FORSLAG TIL BESLUTNING om en universaloplader, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktivet om radioudstyr
22.1.2020 - (2019/2983(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Liesje Schreinemacher, Dita Charanzová, Vlad‑Marius Botoş, Andrus Ansip, Stéphanie Yon‑Courtin, Ivars Ijabs, Morten Løkkegaard, Pierre Karleskind, Claudia Gamon, Karen Melchior
for Renew-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0070/2020
B9‑0075/2020
Europa-Parlamentets beslutning om en universaloplader, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktivet om radioudstyr
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at det indre marked har været og fortsat er grundlaget for Europas økonomiske succes og udgør hjørnestenen i den europæiske integration og en drivkraft for vækst og beskæftigelse;
B. der henviser til, at det indre markeds potentiale ikke udnyttes fuldt ud;
C. der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i mere end ti år har efterlyst en universaloplader til mobilt radioudstyr, herunder mobiltelefoner, tabletcomputere, e‑bogslæsere, intelligente kameraer, kropsbåren elektronik og andet småt og mellemstort elektronisk udstyr;
D. der henviser til, at der er taget skridt i den rigtige retning, idet antallet af opladere er blevet reduceret fra 30 til tre; der henviser til, at dette stadig ikke er tilstrækkeligt;
E. der henviser til, at frivillige aftaler mellem industriens aktører trods Kommissionens bestræbelser ikke har givet tilfredsstillende resultater, og at forbrugerne stadig er tvunget til at købe en ny oplader sammen med alt nyt udstyr;
F. der henviser til, at forbrugertendenserne i de seneste ti år peger i retning af, at stadig flere mennesker ejer flere typer af elektronisk udstyr, og at visse former for radioudstyr såsom smartphones har en stadig kortere levetid;
G. der henviser til, at folk nu er afhængige af deres mobile udstyr i tilfælde af en nødsituation, også på grund af manglen på offentlige telefoner; der henviser til, at folk har brug for en opladet mobiltelefon for f.eks. at foretage betalinger eller søge information eller som navigationsudstyr;
1. understreger på det kraftigste, at der er et presserende behov for en EU-indsats for at reducere mængden af elektronikaffald, sætte forbrugerne i stand til at træffe bæredygtige valg og give dem mulighed for at deltage fuldt ud i et effektivt og velfungerende indre marked;
2. fremhæver behovet for, at der hurtigst muligt vedtages en standard for en universaloplader til mobilt radioudstyr for at undgå yderligere opsplitning af det indre marked;
3. opfordrer derfor Kommissionen til senest i juli 2020 at vedtage den delegerede retsakt, der supplerer direktiv 2014/53/EU om radioudstyr, eller en anden lovgivningsmæssig foranstaltning for at sikre, at der hurtigst muligt indføres en universaloplader;
4. påpeger, at Kommissionen også bør fremme innovation og derfor bør sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for en universaloplader ikke bremser innovationen;
5. opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at fremlægge resultaterne af konsekvensanalysen vedrørende indførelse af en universaloplader til mobiltelefoner og andet kompatibelt udstyr;
6. påpeger, at brugen af trådløs ladeteknologi medfører yderligere potentielle fordele; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe foranstaltninger for på den bedst mulige måde at sikre interoperabilitet mellem forskellige trådløse opladere og forskellige typer af mobilt radioudstyr;
7. mener, at Kommissionen bør overveje lovgivningsmæssige initiativer for at øge mængden af kabler og opladere, der indsamles og genanvendes i medlemsstaterne;
8. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forbrugerne ikke længere er tvunget til at købe en ny oplader, hver gang de køber nyt udstyr, således at antallet af opladere, der produceres årligt, reduceres;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62.