omkring Middelhavet har forpligtet sig til at udvikle en omfattende forvaltning, forbedre dataindsamling og videnskabelig evaluering, etablere en økosystembaseret fiskeriforvaltningsramme, udvikle en kultur for overholdelse af reglerne og eliminere ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, støtte bæredygtigt småfiskeri og akvakultur i lille målestok og opnå større solidaritet og koordinering;

76. opfordrer kraftigt Kommissionen til at styrke sin indsats for at beskytte og genoprette skovene i EU og på verdensplan; gentager sin opfordring til at blokere adgangen til EU's markeder for produkter, der indebærer skovrydning, og indføre obligatoriske due diligence-forpligtelser for virksomheder, som markedsfører varer, der er forbundet med risiko for skovrydning, såsom soja, palmeolie, eukalyptus, oksekød, læder og kakao, på EU's marked; opfordrer Kommissionen til at ophøre med at godkende genetisk modificerede sojabønner, hvis import medfører omfattende skovrydning i lande som Brasilien og Argentina; bemærker den rolle, som i tiltagende grad truede oprindelige folk og skovsamfund spiller som beskyttere og vogtere af skovøkosystemerne;

77. understreger den nuværende manglende sammenhæng mellem EU's biodiversitetsmål og dets bioenergipolitik; opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage stærkere bæredygtighedskriterier for bioenergi for at sikre, at dets bidrag ikke skader biodiversiteten og økosystemerne;

78. bemærker, at ny skovrejsning ikke kan kompensere for tabet af urskov, hverken med hensyn til kulstofdræn eller biologisk mangfoldighed; advarer mod at erstatte skove med høj biodiversitet med artsfattige plantager og insisterer på, at det forkerte begreb "biodiversitetsudligning" ikke bør anvendes som politikinstrument; opfordrer til, at der udarbejdes en europæisk strategi for at genforvilde Europa og genskabe en paneuropæisk skov;

79. understreger betydningen af at øge både dækningen og effektiviteten af netværk af beskyttede områder med henblik på afbødning af og tilpasning til klimaændringerne og af at gøre det muligt for biodiversiteten at komme sig efter flere forskellige stresspåvirkninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en fælles indsats for at nå til enighed om et ambitiøst overordnet mål om mindst 30 % effektivt forvaltede og forbundne beskyttede hav- og landområder inden 2030; opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at færdiggøre det europæiske grønne bælte som pilotprojekt og som en væsentlig del af Europas grønne infrastruktur;

80. opfordrer Kommissionen til at fastsætte bindende kriterier for at sikre en forsvarlig forvaltning af flora- og faunahabitater og Natura 2000-områder, forbyde skadelige aktiviteter og anvendelse af pesticider i og omkring beskyttede områder og styrke uafhængige myndigheders overvågning og kontrol; opfordrer Kommissionen til at styrke miljøansvarsdirektivet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anbefalinger i beslutningen, der blev vedtaget den 26. oktober 2017; opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, der ikke overholder naturbeskyttelseslovgivningen;

81. understreger, at forskellige planlagte infrastrukturer, eksempelvis infrastrukturer til transport, energiproduktion og -distribution, affaldshåndtering eller udvindingsaktiviteter, ofte kan medføre trusler mod biodiversiteten; minder om, at indvirkningen på miljøet ved sådanne projekter samt konsekvenserne for eksisterende socioøkonomiske aktiviteter, eksempelvis landbrug, skal vurderes behørigt i den tidligste planlægningsfase; minder om, at hensigten med og ånden i den relevante EU-lovgivning er i det størst mulige omfang at forhindre væsentlig beskadigelse af habitater og arter ved at vælge det bedst mulige alternativ, hvilket også kan være, at projektet ikke gennemføres; opfordrer indtrængende Kommissionen til også på dette område at leve op til sin rolle som traktaternes vogter ved at gå længere end dets nuværende meddelelse om "EU-retten: bedre resultater gennem bedre anvendelse" og behørigt undersøge tilfælde af mulige overtrædelser af EU's miljølovgivning, som afsløres af borgere og organisationer;

82. understreger betydningen af at nå til enighed om et nyt, internationalt juridisk bindende instrument inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion inden udgangen af 2020 og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at nå til enighed om en ambitiøs global traktat ved det kommende fjerde møde i den mellemstatslige komité i New York i marts 2020;

83. anmoder om, at jord- og havøkosystemerne får juridisk status, og at Kommissionen og medlemsstaterne arbejder for at fremme en international status for globale fællesgoder ved den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) i Kunming;

84. minder om klodens begrænsninger med hensyn til dagsordenen for blå vækst, som kun bør udvikles inden for økologisk holdbare grænser;

Målsætningen om nulforurening for et giftfrit miljø

85. glæder sig over målsætningen om nulforurening for et giftfrit miljø og erkendelsen af, at dette kræver en øget indsats for at forebygge forurening samt foranstaltninger til at rydde op og råde bod herpå; forventer, at Kommissionen afstemmer den kommende industristrategi og handlingsplanen for den cirkulære økonomi med sin målsætning om nulforurening;

86. opfordrer Kommissionen til korrekt anvendelse af REACH i overensstemmelse med dommen i sag T-837/16 (Sverige mod Europa-Kommissionen);

87. opfordrer til at gøre en indsats for at lukke alle huller i EU's kemikalielovgivning og skabe sammenhæng på tværs af alle sektorer, fremskynde erstatningen af giftige kemikalier med ugiftige alternativer, så vidt muligt under anvendelse af en gruppetilgang, gøre fremskridt med alle fire elementer i den forsinkede strategi for et ugiftigt miljø, navnlig hvad angår hormonforstyrrende stoffer og nanomaterialer, og træffe foranstaltninger mod meget persistente kemikalier;

88. opfordrer til en omfattende indsats mod alle relevante forurenende stoffer for at genoprette grund-, kyst-, hav- og overfladevandets naturlige funktioner;

89. opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere direktivet om luftkvalitet med henblik på at tilpasse målværdierne til WHO's seneste anbefalinger og til at indføre en kortsigtet værdi for PM2.5;

90. opfordrer til en revision af Sevesodirektivet med henblik på at sikre miljøsundheden, til anvendelse af strategien om nulforurening/giftfrihed på al industriel aktivitet, og til at foretage en revision af offshoredirektivet med henblik på at forbyde offshoreboring;

Finansiering af den europæiske grønne pagt og sikring af en retfærdig omstilling

Fremme af grøn finansiering og investering og sikring af en retfærdig omstilling

91. glæder sig over anerkendelsen af det betydelige behov for finansiering, der kræves for at nå de mål, der er fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, og behovet for en investeringsplan; glæder sig endvidere over, at det i meddelelsen anerkendes, at bæredygtighed bør integreres yderligere i rammen for virksomhedsledelse og rammen for bæredygtige investeringer for at sikre, at den private sektor bidrager effektivt til og ikke modarbejder målene i den grønne pagt;

92. glæder sig over de nylige erklæringer fra den nyudnævnte formand for ECB om, at institutionen både i sin monetære rolle og ved varetagelsen af tilsynet med banker bør bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer, navnlig gennem målrettede opkøb af obligationer i forbindelse med sine programmer og gennem en forsigtig vurdering af klima- og andre miljørisici i banksystemet; påpeger, at det ligger inden for ECB's mandat at støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, heriblandt et højt beskyttelsesniveau og en forbedring af miljøkvaliteten samt social retfærdighed og beskyttelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med ECB i denne henseende for at sikre den sammenhængende indsats, som loves i meddelelsen om den europæiske grønne pagt;

93. beklager dybt, at der i Kommissionens skøn i meddelelsen ikke tages stilling til de nødvendige udgifter til klimatilpasning eller andre miljømæssige udfordringer, såsom biodiversitet, samt offentlige investeringer, der er nødvendige for at tackle de sociale omkostninger i forbindelse med omstillingen eller omkostningerne ved ikke at gøre noget;

94. forventer, at Kommissionen fremlægger en klar finansieringsplan med angivelse af fordelingen af investeringer, som mobiliserer finansiering, der ligger et godt stykke over niveauet på 2 % af EU's BNP årligt, for at sikre, at alle områder, hvor der er brug for investeringer til omstillingen, råder over de nødvendige ressourcer til at gennemføre dekarboniseringen og beskytte biodiversiteten, uden at nogen lades i stikken, og til at dække de forskellige indsatsområder, herunder bæredygtig transport, vedvarende energi, energibesparelser og ressourceeffektivitet, og genopretning af kulstofdræn og biodiversitet samt de sociale omkostninger ved omstillingen;

95. for at sikre, at den finansiering, der er nødvendig for at nå de mål, som er opstillet i meddelelsen, er omfattende og sammenhængende, skal det i en passende finansieringsplan klart fastsættes, hvilke private og offentlige finansieringskilder der vil blive mobiliseret på EU-plan, nationalt og lokalt plan, til hvilke foranstaltninger de vil blive anvendt, og hvordan udgifterne forventes at bidrage til opfyldelsen af målene;

96. insisterer på, at det er en afgørende forudsætning for en sammenhængende politik, at alle EU-investeringer er klima- og biodiversitetssikrede, og at hele EU-budgettet skal være 100 % foreneligt med målene i Parisaftalen, og opfordrer til, at EIB snarest muligt omdannes til en egentlig klimabank;

97. beklager den manglende overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om fastholdelse af et mål på 25 % til klimainvesteringer i den flerårige finansielle ramme; insisterer ikke blot på, at mindst 50 % af den flerårige finansielle ramme bliver afsat til klimaindsatsen, men også, at den resterende del bør være klima- og biodiversitetssikret; insisterer på, at der skal være en juridisk forpligtelse til at underkaste planlægningen af alle investeringer under den nye flerårige finansielle ramme en grundig gennemgang med hensyn til deres klimasikkerhed ved hjælp af et særligt instrument hertil, som Kommissionen og Europa-Parlamentet har foreslået;

98. insisterer endvidere på, at EU-budgettet bør være i fuld overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser og mål og ikke længere direkte eller indirekte bør finansiere efterspørgsel efter eller forsyningsinfrastruktur til fossile brændstoffer, det være sig i eller uden for EU;

99. mener, at sammenhængen bør fremmes ved at fjerne alle skadelige subsidier, herunder statsstøtte og indirekte subsidier såsom skattefritagelser, der medvirker til at videreføre skadelige praksisser, underminerer klima- og biodiversitetsbestræbelser og lægger beslag på værdifulde ressourcer, som er nødvendige for en retfærdig omstilling til en klimaneutral og biodiversitetsrig økonomi;

100. er af den stærke overbevisning, at indtægtssiden af EU-budgettet, og ikke kun udgiftssiden, skal være fuldt forenelig med de mål, der er fastsat i meddelelsen; understreger, at reformen af egne indtægter bør føre til en bedre tilpasning til EU's politikker og prioriteter;

101. glæder sig over Kommissionens forslag om egne indtægter, navnlig forslagene om plastafgiften og ETS-baserede egne indtægter; understreger behovet for hurtigst muligt at overveje nye skatter med henblik på at øge EU's egne indtægter og mindske afhængigheden af nationale bidrag;

102. understreger behovet for at ændre beskatningen i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, ud over CO2-grænsetilpasningsmekanismen, så den også kommer til at omfatte miljøafgifter på europæisk plan, f.eks. på forbrug af fossile brændstoffer, flyvninger og plast – indtægterne herfra bør øremærkes til at opfylde de miljømæssige og sociale mål i den europæiske grønne pagt; anerkender fordelene ved harmoniserede europæiske afgifter, der erstatter nationale afgifter og mindsker de administrative byrder for virksomheder og forbrugere;

103. insisterer på, at det er nødvendigt at bygge videre på de gode resultater af initiativet om bæredygtig finansiering for at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til graden af bæredygtighed i EU's finansielle system, sortliste de mest skadelige investeringer, fremlægge et forslag til et grønt mærke for finansielle produkter og omdirigere investeringsstrømme til den økologiske omstilling af økonomien;

104. ser frem til en udvidelse af anvendelsesområdet for EU-klassificeringen, så den også kommer til at omfatte miljøskadelige aktiviteter; opfordrer til hurtig vedtagelse af EU's standard for grønne obligationer og omhyggelig integrering af faktorer i forbindelse med den europæiske grønne pagt i den tilsynsmæssige ramme for banker og andre finansielle formidlere samt integration af miljørisici i rammerne for stresstest;

At gøre de nationale budgetter grønnere og sende de rigtige prissignaler

105. glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at de nationale budgetter spiller en central rolle i omstillingen, og at denne rolle påvirkes afgørende af de eksisterende rammer for økonomisk styring og behandlingen af investeringer, der fremmer målene for den grønne pagt inden for EU's finanspolitiske regler;

106. insisterer på, at det er afgørende med en sammenhængende tilgang for at imødekomme de betydelige investeringsbehov på nationalt plan, som er nødvendige for at indfri de ambitioner, der er skitseret i meddelelsen, med henblik på at sikre en revision af EU's finanspolitiske regler og processen med det europæiske semester:

  for at sikre, at klimatiltag, miljømæssige og sociale mål behandles som lige så vigtige og bindende som gælds- og underskudsmål i vurderingen af medlemsstaternes budgetter

  for at fjerne hindringer for investeringer, der er nødvendige for klimaindsatsen, ved at fordele investeringsudgifterne ud over bruttoinvesteringernes levetid i forbindelse med offentlige investeringer i overensstemmelse med kravene om bæredygtige investeringer i henhold til klassificeringsforordningen;

107. insisterer ligeledes på, at sammenhæng kræver en revision af statsstøttereglerne (navnlig den generelle gruppefritagelsesforordning og retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi), så de er i fuld overensstemmelse med målene for nedbringelse af drivhusgasemissioner og med miljømålene, og i kraftig grad fjerne tilskyndelsen til subsidiering af fossile brændstoffer, herunder skjult støtte til fossile brændstoffer, eksempelvis støtte til lukning af kulminer, kompensation for strandede aktiver eller lufthavnsudvidelser;

108. mener, at det er nødvendigt at etablere en revisionsproces til kontrol af, at statsstøttebeslutningerne er i overensstemmelse med EU's mål om nul nettoemissioner i 2040;

Aktivering af uddannelse

109. glæder sig over forslaget om en europæisk kompetenceramme, der skal bidrage til at udvikle og vurdere viden, færdigheder og holdninger til klimaforandringer og bæredygtig udvikling, samt det foreslåede initiativ om mobilisering af investeringer på 3 mia. EUR til bæredygtig skoleinfrastruktur;

110. mener, at "grøn mobilitet" må fremmes i Erasmus+-programmet for 2021-2027 for at sikre sammenhæng med målene i meddelelsen;

Sikring af en retfærdig omstilling

111. glæder sig over anerkendelsen i meddelelsen af behovet for en dagsorden for inklusiv og retfærdig omstilling; beklager meddelelsens manglen på forslag til bekæmpelse af sociale og økonomiske uligheder, der er mere vidtrækkende end omskoling og beskæftigelse i nye økonomiske sektorer;

112. beklager dybt, at der i de investeringsbehov, som fremlægges i meddelelsen, ses bort fra de sociale omkostninger ved omstillingen og fra klimatilpasningsomkostningerne, som alle skal opfyldes for at sikre en retfærdig omstilling;

113. opfordrer Kommissionen til at understøtte mekanismen for retfærdig omstilling med solide socialpolitikker, navnlig med hensyn til fattigdomsudryddelse og social sikring; opfordrer Kommissionen til som led i dagsordenen for en retfærdig omstilling at fremlægge et europæisk rammedirektiv om en minimumsindkomst, eftersom udryddelse af fattigdom sætter folk i stand til at tilpasse sig forandringer; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af de fordelingsmæssige virkninger af eksisterende og nye klimapolitiske instrumenter og sikre, at dens politikker er så progressive som muligt ud fra et fordelingsmæssigt synspunkt med henblik på at minimere potentielle negative sociale virkninger;

114. insisterer på, at midler fra mekanismen for retfærdig omstilling kun bør stilles til rådighed, når der på medlemsstatsplan er vedtaget en effektiv og bindende plan for udfasning af fossile brændstoffer, og at der ikke må spildes midler ved at give fordele primært til store virksomheder i kulmineindustrien, navnlig ved at give støtte til deres virksomhedsmæssige ansvar, såsom oprensning af grunde og vandområder, men at almindelige mennesker skal være de primære støttemodtagere;

115. insisterer på, at en central del af en retfærdig omstilling for at sikre sammenhæng med målene i meddelelsen bør bestå af et større program, hvis sigte er forgrønnelse af boligmassen og opførelse af nye sociale og næsten energineutrale boliger; påpeger, at dette ikke blot ville bidrage væsentligt til klimaindsatsen og prisoverkommeligheden, men også skabe grønne job på lang sigt, nedbringe husholdningernes gældsætning og hjælpe med at løse sundhedsmæssige problemer;

116. insisterer på en virkelig gennemsigtig proces for adgang til midler, som er afsat i den hensigt at sikre en retfærdig omstilling, så de kan overvåges nøje med henblik på at sikre effektivitet, sammenhæng og inklusion;

117. insisterer på, at landdistrikter og byområder bør gives lige muligheder for at sikre en retfærdig omstilling af hele samfundet;

118. er stærkt uenig i Kommissionens forslag om primært at benytte finansielle instrumenter, herunder InvestEU, til finansieringen af den retfærdige omstilling;

119. opfordrer til en reform af EU's fusionspolitikker, hvor der tages hensyn til de sociale og miljømæssige konsekvenser af potentielle fusioner;

120. opfordrer Kommissionen til at gennemføre systematiske kønsspecifikke konsekvensvurderinger og til at øremærke midler til ligestilling mellem kønnene i forbindelse med relevante klimatiltag og -politikker, som er en del af den europæiske grønne pagt;

Mobilisering af forskning og fremme af innovation

121. glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på behovet for at arbejde på tværs af sektorer og fagområder samt på at give EU's forsknings- og innovationsdagsorden en systemisk tilgang; beklager, at EU's forsknings- og innovationsrelaterede klimaudgifter ikke står i forhold til omfanget af den klima- og miljømæssige nødsituation; understreger behovet for at øge EU's udgifter til forskning og innovation som en del af Horisont Europa til mindst 50 % (fra de nuværende 35 %) til ansvarlige innovative teknologier, produkter og virksomheder samt ikketeknologiske løsninger, og for ikke at foretage flere offentlige investeringer i fossilrelaterede forsknings- og innovationsaktiviteter; understreger behovet for en systematisk inddragelse af klimaaspektet og af klimasikring i alle programmer i EU's forsknings- og innovationsdagsorden;

122. anser det for afgørende, at den grønne pagt fremmer systemiske ændringer og ikke teknologiske løsninger ved slutningen af processen, som opretholder et ubæredygtigt system og afhængighed af input; advarer mod det såkaldte "innovationsprincip", der af industrien hyppigt anvendes til at fremme innovation af enhver art for enhver pris; bemærker, at der ofte findes enklere, billigere og mere effektive teknikker og løsninger i en passende skala, eksempelvis agroøkologi, som kan anvendes til at håndtere klima- og biodiversitetskrisen; opfordrer Kommissionen til kun at støtte innovation, som er til gavn for almenvellet, er deltagelsesbaseret, bæredygtig, ikke forårsager skade og følger forsigtighedsprincippet;

123. opfordrer til at fremme vigtige industrielle projekter, der sigter mod reduktion af emissioner og ressourcer, og gøre mere målrettet brug af "vigtige projekter af fælles europæisk interesse" til klimasikre projekter, der har en reel merværdi med hensyn til opnåelse af en kulstofneutral økonomi;

124. beklager, at den fremtidige SMV-strategi ikke indgår i den europæiske grønne pagt; påpeger atter, at SMV'er er rygraden i den europæiske økonomi; understreger behovet for en tæt sammenkædning af SMV-strategien og industristrategien samt målet om klimaneutralitet senest i 2040; opfordrer til at iværksætte et ambitiøst program for økologisk innovation/"grønne enhjørninge", som indeholder særlige foranstaltninger og midler til støtte for SMV'er og nystartede virksomheder i sektorer inden for klima og cirkulær økonomi, herunder en kvikskranke med information og rådgivning, eksempelvis om finansiering, hvordan man opererer på tværs af det indre marked, samt om, hvordan bæredygtighed og ressourceeffektivitet indkalkuleres som en automatisk og integreret del af deres forretningsplaner og drift;

125. understreger, at der bør stimuleres til innovation inden for teknologier, der er vigtige for omstillingen til en bæredygtig økonomi, såsom solceller og batterier, med henblik på at øge deres energi- og ressourceeffektivitet og genanvendelighed;

"Gør ingen skade" – integrering af bæredygtighed i alle EU-politikker

126. glæder sig over forpligtelsen i meddelelsen til princippet om, at alle EU-foranstaltninger og -politikker bør trække på samme hammel for at hjælpe EU med at opnå en vellykket og retfærdig omstilling til en bæredygtig fremtid; bemærker, at dette minimumskrav ikke alene maksimerer effektiviteten af indsatsen, men også forhindrer spild af offentlige ressourcer;

127. glæder sig over Kommissionens hensigt om at tilpasse alle fremtidige politikinitiativer til målene i den grønne pagt, men understreger samtidig behovet for også at vurdere den eksisterende lovgivnings sammenhæng med målene i meddelelsen og tage hensyn til omkostningerne ved manglende handling;

128. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at intensivere bestræbelserne på at sikre, at lovgivning og politikker håndhæves og gennemføres effektivt; opfordrer Kommissionen til at handle hurtigt, når EU-retten overtrædes, navnlig for at lukke de mangler i gennemførelsen, der blev konstateret ved revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne i 2019, og fremskynde de procedurer, som anvendes i forbindelse med overtrædelser af miljølovgivningen;

129. glæder sig over, at de begrundelser, som ledsager alle lovgivningsforslag og delegerede retsakter, vil indeholde et særligt afsnit, hvori der redegøres for, hvordan hvert enkelt initiativ opfylder princippet om ikke at gøre skade; opfordrer til, at dette udvides til at omfatte gennemførelsesretsakter og foranstaltninger, som følger forskriftsproceduren med kontrol;

130. understreger forsigtighedsprincippets vigtige rolle som drivkraft for gavnlig innovation og hensigtsmæssig lovgivning, og at den har bidraget til lanceringen af nye, sikrere produkter på markedet og tilskyndet til innovation, der fremmer miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed;

131. insisterer på, at der kun bør gives offentlige støtte til innovation, der bidrager til en bæredygtig løsning af store socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer, samtidig med at forbrugernes rettigheder beskyttes;

EU som førende på verdensplan

132. glæder sig over Kommissionens hensigt om at gøre overholdelsen af Parisaftalen til et væsentligt element i alle fremtidige handelsaftaler og sikre, at alle kemikalier, materialer, fødevarer og andre produkter, der markedsføres på det europæiske marked, fuldt ud skal overholde de relevante EU-bestemmelser og -standarder; bemærker i denne forbindelse, at overholdelsen af principperne og målene i Parisaftalen bør gøres til en betingelse for al budgetstøtte til tredjelande og alle partnerskabsaftaler;

133. glæder sig over Kommissionens erkendelse af, at de globale klima- og miljøudfordringer er en væsentlig trusselsmultiplikator og en kilde til ustabilitet. bemærker i denne forbindelse, at klimasikkerhedshensyn og viljen til at håndhæve global miljøforvaltning bør integreres i alle EU's udenrigspolitiske tiltag, og at EU bør udvikle kapacitet til overvågning af risici i forbindelse med klimaforandringer, hvilket bør omfatte politikker for konfliktsensitivitet og kriseforebyggelse samt en foregribende tilgang til den geopolitiske dimension af dekarbonisering ved at imødegå dens virkninger ved hjælp af langsigtede strategier for engagement;

134. understreger, at alle EU's fonde for tilpasning til klimaændringerne bør indeholde menneskerettighedsgarantier; støtter endvidere medtagelsen af garantier vedrørende menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene i alle artikel 6-mekanismer samt indførelsen af en klagemekanisme for samfund, der er berørt af gennemførelsen af artikel 6-mekanismer;

135. beklager, at vigtigheden af foranstaltninger udadtil, som stemmer overens med målene i den europæiske grønne pagt, slet ikke nævnes i opgavebeskrivelsen for EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender; forventer, at dette bliver ændret til et klart mandat til at anvende al den indflydelse, som EU råder over, i sine forbindelser med globale partnere, med henblik på at sikre det højest mulige ambitionsniveau for klima og biodiversitet; opfordrer til, at der sættes en stopper for import af skifergas fra tredjelande;

136. bemærker, at en global handelsdagsorden, som er baseret på overforbrug af naturressourcer i et omfang, der langt overstiger klodens grænser, forårsager ødelæggelse af levesteder i tredjelande og fremmer erstatning af bæredygtig produktion med ubæredygtig monokulturel og kemikalieafhængig produktion, dumpingpraksisser og fuldstændigt uforsvarlig samtidig eksport og import af de samme varer og råvarer; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig revision af EU's handelspolitik for at sikre, at den er i fuld overensstemmelse med de ambitioner, der er beskrevet i meddelelsen;

137. understreger, at styrkelse af gennemsigtighed, bæredygtighed og ansvarlighed i globale værdikæder er en afgørende og nødvendig forudsætning for at handel kan komme til at bidrage til en bæredygtig udvikling; opfordrer med henblik på at opnå dette Kommissionen til hurtigt at foreslå en EU-lovramme, der indfører obligatorisk due diligence for virksomheder i EU gennem hele deres forsyningskæde;

138. opfordrer Kommissionen til også at revidere eksisterende handelsaftaler med henblik på en mere fuldstændig indarbejdelse af målene for bæredygtig udvikling, ambitiøse miljø- og klimabestemmelser samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i disse bilaterale aftaler og dermed give partnerne incitamentet til at vedtage klimastrategier i overensstemmelse med Parisaftalen;

139. opfordrer Kommissionen til at sikre, at overholdelsen af Parisaftalen, målene for bæredygtig udvikling og ambitiøse miljø- og klimabestemmelser udgør et obligatorisk, strengt håndhævet krav på tværs af alle kapitler i eksisterende og nye handels- og investeringsaftaler; mener, at det med den nyoprettede stilling som øverste ansvarlige for håndhævelse bør være muligt at sikre effektiv overholdelse, herunder hos europæiske økonomiske aktører i udlandet og deres underleverandører, og at handelsaftaler kan suspenderes i tilfælde af manglende overholdelse;

140. mener, at aftalen mellem EU og Mercosur, og navnlig dens bestemmelser i kapitlerne om markedsadgang, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, tekniske handelshindringer, intellektuel ejendomsret, råstoffer og energi, er i modstrid med målene i den europæiske grønne pagt, og at aftalen derfor bør genforhandles fuldstændigt på grundlag af betingelser, der bidrager til at standse klimaændringerne og beskytte miljøet og biodiversiteten;

141. opfordrer Kommissionen til i sine bestræbelser på at fremme EU's rolle som leder af internationale forhandlinger om klima og biodiversitet at udforme en konkret handlingsplan med henblik på at opfylde forpligtelserne i den nye femårige kønshandlingsplan, der blev vedtaget under COP25 (det forstærkede Limaarbejdsprogram), fremme ligestilling mellem kønnene i UNFCCC-processen og udpege et permanent EU-knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer, som råder over tilstrækkelige budgetmidler til at gennemføre og overvåge en kønsansvarlig klimaindsats i EU og på verdensplan;

142. insisterer på, at nye handels- og investeringsaftaler ikke bør indeholde nogen mekanismer til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater eller nogen lignende form for privilegeret behandling af investorer; opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at udtræde af energichartertraktaten, som gør det muligt for sektoren for fossile brændstoffer at kræve erstatning for tabte indtægter;

143. understreger, at EU har en rolle at spille med hensyn til at sikre en retfærdig og velordnet omstilling i alle dele af verden, især i regioner, der er stærkt afhængige af produktion af fossile brændstoffer, og hvis politiske ustabilitet kunne få alvorlige globale konsekvenser;

144. understreger nødvendigheden af yderligere at fremskynde den økologiske omstilling ved også at forfølge målene i den europæiske grønne pagt gennem EU's eksterne forbindelser, og navnlig forbindelserne med dets eurasiske partnere, i overensstemmelse med EU-strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes (2018), hvori bæredygtig konnektivitet nævens som det første princip;

145. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at drive international fiskeriforvaltning på en måde, som er i overensstemmelse med kravene i den fælles fiskeripolitik og bevarelsen af sunde, produktive og modstandsdygtige globale have; understreger navnlig behovet for, at Unionen og dens medlemsstater følger den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning med henblik på at fastsætte fiskerimuligheder med en meget høj sandsynlighed for, at fiskebestande kan opretholdes eller genoprettes til højere niveauer end dem, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, så hurtigt som muligt;

146. finder det afgørende for sammenhængen i den europæiske grønne pagt, at eksporten af emissioner til tredjelande gennem importen af varer (herunder landbrugsvarer), som er produceret under lavere standarder end dem, der gælder i EU, samt eksport af affald af en enhver art, ophører;

°

° °

147. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

 

[1]EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.

[2] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217.

[3] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0079.

[4] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.

[5] EUT C 346 af 27.9.2018, s. 184.

[6] EUT C 458 af 19.12 2018, s. 9.

[7] EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105.

[8] EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

Seneste opdatering: 14. januar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik