Procedure : 2019/2988(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0092/2020

Indgivne tekster :

B9-0092/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/02/2020 - 11.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


<Date>{05/02/2020}5.2.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0092/2020</NoDocSe>
PDF 143kWORD 49k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om en EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden</Titre>

<DocRef>(2019/2988(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Guido Reil, Jörg Meuthen, Christine Anderson, Peter Kofod, Joachim Kuhs, Sylvia Limmer, Bernhard Zimniok, Annika Bruna, Nicolaus Fest, Virginie Joron</Depute>

<Commission>{ID}for ID-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0092/2020

Europa-Parlamentets beslutning om en EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden

(2019/2988(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Rådets konklusioner fra juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til Rådets konklusioner af 8. marts 2010 om udryddelse af vold mod kvinder i EU,

 der henviser til den fælles erklæring af 6. februar 2013 om den internationale dag mod kvindelig kønslemlæstelse, hvori næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og fem kommissærer bekræftede EU's tilsagn om at bekæmpe kvindelig kønslemlæstelse i sine forbindelser udadtil,

 der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5.3 om udryddelse af enhver form for skadelig praksis såsom børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig kønslemlæstelse,

 der henviser til erklæring af 13. september 2017 fra Europarådets Ministerkomité om behovet for at intensivere bestræbelserne på at forebygge og bekæmpe kvindelig kønslemlæstelse;

 der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 20. december 2012 med titlen "Intensifying global efforts for the elimination of female genital mutilation" (intensivering af den globale indsats for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse),

 der henviser til Cotonouaftalen,

 der henviser til EU's og FN's "spotlight-initiativ" fra september 2017 om afskaffelse af vold mod kvinder og piger,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at UNICEF's statistiske rapport fra 2016 anfører, at mere end 200 millioner piger og kvinder verden over har været udsat for kvindelig kønslemlæstelse, men at det nøjagtige tal stadig er ukendt;

B. der henviser til, at alene i 2020 er 4,1 millioner piger rundt om i verden i fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse;

C. der henviser til, at UNICEF erklærer, at medmindre der træffes hasteforanstaltninger til at sætte en stopper for kvindelig kønslemlæstelse, vil yderligere 68 mio. piger blive udsat for denne fremfærd inden 2030;

D. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse nu er anerkendt som et globalt problem; der henviser til, at FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling anfører kvindelig kønslig lemlæstelse som en skadelig praksis, der skal udryddes inden 2030;

E. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse hovedsageligt er koncentreret i 130 lande i de vestlige, østlige og nordøstlige dele af Afrika samt Mellemøsten og desuden praktiseres i visse lande i Asien og Latinamerika; der henviser til, at denne skadelige praksis nu er udbredt i Europa, Nordamerika, Australien og New Zealand og mere specifikt blandt indvandrersamfund fra lande, hvor kønslig lemlæstelse af piger og kvinder er almindelig;

F. der henviser til, at syv af de otte lande, der har de højeste procentandele for kvindelig omskæring (mellem 83 og 98 %), ifølge UNICEF har muslimsk flertal;

G. der henviser til, at forskningsresultater fra Institute of Cognitive and Evolutionary Anthropology (instituttet for kognitiv og evolutionær antropologi) på University of Oxford viser, at der er en stor signifikant positiv korrelation mellem procentandelen af kvinder, der udsættes for kvindelig kønslemlæstelse, og udbredelsen af islam, og at der er en næsten lige så negativ korrelation mellem procentandelen af kvinder, der er blevet udsat for kvindelig kønslemlæstelse, og udbredelsen af kristendom;

1. understreger, at kvindelig kønslemlæstelse udgør en ekstrem form for forskelsbehandling af piger og kvinder; er af den opfattelse, at denne praksis krænker pigers og kvinders kvindes ret til sundhed, sikkerhed og fysisk integritet, retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling og retten til livet, når denne praksis medfører døden;

2. er af den opfattelse, at kvindelig kønslemlæstelse hovedsageligt udføres, fordi det er socialt accepteret inden for visse kulturer og på grund af religion; påpeger, at kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i mange kulturer betragtes som en forudsætning for ægteskab, og at piger og kvinder, der ikke har undergået kvindelig kønslemlæstelse, anses for usunde, urene eller uværdige; understreger, at kvindelig kønslemlæstelse har til formål at underkaste pigers og kvinders kroppe patrikalske former for renhed og jomfruelighed;

3. er af den opfattelse, at selv om kvindelig kønslemlæstelse ikke er begrænset til islamiske lande, er det primært et muslimsk problem; understreger, at der er et faktuelt, empirisk forhold mellem islam og kvindelig kønslemlæstelse; bemærker, at der er talrige indikationer på, at kvindelig kønslemlæstelse i vidt omfang udføres i lande med muslimsk flertal i hele verden; bemærker, at en undersøgelse fra 2010, der blev gennemført på et saudiarabisk hospital, viste, at der var en høj forekomst af medicinske komplikationer blandt kvinder efter kønslig lemlæstelse, og at denne praksis er udbredt i dette næsten udelukkende muslimske land; bemærker, at det i en rapport fra 2010 fra WADI blev konstateret, at udbredelsen af kvindelig kønslemlæstelse i irakisk Kurdistan var 72 %  og i distrikterne Garmyan og New Kirkuk 80 %, og at kvindelig kønslemlæstelse var mest almindelig blandt sunnimuslimer, men også blev praktiseret af shiitter, og at der på den anden side ikke blev fundet kristne, der var involveret i kvindelig kønslemlæstelse; henviser til en undersøgelse fra 2013 fra UNICEF om kvindelig kønslemlæstelse i Afrika, som konstaterede, at respondenterne i alle lande på nær ét sagde, at kvindelig kønslemlæstelse var et religiøst krav; bemærker, at 93 % af de muslimske kvinder i Malaysia har været udsat for kvindelig kønslemlæstelse, og at 82 % anfører, at det er en religiøs forpligtelse;

4. bemærker, at kvindelig kønslemlæstelse er en af de måder, hvorpå pigers og kvinders underordnede stilling i de fleste islamiske lande kommer til udtryk; bemærker, at det i mange muslimske samfund kræves, at de er jomfruer, og at deres seksualitet kontrolleres;

5. bemærker i denne forbindelse, at EU's finansielle støtte til islamiske lande har meget begrænset indvirkning på menneskerettighederne for kvinder, bekæmpelse af vold mod kvinder og øget ligestilling mellem mænd og kvinder;

6. bemærker, at praksis med kvindelig kønslemlæstelse fortsat er meget udbredt, og at kvindelig kønslemlæstelse blandt børn under 14 år i det vestlige Asien mellem 1997 og 2015 steg fra 16,9 % til 21,7 %; er bekymret over, at denne skadelige praksis i mange dele af Indonesien og på tværs af Asien er så indgroet, at kønslig lemlæstelse automatisk tilbydes som lægetjeneste, når en kvinde føder en pige på et hospital;

7. noterer sig med bekymring, at forekomsten af kvindelig kønslemlæstelse er steget i Europa, USA, Australien og New Zealand i takt med migrationen fra muslimske lande og afrikanske stater generelt; bemærker med bekymring, at kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i Det Forenede Kongerige og i EU's medlemsstater i stigende grad bliver udført på spædbørn og småbørn, og at det derfor er næsten umuligt at opspore, eftersom pigerne ikke går i skole eller er gamle nok til at indberette det;

8. beklager, at selv om de fleste lande i Afrika, hvor kvindelig kønslemlæstelse er endemisk, har lovgivning, der kriminaliserer denne praksis, er håndhævelsen generelt meget svag og retsforfølgelse sjælden;

9. noterer sig, at Nigeria tegner sig for en tiendedel af de anslåede 200 millioner piger og kvinder på verdensplan, der er berørt af kvindelig kønslemlæstelse; bemærker, at den føderale lov om forbud mod kvindelig kønslemlæstelse kun automatisk finder anvendelse i det føderale hovedstadsområde Abuja, og at kun 13 af 36 stater har forbudt kvindelig kønslig lemlæstelse og indført sanktioner, der spænder fra beskedne bøder til fem års fængsel; bemærker, at retshåndhævelsen er meget svag, og at der næsten ikke er afsagt nogen domme;

10. beklager, at også i Europa håndhæves straffelove til beskyttelse af piger og kvinder mod kvindelig kønslemlæstelse sjældent, og at myndighederne undlader at sætte ind over for kvindelig kønslemlæstelse; bemærker i denne forbindelse, at det britiske Underhus' særlige udvalg om indenrigsanliggender i 2016 udtalte, at manglen på domfældelser i sager om kvindelig kønslemlæstelse var en "national skandale"; bemærker, at en mor i marts 2019 blev idømt 11 års fængsel i den første britiske dom om kvindelig kønslemlæstelse;

11. er af den opfattelse, at kvindelig kønslemlæstelse er en barbarisk praksis, der bør sammenlignes med andre former for skjult vold mod piger og kvinder såsom æresvold og groomingbanders seksuelle udnyttelse af børn; understreger kraftigt, at kulturel og religiøs overbevisning, der bekender sig til, godkender eller tolererer kvindelig kønslemlæstelse, ikke har nogen plads i liberale samfund, der tilstræber at sikre menneskerettighederne for alle deres borgere;

12. opfordrer medlemsstaterne til at håndhæve obligatorisk indberetning af kvindelig kønslemlæstelse til sundhedspersoner, undervisningspersonale, politi og sociale tjenester, som det allerede er tilfældet med andre former for overgreb mod børn; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en nultolerancepolitik over for kvindelig kønslemlæstelse ved at stramme deres strafferet og systematisk opspore, efterforske og retsforfølge sager om kvindelig kønslemlæstelse; er af den opfattelse, at en nultolerancepolitik er den eneste holdbare løsning til at afskrække kvindelig kønslemlæstelse; er af den faste overbevisning, at kun politikker om nultolerance og systematisk retsforfølgelse kan sende det rigtige signal til kvinder og piger, som er for unge, for magtesløse eller for bange til at træde frem; mener endvidere, at medlemsstaterne kun kan foregå resten af verden med et godt eksempel ved at forpligte sig på en omfattende bekæmpelse af denne skadelige praksis;

13. opfordrer medlemsstaterne til at udvise personer, der har modtaget dom for at have begået kvindelige kønslemlæstelse;

14. understreger, at kvindelig kønslemlæstelse er et udtryk for den dybt rodfæstede ulighed mellem mænd og kvinder i mange lande i Afrika, Mellemøsten og Asien; understreger, at styrkelse af kvinders stilling bør og skal have en central plads i enhver  ekstern udviklingspolitik; er af den opfattelse, at det i kampen mod kvindelig kønslemlæstelse også er nødvendige skridt at sikre, at alle piger kommer i skole, og at udvikle forudsætningerne for styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status;

15. opfordrer Kommissionen til at gøre kvindelig kønslemlæstelse og andre former for voldelig praksis mod piger og kvinder til et centralt spørgsmål i sine menneskerettighedsdialoger med de pågældende tredjelande; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til at intensivere drøftelserne med tredjelande for at tilskynde dem til at vedtage nationale love om forbud mod kvindelig kønslemlæstelse og til at gennemføre denne lovgivning effektivt;

16. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge og rapportere om resultaterne af de forskellige finansielle instrumenter, der anvendes i bekæmpelsen af kvindelig kønslemlæstelse;

17. opfordrer Kommissionen til at gøre EU's udviklingsbistand til tredjelande afhængig af konkrete, reelle og synlige fremskridt inden for kvinders rettigheder og bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse;

18. opfordrer medlemsstaterne til at gøre deres egen udviklingsbistand afhængig af en forbedring af situationen for kvinders rettigheder og bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse;

19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

Seneste opdatering: 7. februar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik