Procedure : 2019/2956(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0043/2020

Indgivne tekster :

B9-0043/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/01/2020 - 10.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0005

<Date>{10/01/2020}10.1.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0043/2020</NoDocSe>
PDF 200kWORD 64k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Kommissionens redegørelse</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>Om den europæiske grønne pagt</Titre>

<DocRef>(2019/2956(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Fredrick Federley</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0040/2020

B9‑0043/2020

Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske grønne pagt

(2019/2956(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne aftale" (COM(2019)0640),–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773), og til den dybtgående analyse, der understøtter denne meddelelse,

 der henviser til EU's miljøhandlingsprogram frem til 2020 og dets vision for 2050,

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), til den dertil hørende Kyotoprotokol og til Parisaftalen,

 der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD),

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling (SDG),

 der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen "European environment — state and outlook 2020" (SOER 2020), der blev offentliggjort den 4. december 2019,

 der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1.5°C", panelets femte vurderingsrapport (AR5) og den sammenfattende rapport derom, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

 der henviser til FN's miljøprograms rapport om emissionskløften fra 2019, der blev offentliggjort den 26. november 2019,

 der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

 der henviser til "Global Resources Outlook 2019" fra FN's Miljøprograms internationale ressourcepanel,

 der henviser til den voksende dokumentation vedrørende miljøforureningens alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed, såsom data fra Eurostat om dødsfald relateret til lungekræft (1,3 millioner EU-borgere om året),

 der henviser til den 26. partskonference under UNFCCC, som skal holdes i november 2020 (COP26), og det forhold, at alle parter i UNFCCC er nødt til at øge deres nationalt bestemte bidrag (NDC) i overensstemmelse med målene i Parisaftalen,

 der henviser til den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15), som skal holdes i Kunming, Kina, i oktober 2020, hvor parterne er nødt til at træffe beslutning om den globale ramme for perioden efter 2020 for at standse tabet af biodiversitet,

 der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen[1],

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen[2],

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP25)[3],

 der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

1. understreger, at det haster med en indsats for at tackle klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, og glæder sig derfor meget over Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt; bakker op om Kommissionens tilsagn om at omstille EU til et sundere, bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund med nulemission af drivhusgasser i 2050 og med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse og affaldsproduktion; opfordrer til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund senest i 2050 gøres til en europæisk succeshistorie;

2. understreger, at den grønne pagt bør stå i centrum for Europas strategi for ny vækst og beskæftigelse; betragter den grønne pagt som en katalysator for en samfundsmæssig overgang med klimaneutralitet, beskyttelse af miljøet og vores naturkapital, bæredygtig ressourceanvendelse og sundhed og livskvalitet for borgerne som centrale mål kombineret med en velstående, fair og konkurrencedygtig økonomi, der fungerer for alle i alle regioner i Europa; mener, at den grønne pagt bør skabe økonomiske muligheder og retfærdighed mellem generationerne;

3. mener, at den grønne pagt bør sætte mennesket i centrum og have til formål at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger; mener, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling bør stå i centrum for EU's politiske beslutningsproces;

4. mener, at forskning og innovation og udviklingen af nye rene teknologier er afgørende for dekarboniseringsindsatsen, for at mindske tabet af biodiversitet og for at gøre økonomien grønnere; opfordrer til finansiel støtte, når der er behov for det til grundforskning; opfordrer til markedsdrevne incitamenter og støtte til investeringer i bæredygtige banebrydende teknologier, som kan være med til at gøre EU til en verdensleder og en global standardsætter;

5. understreger, at det er nødvendigt at mobilisere betydelige offentlige og private investeringer, hvis Unionen skal nå målet om klimaneutralitet senest i 2050, og ser dette som en afgørende forudsætning for en vellykket gennemførelse af den grønne pagt; mener, at EU skal sikre en langsigtet investorsikkerhed og reguleringsmæssig forudsigelighed samt en passende finansiel ramme, ressourcer og incitamenter til en vellykket markedsbaseret grøn omstilling; mener, at dette bør gøres på en måde, der tilskynder til udbetalinger og investeringer i en overgangsperiode, der omfatter omstillingsteknologier, der gradvis kan udvikles og udbredes for at nå EU's langsigtede mål;

6. understreger, at Parlamentet vil gøre brug af sine fulde lovgivningsmæssige beføjelser til at revidere og ændre samtlige forslag fra Kommissionen for at sikre, at de støtter alle målene i den grønne pagt, herunder vedrørende klima, miljø og sundhed, vækst og beskæftigelse, beskyttelse af det indre marked og en afbalanceret udvikling i alle medlemsstater;

Forøgelse af EU's klimaambitioner for 2030 og 2050

7. glæder sig over det bebudede forslag til en europæisk klimalov, der skal fremsættes inden marts 2020; mener, at et bindende tilsagn fra EU om klimaneutralitet senest i 2050 vil være et effektivt redskab til at mobilisere de nødvendige politiske, økonomiske og teknologiske kræfter med henblik på overgangen; mener, at klimaloven også skal omfatte specifikke tilpasningskomponenter, navnlig ved at kræve, at alle medlemsstater vedtager handlingsplaner for tilpasning;

8. mener, at klimaloven for at være effektiv må være en selvstændig retsakt, omfatte mellemliggende EU-mål for 2030 og 2040 såvel som en stærk forvaltningsramme; mener, at klimaloven skal være teknologineutral og afspejle den bedste tilgængelige videnskab med henblik på at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader, og at den bør holdes opdateret, så den afspejler udviklingen i EU's retlige ramme og Parisaftalens revisionscyklus;

9. understreger kraftigt, at overgangen er en indsats, som alle medlemsstater er fælles om, og at alle medlemsstater skal bidrage til at sikre klimaneutralitet i EU inden 2050; anerkender, at dekarboniseringsforløbene bør differentieres medlemsstaterne imellem på en retfærdig og omkostningseffektiv måde, idet det anerkendes, at landene har forskellige udgangspunkter og ressourcer, og at nogle bevæger sig hurtigere end andre, men at den grønne omstilling bør gøres til en økonomisk og social mulighed for alle Europas regioner;

10. opfordrer til en forhøjelse af EU's klimamål for 2030 til en reduktion af drivhusgasemissionerne på EU-plan på 55 % i forhold til 1990-niveauet og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag herom snarest muligt, således at Unionen kan vedtage dette mål som sit opdaterede nationalt bestemte bidrag (NDC) i god tid inden COP26; opfordrer endvidere til, at dette mål integreres i den europæiske klimalovgivning;

11. mener, at EU skal spille en aktiv rolle og udvise stærkt lederskab i forberedelserne til COP26, hvor parterne bør øge de kollektive klimaforpligtelser, idet det afspejler det højest mulige ambitionsniveau; mener på baggrund heraf, at EU bør vedtage et udvidet NDC snarest muligt i 2020 for at tilskynde andre tredjelande, navnlig lande, der har et stort udslip, til at gøre det samme; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at nå til enighed om et udvidet NDC forud for det planlagte topmøde mellem EU og Kina i september samt topmødet mellem EU og Afrika;

12. understreger, at alle sektorer skal bidrage ved at reducere deres emissioner; fremhæver behovet for at revidere alle EU's relevante lovgivningsmæssige foranstaltninger på klima- og energiområdet inden juni 2021, herunder CO2-emissionsstandarder for biler, varevogne og lastbiler, med henblik på at opfylde de øgede klimaambitioner; glæder sig over Kommissionens planer i denne henseende; opfordrer Kommissionen til også at tage det yderligere potentiale i betragtning, der ligger i anden eksisterende EU-lovgivning, der kan bidrage til klimaindsatsen, såsom direktivet om miljøvenligt design, EU's affaldslovgivning og foranstaltninger vedrørende den cirkulære økonomi;

13. understreger, at overgangen til klimaneutralitet skal være bæredygtig, navnlig i forbindelse med en analyse af kulstofcyklusserne i forskellige kulstofdræn, idet der gives passende plads til udvikling i sektorer, der er forbundet med dræn, således at de kan levere bedre resultater i form af klimamæssige fordele og blive vedligeholdt eller forbedret som dræn over tid;

14. understreger nødvendigheden af at basere fremtidige lovgivningsforslag til gennemførelse af det højere ambitionsniveau på klimaområdet på omfattende konsekvensanalyser, der identificerer de socioøkonomiske og miljømæssige virkninger af forskellige muligheder, herunder de samlede indvirkninger på klima og miljø, behovet for at undgå kulstoflækage, virkningerne for EU-virksomhedernes, herunder SVM'ernes, internationale konkurrenceevne, indflydelsen på beskæftigelsen og indvirkningen på den langsigtede investeringssikkerhed, samtidig med at der sikres politisk sammenhæng med målene for reduktion af drivhusgasemissioner;

15. støtter Kommissionens hensigt om at arbejde på en mekanisme til justering af kulstofgrænserne for at mindske risikoen for CO2-lækage i tilfælde af, at der fortsat er forskelle i klimaambitionsniveauerne verden over; ser udviklingen af en sådan mekanisme som en del af en bredere strategi for en konkurrencedygtig dekarboniseret EU-økonomi; mener, at en fremtidig mekanisme til justering af kulstofgrænserne bør opretholde EU's klimaambitioner, sikre lige vilkår og overholde WTO's regler; mener endvidere, at den bør opretholde økonomiske incitamenter til en vellykket grøn omstilling samt til klimafrontløbere og understøtte et marked for kulstoffattige varer i EU, og den bør sikre en effektiv kulstofpris i EU, idet den samtidig fremmer CO2-prissætning i andre dele af verden; understreger, at en sådan mekanisme fuldt ud skal være i overensstemmelse med EU's emissionshandelssystem (ETS); mener, at den skal tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte sektorer, og at den gradvis vil kunne indføres i udvalgte sektorer, samtidig med at eventuelle yderligere administrative omkostninger undgås, navnlig for europæiske SMV'er; anmoder Kommissionen om at undersøge alle de forskellige former, som justeringen af kulstofgrænsen kan antage, og foretage en fuldstændig konsekvensanalyse af alle muligheder sammen med den planlagte lovgivningsmæssige revision af ETS senest i juni 2021, inden der fremsættes forslag; gentager sin opfordring til, at indtægterne fra mekanismen tildeles EU-budgettet som egne indtægter og øremærkes til klimaforanstaltninger, idet en del af indtægterne også kan tilbagebetales til medlemsstaterne;

16. glæder sig over det planlagte forslag om at revidere energibeskatningsdirektivet og er enigt i, at direktivet bør anvende princippet om, at forureneren betaler, gennem minimumsniveauer for CO2-prissætning, samtidig med at medlemsstaternes beføjelser vedrørende skattepolitik respekteres fuldt ud og ikke berøres;

17. glæder sig over en ny og mere ambitiøs EU-strategi for tilpasning til klimaændringer; fremhæver behovet for at mobilisere offentlige og private investeringer med henblik på tilpasning og opfordrer til reel politisk sammenhæng i EU's udgifter, således at tilpasning og modstandsdygtighed over for klimaændringer er centrale kriterier for EU-finansiering, idet man udnytter EU-midlernes fulde potentiale til at opbygge og styrke lokalsamfundenes modstandsdygtighed og infrastruktur; mener samtidig, at katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats skal udgøre et stærkt solidaritetsinstrument med tilstrækkelige ressourcer; opfordrer til, at der konsekvent og i tilstrækkeligt omfang afsættes midler i EU-budgettet og til fælles ressourcer til EU's civilbeskyttelsesordning, i lyset af de voksende udfordringer, som vi står over for;

18. fremhæver den rolle, som europæiske borgere, lokalsamfund, virksomheder — herunder SMV'er — og industrien spiller med hensyn til at tackle de klima- og miljømæssige udfordringer og udvikle mere bæredygtige forbrugsmønstre, forretningsmodeller og produktionsmetoder; støtter i denne forbindelse Kommissionen i etableringen af en europæisk klimapagt og mener, at dette kan være et nyttigt redskab til at sætte de regionale og lokale samfund i stand til at fastlægge overgangspolitikker, opbygge partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og udbrede bedste praksis i hele EU; glæder sig over frivillige donorkampagner, men understreger, at disse altid skal gennemføres ved hjælp af en reel indsats;

Forsyning med ren og sikker energi til en overkommelig pris

19. fremhæver den centrale rolle, som energi spiller i omstillingen til en økonomi uden nettodrivhusgasemissioner; mener, at en konsekvent og fuldstændig gennemførelse af den nyligt vedtagne pakke "Ren energi til alle europæere" er væsentligt som et første skridt i retning af at sikre, at Unionens klima- og energimål nås; understreger samtidig, at Unionen hurtigst muligt bør fastsætte højere mål for vedvarende energi og energieffektivitet, som fuldt ud er i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først; understreger, at det i forbindelse med opfyldelsen af disse erklærede klimamål er afgørende at sikre et velfungerende og fuldt integreret energimarked i Europa; fremhæver i denne forbindelse, at der er behov for et tilstrækkeligt finansieret agentur for samarbejde mellem energimyndigheder for at styrke og øge det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne og for at sikre, at EU's energimarked er konkurrencedygtigt, forbrugerorienteret, fleksibelt og ikkediskriminerende;

20. opfordrer Kommissionen til, hvor det er relevant, at yde teknisk bistand og rådgivning til medlemsstaterne med henblik på deres revision af de nationale energi- og klimaplaner for at sikre, at de er i overensstemmelse med EU's forpligtelser, som er fastsat i Parisaftalen; insisterer på en hurtig udfasning af støtten til kul og fossile brændstoffer i EU og glæder sig i denne forbindelse over den kommende revision af direktivet om energibeskatning og retningslinjer for statsstøtte til energi;

21. er dybt bekymret over, at væksten i den samlede markedsandel for vedvarende energi i EU er aftaget; glæder sig derfor over meddelelsen om havmøllestrategien, som bør fastlægge en køreplan for et øget samarbejde mellem medlemsstaterne, og foreskriver, at den relevante lovgivning vil blive revideret; mener, at EU's politikker specifikt bør fremme innovation og udbredelse af lagring af bæredygtig energi og ren hydrogen, samtidig med at der tages fat på problemet med methanudsivning, og være åben for enhver teknologi, der på en bæredygtig måde kan bidrage til EU's klima- og energimål;

22. glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil foreslå foranstaltninger vedrørende intelligent integration inden midten af 2020 og understreger, at yderligere integration af EU's energimarked vil spille en vigtig rolle med hensyn til at øge energiforsyningssikkerheden og opnå en drivhusgasneutral økonomi;

23. glæder sig over den bebudede bølge af renoveringer af offentlige og private bygninger, såsom skoler og hospitaler, og understreger, at bygningssektoren har et stort energibesparelsespotentiale og potentiale for produktion af vedvarende energi på stedet, som kan øge beskæftigelsen og hjælpe SMV'erne med at vokse; mener, at en intelligent og fremsynet lovgivningsmæssig ramme er afgørende for at skabe et stabilt og forudsigeligt miljø for virksomheder i sektoren, og glæder sig derfor over revisionen af byggevareforordningen; opfordrer til streng håndhævelse af medlemsstaternes forpligtelser til at renovere offentlige bygninger i overensstemmelse med direktivet om energieffektivitet;

24. noterer sig Kommissionens planer om at overveje at udvide den europæiske handel med emissioner til også at omfatte emissioner fra bygninger og vejtransport; mener, at direkte optagelse i EU's emissionshandelsordning ikke er en realistisk mulighed; mener, at den foreslåede foranstaltning kræver yderligere analyse og en konsekvensvurdering; understreger kraftigt, at et sådant prissystem under alle omstændigheder ikke bør erstatte eller svække eksisterende eller fremtidige foranstaltninger eller standarder såsom CO2-standarder for biler, lastbiler og boliger eller forordningen om klimaindsatsen, men at den, hvis den gennemføres, bør supplere den eksisterende lovgivning med henblik på at styrke EU's klimaambition med markedsdrevne og teknologifleksible foranstaltninger, der tilskynder til innovation;

Mobilisering af industrien for en ren og cirkulær økonomi

25. ser overgangen til et kulstofneutralt, stærkt ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt industrielt grundlag i EU inden 2050 som en central udfordring og mulighed og glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil fremlægge en ny industristrategi samt en SMV-strategi i marts 2020; understreger, at den industrielle konkurrenceevne og klimapolitikken gensidigt styrker hinanden, og at opnåelsen af en innovativ og klimaneutral industri vil sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden af at medtage drivhusgasemissioner i direktivet om industrielle emissioner;

26. understreger, at industri- og SMV-strategierne skal fastlægge klare køreplaner for skabelse af en omfattende række incitamenter til innovation og ibrugtagning af banebrydende teknologier samt fjernelse af alle lovgivningsmæssige hindringer; mener, at strategien navnlig bør tage fat på udfordringerne i de energiintensive sektorer, være markedsstyret og åben for forskellige teknologiske løsninger, samtidig med at der tages hensyn til SMV'ernes begrænsninger og behov; mener, at EU's støtte til frontløbere på klima- og ressourceområdet bør være teknologisk neutral og baseret på de seneste videnskabelige resultater og modeller for opnåelse af kulstofneutralitet inden 2050; understreger, at CO2-opsamling og -lagring for sværindustrien vil være nødvendig, for at den kan blive klimaneutral;

27. glæder sig over Kommissionens planer om en ambitiøs ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, som skal tage sigte på at reducere det samlede miljø- og ressourcefodaftryk af EU's produktion og forbrug, samtidig med at der skabes kraftige incitamenter for innovation, bæredygtige virksomheder og markeder for klimaneutrale og cirkulære produkter, med ressourceeffektivitet, nulforurening og affaldsforebyggelse som nøgleprioriteter; fremhæver de stærke synergier mellem klimaforanstaltninger og den cirkulære økonomi, navnlig i energi- og kulstofintensive industrier;

28. opfordrer Kommissionen til at foreslå mål for særskilt indsamling, nedbringelse af affald, genbrug og genanvendelse samt andre specifikke foranstaltninger, såsom udvidet producentansvar, inden for prioriterede sektorer såsom erhvervsaffald, tekstiler, plast, elektronik, byggeri og fødevarer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle foranstaltninger til at støtte markedet for genanvendte materialer i Europa, herunder bl.a. fælles kvalitetsstandarder samt obligatoriske mål for brug af genbrugsmaterialer i prioriterede sektorer, hvor det er muligt; understreger betydningen af at udvikle ikkegiftige materialecyklusser ved at udfase giftige stoffer, der kan føre til eksponering af mennesker og miljø, navnlig når der findes sikrere alternativer, og ved at fremme forskning og innovation med henblik på at udvikle renere produkter; opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger til håndtering af importerede produkter, der indeholder stoffer eller komponenter, der er forbudt i EU, og påpeger, at disse produkter ikke bør genindføres på EU-markedet i forbindelse med genbrugsaktiviteter;

29. støtter politiske foranstaltninger for bæredygtige produkter, herunder en udvidelse af anvendelsesområdet for miljøvenligt design, med lovgivning, der gør produkterne mere holdbare, mulige at reparere, genbrugelige og genanvendelige, og et stærkt arbejdsprogram for miljøvenligt design fra 2020 og videre frem, der også omfatter smartphones og andet nyt IT-udstyr; opfordrer til, at der fremsættes forslag til lovgivning om udelukkelse af planlagt forældelse; tilslutter sig Kommissionens planer om lovgivningsforslag for at sikre en sikker, cirkulær og bæredygtig batteriværdikæde for alle batterier og forventer, at dette forslag i det mindste kommer til at omfatte foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design, mål for genbrug og genanvendelse samt bæredygtig og socialt ansvarlig tilvejebringelse;

30. opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at optrappe EU's foranstaltninger mod plastforurening, navnlig i havmiljøet, og opfordrer til yderligere restriktioner for engangsplastvarer, hvor der findes mere bæredygtige alternativer; støtter udviklingen af lovgivning til håndtering af overflødig emballage og for at sikre, at al emballage i EU, der ikke kan genbruges eller genanvendes på en økonomisk bæredygtig måde, ikke er tilladt på EU-markedet senest i 2030, samtidig med at fødevaresikkerheden sikres; opfordrer til foranstaltninger med henblik på grænseoverskridende koordinering af returpantordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tackle mikroplast på en omfattende måde, herunder ved at gennemføre den planlagte udfasning af bevidst tilsat mikroplast, og gennem nye foranstaltninger mod utilsigtet udslip af plast, f.eks. fra tekstiler, dæk og plastgranulat;

31. slår til lyd for et grønt indre marked i EU med henblik på at øge efterspørgslen efter bæredygtige produkter med specifikke bestemmelser såsom udvidet anvendelse af grønne offentlige indkøb, oprettelse af et "screeninginstrument for bæredygtige indkøb", der tager sigte på klimasikring af store offentlige infrastrukturprojekter, og som bygger på en allerede eksisterende frivillig mekanisme til forudgående vurdering af store infrastrukturprojekter, samt til opfordrer til skabelsen af en finansiel garantiordning på tværs af de relevante EU-instrumenter for at hjælpe offentlige indkøbere med at styre finansielle risici i forbindelse med indkøb af meget innovative bæredygtige produkter og tjenesteydelser;

32. mener, at kompetente og velinformerede forbrugere er af afgørende betydning for, at den grønne aftale kan blive en succes, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne får gennemsigtige, sammenlignelige og harmoniserede produktoplysninger, herunder mærkning af produkter, baseret på solide data og videnskabelig dokumentation, for at hjælpe dem med at træffe sundere og mere bæredygtige valg og blive informeret om produkters holdbarhed og reparerbarhed samt deres miljøfodaftryk; understreger nødvendigheden af at udstyre forbrugerne med effektive retsmidler, der er let forståelige, som kan håndhæves, og som tager hensyn til bæredygtighedsaspekterne, og som prioriterer genbrug eller reparation frem for udsmidning af produkter, der ikke fungerer korrekt;

33. mener, at vedvarende materialer vil spille en vigtig rolle i omstillingen til en klimaneutral økonomi, og fremhæver behovet for at stimulere investeringer i udvikling af en bæredygtig bioøkonomi, hvor fossile intensive materialer erstattes af vedvarende og biobaserede materialer i f.eks. bygninger, tekstiler, kemiske produkter, emballage, skibsbygning og energiproduktion; understreger, at dette skal ske på en måde, der er bæredygtig og respekterer økologiske begrænsninger; anerkender, at sikring over tid af et kulstofdræn, der vedligeholdes eller øges på bæredygtig vis, kræver råderum til at forvalte drænet på kort sigt, hvilket vil give udsving i kulstofdrænet; fremhæver bioøkonomiens potentiale for at skabe nye grønne job, også i EU's landdistrikter, og stimulere innovation; opfordrer til støtte til forskning og innovation inden for bæredygtige bioøkonomiske løsninger, der også beskytter den enestående biodiversitet og økosystemerne; opfordrer derfor til en effektiv gennemførelse af EU's bioøkonomiske strategi som led i den europæiske grønne aftale;

34. minder om den grundlæggende rolle, som digitale teknologier spiller med hensyn til at støtte en grøn omstilling, navnlig ved at forbedre ressource- og energieffektiviteten, affaldshåndtering, herunder sporing af kemikalier og stoffer, emissionsreduktioner og miljøovervågning; fremhæver de klimamæssige fordele ved en fuldstændig digitalisering af transmissions- og distributionsnet og energihandelscentre samt for programmer for efterspørgselsreaktion, der forvaltes gennem intelligente applikationer;

35. opfordrer Kommissionen til at udvikle udbredelsesstrategier og midler til innovative digitale teknologier; opfordrer til en revision af retningslinjerne for TEN-E med henblik på at bringe de lovgivningsmæssige rammer i overensstemmelse med udviklingen og ibrugtagningen af intelligente net på alle niveauer af eldistribution (på EU- og medlemsstatsplan samt og lokalt plan), idet der skabes sikker, bæredygtig og pålidelig energiforsyning, og for at forhindre fastlåsning af kulstofintensive investeringer; understreger samtidig, at Kommissionen bør fastlægge en metode til overvågning og kvantificering af den digitale teknologis øgede miljøvirkninger, samtidig med at det sikres, at den relevante forordning ikke medfører en unødvendig bureaukratisk byrde; mener, at en europæisk strategi for et indre marked for data bør identificere de vigtigste mål og hindringer for en fuld udnyttelse af de digitale teknologiers potentiale; anbefaler, at digitale teknologier anvendes sammen med uddannelsesprogrammer for brugere og fagfolk;

Fremskyndelse af overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet

36. glæder sig over den kommende strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet; opfordrer Kommissionen til at forelægge en plan for en retfærdig omstilling til et klimaneutralt samfund, der både opretholder et højt niveau af transportforbindelser for europæiske borgere og EU's transportsektors konkurrenceevne samt dens bidrag til EU's økonomi og til beskæftigelsen;

37. glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme multimodal transport for at øge effektiviteten og reducere emissionerne; mener imidlertid, at multimodalitet kun gennem konkrete lovforslag vil kunne opnås på bedste vis; opfordrer endvidere Kommissionen til yderligere at udvikle det nuværende indeks for flyforbindelser til et indeks for multimodale forbindelser, der omfatter transportens miljøpåvirkninger som en af de relevante faktorer; understreger endvidere, at nulemissionstransport ad vandvejene er nøglen til udvikling af bæredygtig multimodal transport;

38. opfordrer EU til aktivt at støtte den europæiske bilindustri i omstillingen, herunder gennem adgang til forskningsmidler og finansielle foranstaltninger til omstrukturering af produktionen, samtidig med at denne sektor bevares i Europa;

39. opfordrer til en hurtig og resultatorienteret reform af det fælles europæiske luftrum, en revision af EU's jernbanegodstransportnet og en fuldstændig udvikling og indførelse af Galileo; glæder sig over, at Kommissionens hensigt om at foreslå foranstaltninger til at udbygge forbindelserne mellem veje, jernbaner og indre vandveje, hvilket kan føre til en reel trafikoverflytning; opfordrer til, at investeringer i sammenkobling af EU's jernbanenet styrkes og støttes med henblik på at muliggøre lige adgang i hele EU til offentlig jernbanetransport;

40. glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle løsninger i form af intelligente systemer for trafikstyring og mobilitet som en tjenesteydelse, navnlig i byområder; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af innovative applikationer, nye teknologier, nye forretningsmodeller og nye og innovative mobilitetssystemer i hele Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage byer med deres praktiske erfaring og knowhow i drøftelserne om gennemførelsen af fremtidige mobilitetspolitikker på EU-plan;

41. mener, at EU skal anvende princippet om, at forureneren betaler, på en retfærdig måde på tværs af transportformer og tilskynde til renere transportformer; mener, at indtægter fra afgifter eller gebyrer på transportområdet bør øremærkes til at hjælpe sektoren i denne omstilling for at gøre disse omkostninger mere socialt acceptable;

42. glæder sig over, at Kommissionen agter at medtage den maritime sektor i emissionshandelsessystemet; mener, at medtagelsen heraf skal baseres på en konsekvensanalyse, der også tager højde for EU-operatørers og -virksomheders konkurrenceevne og eventuelle trafikoverflytninger; understreger, at EU bør gå i brechen for et højt ambitionsniveau for drivhusgasreduktioner i den maritime sektor både på internationalt plan og på EU-plan, og at eventuelle nye EU-foranstaltninger ikke bør undergrave den internationale konkurrenceevne for skibe, der sejler under EU-flag; mener, at EU's foranstaltninger bør tage hensyn til fremtidige bindende foranstaltninger af enhver art på globalt plan inden for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og undgå at skabe dobbeltregulering for industrien; mener, at EU-foranstaltninger og internationale foranstaltninger bør gå hånd i hånd;

43. støtter de foreslåede foranstaltninger til at reducere emissionerne i luftfartssektoren og styrkelsen af EU's emissionshandelssystem i overensstemmelse med EU's klimaambitioner og reduktionen af den gratis tildeling af kvoter til luftfartsselskaber; opfordrer sideløbende EU til at deltage i udviklingen af CO2-kompensations- og reduktionsordningen for international luftfart (CORSIA) og styrke CORSIA's bestemmelser; understreger endvidere, at der er behov for hurtige investeringer i forskning i nye teknologier for at dekarbonisere skibsfartssektoren og luftfartssektoren og i udvikling af nulemission og grønne skibe baseret på økokomponenter, bedre affaldshåndtering og vandforvaltning samt fremdriftsteknologier;

44. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til koordinerede foranstaltninger vedrørende beskatning af luftfart i medlemsstaterne med henblik på at ophæve forældede afgiftsfritagelser, anvende princippet om, at forureneren betaler, og sikre lige vilkår for de forskellige transportformer og samtidig undgå utilsigtede negative miljømæssige, økonomiske eller sociale konsekvenser;

45. glæder sig over Kommissionens forslag om at revidere direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer og TEN-T-forordningen; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt, at Kommissionen fremmer en stærkere koordinering mellem medlemsstaterne ved at organisere hele transportnettet, f.eks. ved at bygge bro over den nuværende kløft mellem de nationale overordnede planer på transportområdet og vedtage resultatorienterede lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre medlemsstaternes fuldførelse af TEN-T-nettet inden for de aftalte frister og ved at prioritere de grænseoverskridende strækninger og etableringen af en bæredygtig infrastruktur for alternative brændstoffer til transport; understreger betydningen af at fremme udviklingen af infrastruktur for alternative brændstoffer med henblik på at maksimere potentialet for nul- og lavemissionskøretøjer og skibe; understreger behovet for at prioritere støtte til klimaneutral offentlig transport samt infrastruktur til cykling og gang, navnlig i byområder;

46. ser frem til Kommissionens kommende forslag om strengere standarder for luftforurenende emissioner for køretøjer med forbrændingsmotor (Euro 7) og til de reviderede CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne, idet der sikres et videre forløb fra 2025 og fremover mod nulemissionsmobilitet; opfordrer Kommissionen til at udvikle metoder til livscyklusvurdering; minder om resultatet af den dybdegående analyse, der ledsagede Kommissionens meddelelse med titlen "En ren planet for alle: En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", hvorefter alle nye biler, der markedsføres i EU, skal være klimaneutrale fra 2040 og fremefter i scenarierne for opnåelse af klimaneutralitet i 2050, og opfordrer til en sammenhængende politisk ramme og overgangsordninger til støtte for denne udvikling; bemærker, at der er behov for en revision af typegodkendelsesdirektivet for at give de førende lande mulighed for at anvende strengere foranstaltninger på nationalt plan, når medlemsstaterne træffer beslutning herom;

47. glæder sig over Kommissionens planer om at bekæmpe luftforurening fra søtransport og luftfart, herunder at regulere adgangen for de mest forurenende skibe til EU's havne, og træffe foranstaltninger til at bekæmpe forurening fra skibe, der ligger ved kaj i havne; understreger betydningen af at fremme udviklingen af nulemissionshavne, der benytter vedvarende energi; understreger, at udbredelsen af emissionskontrolområder i henhold til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) og fartbegrænsning inden for søfart er relevante løsninger til at nedbringe emissionerne, som let kan implementeres;

Fra jord til bord: udformning af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

48. glæder sig over Kommissionens forslag om at forelægge en "fra jord til bord"-strategi for at skabe en mere bæredygtig fødevarepolitik ved at forene bestræbelserne på at tackle klimaændringer, beskytte miljøet og bevare biodiversiteten med det mål at sikre, at europæerne får prisoverkommelige og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, samtidig med at man sikrer et anstændigt liv for landbrugere og fiskere og konkurrenceevnen i landbrugssektoren; bemærker, at EU's borgere mener, at "levering af sikre, sunde og gode kvalitetsfødevarer" for alle forbrugere bør være den vigtigste prioritet for den fælles landbrugspolitik og fiskeripolitik; glæder sig over Kommissionens hensigt om at undersøge nye måder at give forbrugerne, især unge forbrugere, bedre oplysninger;

49. fremhæver potentialet ved landbrugsinvesteringer i bæredygtig praksis, såsom præcisionslandbrug, økologisk landbrug, agroøkologi, skovlandbrug, øget dyrevelfærd og forebyggelse af sygdomme hos mennesker og dyr, herunder bæredygtig skovforvaltning, opsamling og anvendelse af CO2 og forbedret næringsstofforvaltning med henblik på at opnå målene i den grønne pagt; understreger, at det er vigtigt at tilskynde landbrugere til at bevæge sig i retning af denne praksis og overgangen til metoder, der på en retfærdig, rettidig og økonomisk bæredygtig måde vil medføre øgede klima-, miljø- og biodiversitetsmæssige fordele; bemærker, at landbruget og landbrugernes og de erhvervsdrivendes arbejde i fødevareforsyningskæden vil være af central betydning for opfyldelsen af målene for "fra jord til bord"-strategien; minder om den afgørende rolle, som sunde fødevarer spiller for nedbringelsen af hjerte-kar-sygdomme og kræft;

50. anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan reformen af den fælles landbrugspolitik har bidraget til EU's forpligtelser med hensyn til beskyttelse af miljø, klima og biodiversitet, og til de traditionelle landbrugsproduktionsmetoder, idet den er tilpasset de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, under hensyntagen til nødvendigheden af at opretholde lige konkurrencevilkår i Europa for at muliggøre en stærk, modstandsdygtig og bæredygtig landbrugsproduktion; opfordrer medlemsstaterne til at placere klimaindsatsen i øverst i deres miljøprioriteter for landbruget i deres strategiske planer for den fælles landbrugspolitik og opfordrer Kommissionen til at stå fast på dette punkt i dens vurdering af de strategiske planer; understreger betydningen i den nye gennemførelsesmodel for en resultatorienteret tilgang med større forenkling og gennemsigtighed med hensyn til konkrete resultater og mål for merværdi; mener, at det er nødvendigt at hjælpe landbrugerne med at gennemføre omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug, herunder via uafhængige rådgivningstjenester for landbrugere, og går i dette øjemed ind for, at den fælles landbrugspolitik tildeles et budget, der i tilstrækkelig grad lever op til EU's ambitioner på miljøområdet;

51. understreger, at der er forbindelse mellem "fra jord til bord"-strategien og nulforureningsmålsætningen; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at tackle presset fra pesticider på miljø og sundhed og betydeligt reducere brugen af og risikoen ved kemiske pesticider samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika, herunder gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger ; opfordrer til en EU-strategi til at finde videnskabeligt underbyggede bæredygtige alternativer til farlige plantebeskyttelsesmidler; opfordrer indtrængende til, at en særlig opmærksomhed rettes mod beskyttelse af bestøvere, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuldstændig og hurtig gennemførelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) vejledning om bier og plantebeskyttelsesmidler;

52. understreger det europæiske landbrugs potentiale for at bidrage til den cirkulære økonomi og øget biodiversitet og for at fremme en bæredygtig anvendelse af vedvarende råstoffer; glæder sig over, at "fra jord til bord"-strategien også vil tage fat på fordelene ved nye teknologier, herunder digitalisering, civile rumprogrammer og U-rumtjenester samt innovation og videnskabelige opdagelser, der kan føre til en betydelig reduktion af bureaukratiet inden for den fælles landbrugspolitik og forbedre effektiviteten, ressourceforbruget og den miljømæssige bæredygtighed, samtidig med at der skabes økonomiske fordele for sektoren; fremhæver den rolle, som integreret bekæmpelse af skadegørere spiller, og opfordrer til, at den gennemføres af alle landbrugere;

53. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at reducere fødevarespild; opfordrer til et bindende EU-mål om en reduktion på 50 % inden 2030 baseret på en fælles metode;

54. opfordrer Kommissionen til at integrere fiskevarer og akvakulturprodukter i sin "fra jord til bord"-strategi med henblik på at styrke den bæredygtige værdikæde i fiskerisektoren (fra fiskeri til forbrug); opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til forbedring af sporbarheden af alle fiskevarer, herunder oprindelsesmærkning af fiskekonserves og afvisning af produkter, der skader eller nedbryder havmiljøet;

55. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en ny dyrevelfærdsstrategi, der vil bane vej for en rammelov for dyrevelfærd;

Bevarelse og genoprettelse af økosystemer og biodiversitet

56. opfordrer indtrængende EU til at styrke beskyttelsen af naturen gennem en ambitiøs biodiversitetsstrategi frem til 2030, der har til formål at standse og vende biodiversitetstab, både i Europa og globalt, herunder specifikke foranstaltninger for europæiske oversøiske områder;

57. understreger, at strategien skal omfatte både ambitiøse retlige foranstaltninger, der kan håndhæves, for at styrke beskyttelsen af sårbare økosystemer, samt omfattende foranstaltninger til at modvirke de faktorer, der bevirker tab af biodiversitet; understreger, at politisk sammenhæng både på EU-plan og på nationalt plan er afgørende for en vellykket politik til beskyttelse af natur og biodiversitet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at omstrukturere fiskeri- og landbrugssubsidier for at tilskynde til miljøforanstaltninger og fuldt ud være i overensstemmelse med EU's biodiversitetsmål, hvilket skal gå hånd i hånd med omfattende håndhævelsesmekanismer;

58. opfordrer Kommissionen til i biodiversitetsstrategien at medtage et mål om udfasning af farlige kemikalier og at knytte den sammen med strategien for et miljø uden giftstoffer;

59. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge et forslag til en europæisk retlig ramme for standsning af skovrydning, der er indlejret i produkter, der sælges i EU;

60. opfordrer Kommissionen til at forelægge en ny ambitiøs EU-skovstrategi med henblik på at vise passende anerkendelse af den vigtige og multifunktionelle rolle, som de europæiske skove spiller i kampen mod klimaændringer og tab af biodiversitet, idet der også tages hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter; fremhæver, at skovens største klimapotentiale kan opnås ved at anlægge et langsigtet perspektiv på bæredygtig skovforvaltning for at sikre kulstoflagring og -dræn på lang sigt ; minder om nødvendigheden af at bekæmpe ulovlig skovhugst i Europa;

61. understreger, at smugling af vilde dyr og planter og ubæredygtig handel med vilde dyr og planter er vigtige årsager til tab af biodiversitet; understreger, at handlingsplanen for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter fra 2016 slutter i 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forny og styrke sine bestemmelser for fuldt ud at integrere disse i biodiversitetsstrategien for 2030 og til at sikre tilstrækkelig finansiering; opfordrer Kommissionen til at gøre samarbejde med partnerlande til et centralt element i bekæmpelsen af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter og tab af biodiversitet;

Bæredygtige have og oceaner

62. opfordrer indtrængende Kommissionen til at give den grønne aftale en "blå" dimension og til fuldt ud at inddrage havdimensionen som et nøgleelement i den grønne aftale, idet den fuldt ud anerkender de økosystemtjenester, som havene leverer, ved at udvikle en "hav- og akvakulturhandlingsplan", herunder konkrete tiltag, der samler en integreret strategisk vision for maritime politiske spørgsmål — såsom transport, innovation og viden, biodiversitet, en blå økonomi, emissioner og styring;

63. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til en revision af den fælles fiskeripolitik, der har til formål at genopbygge biomassen af fiskebestande ud over det maksimale bæredygtige udbytte, udvikle bæredygtige hav- og ferskvandsakvakultursystemer og etablere et effektivt og integreret, økosystembaseret forvaltningssystem, der tager hensyn til alle faktorer, der påvirker fiskebestandene og det marine økosystem, herunder klimaændringer og forurening;

64. fremhæver nødvendigheden af at øge de finansielle ressourcer og kapaciteten med henblik på at forbedre kendskabet til havene, hvad angår biodiversitet, klima og forurening, for bedre at kunne forstå, hvordan aktiviteterne indvirker på de marine økosystemer og fiskebestandenes tilstand, og opstille passende handlingsplaner for tilpasning og afbødning;

65. opfordrer til, at der fremsættes et forslag om at fastsætte et bindende mål om at udvide netværket af beskyttede havområder med mindst 30 % på EU-plan i strategien for biodiversitet for 2030 med henblik på at forbedre beskyttelsen af havene;

66. opfordrer til, at der fremsættes et forslag om udvikling af en bæredygtig blå økonomi, herunder vedvarende energi, bæredygtig turisme og bæredygtig industri;

67. fremhæver betydningen af at fremme EU's rolle som førende på verdensplan inden for havforvaltning, herunder handelsdimensionen, ved at fremme vedtagelsen af en international mekanisme til beskyttelse af biodiversiteten og de marine økosystemer uden for områder med national jurisdiktion og en nultolerancepolitik med hensyn til ulovligt fiskeri; påpeger behovet for at styrke EU's rolle i bidraget til FN's "Decade of Ocean Science for Sustainable Development" for bedre at kunne deltage i havforskning og bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling;

Nulforureningsmålsætning for et giftfrit miljø

68. glæder sig over Kommissionens hensigter om en nulforureningshandlingsplan for luft, vand og jord, som også bør tage fat på forurening fra land til vand, og som bør omfatte øget overvågning;

69. understreger de mange sidegevinster, som et klimaneutralt samfund vil få for folkesundheden som et resultat af genopretningen af biodiversiteten, reduktion af luftforurening og begrænsning af eksponeringen for forurenende stoffer, både hvad angår EU-borgernes generelle trivsel, herunder bedre arbejdsmiljøer, der fører til bedre sundhed på arbejdspladsen, og ved, at sundhedsudgifter og pres på forsikrings- og offentlige sundhedssystemer undgås;

70. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en ambitiøs, tværsektoriel strategi for et giftfrit miljø; påpeger, at denne strategi bør indeholde retningslinjer for hurtig udskiftning af særlig problematiske stoffer og andre farlige kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer, og håndtere de kombinerede virkninger af kemikalier, og at den også bør støtte europæiske innovationer inden for sikre og bæredygtige kemikalier; opfordrer til bedre overvågning af og forskning i farlige kemikalier og lægemidler i miljøet;

71. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge ambitiøse lovgivningsforslag senest i juni 2020 for at reducere hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, legetøj og fødevareemballage, idet de erstattes med sikrere alternativer, og en handlingsplan, der fastlægger en omfattende ramme med mål og frister for at minimere borgernes eksponering for hormonforstyrrende stoffer;

72. opfordrer Kommissionen til at højne niveauet for beskyttelse af luftkvaliteten i overensstemmelse med WHO's retningslinjer og opfordrer indtrængende til en bedre overvågning af luftforureningen i medlemsstaterne gennem indførelse af pålidelige og harmoniserede målemetoder og let adgang til information for EU-borgerne;

Finansiering af Europas grønne aftale og sikring af en retfærdig omstilling

73. støtter planerne om en bæredygtig investeringsplan for at hjælpe med at lukke investeringskløften; understreger, at planen bør tage hensyn til erfaringerne fra tidligere programmer ("Junckerplanen") og lægge særlig vægt på investeringer med europæisk merværdi; understreger, at dette også bør omfatte finansiering til en retfærdig omstilling i alle EU-regioner; glæder sig over foranstaltninger til at tackle investeringskløften i hele EU, f.eks. gennem InvestEU;

74. glæder sig over den nye udlånspolitik for energi og den nye strategi for klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) vedtog den 14. november 2019 som et vigtigt skridt; glæder sig over, at EIB har påtaget sig rollen som Europas klimabank, således at 50 % af dens aktiviteter bliver øremærket til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed senest i 2025, og der sættes en stopper for dens støtte til projekter vedrørende fossile brændstoffer senest i 2021, og alle dens finansieringsaktiviteter bringes i overensstemmelse med Parisaftalens principper og mål senest i 2020; opfordrer EIB til at spille en aktiv rolle med hensyn til at støtte projekter, der indvirkning på politikområder med en afgørende rolle for en retfærdig omstilling, såsom forskning, innovation og digitalisering, SMV'ers adgang til finansiering og sociale investeringer og færdigheder;

75. understreger behovet for støtte til en retfærdig omstilling; mener, at en veludformet og tilstrækkeligt finansieret mekanisme til retfærdig omstilling, herunder en fond for retfærdig omstilling, vil være et vigtigt økonomisk redskab til at lette denne overgang og nå ambitiøse klimamål, samtidig med at de sociale virkninger tackles; mener, at denne mekanisme ikke blot bør være en nettooverførsel til de nationale regeringer, men konkret bør hjælpe arbejdstagere og virksomheder i regioner, der er afhængige af fossile brændstoffer, med at gennemføre omstillingen til fremtidens rene økonomi, herunder gennem opkvalificering og omskoling med henblik på at forberede og tilpasse arbejdstagerne til nye beskæftigelsesudsigter, -krav og -kompetencer; understreger imidlertid, at finansielle midler alene ikke kan tilvejebringe omstillingen, og at de ikke bør afskrække frontløberne; understreger kraftigt, at finansieringen af en retfærdig omstilling skal være betinget af konkrete dekarboniseringsforanstaltninger i overensstemmelse med Parisaftalen, navnlig udfasningen af kul og omstillingen af de økonomiske regioner, der er baseret på fossile brændstoffer;

76. understreger, at energiomstillingen skal være socialt bæredygtig og ikke forværre energifattigdommen i EU's fattigste regioner; mener, at samfund, der bekæmper energifattigdom, skal udstyres med de nødvendige redskaber til at deltage i den grønne omstilling gennem uddannelse og ved at stimulere langsigtede investeringer;

77. anmoder Kommissionen om at øge finansieringen af teknisk bistand og rådgivningstjenester med henblik på at håndtere kompleksiteten af projektforvaltningsprocedurerne; minder om, at det er vigtigt at sikre en retfærdig geografisk fordeling af midlerne i hele EU;

78. opfordrer til, at der fastsættes et bindende mål for biodiversitetsudgifter og et ambitiøst mål for klimamainstreaming, som går videre end de niveauer for de målrettede investeringer, der er fastsat i dets holdning til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2012-2017[4];

79. kræver, at Kommissionen sikrer, at ingen EU-offentlige midler fra nogen af EU's politikker er i strid med målene i Parisaftalen og EU's andre miljømål;

80. opfordrer til, at der etableres en mekanisme, der sikrer god koordinering, sammenhæng og overensstemmelse mellem alle tilgængelige EU-politikker og finansieringsinstrumenter med henblik på at undgå overlapning og øge synergierne og komplementariteten af finansieringen heraf med henblik på at fremme bæredygtige private og offentlige investeringer og dermed sikre en bedre optimering og mainstreaming af den finansielle støtte til den europæiske grønne pagt;

81. støtter indførelsen af en buket af nøje målrettede nye grønne ressourcer, der vil fremme og lette den grønne omstilling; noterer sig derfor Kommissionens forslag i denne forbindelse;

82. glæder sig over Kommissionens planer om at ajourføre den nye dagsorden for færdigheder og ungdomsgarantien for at forbedre beskæftigelsesegnetheden i den grønne økonomi; understreger endvidere, at kvalifikationer og arbejdstagernes tilpasningsevne på arbejdsmarkedet er afgørende for overgangen til en grøn økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsessystemer, der muliggør hurtig opkvalificering eller omskoling, idet man dermed fremmer lavtkvalificerede arbejdstageres overgang fra job i sektorer i tilbagegang til job med en højere merværdi i sektorer under udvikling;

83. opfordrer EU til at støtte medlemsstaterne i deres indsats i forbindelse med erhvervsuddannelse, f.eks. ved at udvikle en offentlig-privat dialog og partnerskab, eftersom investeringer i bestræbelser på at hjælpe med at opfylde nye kvalifikationskrav er påkrævede for en grønnere økonomi og med henblik på digitalisering;

Mobilisering af forskning og fremme af innovation

84. fremhæver, at førende forskning og innovation på verdensplan er grundlæggende for Europas fremtid og afgørende for at nå dets miljø- og klimamål og samtidig sikre økonomisk konkurrenceevne og velstand; gentager, at EU's politikker bør støtte videnskabelig topkvalitet og deltagelsesbaseret videnskab, styrke samarbejdet mellem den akademiske verden og erhvervslivet og fremme innovation og evidensbaseret politikudformning, samtidig med at det internationale samarbejde på området fremmes, herunder fremme af udveksling af god praksis med henblik på at styrke færdigheder i forbindelse med den grønne omstilling i de nye erhverv, der er forbundet med denne, for arbejdstagere, lærere og unge;

85. understreger, at EU skal fastholde og videreudvikle sine flagskibsprogrammer i form af de civile rumprogrammer, Copernicus og Galileo, og EU's Agentur for Rumprogrammet, som yder et værdifuldt bidrag til miljøovervågning og dataindsamling; understreger, at Copernicusprogrammets klimaændringstjenester snarest muligt bør være fuldt ud operationelle og dermed sikre den kontinuerlige strøm af data, som er nødvendig for at træffe effektive foranstaltninger til afbødning af klimaændringer og tilpasningsforanstaltninger;

86. understreger betydningen af et opgaveorienteret Horisont Europa for 2021-2027, som giver mulighed for at inddrage en bred vifte af aktører, herunder EU-borgerne, i håndteringen af den presserende globale udfordring i form af klimaændringer og arbejdet hen imod en mere samarbejdsorienteret forsknings- og innovationspraksis, der skal få den europæiske grønne aftale til at lykkes;

"Gør ingen skade" – integrering af bæredygtighed i alle EU-politikker

87. glæder sig over, at det europæiske semester er gjort grønnere; understreger, at det europæiske semester, som det fungerer nu, ikke bør udvandes; mener, at FN's mål for bæredygtig udvikling bør integreres, samtidig med at det europæiske semesters makroøkonomiske fokus fastholdes på dets nuværende mål; støtter derfor integrationen af målene for bæredygtig udvikling i semestret, hvorved medlemsstaterne skal forelægge nationale planer for at nå disse mål; opfordrer også Kommissionen til at foretage vurderinger af overensstemmelsen mellem medlemsstaternes budgetter og EU's ajourførte klimamål;

88. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre, at alle EU-foranstaltninger bør hjælpe EU med at opnå en bæredygtig fremtid, herunder anvendelse af værktøjer for grøn budgettering, og til at opdatere retningslinjerne for bedre regulering i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til at foretage en struktureret konsekvensanalyse af alle de forslag, der fremsættes, for at sikre, at de er i overensstemmelse med EU's mål vedrørende klima, miljø og sundhed, og til at vurdere forskellige veje til at nå målene i den grønne aftale; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med henblik på fuldstændig og korrekt gennemførelse af nuværende og kommende miljø- og klimalovgivning i medlemsstaterne og sikre, at manglende overholdelse får konsekvenser;

89. understreger, at handel er et vigtigt redskab til at fremme bæredygtig udvikling og bidrage til at bekæmpe klimaændringer; mener, at den grønne pagt bør sikre, at alle internationale handelsaftaler omfatter stærke kapitler om bæredygtig udvikling, der kan håndhæves, og som fuldt ud er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, navnlig Parisaftalen; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gøre respekt for Parisaftalen til en væsentlig klausul for alle fremtidige omfattende handelsaftaler;

90. fremhæver det store klima- og miljømæssige fodaftryk, som EU's forbrug sætter i lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at udvikle et mål om at reducere det globale fodaftryk af EU's forbrug og produktion med respekt for klodens begrænsninger;

91. understreger, at Den Europæiske Union bør yde finansiel og teknisk bistand for at hjælpe udviklingslandene i den grønne omstilling, f.eks. gennem udviklingsprojekter;

EU som førende på verdensplan

92. understreger, at EU som verdens største indre marked er i stand til at fastsætte standarder, der gælder på tværs af globale værdikæder, og mener, at EU bør forhøje sit ambitionsniveau ved at fastsætte nye standarder for bæredygtig vækst og gøre brug af sin økonomiske tyngde til at udforme internationale standarder, der er i overensstemmelse med EU's miljø- og klimaambitioner, og samtidig støtte åbne og attraktive europæiske og globale markeder for bæredygtige produkter;

93. mener, at det forhold, at det på COP25 i Madrid ikke er lykkedes at nå til enighed om en øget global klimaambition, tydeliggør det voksende behov for EU-lederskab på verdensplan og vil kræve, at EU styrker sit klimadiplomati og optrapper de bilaterale kontakter med partnerlande, navnlig forud for COP26 i Glasgow;

94. opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til en international aftale om bekæmpelse af udbredelsen af antimikrobiel resistens og den stigende forekomst af infektionssygdomme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på passende vis at imødegå risikoen for mangel på lægemidler;

 

°

° °

95. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217.

[2] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.

[3] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0079.

[4] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.

Seneste opdatering: 14. januar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik