Procedure : 2019/2988(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0090/2020

Indgivne tekster :

B9-0090/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/02/2020 - 11.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0031

<Date>{05/02/2020}5.2.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0090/2020/REV.</NoDocSe>
PDF 167kWORD 55k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om en EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden</Titre>

<DocRef>(2019/2988(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Frances Fitzgerald, Elissavet Vozemberg‑Vrionidi, Cindy Franssen, Pernille Weiss, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Maria da Graça Carvalho, Ewa Kopacz, Christine Schneider</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

<Depute>Pina Picierno, Maria Noichl, Vilija Blinkevičiūtė, Evelyn Regner, Predrag Fred Matić, Lina Gálvez Muñoz, Alessandra Moretti</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Chrysoula Zacharopoulou, María Soraya Rodríguez Ramos, Samira Rafaela, Katalin Cseh, Moritz Körner, Michal Šimečka, Hilde Vautmans, Irène Tolleret, Radka Maxová, Sylvie Brunet, Karen Melchior, Caroline Nagtegaal</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

<Depute>Pierrette Herzberger‑Fofana, François Alfonsi, Karima Delli, Gwendoline Delbos‑Corfield, Ernest Urtasun, Terry Reintke, Heidi Hautala, Monika Vana, Petra De Sutter, Alice Kuhnke</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

<Depute>Assita Kanko, Jadwiga Wiśniewska, Jessica Stegrud, Derk Jan Eppink, Andżelika Anna Możdżanowska, Veronika Vrecionová, Joanna Kopcińska, Beata Mazurek</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

<Depute>Eugenia Rodríguez Palop, Miguel Urbán Crespo, Idoia Villanueva Ruiz, Pernando Barrena Arza, Manon Aubry, Manuel Bompard, Niyazi Kizilyürek, Giorgos Georgiou, Anne‑Sophie Pelletier, Petros Kokkalis, Elena Kountoura, Stelios Kouloglou, José Gusmão, Dimitrios Papadimoulis</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

ÆNDRINGSFORSLAG

B9‑0090/2020

Europa-Parlamentets beslutning om en EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden

(2019/2988(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA ("direktivet om ofres rettigheder")[1], hvis bestemmelser også finder anvendelse på ofre for kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til artikel 11 og 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse ("direktivet om modtagelsesforhold")[2], som specifikt nævner ofre for kvindelig kønslemlæstelse blandt de kategorier af sårbare personer, som bør modtage passende lægebehandling under deres asylprocedurer,

 der henviser til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse ("kvalifikationsdirektivet")[3], i hvilken kønslig lemlæstelse af piger og kvinder udgør en alvorlig form for psykisk, fysisk eller seksuel vold, der skal tages i betragtning med henblik på indrømmelse af international beskyttelse,

 der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 om afskaffelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder[4], hvori det opfordrede til afskaffelse kvindelig kønslemlæstelse i hele verden gennem forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger og lovgivning,

 der henviser til sin beslutning af 6. februar 2014 om Kommissionens meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer"[5],

 der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om nultolerance over for kvindelig kønslemlæstelse[6],

 der henviser til EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati i verden, navnlig sin beslutning af 15. januar 2020[7],

 der henviser til Rådets konklusioner fra juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til Rådets konklusioner af 8. marts 2010 om udryddelse af vold mod kvinder i Den Europæiske Union,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2013 med titlen "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer” (COM(2013)0833),

 der henviser til den fælles erklæring af 6. februar 2013 om den internationale dag mod kvindelig kønslemlæstelse, hvori næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og fem kommissærer bekræftede EU's tilsagn om at bekæmpe kvindelig kønslemlæstelse i sine forbindelser udadtil,

 der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, særlig mål 14b, som specifikt nævner kvindelig kønslemlæstelse, og under hensyntagen til dens igangværende revision og forhandlingerne om fornyelse heraf,

 der henviser til de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 og med gennemførelsen af foranstaltningerne i den handlingsplan, som indgår i Kommissionens meddelelse af 25. november 2013,

 der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5.3 om udryddelse af enhver form for skadelig praksis såsom børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i 1994 og dens handlingsprogram og til resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer, navnlig Nairobitopmødet om ICPD25, og forpligtelsen til nul kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til Beijinghandlingsprogrammet og resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer,

 der henviser til kønshandlingsplanen 2016-2020 (GAP II), navnlig den tematiske prioritet B, som har en specifik indikator for kvindelig kønslemlæstelse, og under hensyntagen til dens igangværende revision og forhandlingerne om fornyelse heraf,

 der henviser til tilsagnet fra Kommissionens formand om at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder, som anført i hendes politiske retningslinjer,

 der henviser til den forventede nye EU-strategi for ligestilling mellem kønnene,

 der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) fra 2013 om kvindelig kønslemlæstelse i Den Europæiske Union og Kroatien og de to efterfølgende rapporter med titlen "Estimation of girls at risk of female genital mutilation in the European Union" fra 2015 om Irland, Portugal og Sverige og fra 2018 om Belgien, Grækenland, Frankrig, Italien, Cypern og Malta,

 der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ("Istanbulkonventionen") fra 2014, artikel 38, hvori det kræves, at alle de deltagende stater kriminaliserer kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)01092016/0062(NLE))[8],

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold,[9]

 der henviser til erklæringen fra Europarådets Ministerkomité i september 2017 om behovet for at intensivere bestræbelserne på at forebygge og bekæmpe kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber i Europa,

 der henviser til WHO's retningslinjer for håndtering af sundhedsproblemer som følge af kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til FN's menneskerettighedsråds resolution af 5. juli 2018 om afskaffelse af kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til FN’s generalsekretærs rapport af 27. juli 2018 med titlen "Intensifying global efforts for the elimination of female genital mutilation" (En øget global indsats for at afskaffe kvindelig kønslemlæstelse),

 der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 14. november 2018 med titlen "Intensifying global efforts for the elimination of female genital mutilation" (En øget global indsats for at afskaffe kvindelig kønslemlæstelse),

 der henviser til Cotonouaftalen og dens igangværende revisionsproces,

 der henviser til EU's og FN's "spotlight-initiativ" fra september 2017 om afskaffelse af vold mod kvinder og piger,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse anses for at udgøre en grov og systematisk krænkelse af menneskerettighederne, en form for vold mod kvinder og piger og en manifestation af ulighed mellem kønnene, som ikke er forbundet med nogen religion eller kultur, og som nu anerkendes som et globalt problem, der berører mindst 200 millioner kvinder og piger i 30 lande ifølge statistiske rapporter fra UNICEF, De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA) og WHO; der henviser til, at der imidlertid er dokumentation for, at kønslemlæstelse af piger og kvinder foregår i over 90 lande på tværs af alle kontinenter;

B. der henviser til, at data fra UNFPA fra 2018 viser, at hvis befolkningsudviklingen fortsætter i den retning, den i øjeblikket bevæger sig i, vil 68 millioner piger i hele verden være i fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse senest i 2030, og den årlige stigning forventes at stige fra ca. 4.1 mio. i 2019 til 4.6 mio. om året senest i 2030;

C. der henviser til, at det ifølge de seneste nationale data, der er til rådighed i hele Europa, skønnes, at omkring 600 000 kvinder og piger i Europa lever med de livslange fysiske og psykiske konsekvenser af kvindelig kønslemlæstelse, og at yderligere 180 000 piger er i stor fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse i 13 europæiske lande alene;

D. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse omfatter alle procedurer, der indebærer hel eller delvis fjernelse af de ydre kvindelige kønsorganer, såsom klitoridektomi, excision, infibulation og andre skadelige procedurer, og som forsætligt ændrer eller forvolder skade på de kvindelige kønsorganer til ikkemedicinske formål og forårsager fysiske, seksuelle og psykologiske sundhedskomplikationer, der kan medføre døden;

E. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse for det meste udføres på unge piger mellem spædbarnsalderen og 15-årsalderen; der henviser til, at en pige eller kvinde i øvrigt kan blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse ved flere lejligheder i løbet af sit liv, f.eks. lige før hun skal giftes, eller når hun skal rejse til udlandet;

F. der henviser til, at en nylig stigning i andelen af kvinder og piger, der potentielt allerede er berørt af kvindelig kønslemlæstelse, ifølge oplysninger fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) fra 2018 betyder, at problemets relevans bliver endnu større, og at antallet af de berørte personer fortsætter med at stige; der henviser til, at der ifølge UNHCR alene i de sidste fem år er ankommet over 100 000 kvindelige asylansøgere i Europa, som potentielt er berørt af kvindelig kønslemlæstelse;

G. der henviser til, at der ifølge UNICEF er sket fremskridt med hensyn til risikoen for kønslemlæstelse af piger, som i dag er en tredjedel mindre end for 30 år siden; der henviser til, at mål 5.3 for bæredygtig udvikling om afskaffelse af kvindelig kønslemlæstelse i betragtning af alle tilgængelige oplysninger og af, at der er ti år til 2030, dog er langt fra opnået; der henviser til, at det absolutte antal berørte kvinder og piger tværtimod synes at stige og fortsat vil stige, medmindre der hurtigt gøres en massivt øget indsats for at forhindre dette;

H. der henviser til, at det med henblik på at fremskynde forandringer og nå målet om at afskaffe kvindelig kønslemlæstelse i hele verden senest i 2030 er presserende nødvendigt at intensivere og koordinere de eksisterende bestræbelser på at sætte en stopper for praksis på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan, at bygge videre på disse bestræbelser og skabe øget og varig forandring gennem effektive og omfattende strategier;

I. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse er en form for kønsbaseret vold, og at det er afgørende at bekæmpe de grundlæggende årsager til ulighed mellem kønnene på fællesskabsplan, herunder kønsstereotyper og skadelige sociale normer, for at sætte en stopper for kvindelig kønslemlæstelse;

J. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse ofte er uløseligt forbundet med andre problemer med ulighed mellem kønnene, og at det blot er en af mange krænkelser af kvinders rettigheder, såsom manglende adgang til uddannelse for piger, herunder omfattende seksualundervisning, manglende beskæftigelse for kvinder, manglende mulighed for at eje eller arve ejendom, tvangsægteskab eller tidligt børneægteskab, seksuel og fysisk vold samt manglen på sundhedsydelser af god kvalitet, herunder ydelser på området for seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder;

K. der henviser til, at "medikalisering" af kvindelig kønslemlæstelse er en praksis, hvor kvindelig kønslemlæstelse udføres af sundhedspersoner eller på et hospital eller en klinik; der henviser til, at medikalisering af kvindelig kønslemlæstelse er et farligt forsøg på at legitimere praksissen med kvindelig kønslemlæstelse og endda potentielt drage fordel heraf;

1. gentager sit tilsagn om at bidrage til at afskaffe praksis med kvindelig kønslemlæstelse i hele verden som en form for kønsbaseret vold, der har langvarige psykologiske og fysiske konsekvenser for kvinder og piger og i nogle tilfælde medfører døden;

2. bemærker, at anerkendelsen af The Restorers på listen over kandidater til Sakharovprisen markerer et vigtigt skridt i denne retning og i kampen mod kvindelig kønslemlæstelse; anerkender endvidere den vigtige rolle, som unge spiller med hensyn til at styrke sig selv og andre ved at blive rollemodeller inden for deres egne samfund;

3. understreger, at det primære mål med enhver aktion vedrørende kvindelig kønslemlæstelse skal være forebyggelse gennem bæredygtige samfundsmæssige ændringer og styrkelse af lokalsamfundene, navnlig af kvinder og piger inden for disse, gennem uddannelse og oplysning og ved at skabe forudsætningerne for kvinders og pigers økonomiske indflydelse; understreger, at beskyttelse og efterpleje af piger og kvinder, der er ofre for kvindelig kønslemlæstelse, skal være en prioritet, der skal opnås ved at give passende beskyttelse og information samt adgang til professionel og tilstrækkelig fysisk, psykologisk, medicinsk og sexologisk pleje og støtte til ofre for denne praksis gennem øgede investeringer;

4. understreger, at inddragelsen af mænd og drenge i processen med at omskabe kønsrelationerne og ændre adfærden og med at styrke kvinders og pigers indflydelse og status er lige så afgørende for at komme denne skadelige praksis til livs; understreger endvidere, at det er vigtigt at inddrage samfundsledere i at bringe kvindelig kønslemlæstelse til ophør, navnlig traditionelle og religiøse ledere og traditionelle omskærere, som ofte har indflydelsesrige roller i lokalsamfundene;

5. understreger, at kvindelig kønslemlæstelse skal bekæmpes ved hjælp af en holistisk og tværsektoriel tilgang, der tager fat på de grundlæggende årsager til ulighed mellem kønnene, der ligger til grund for alle former for kønsbaseret vold mod alle kvinder og piger, herunder krænkelser af deres menneskerettigheder, fysiske integritet og seksuelle og reproduktive sundhed og de dermed forbundne rettigheder, og navnlig sammenkædningen af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder med andre former for skadelig praksis såsom tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, bryststrygning, genskabelse af jomfruhinden og mødomstest;

6. er bekymret over det stadig mere udbredte fænomen med "medikalisering" af kvindelig kønslemlæstelse i nogle lande – selv dem, hvor kvindelig kønslemlæstelse er ulovlig – og den stigende inddragelse af sundhedspersoner i denne praksis; insisterer på, at dette er en uacceptabel reaktion på de grundlæggende årsager til kvindelig kønslemlæstelse, som allerede er fastslået af FN og WHO; opfordrer de pågældende lande til udtrykkeligt at forbyde medikaliseringen af kvindelig kønslemlæstelse og samtidig øge bevidstheden blandt sundhedspersoner om dette problem gennem oplysning og uddannelse samt passende tilsyn og håndhævelse;

7. understreger, at medlemsstaterne i henhold til artikel 38 i Istanbulkonventionen er forpligtet til at kriminalisere kvindelig kønslemlæstelse samt det at tilskynde eller tvinge piger til at underkaste sig det eller medvirke til, at det sker, og at konventionen ikke kun beskytter piger og kvinder, der er i fare for at blive kønslemlæstet, men også piger og kvinder, der lider under de livslange følger af denne praksis; glæder sig over, at strafferetten i alle medlemsstaterne beskytter piger og kvinder mod kvindelig kønslemlæstelse, men er dybt bekymret over den tilsyneladende ineffektivitet heraf, idet kun en håndfuld sager ender ved en domstol i EU;

8. bemærker, at det i mange EU-lande også er muligt at retsforfølge kvindelig kønslemlæstelse foretaget i udlandet i overensstemmelse med eksterritorialitetsprincippet, som derfor også forbyder, at børn tages med til tredjelande for at få foretaget kvindelig kønslemlæstelse; bemærker, at kriminaliseringen skal følges op af retsforfølgning og efterforskning; understreger, at barnets tarv altid skal komme i første række, og at processen med at retsforfølge og straffe familiemedlemmer, der foretager kønslemlæstelse af piger og kvinder, også skal sikre, at de pågældende piger og børn ikke udsættes for yderligere risiko som følge heraf;

9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det fremtidige EU-budget, både internt og eksternt, fortsat støtter bæredygtigheden af samfundsengagement i projekter og programmer gennem passende finansiering, der tager hensyn til driftsforholdene for organisationer i lokalsamfundet og organisationer og initiativer, der ledes af unge og at ofre for kvindelig kønslemlæstelse; opfordrer med henblik herpå Kommissionen og Rådet til at sikre fleksibilitet, tilgængelighed og bæredygtighed i finansieringen på grundlag af strukturel finansiel støtte på længere sigt i budgetdrøftelserne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR);

10. glæder sig over det arbejde, der allerede er udført gennem programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det fremtidige EU-budget tager hensyn til behovet for større fleksibilitet og synergier mellem interne og eksterne finansieringsprogrammer, med henblik på at fremme budgetter, der tager fat på problemets kompleksitet, samt mere omfattende tværnationale og grænseoverskridende tiltag for at opnå udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde med europæiske og nationale faglige netværk, herunder inden for sundhed, social omsorg, retshåndhævelse og civilsamfundet, og til at sikre, at EU's midler går til projekter, der tager sigte på uddannelse og oplysningskampagner for fagfolk i, hvordan man effektivt kan forebygge, opdage og reagere på tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse og vold mod kvinder og piger;

12. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstaterne omsætter direktivet om ofres rettigheder til national lovgivning og fuldt ud gennemfører det for at sikre, at ofrene for kvindelig kønslemlæstelse er i stand til at få adgang til fortrolige specialiserede hjælpetjenester, herunder traumestøtte og -rådgivning samt krisecentre, i nødsituationer i EU;

13. noterer sig, at adgang til specialiserede sundhedsydelser, herunder psykologhjælp, for kvindelige asylansøgere og flygtninge, som er ofre for kvindelig kønslemlæstelse, må betragtes som en prioritet på både EU- og medlemsstatsplan, i lyset af de seneste oplysninger fra UNHCR;

14. opfordrer Kommissionen og Rådet til inden for rammerne af reformen af det fælles europæiske asylsystem at sikre, at de højeste internationale beskyttelsesstandarder for anerkendelse, modtagelsesforhold og processuelle rettigheder finder ensartet anvendelse i hele EU, hvilket letter et stærkt samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår sårbare kvindelige asylansøgere, der rammes af eller er i fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse og andre former for kønsbaseret vold;

15. opfordrer indtrængende Kommissionen til i lyset af stigningen i antallet af kvinder og piger, der er berørt af kvindelig kønslemlæstelse, at iværksætte en revision af meddelelsen fra 2013 med titlen "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer” med henblik på at sikre en øget indsats mod denne praksis på verdensplan, og at der arbejdes på at rette op på forskellene i lovgivning, politikker og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne, således at kvinder og piger, der er berørt af eller er i fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse, kan få adgang til ens standarder for behandling i hele EU;

16. opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende strategi for ligestilling mellem kønnene omfatter foranstaltninger til at sætte en stopper for kvindelig kønslemlæstelse og sørge for omsorg for ofre, at den indeholder et inklusivt sprog, stærke tilsagn og klare indikatorer på alle områder af EU's kompetence samt regelmæssig rapportering og en stærk overvågningsmekanisme, således at den sikrer ansvarlighed i alle EU's institutioner og medlemsstater;

17. opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet med tredjelande for at tilskynde dem til at vedtage nationale love om forbud mod kvindelig kønslemlæstelse, til at støtte de retshåndhævende myndigheder i at sikre gennemførelsen af disse love og til at prioritere spørgsmålet om kvindelig kønslemlæstelse og andre former for praksis, der er skadelige for kvinder og piger, i deres eksterne menneskerettighedspolitik, navnlig i deres bilaterale og multilaterale menneskerettighedsdialoger og andre former for diplomatisk engagement; understreger, at EU kan bidrage til at udrydde kvindelig kønslemlæstelse i hele verden ved at etablere og fremme bedste praksis her i EU;

18. opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende kønshandlingsplan III blandt sine centrale tiltag fortsat omfatter udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse og ydelse af pleje til ofre herfor som led i bekæmpelsen af alle former for vold mod kvinder og piger gennem konkrete og sporbare indikatorer;

19. opfordrer Kommissionen, herunder EU-Udenrigstjenesten, til at sikre, at den kommende nye EU-handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati fortsat blandt sine mål omfatter udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse og ydelse af pleje til ofre herfor;

20. gentager sin opfordring til Rådet om snarest muligt at foretage EU's ratificering af Istanbulkonventionen baseret på en bred tiltrædelse uden begrænsninger og til at slå til lyd for, at den ratificeres af alle medlemsstater; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre fuld integration af konventionen i EU's lovgivningsmæssige og politiske rammer for at sikre forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse, beskyttelse af kvinder og retsforfølgning af lovovertrædere og passende levering af tjenesteydelser som reaktion på kvindelig kønslemlæstelse fra alle deltagende staters side;

21. gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at integrere forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse i alle sektorer, navnlig inden for sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder, socialt arbejde, asyl, uddannelse, herunder seksualundervisning, beskæftigelse, retshåndhævelse, retsvæsen, beskyttelse af børn, medier, teknologi og kommunikation; opfordrer til, at der oprettes multiinteressentplatforme mellem de forskellige sektorer for bedre at kunne koordinere et sådant samarbejde;

22. glæder sig over Kommissionens bestræbelser og dens aktive fremme af afskaffelsen af kvindelig kønslemlæstelse gennem interne drøftelser med civilsamfundet og eksterne politikker gennem dialoger med partnerlandene samt dens engagement i en årlig vurdering af EU's bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse;

23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der er passende og strukturerede mekanismer til rådighed til et meningsfuldt samarbejde med repræsentanter for samfund, hvor der forekommer kvindelig kønslemlæstelse, og kvindeorganisationer på græsrodsniveau, herunder organisationer, der ledes af ofre, inden for politik og beslutningstagning;

24. opfordrer Kommissionen til gennem indføjelse af menneskerettighedsklausuler at sikre, at EU's samarbejds- og handelsaftaler med tredjelande forhandles og revideres i overensstemmelse med deres overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder, herunder afskaffelse af kvindelig kønslemlæstelse som en systematisk krænkelse af menneskerettighederne og en form for vold, der hindrer fuld udvikling af kvinder og piger;

25. glæder sig over den ajourførte metode, der er indeholdt i "Estimation of girls at risk of female genital mutilation in the European Union: Step-by-step guide (2nd edition)", der er offentliggjort af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, og som har til formål at indsamle mere nøjagtige og solide data; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ajourføre de relevante data og rette op på manglen på pålidelige sammenlignelige statistikker på EU-plan om forekomsten af kvindelig kønslemlæstelse og former heraf og til at inddrage akademikere samt de praktiserende samfund og ofre i processen med dataindsamling og forskning gennem en lokalsamfundsbaseret og deltagerorienteret tilgang; opfordrer organisationer, regeringer og EU-institutionerne til at samarbejde om at give mere præcise kvalitative og kvantitative oplysninger om kvindelig kønslemlæstelse og gøre den tilgængelig for den brede offentlighed; tilskynder endvidere til udveksling af bedste praksis og samarbejde mellem de relevante myndigheder (politi og anklagere), herunder internationale indberetninger;

26. opfordrer Kommissionen til at investere flere bæredygtige midler i forskning, eftersom en grundig kvalitativ og kvantitativ forskning er den eneste måde, hvorpå man kan opnå en bedre forståelse af fænomenet og sikre, at det bekæmpes på en målrettet og effektiv måde;

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

[1] EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

[2] EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96.

[3] EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9.

[4] EUT C 332 E af 15.11 2013, s. 87.

[5] EUT C 93 af 24.3.2017, s. 142.

[6] EUT C 463 af 21.12.2018, s. 26.

[7] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0007.

[8] EUT C 337 af 20.9.2018, s. 167.

[9] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.

Seneste opdatering: 11. februar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik