Procedure : 2019/2956(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0045/2020

Indgivne tekster :

B9-0045/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/01/2020 - 10.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0005

<Date>{10/01/2020}10.1.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0045/2020</NoDocSe>
PDF 223kWORD 62k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Kommissionens redegørelse</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om den europæiske grønne pagt</Titre>

<DocRef>(2019/2956(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Iratxe García Pérez, Miriam Dalli</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0040/2020

B9‑0045/2020

Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske grønne pagt

(2019/2956(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne aftale" (COM(2019)0640),

 der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling (SDG),

 der henviser til biodiversitetskonventionen (CBD),

 der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

 der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om global opvarmning på 1,5 °C, panelets femte vurderingsrapport (AR5) såvel som dets sammenfattende rapport, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

 der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen[1],

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt og støtter dens mål om at omdanne EU til en mere bæredygtig økonomi og et mere retfærdigt og velstående samfund, samtidig med at fossile brændstoffer udfases så hurtigt som muligt, og der opnås klimaneutralitet i Europa senest i 2050;

2. understreger kraftigt, at den grønne pagt og den model, som den fremlægger for vores samfund, bør baseres på tre indbyrdes sammenhængende og gensidigt forstærkende søjler: en grøn søjle for opfyldelse af klimamålene, naturbevarelse og et sundt miljø, en rød søjle for sikring af en stærk social dimension af den grønne aftale og en finansiel søjle, hvorigennem der bør afsættes tilstrækkelige finansielle midler til at nå disse mål;

3. understreger, at Europa har presserende behov for en ny bæredygtig økonomisk model, som kombinerer sociale og miljømæssige fremskridt, mindsker uligheder og forbedrer trivslen for alle, og som ikke lader nogen person eller noget sted i stikken;

4. minder om og bekræfter på ny målene i Parisaftalen, CBD, SDG og den europæiske søjle for sociale rettigheder; gentager, at den europæiske grønne pagt bør sætte Europa på sporet frem mod langsigtet bæredygtig vækst, velstand og trivsel, sikre, at vores miljømæssige, økonomiske og sociale politikker udvikles med henblik på at sikre en retfærdig omstilling og bane vejen for en positiv og bæredygtig social, industriel og økonomisk forandring, skabe og bevare arbejdspladser af høj kvalitet, mindske sociale uligheder, mindske ubalancerne mellem medlemsstaterne og forskellene i deres økonomiske udviklingsniveau og udrydde geografiske forskelle og forskelle mellem kønnene og mellem generationerne;

5. minder om, at klima- og miljøkrisen er en af de største udfordringer, menneskeheden står over for, og at alle stater og aktører i hele verden er nødt til at gøre deres yderste for at bekæmpe den; fremhæver EU's rolle som global leder i klimaindsatsen, navnlig i lyset af USA's udtræden af Parisaftalen og sammenbruddet i forhandlingerne på FN's klimakonference (COP25) i Madrid;

6. gentager, at SDG-målene skal være retningsgivende for denne omstilling, således at EU går væk fra en økonomisk model, der fremmer spild og udtømning af ressourcer, og i stedet fremmer en model for menneskelig udvikling, der er forenelig med en sund planet; understreger i denne forbindelse, at den europæiske grønne pagt skal fremme en ny industriel revolution, der forener de stærkeste sociale rettigheder, miljømæssig integritet, regional samhørighed, bæredygtighed og fremtidssikrede industrier, som er konkurrencedygtige på verdensplan, til gavn for de mange og ikke de få;

7. gentager, at omstillingen til en klimaneutral økonomi og et bæredygtigt samfund skal ske sammen med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder for at skabe et Europa med social samhørighed i centrum, hvor lønninger, arbejdsvilkår og sociale rettigheder forbedres, og ikke udhules, og hvor vi konkurrerer på verdensplan på grundlag af viden, bæredygtighed og innovation, og ikke på grundlag af lavere lønninger, indskrænkede rettigheder og mere usikre arbejdsvilkår; kræver, at alle initiativer, der tages under den europæiske grønne pagt, er fuldt ud forenelige med den europæiske søjle for sociale rettigheder, målt ved hjælp af vidtspændende miljømæssige og sociale indikatorer;

Forøgelse af EU's klimaambitioner for 2030 og 2050

8. kræver en ambitiøs europæisk klimalov med et retligt bindende mål om at opnå nettodrivhusgasemissioner på nul senest i 2050 med et mellemliggende delmål på mindst 55 % for 2030 samt fastsættelse af et mål for 2040; anmoder Kommissionen om at fremsætte alle de nødvendige lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag i de næste to år, således at alle sektorer kommer til at bidrage til at nå emissionsreduktionsmålene; anmoder Rådet om at vedtage 2030-målet i overensstemmelse med Parisaftalen inden juni 2020; forventer, at drøftelserne af alle udestående spørgsmål i Paris-regelsættet, herunder artikel 6, afsluttes på COP26 i Glasgow;

9. mener, at hvis disse mål skal have en meningsfuld indvirkning på kulstofprisen, bør det europæiske emissionshandelssystem revideres i overensstemmelse hermed, navnlig ved at den lineære reduktionsfaktor forøges og den gratis tildeling af kvoter formindskes, hvilket vil afspejle den tekniske udvikling;

10. mener, at beskatning også har en rolle at spille med hensyn til at nå de nye mål; opfordrer navnlig Kommissionen og Rådet til at revidere energibeskatningsdirektivet[2] og sætte en stopper for afgiftsfritagelserne for fly- og skibsbrændstoffer; anmoder Kommissionen om at sikre, at denne revision undgår at forværre uligheder og at medføre ekstraomkostninger for de fattigste i samfundet;

11. gentager, at alle relevante klimarelaterede politikinstrumenter snarest muligt skal revideres og tilpasses EU's øgede klimaambitioner for at opnå de yderligere reduktioner af drivhusgasemissionerne;

12. opfordrer til hurtig vedtagelse af en ambitiøs WTO-kompatibel CO2-grænsetilpasningsmekanisme med henblik på at styrke den globale klimaindsats og skabe lige konkurrencevilkår for de europæiske industrier og samtidig sikre en fordeling af byrderne mellem de store globale økonomier, idet der tages hensyn til sådanne foranstaltningers indvirkning på udviklingslandene; glæder sig over Kommissionens synspunkt om, at en sådan mekanisme vil være et alternativ til de CO2-lækageforanstaltninger, der i øjeblikket træffes under EU ETS; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem alle CO2-lækagebeskyttelsesmekanismerne for at undgå dobbelt, ineffektiv eller utilstrækkelig beskyttelse;

13. efterlyser en ny og mere ambitiøs EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, som i tilstrækkelig grad forholder sig til den globale klimakrise; påpeger, at den nuværende EU-strategi for tilpasning til klimaændringer har bidraget til at få beslutningstagerne til at sætte fokus på behovet for at forberede sig på klimarisici og bidraget til at sikre, at der i politikker og budgetter på EU-plan er indarbejdet overvejelser om klimaændringer; minder imidlertid om, at der er behov for en større indsats med hensyn til klimasikring, opbygning af modstandsdygtighed, forebyggelse og beredskab i EU og dets medlemsstater;

14. understreger, at den europæiske klimapagt skal samle borgere, regioner, lokalsamfund, civilsamfundet, fagforeninger og industrien som aktører i bevægelsen hen imod klimaneutralitet, på grundlag af en reel dialog og en participatorisk proces, herunder i udformningen og gennemførelsen af politikker, i hvilken alle berørte parter får indflydelse, hvad enten det er på lokalt, regionalt eller nationalt plan; mener, at det er vigtigt at samarbejde med interessenter fra de energiintensive sektorer og de relevante arbejdsmarkedsparter, navnlig arbejdstagerne, NGO'er og akademikere, om at etablere sektorspecifikke klimapagter, der kan bidrage til at finde bæredygtige løsninger i omstillingen til kulstofneutrale økonomier;

15. gentager, at det er meget vigtigt at sikre EU-borgerne får den reelle adgang til domstolsprøvelse, der er sikret ved Århuskonventionen, ved at give borgerne mulighed for at anfægte lovligheden af EU-institutionernes afgørelser med indvirkning på miljøet ved EU's retsinstanser; mener derfor, at Århusforordningen bør revideres, og at der bør rettes op på EU's manglende overholdelse af konventionen;

Styrkelse af den sociale dimension af den grønne pagt

16. understreger, at den europæiske grønne pagt bør bidrage aktivt til opfyldelsen af SDG-målene i overensstemmelse med Den Europæiske Unions mål, herunder borgernes trivsel, bæredygtig udvikling, ligestilling mellem kvinder og mænd samt solidaritet mellem generationerne; understreger, at den grønne pagt skal være en pagt for borgerne, sikre en retfærdig omstilling samt en bæredygtig anvendelse og en retfærdig fordeling af ressourcerne;

17. efterlyser i denne forbindelse en pagt om bæredygtig udvikling, som sætter sociale og miljømæssige mål på niveau med de økonomiske mål; mener, at den nye pagt bør være et supplement til stabilitets- og vækstpagten, således at dennes betydelige modsætninger med hensyn til social og miljømæssig retfærdighed bliver løst;

18. understreger, at det er nødvendigt at reformere processen for det europæiske semester og omdanne den til en proces for et europæisk bæredygtighedssemester med koordinering af økonomiske, sociale og miljømæssige politikker med henblik på at opfylde SDG-målene; påpeger, at denne reform skal ligestille miljømæssige, sociale og økonomiske indikatorer;

19. er klar over, at omstillingen til kulstofneutralitet vil medføre betydelige ændringer i produktions-, forbrugs- og arbejdsmønstrene i Europa; opfordrer derfor til, at der udarbejdes en omfattende handlingsplan for gennemførelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan, herunder indførelsen af en europæisk børnegaranti, lønninger, der sikrer et anstændigt liv, styrkelse af kollektive forhandlinger, et initiativ til prismæssigt overkommelige boliger, bekæmpelse af energifattigdom og indførelse af et direktiv om anstændige arbejdsvilkår og en retlig ramme for digitale arbejdstagerrettigheder, såsom retten til at afkoble sig; opfordrer samtidig indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder på nationalt plan for at sikre lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion i en verden i hastig forandring;

20. opfordrer til, at virksomhedernes sociale ansvar gøres obligatorisk for at forbedre bæredygtigheden af virksomhedernes foranstaltninger; fremhæver behovet for en betydelig styrkelse af demokratiet på arbejdspladserne for at forbedre arbejdsvilkårene og sikre en passende inddragelse af arbejdstagerne i omstruktureringsprocesserne; understreger, at gennemførelsen af den europæiske grønne pagt skal involvere arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for at opnå kulstofneutralitet på en retfærdig, inkluderende og socialt bæredygtig måde;

Levering af ren og sikker energi til en overkommelig pris

21. minder om, at princippet om "energieffektivitet først" er afgørende for at nedbringe EU's energiafhængighed og emissionerne fra energiproduktion, samtidig med at der skabes lokale job inden for energieffektivitetsrenoveringer, og borgernes energiregninger formindskes; opfordrer til, at direktivet om energieffektivitet[3] og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne[4] revideres, og at gennemførelsen styrkes, idet der sættes særligt fokus på udsatte borgere;

22. minder om, at den europæiske energisikkerhedsstrategi bør være i fuld overensstemmelse med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, samtidig med at forsyningssikkerheden sikres; opfordrer Kommissionen til at imødegå de risici, der er forbundet med forsyningsafbrydelser, og til at begrænse brugen af dyre importerede brændstoffer, eksponeringen for prischok og systemiske prisstigninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at tilpasse strategien for at tage hensyn til det stigende behov for elektricitet, der hidrører fra dekarboniseringsindsatsen, som f.eks. elektrificering af industriprocesser og transport, samt fra forøgelsen af energiforbruget i forbindelse med indførelsen af tingenes internet;

23. understreger, at EU's fremtidige energisystem bør være baseret på vedvarende energikilder med en hurtig udfasning af fossile brændstoffer under hensyntagen til forskellene mellem medlemsstaterne, begyndende med udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer senest i 2020; understreger, at alle sektorer for at opfylde EU's klima- og bæredygtighedsmål skal øge deres anvendelse af vedvarende energi;

24. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at bekæmpe energifattigdom ved at udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne i 2020; opfordrer til målrettede foranstaltninger i tæt samarbejde med medlemsstaterne og udveksling af bedste praksis med henblik på at mindske energifattigdom og til samtidig at støtte lige adgang til finansieringsinstrumenter for energieffektivitetsrenoveringer;

25. noterer sig, at Kommissionen agter at foreslå et nyt initiativ vedrørende renoveringer og fremme en bølge af renoveringer af offentlige og private bygninger; glæder sig især over, at der lægges vægt på renovering af almennyttige boliger for at hjælpe energifattige husstande og på renovering af skoler og hospitaler; opfordrer til, at der sikres lige adgang til finansieringsinstrumenter for energieffektivitetsrenoveringer;

26. giver udtryk for betænkelighed med hensyn til den eventuelle medtagelse af emissioner fra bygninger i EU ETS; understreger, at den eventuelle medtagelse af emissioner fra bygninger i EU ETS under alle omstændigheder ikke bør flytte dekarboniseringsbyrden over på vores borgere;

27. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at revidere de lovgivningsmæssige rammer for energiinfrastruktur, herunder TEN-E-forordningen[5], i betragtning af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050; understreger, at TEN-E-forordningen bør revideres, inden den nye FFR for 2021-2027 færdiggøres; fremhæver vigtigheden af at fuldføre det europæiske marked for vedvarende energi og øge effektiviteten ved at styrke sammenkoblinger;

Mobilisering af industrien med henblik på en ren og cirkulær økonomi

28. glæder sig over Kommissionens fokus på cirkulær økonomi og ser frem til den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi; understreger, at der er behov for en sammenhængende tilgang og for foranstaltninger til at omdanne den europæiske økonomi til en reelt bæredygtig og cirkulær model, hvor cirkulariteten er integreret på tværs af politikområder;

29. er enig i, at der er behov for en hurtig indsats, navnlig for så vidt angår de mest ressourceintensive sektorer, herunder tekstil- og byggesektoren; opfordrer til ambitiøse forslag til yderligere bekæmpelse af brugen af plast og mikroplast, herunder utilsigtet mikroplast, og plastemballage; støtter tilgangen til cirkulært design og fastsættelsen af minimumskrav for at forhindre, at miljøskadelige produkter bringes i omsætning på EU's marked, men understreger, at disse krav skal være håndfaste og i overensstemmelse med EU's klima- og miljømæssige ambitioner; opfordrer Kommissionen til at tilsikre ikkegiftige materialekredsløb ved at optrappe udskiftningen af særligt problematiske stoffer, fremme cirkularitet og minimere kemikaliers indvirkning på menneskers sundhed og miljøet;

30. understreger vigtigheden af at respektere affaldshierarkiet; opfordrer til ambitiøse mål for affaldsforebyggelse og -genanvendelse, herunder om halvering af madspild inden 2030; støtter Kommissionens intention om at sætte en stopper for eksport af affald fra EU;

31. glæder sig over intentionen om at forelægge et nyt lovgivningsforslag for at tilsikre en sikker, cirkulær og bæredygtig batteriværdikæde for alle typer af batterier; understreger, at det er nødvendigt at skabe en stærk og bæredygtig batteri- og lagringsklynge i Europa, da energilagring har et stort potentiale til at reducere emissioner inden for vej- og søtransport og inden for elektriske systemer og opvarmning; understreger, at anvendelsen af energi i forbindelse med fremstilling og anvendelse af batterier bør være i overensstemmelse med målene om reduktion af CO2-emissioner og øget anvendelse af vedvarende energikilder;

32. opfordrer Kommissionen til at etablere en retlig ramme for at fremme bæredygtigt forbrug, navnlig med henblik på at øge produkters levetid, indføre en reparationsret for forbrugerne og forbyde, at anordninger fremstilles med indbygget forældelse; understreger også, at forbrugerne bør have adgang til pålidelige og klare oplysninger om produkternes miljømæssige og sociale fodaftryk;

33. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en ny europæisk industripolitisk strategi for en klimaneutral industri, samtidig med at den internationale konkurrenceevne fastholdes og udvikles, og udflytning af europæiske industrier undgås; understreger, at denne strategi bør have fokus på udvikling og skabelse af værdikæder for økonomisk rentable og bæredygtige produkter, processer og forretningsmodeller, der medfører en reel omlægning af industriproduktionen, som tager sigte på at opnå klimaneutralitet og cirkularitet og kan fungere som løftestang for private og offentlige investeringer;

34. mener, at den industrielle strategi som foreslået bør omfatte de grønne og digitale omstillinger, herunder behørig hensyntagen til energiomstillingen og dens indvirkning på arbejdsstyrken samt omskoling og opkvalificering af arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge den regionale dimension af denne strategi og den såkaldte strategi for intelligent specialisering, som er blevet fulgt indtil nu; insisterer på, at strategien skal omfatte en fornyet og styrket social dialog, og at arbejdstagerne inddrages fuldt ud i udformningen og fastlæggelsen af strategien;

35. opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og øge bevidstheden om nye bæredygtige forretningsmodeller, der er baseret på ændret adfærd med hensyn til udlejning og deling af varer og tjenesteydelser, samtidig med at den søger for, at de forbliver prismæssigt overkommelige og sikrer et højt niveau af beskyttelse for forbrugerne og arbejdstagerne; fremhæver det potentiale, der ligger i grønne og sociale offentlige indkøb i forbindelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at foreslå yderligere lovgivning og retningslinjer om grønne offentlige indkøb, men understreger vigtigheden af også at anvende de sociale kriterier og innovationskriterierne fuldt ud;

Fremskyndelse af omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet

36. anser det for afgørende, at der opnås en sammenhængende omstilling af transportsektoren til bæredygtig nulemissionsmobilitet, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder og sociale vilkår beskyttes, og der sikres prismæssigt overkommelig mobilitet for alle; understreger, at princippet om, at forureneren betaler, bør respekteres, navnlig i forbindelse med foranstaltninger såsom vejafgifter;

37. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en langsigtet holistisk strategi for transport for at sætte EU i stand til at nå sine klimamål og samtidig sikre et velfungerende indre marked; insisterer på, at der skal gøres mere for at bekæmpe emissioner fra transport, navnlig inden for luftfart og søfart; støtter i denne forbindelse reduktionen af gratis kvoter til luftfartsselskaber i EU ETS; opfordrer også til en hurtig medtagelse af søfartssektoren i ETS ledsaget af ambitiøse forslag om forgrønnelse af havne; understreger, at ingen foranstaltning eller manglende foranstaltning på globalt plan bør forhindre EU i selv at træffe mere ambitiøse foranstaltninger; anerkender det potentiale, som bæredygtige brændstoffer til luftfart har for at nedbringe emissionerne fra luftfarten, og opfordrer til, at der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger for at støtte brugen af eksisterende og fremtidige løsninger;

38. insisterer ligeledes på, at brændstofstandarderne skal bidrage til en omstilling, der ikke udelukkende kan drives frem af et markedsbaseret system; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foreslå andre foranstaltninger, herunder forbedring af brændstofkvaliteten inden for skibsfart ved at forbyde brugen af svær fuelolie i EU-farvande og forbyde udtømning af skrubberrester på åbent vand;

39. modsætter sig kraftigt, at emissionshandelssystemet udvides til også at omfatte vejtransport; mener, at den specifikke lovgivning om præstationsnormer for bilers og varevognes CO2-emissioner bør styrkes i lighed med CO2-standarderne for lastbiler, som ikke er nævnt i Kommissionens meddelelse; glæder sig også over intentionen om at revidere standarderne for køretøjers emission af luftforurenende stoffer; understreger, at der er presserende behov for strenge Euro 7-standarder for personbiler, varevogne og tunge køretøjer for at mindske luftforureningens indvirkning på menneskers sundhed og miljøet;

40. opfordrer Kommissionen til at udarbejde bindende mål, der kan håndhæves, med henblik på at bane vejen for elektrificering af vejtransporten; understreger, at eventuelle initiativer, der øger produktionen og udbredelsen af bæredygtige alternative brændstoffer, ikke bør være baseret på anvendelse af ikkebæredygtige biobrændstoffer og ikke bør bidrage til kulstofafhængighed;

41. fremhæver behovet for en hurtig revision af direktivet om etablering af infrastruktur til alternative brændstoffer[6] og behovet for bindende mål for medlemsstaterne; mener, at det er afgørende at sikre tilstrækkelige investeringer i udvikling af en passende infrastruktur for nulemissionsmobilitet, herunder intermodale platforme; fremhæver Connecting Europe-facilitetens (CEF's) rolle med hensyn til at støtte overgangen til intelligent, bæredygtig og sikker mobilitet i EU;

42. opfordrer Kommissionen til at optrappe sin indsats for at forbedre konnektiviteten i det europæiske jernbanenet – navnlig internationale forbindelser – med henblik på at gøre passagertransport med jernbane mere attraktiv ved mellem- og langdistancerejser; opfordrer endvidere til forbedringer af jernbanernes og de indre vandvejes kapacitet til transport af gods;

"Fra jord til bord": udformning af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

43. opfordrer Kommissionen til at anvende "fra jord til bord"-strategien til at opbygge en egentlig langsigtet vision for Europas bæredygtige og konkurrencedygtige fødevaresystem, som kan sikre adgang til sunde og kvalitetsprægede produkter gennem bindende mål for landbruget om biodiversitet, klima, luftforurening, vandforurening, anvendelse af pesticider og jordforringelse, samtidig med at der tages hånd om bæredygtighedsspørgsmål i forbindelse med forbrug, sundhed og handel og sikres et højt niveau af dyresundhed og -velfærd, og til samtidig at fremme gensidighed for så vidt angår EU's produktionsstandarder med alle handelspartnere;

44. fremhæver de europæiske landbrugeres og mandlige og kvindelige fiskeres betydning for forvaltningen af overgangen til et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem, samtidig med at landbrugere og mandlige og kvindelige fiskere sikres et levebrød og en rimelig indkomst;

45. minder om, at landbruget tegner sig for omkring 10 % af EU's drivhusgasemissioner, men har potentiale til at hjælpe Unionen med at nedbringe sine emissioner gennem god jordbundsforvaltning, skovlandbrug, beskyttelse af biodiversitet og andre arealforvaltningsteknikker; erkender, at landbruget samlet set har potentiale til at skabe årlige emissionsbesparelser på ca. 3,9 gigaton CO2-ækvivalenter frem til 2050, hvilket svarer til omkring 8 % af de nuværende globale drivhusgasemissioner;

46. understreger, at den fælles landbrugspolitik og "fra jord til bord"-strategien skal fastlægges samlet på europæisk plan for at supplere hinanden og sikre en rimelig balance mellem produktion, forbrugersundhed og miljøet og skal tildeles tilstrækkelige ressourcer til at styrke landbrugernes stilling i landbrugsfødevareforsyningskæden;

47. står for en bæredygtig og effektiv fælles landbrugspolitik, der aktivt tilskynder landbrugerne til at levere flere miljø- og klimamæssige fordele, herunder gennem styrkede fælles standarder og obligatoriske krav, navnlig om økoordninger, ved at stille en bred vifte af værktøjer til rådighed for landbrugerne, som er tilpasset specifikke naturforhold, med henblik på at udnytte væsentlige ressourcer og input i fødevareproduktionen mere effektivt, forbedre biodiversiteten og jordbunden, øge kulstofbindingen, bevare følsomme levesteder, bidrage til den cirkulære økonomi, reducere spild i produktionscyklussen og afskaffe subsidier, der skader klimaet;

48. gentager, at begrænsning af pesticidanvendelsen er et af de højt prioriterede mål for et bæredygtigt landbrug med sigte på at standse den udbredte forurening af fødevarer, jordbund og vandressourcer og tabet af biodiversitet såvel som negative indvirkninger på menneskers sundhed; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre et kort-, mellemlang- og langsigtet bindende mål for hele Europa for at mindske hyppigheden af pesticidanvendelse;

49. understreger, at der er behov for investeringer i innovation, intelligente landbrugsteknikker og agroøkologiske produktionsmetoder for at sikre næringsrig mad af tilstrækkelig høj kvalitet til en voksende befolkning og for at mindske tab og spild af fødevarer, herunder opsamling af metan fra husdyrgødning og mere effektiv anvendelse af gødning med henblik på et kulstofneutralt landbrugssystem i EU;

50. understreger, at mindst 25 % af de 30 % af budgettet for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for 2021-2027, der er afsat til klimaindsatsen, bør anvendes til havbeskyttelse; anerkender fiskerisektorens potentiale med hensyn til at bidrage til en sundere og klimavenlig kost; understreger kraftigt, at sektoren er nødt til at være på linje med EU's mål for miljø, klima og bæredygtighed, hvorved beskyttelsen af marine økosystemer og fiskebestandenes bæredygtighed sikres; understreger, at det er nødvendigt at sikre en passende støtte til europæiske mandlige og kvindelige fiskere, mens de omstiller sig til bæredygtigt fiskeri;

51. opfordrer til en revision af forordningen om fødevareinformation til forbrugerne[7] med henblik på at indføre en ordning på EU-plan for næringsdeklaration på forsiden af emballagen for at undgå en opsplitning af det indre marked og for at give objektiv, gennemsigtig og forbrugervenlig næringsdeklaration ved første øjekast på alle produkter under hensyntagen til forbrugerforskningen; opfordrer til en forbedret obligatorisk mærkning med oprindelsesland og klar information om fødevarers miljøaftryk for at gøre det muligt for forbrugerne at træffe mere miljøvenlige valg; efterlyser også en mærkning med produktionsmetode; minder om betydningen af gennemsigtig og forbrugervenlig mærkning direkte på fødevareetiketterne, og mener, at digitale midler til at give information kan supplere, men ikke erstatte oplysningerne på etiketterne;

52. opfordrer Kommissionen til fortsat at bekæmpe dobbelte kvalitetsstandarder for fødevarer på det indre marked for at sikre, at alle europæere har adgang til fødevarer af samme kvalitet; fremhæver den grundlæggende rolle, som uddannelse og bevidstgørelse spiller med hensyn til at fremme forbruget af sunde og bæredygtige fødevarer;

Bevarelse og genopretning af økosystemer og biodiversitet

53. glæder sig over tilsagnene om at fremlægge en ny biodiversitetsstrategi for 2030 forud for den 15. konference mellem parterne i biodiversitetskonventionen; understreger, at EU bør presse på for en ambitiøs aftale om rammerne for biodiversitet efter 2020 med et klart mål og delmål; mener, at det er afgørende at standse og vende tabet af biodiversitet senest i 2030, både i EU og på globalt plan;

54. beklager dybt, at EU ikke lever op til sine eksisterende forpligtelser vedrørende biodiversitet som fastsat i Aichimålene eller den nuværende biodiversitetsstrategi; understreger, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 skal indeholde retligt bindende mål for EU og dets medlemsstater og ledsages af tilstrækkelige ressourcer og instrumenter til at sikre, at disse mål nås, og at biodiversitetens og miljøets tilstand forbedres betydeligt;

55. understreger vigtigheden af, at de beskyttede områder udbredes, og deres konnektivitet og forvaltning til lands og til vands forbedres; noterer sig Kommissionens planer om at indkredse foranstaltninger til forbedring og genoprettelse af beskadigede økosystemer og foreslå en naturgenopretningsplan; understreger, at det er vigtigt at dække alle økosystemer i en sådan plan og indføre juridisk bindende instrumenter og mål for genopretning;

56. minder om, at skovene er uundværlige for vores planet og biodiversitet; glæder sig over, at Kommissionen agter at udarbejde en ny skovstrategi og imødegå den globale skovrydning; opfordrer til en ambitiøs ny skovstrategi og skovrejsningsforanstaltninger, som skal være baseret på bæredygtighed, og som skal beskytte og genskabe biodiversiteten og modvirke klimaændringerne; understreger desuden, at det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger og tiltag til at forhindre skovbrande;

57. understreger, at der er behov for solide lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet på grundlag af fornøden omhu for at sikre, at ingen produkter, der kommer ind på EU-markedet, bidrager til skovrydning, tab af biodiversitet, miljøforringelser eller menneskerettighedskrænkelser i nogen af forsyningskædens faser; er af den opfattelse, at EU's foranstaltninger mod skovrydning bør tage fat på de vigtigste drivkræfter bag, såsom palmeolie, soja, oksekød og kakao; anmoder Kommissionen om snarest muligt at udfase alle biobrændstoffer med indbygget risiko for indirekte ændringer i arealanvendelse, som anvendes i EU;

58. understreger, at det ottende miljøhandlingsprogram skal afspejle de ambitioner, der er fremlagt i den europæiske grønne pagt, samt være i fuld overensstemmelse med og fremme gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

En nulforureningsmålsætning for et giftfrit miljø

59. påpeger, at handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord skal være en omfattende og tværgående strategi, der skal beskytte borgernes sundhed mod miljøforringelse og forurening; understreger, at denne strategi bør bevæge sig væk fra bekæmpelse af forurening til forebyggelse af forurening og i sidste ende til netto-nulforurening og imødegå forurening fra en bred vifte af menneskelig aktivitet, såsom industrielle, hjemlige, transportrelaterede, turismerelaterede og landbrugsrelaterede kilder;

60. gentager, at EU fuldt ud skal tilpasse luftkvalitetsnormerne til den seneste internationale videnskabelige konsensus og WHO's anbefalinger; mener, at de mål, der er fastsat i direktivet om nationale emissionslofter[8], skal styrkes, ved at der fastsættes reduktionsmål for emissioner af metan, sodpartikler og kviksølv for at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet; gentager, at den eksisterende horisontale lovgivning om luftkvalitet i mellemtiden skal gennemføres fuldt ud;

61. understreger, at revisionen af direktivet om industrielle emissioner[9] bør lægge vægt på at forebygge forurening, sammenhæng med politikkerne om den cirkulære økonomi og dekarbonisering; påpeger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at ændre reglerne for industrielle emissioner for at prioritere produktion af ren energi, vandkvalitet og -forsyning, ressourceforvaltning og erstatning af problematiske kemikalier; gentager, at forureningskilder, som endnu ikke har været taget op på EU-plan, såsom emissioner af forurenende stoffer fra skibe i havne og fly i lufthavne, skal bekæmpes;

62. forventer, at den nye kemikaliestrategi for bæredygtighed skaber en langsigtet overordnet ramme for kemikaliepolitikken, der tackler forskellige relevante retsakter og politikker horisontalt, herunder identifikation, kontrol og udfasning af problematiske kemikalier, navnlig hormonforstyrrende stoffer, stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), persistente kemiske stoffer, neurotoksiske og immunotoksiske stoffer i alle forbrugerprodukter, navnlig når der findes mere sikre alternativer, samtidig med at der sikres et ugiftigt miljø for nuværende og kommende generationer, navnlig for sårbare befolkningsgrupper;

63. understreger, at indførelsen af de horisontale kriterier for identifikation af hormonforstyrrende stoffer inden for alle sektorer og en reel reduktion af menneskers og miljøets samlede eksponering for hormonforstyrrende stoffer er af afgørende betydning; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere EU-lovgivningen om legetøj og kosmetik, så hormonforstyrrende stoffer behandles på samme måde som CMR-stoffer, og ændre lovgivningen om materialer, som kommer i kontakt med fødevarer, med henblik på at erstatte hormonforstyrrende stoffer, der stadig anvendes; påpeger endvidere, at den nye omfattende ramme for hormonforstyrrende stoffer skal sikre, at der tages hensyn til blandingseffekter og kombinerede eksponeringer;

64. opfordrer Kommissionen til at træffe klare lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lægemidler i miljøet, både som følge af fremstillingsprocessen og af anvendelsen og bortskaffelsen af lægemidler;

Finansiering af den europæiske grønne pagt og sikring af en retfærdig omstilling

65. understreger, at nye initiativer skal finansieres med ekstra, nye penge; mener, at kun en omfattende finansieringsplan baseret på et sammenhængende sæt af forslag, der har til formål at fremme offentlige og private investeringer på alle niveauer (europæisk, nationalt, regionalt, lokalt), vil tilvejebringe de ekstra investeringer, der er nødvendige for at gennemføre den europæiske grønne pagt; er af den faste overbevisning, at princippet om en retfærdig og inkluderende omstilling bør være selve kernen i denne plan for at tackle miljømæssige, sociale og økonomiske problemer på en sammenhængende og integreret måde; mener, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør bidrage til at finansiere omstillingen til en kulstofneutral økonomi og samtidig hjælpe arbejdstagere, lokalsamfund og lokale myndigheder med at tackle de voksende uligheder mellem mennesker og steder;

66. fremhæver, at der er behov for yderligere 260 mia. EUR om året i offentlige og private investeringer for at nå de nuværende klima- og energimål for 2030, og at dette tal ifølge Kommissionens eget udsagn er et konservativt skøn; fremhæver, at Revisionsretten anslår, at der årligt vil være behov for investeringer for i alt 1 115 mia. EUR for at nå de i øjeblikket vedtagne klima- og energimål for 2030, og mener derfor, at Kommissionens mål bør forhøjes;

67. opfordrer til en revision af den nuværende europæiske finanspolitiske ramme for at sikre en ordentlig finansiering af den europæiske grønne pagt; glæder sig over, at Kommissionen agter at arbejde sammen med medlemsstaterne om at gøre de nationale budgetter grønnere, men frygter, at dette ikke vil leve op til de europæiske borgeres og territoriers forventninger og behov; opfordrer til en revision af den nuværende investeringsklausul i stabilitets- og vækstpagten og indførelsen af en gylden regel i EU's finanspolitiske ramme, således at der ved beregningen af medlemsstaternes offentlige underskud ses bort fra offentlige investeringer, der på en retfærdig og inkluderende måde afbøder eller sørger for tilpasning til klimaændringer;

68. glæder sig over, at EIB's bestyrelse den 14. november 2019 vedtog en ny EIB-udlånspolitik for energi som et positivt bidrag til opfyldelsen af den europæiske grønne pagt; opfordrer til en yderligere revision af EIB's investeringspolitik med henblik på at prioritere at yde målrettet finansiering til initiativer under den europæiske grønne pagt, idet der tages hensyn til den additionalitet, som EIB-midler kan tilvejebringe i kombination med andre kilder; understreger, at koordinering med andre finansieringsinstrumenter er af afgørende betydning, eftersom EIB-Gruppen alene ikke kan finansiere alle initiativer under den europæiske grønne pagt; opfordrer til en revision af EIB's forvaltningsramme med henblik på at øge den demokratiske ansvarlighed;

69. fremhæver, at der skal gøres noget ved den nuværende ubalance på markedet mellem et lavt udbud af og en høj efterspørgsel efter bæredygtige finansielle produkter; glæder sig i denne forbindelse over den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om klassificering for at sikre, at bæredygtige investeringer reelt er bæredygtige, og for at tilskynde til private investeringer i disse aktiviteter; insisterer på, at den private sektor alene ikke kan forventes at nå den kritiske masse, der er nødvendig, og at den offentlige sektor bør øge sin rolle på bæredygtige finansielle markeder;

70. mener, at den planlagte revision af statsstøttereglerne bør tage sigte på at styrke og forenkle investeringskapaciteten inden for bæredygtige løsninger og konkrete redskaber for de nationale, regionale og lokale myndigheder, som vil spille en afgørende rolle i en effektiv og innovativ gennemførelse af den europæiske grønne pagt; advarer dog om, at en sådan revision ikke bør benyttes til at svække det stærke sæt af EU-konkurrenceregler, men til at give mulighed for legitime foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af den grønne pagt og en retfærdig omstilling;

71. forventer en gradvis revision af det europæiske semester, der integrerer målene for bæredygtig udvikling, med henblik på at gøre processen for det europæiske semester til en stærk drivkraft for forandring i retning af bæredygtig velfærd for alle i Europa; opfordrer derfor til en mere holistisk tilgang til måling af politikkernes indvirkning på virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling ud over BNP, navnlig ved at fokusere på borgernes trivsel; opfordrer derfor til, at trivselsmål og -indikatorer integreres i hele det europæiske semesters cyklus, dvs. den årlige vækstundersøgelse, rapporten om varslingsmekanismen, den fælles beskæftigelsesrapport og de landespecifikke henstillinger;

72. glæder sig meget over Kommissionens engagement i mekanismen for retfærdig omstilling efter Parlamentets gentagne opfordringer til en sådan mekanisme for at sikre, at ingen lades i stikken; fremhæver betydningen af en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi og behovet for en foregribende og participatorisk tilgang for at sikre, at alle dele af samfundet drager fordel af omstillingen, og for at støtte regioner, navnlig kulmineregioner og kulstofintensive regioner, lokalsamfund og arbejdsstyrken i alle de sektorer, der er mest berørt af dekarbonisering, bl.a. ved at fremme udviklingen af nye projekter og teknologier for disse lokalsamfund; anerkender, at kompensationsfonde alene ikke garanterer en retfærdig omstilling, og at en omfattende EU-strategi baseret på en reel dialog med de berørte mennesker og lokalsamfund for udvikling og modernisering af disse regioner sammen med omlægning af områder, skabelse af bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet og sociale foranstaltninger, herunder omskoling og opkvalificering, bør være kernen i enhver omstillingspolitik; insisterer på, at fonden for retfærdig omstilling skal finansieres ved hjælp af ekstra nye midler, være et supplement og ikke være til skade for andre langsigtede EU-politikker;

73. bekræfter på ny sin utvetydige støtte til princippet om integrering af klimaaspektet i den flerårige finansielle ramme, som skal gå ud over de niveauer for målrettede investeringer, der er fastsat i interimsbetænkningen om FFR og af Kommissionen; understreger endvidere betydningen af at integrere den klimamæssige og sociale dimension i beslutningstagningen om alle større FFR-programmer og i hele politikcyklussen; kræver i denne forbindelse desuden en mere gennemsigtig, stringent og sammenhængende metode, der omfatter reviderede resultatindikatorer for fastlæggelse og sporing af klimarelaterede udgifter og biodiversitetsrelevante udgifter, forebyggelse af økonomisk støtte til skadelige foranstaltninger og overvågning af de mellem- og langsigtede virkninger af integreringen af klimahensyn for så vidt angår afbødning af og tilpasning til klimaændringer;

74. minder om, at det er vigtigt at indføre nye egne indtægter til EU-budgettet, som genereres ved at gennemføre EU-initiativer til beskyttelse af miljøet, således som Parlamentet har understreget ved flere lejligheder, uden at det går ud over princippet om budgettets enhed; glæder sig – som udgangspunkt for forhandlinger – over Kommissionens forslag fra 2018 om indførelse af egne indtægter baseret på auktionsindtægterne fra EU ETS og en afgift på plasticemballage, der ikke genanvendes; mener, at en eventuel ny CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør bidrage til finansieringen af EU's budget;

75. opfordrer til en ambitiøs finansiel bevilling til samhørighedspolitikken med et klart fokus på miljømæssige udfordringer, således at mindst 30 % afsættes til den politiske målsætning om en grønnere, kulstoffattig økonomi, der bevæger sig i retning af en kulstofneutral økonomi og et modstandsdygtigt Europa; fremhæver behovet for en fuldstændig gennemførelse af begreberne bæredygtig vækst og klimasikring inden for samhørighedspolitikken i hele perioden efter 2020, herunder målet om ikke at anvende midler fra Samhørighedsfonden til investeringer med tilknytning til produktion, forarbejdning, transport, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændstoffer; minder om vigtigheden af offentlige investeringer i samhørighedspolitikken;

Mobilisering af forskning og fremme af innovation

76. understreger, at det er nødvendigt at bibeholde et ambitiøst budget for Horisont Europa på 120 mia. EUR i løbende priser for at imødegå de betydelige innovationsmæssige udfordringer ved en digital og industriel omstilling til klimaneutralitet, idet der tages højde for, at mindst 35 % af Horisont Europa-budgettet bør bidrage til klimamålene; anmoder Kommissionen om at maksimere de muligheder, der udspringer af det bredere innovationsmiljø baseret på videnskab og viden, eftersom nogle af de nye centrale støtteteknologier, som f.eks. maskinindlæring, distributed ledger-teknologi, kulstoffattige teknologier og teknologier, der er velegnede til cirkulær økonomi, lavteknologisk teknologi, 5G-netværk og kvantedatabehandling vil være afgørende for at opnå klimaneutralitet senest i 2050;

77. kræver tilstrækkelige midler til forskning i og øget tværfagligt samarbejde om erstatning af problematiske kemikalier –herunder dem, der anvendes i materialer, processer eller teknologier – og udvikling af sikrere alternativer på grundlag af deres farlighed, ydeevne og økonomiske rentabilitet for at undgå at erstatte ét giftigt kemikalie med et andet, der er lige så eller mere problematisk; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme gennemsigtige offentlig-private investeringspartnerskaber om støtte til forskning i sikrere alternativer og om levering af teknisk støtte til SMV'er, navnlig vedrørende den tekniske funktionsduelighed af alternativer;

78. fremhæver betydningen af komplementaritet og synergier mellem fonde og andre EU-instrumenter samt betydningen af at styrke forskning og innovation og den teknologiske overførsel af resultater inden for afbødning af klimaændringer, tilpasning, beskyttelse og genopretning af biodiversitet, ressourceeffektivitet og cirkularitet samt af lavemissionsteknologier og nulemissionsteknologier og indsamlingen af data til støtte for opfyldelsen af målene for den europæiske grønne pagt; understreger, at eksisterende miljø- og klimavenlige innovative teknologier skal støttes, så de kan blive markedsparate, navnlig inden for opskalering, infrastrukturudvikling og prisfastsættelsessystemer;

79. insisterer på vigtigheden af at støtte udbredelsen på markedet, som er en central drivkraft for omdannelsen af EU's væsentlige vidensaktiver til innovation;

80. fremhæver desuden betydningen af at skabe et miljø, der understøtter forskning og innovation, samt et forsknings- og innovationsøkosystem, der fremmer udviklingen af banebrydende teknologier og gør det muligt at teste teknologier og produkter, f.eks. via mindre regulerede testområder og/eller testlaboratorier, en øget accept af mislykkede forsøg inden for forskning og innovation og strømlinet finansiel støtte;

"Gør ingen skade" – integrering af bæredygtighed i alle EU-politikker

81. fastholder, at der skal anlægges en samlet tilgang til gennemførelsen af Parisaftalen, biodiversitetskonventionen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i både de interne og de eksterne politikker; fremhæver betydningen af at anvende naturbaserede løsninger, der både bidrager til beskyttelse af biodiversitet og til afbødning af og tilpasning til klimaændringer; understreger, at forsigtighedsprincippet bør være styrende for EU's foranstaltninger inden for alle politikområder sammen med princippet om ikke at gøre skade, idet der tages størst muligt hensyn til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, navnlig hvad angår udvikling, handel, landbrug, energi og klima;

82. understreger, at det er nødvendigt at integrere klima- og miljøambitionerne i alle EU's politikker, herunder handelspolitikken; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle fremtidige handels- og investeringsaftaler, der undertegnes af EU, er fuldt forenelige med Parisaftalen og SDG-målene, og at miljø- og klimabestemmelserne er retligt bindende og kan håndhæves; anmoder Kommissionen om at foretage og offentliggøre en omfattende vurdering af eksisterende og kommende aftalers overensstemmelse med Parisaftalen;

83. anmoder Kommissionen om at opfylde scenarie 1 i oplægget med titlen "Vejen til et bæredygtigt Europa inden 2030", som Parlamentet krævede i sin beslutning af 14. marts 2019 med titlen "Årlig strategisk rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål"[10], hvilket bl.a. vil kræve, at der integreres et princip om "bæredygtighed først" i EU's og dets medlemsstaters dagsordener for bedre lovgivning;

84. understreger, at kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler skal omfatte tilsagn fra hver af parterne om at ratificere og gennemføre de otte centrale og fire prioriterede ILO-konventioner samt de internationale multilaterale miljøaftaler ved at fremlægge en køreplan for ratificeringen, inden forhandlingerne afsluttes; understreger, at kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal omfatte effektive afskrækkende foranstaltninger i tilfælde af alvorlige, påviste overtrædelser af miljøforpligtelserne, herunder handelssanktioner, og skal være omfattet af de generelle tvistbilæggelsesmekanismer på lige fod med de øvrige dele af aftalen;

85. glæder sig over, at Kommissionen agter at fremme bæredygtige forsyningskæder med henblik på at øge fordelene ved den cirkulære økonomi inden for EU og på globalt plan; understreger, at dette kun kan ske gennem obligatoriske due diligence-forpligtelser i overensstemmelse med OECD's retningslinjer, som fuldt ud overholder miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige standarder samt ved at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne fuldt ud; forventer, at Kommissionen forelægger et lovgivningsinitiativ om due diligence, som omfatter indførelsen af et obligatorisk gennemsigtigt og velfungerende system for social og miljømæssig sporbarhed hele vejen igennem produktionskæden;

EU som global leder

86. støtter kraftigt en fortsættelse og en yderligere styrkelse af EU's opsøgende politiske virksomhed på grundlag af "grøn pagt-diplomati", som er af afgørende betydning for at mobilisere klimaforanstaltninger og miljøbeskyttelse i partnerlandene og for at påvirke den globale offentlighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en holistisk tilgang til EU's klima- og miljødiplomati ved at skabe forbindelser mellem klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, bæredygtig udvikling, landbrug, konfliktløsning, migration og humanitære problemstillinger for at lette den globale omstilling til kulstofneutralitet, modstandsdygtighed over for klimaændringer, bæredygtig udvikling og fødevare- og vandsikkerhed;

87. fremhæver, at alle eksterne politikinstrumenter bør være i fuld overensstemmelse med EU's klima-, biodiversitets- og miljømål; minder om Parlamentets standpunkt om, at foranstaltninger under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) i den næste finansielle programmeringsperiode bør bidrage til klimamålene med mindst 16 % af dets samlede finansieringsramme, og at foranstaltninger under forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) bør bidrage med 45 % af dens samlede finansieringsramme til klimamålene, miljøforvaltning og ‑beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse, således at 30 % af den samlede NDICI-finansieringsramme øremærkes til afbødning af og tilpasning til klimaændringer;

88. gentager, at det er nødvendigt at imødegå de dramatiske konsekvenser, som klimaændringerne har for den langsigtede økonomiske udvikling i udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande (LDC-landene) og de små udviklingsøstater (SIDS); opfordrer derfor til flere investeringer i modstandsdygtig infrastruktur i udviklingslandene for at imødegå forøgelsen af naturkatastrofer;

89. understreger, at oprindelig og traditionel viden ifølge IPCC er en vigtig kilde til forebyggelse af klimaændringer, navnlig fordi omkring 80 % af verdens resterende biodiversitet findes på de oprindelige folks territorier; fremhæver, at det er nødvendigt at adressere den indbyrdes sammenhæng mellem de klimamæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale dimensioner, og i særdeleshed de direkte virkninger, som klimaændringerne har på oprindelige samfund og den akutte eksistentielle trussel, som mange af dem, herunder helt isolerede samfund, står over for;

°

° °

90. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.

[2] EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

[3] EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.

[4] EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.

[5] EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.

[6] EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

[7] EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.

[8] EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1.

[9] EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

[10] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0220.

Seneste opdatering: 14. januar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik