Forslag til beslutning - B9-0123/2020Forslag til beslutning
B9-0123/2020
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's handicapstrategi efter 2020

2.3.2020 - (2019/2975(RSP))

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Lucia Ďuriš Nicholsonová
for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender


Procedure : 2019/2975(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0123/2020
Indgivne tekster :
B9-0123/2020
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B9‑0123/2020

Europa-Parlamentets beslutning om EU's handicapstrategi efter 2020

(2019/2975(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 2, 9, 10, 19 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 3, 15, 20, 21, 23, 25, 26 og 47,

– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig til det 17. princip om inklusion af personer med handicap, det 3. princip om lige muligheder og det 10. princip om et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse,

– der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder[1],

– der henviser til de generelle kommentarer til UNCRPD som de autoritative retningslinjer for gennemførelsen af UNCRPD,

– der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder[2],

– der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap (FN’s Handicapkomité) af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport,

– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention), den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

– der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder (CRC) og FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

– der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelser af, hvordan Kommissionen sikrer, at personer med handicap kan få adgang til dens websteder (OI/6/2017/EA), hvordan Kommissionen behandler personer med handicap under den fælles sygesikringsordning for EU's personale (OI/4/2016/EA), og hendes beslutning om fælles undersøgelse i sagerne 1337/2017/EA og 1338/2017/EA om tilgængelighed for synshæmmede deltagere i udvælgelsesprøver afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor,

– der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), som EU har forpligtet sig til at gennemføre,

– der henviser til de eksplicitte handicapreferencer i målene for bæredygtig udvikling vedrørende uddannelse (SDG 4), vækst og beskæftigelse (SDG 8), ulighed (SDG 10), tilgængelighed for boligbyggeri (SDG 11) og dataindsamling (SDG 17),

– der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

– der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs sonderende udtalelse om handicappede kvinders situation udarbejdet på anmodning af Europa-Parlamentet,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester[3],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer[4],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold[5],

– der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[6],

– der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet)[7],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning)[8],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (COM(2010)0636),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" (COM(2020)0014),

– der henviser til arbejdsdokument af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Progress Report on the implementation of the European Disability Strategy 2010-2020" (status over fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi 2010-2020) (SWD(2017)0029),

– der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets holdning hertil af 2. april 2009[9],

– der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017[10],

– der henviser til sin beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi[11],

– der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap[12],,

– der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport[13],

– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020[14],

– der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet[15],

– der henviser til sin beslutning af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve[16], af 18. november 1998 om tegnsprog[17] og af 23. november 2016 om tegnsprog og professionelle tegnsprogstolke[18],

– der henviser til undersøgelsen fra 2016 fra Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling C, med titlen "European structural and investment funds and persons with disabilities in the European Union" (Europæiske struktur- og investeringsfonde og handicappede i Den Europæiske Union),

– der henviser til briefing fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen: "The European Disability Strategy 2010-2020" (den europæiske handicapstrategi 2010-2020),

– der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2018,

– der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse med titlen "Shaping the EU agenda for disability rights 2020-2030" (udformning af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap 2020-2030),

– der henviser til 2019-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

– der henviser til FRA's tematiske rapporter,

– der henviser til Kommissionens redegørelse af 17. december 2019 om EU's handicapstrategi efter 2020,

– der henviser til statistikken fra Eurostat vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder,

– der henviser til rapporter og henstillinger fra organisationer, der repræsenterer personer med handicap,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006[19], særlig artikel 4, 6 og 7,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006, særlig artikel 5, stk. 9, litra a)[20],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006, særlig artikel 2, stk. 3, og 8[21],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005[22],

– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at alle personer med handicap som fuldgyldige borgere har lige rettigheder i alle livets aspekter (herunder med hensyn til adgang til et åbent arbejdsmarked og uddannelse) og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi og fuld deltagelse i samfundet, hvor deres bidrag til den sociale og økonomiske udvikling i EU respekteres og værdsættes; der henviser til, at mere end halvdelen af medlemsstaterne fratager mennesker, der lider af mentale sundhedsproblemer eller et intellektuelt handicap, deres ret til at stemme;

B. der henviser til, at det anslås, at 100 mio. personer med handicap i Den Europæiske Union[23] stadig fratages deres grundlæggende menneskerettigheder og dagligt bliver forhindret i at føre et selvstændigt liv; der henviser til, at kvinder tegner sig for over 60 % af personer med handicap og for langt de fleste omsorgspersoner for personer med handicap; der henviser til, at antallet af børn med handicap er ukendt på grund af manglende statistikker, men at det kan udgøre omkring 15 % af det samlede antal børn i EU; der henviser til, at med en stadig mere aldrende befolkning vil vi se flere mennesker med handicap og med behov for et mere tilgængeligt og støttende miljø, herunder passende tilpassede tjenester;

C. der henviser til, at TEUF pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til at vedtage lovgivning om bekæmpelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

D. der henviser til, at artikel 21 og 26 i chartret udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres lige deltagelse i samfundet;

E. der henviser til, at UNCRPD er den første internationale menneskerettighedstraktat, der skal ratificeres af EU og alle dets medlemsstater;

F. der henviser til, at retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol understøtter, at UNCRPD er bindende for EU og dets medlemsstater ved gennemførelse af EU-lovgivningen, da den er et afledt retsinstrument[24];

G. der henviser til, at den valgfri protokol til UNCRPD ikke er ratificeret af EU og flere medlemsstater;

H. der henviser til, at børn med handicap fuldt ud bør nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, herunder retten til at vokse op i et familiemæssigt miljø i overensstemmelse med deres bedste interesser som fastsat i konventionen om barnets rettigheder; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende; der henviser til, at det i en gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti fra Europa-Kommissionen fremhæves, at de største hindringer, der er konstateret for børn med handicap, er problemer med fysisk adgang, manglende tilpasning af tjenester og faciliteter til børns behov og i mange tilfælde simpelthen manglende tilgængelighed; der henviser til, at der ofte nævnes forskelsbehandling som et problem i forbindelse med uddannelse, og i forbindelse med boliger nævnes ofte, at det er svært at finde bolig til en overkommelig pris;

I. der henviser til, at principperne i UNCRPD går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund;

J. der henviser til, at ifølge EU-Domstolens retspraksis kan en politik anses for at være indirekte diskriminerende, hvis den anfægtede bestemmelse i praksis har en negativ indvirkning på en væsentligt højere andel af personer med handicap; der henviser til, at hvis en bestemmelse derimod menes at være diskriminerende i sig selv og kan have en tilsvarende negativ virkning, vil den blive anset for at være direkte diskriminerende;

K. der henviser til, at artikel 1 i UNCRPD fastsætter, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre; der henviser til, at artikel 9 i UNCRPD er særlig vigtig i den henseende;

L. der henviser til, at handicap er en social konstruktion; der henviser til, at nedsat funktionsevne i henhold til den sociale model for handicap er en fysisk, psykisk eller sensorisk funktionsnedsættelse hos den individuelle person, og at handicap er et tab eller en begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundets normale liv på lige fod med andre på grund af fysiske og sociale barrierer; der henviser til, at begrebet "handicappede personer" betegner personer med handicap, som er handicappede i medfør af socialt konstruerede hindringer, og at udtrykket "personer med handicap" henviser til handicap hos den enkelte i stedet for, at det kommer fra samfundet; der henviser til, at termen "handicap", når den bruges i denne kontekst, refererer til en persons helbredstilstand, og at man dermed forveksler handicap med funktionsnedsættelse; der henviser til, at den desuden ikke tager højde for den politiske identitet eller "handicapidentiteten";

M. der henviser til, at 37 % af befolkningen i EU-28 i alderen 15 år og derover har rapporteret om moderate eller alvorlige fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder i 2018; der henviser til, at 24,7 % af befolkningen på 16 år og derover i EU-28 har rapporteret om nogle eller alvorlige langvarige begrænsninger i deres sædvanlige aktiviteter på grund af sundhedsproblemer i 2018; der henviser til, at 17,7 % rapporterede om visse langvarige funktionsvanskeligheder, og at 7 % rapporterede om alvorlige langvarige funktionsvanskeligheder[25];

N. der henviser til, at byrden ved store kroniske sygdomme beregnes på grundlag af sygdomsjusterede leveår (DALY); der henviser til, at rammerne for kroniske sygdomme varierer i hele EU og kan være en del af bredere handicapordninger i visse medlemsstater;

O. der henviser til, at Eurofound har påpeget, at der mangler klarhed med hensyn til indarbejdelsen af begrebet (kronisk) "sygdom" i definitionen af handicap[26]; der henviser til, at agenturet anbefaler, at en revision af Den Europæiske Handicapstrategi bør søge at imødegå dette problem;

P. der henviser til, at EU's handicapstrategi for 2010-2020 ikke integrerer ligestilling og ikke medtager og håndterer den specifikke situation for kvinder og piger med handicap, der udsættes for mange former for forskelsbehandling og andre krænkelser af deres rettigheder; der henviser til, at virkningerne af flere forskellige former for forskelsbehandling er fattigdom, social udstødelse, udelukkelse fra uddannelse og arbejdsmarkedet (de er mere tilbøjelige til at arbejde i lavtlønnede, midlertidige eller usikre job), hvilket forårsager yderligere stress og psykologisk belastning for personer med handicap og deres familier og omsorgspersoner; der henviser til, at ligebehandling kan sikres ved at anvende positive foranstaltninger og politikker rettet mod kvinder med handicap, mødre/fædre til børn med handicap, enlige forældre med handicap og/eller enlige forældre til børn med handicap; der henviser til, at indførelse af en kønsdimension i den forventede europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020 vil bidrage til en tværgående indsats for at udrydde forskelsbehandling af kvinder og piger med handicap;

Q. der henviser til, at i 2018 var 28,7 % af alle personer med handicap (i aldersgruppen fra 16 år og opefter) i risiko for at havne i fattigdom eller opleve social udstødelse[27];

R. der henviser til, at på trods af, at artikel 19 i UNCRPD fastsætter, at "Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet (..)", er der stadig 800 000 personer med handicap, som har fået frataget deres stemmeret i EU;

S. der henviser til at døvblinde personer lider af unikke, dobbelte handicap, der kombinerer to sensoriske svækkelser (syns- og hørenedsættelse), som begrænser deres fulde deltagelse og skaber specifikke problemer, f.eks. med hensyn til adgang til kommunikation, information, mobilitet og sociale interaktioner;

T. der henviser til, at handicapydelser bør betragtes som statsstøtte, der har til formål at hjælpe mennesker med at fjerne hindringer, der stammer fra deres handicap og/eller sygdom, for dermed at give dem mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet, suppleret med overførselsindkomst, hvor det er nødvendigt;

U. der henviser til, at artikel 9 i UNCRPD anerkender, at der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap, navnlig kvinder og piger, har reel adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden, både i byområder og i landdistrikter;

V. der henviser til direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner vedtaget i juni 2019[28] for første gang på EU-plan fastsætter en ret for enhver arbejdstager til en omsorgsorlov på fem dage om året;

W. der henviser til, at den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (strategien) har fungeret som en ramme for politiske forslag til gennemførelse af UNCRPD både inden for og uden for EU;

X. der henviser til, at personer med handicap stadig ikke fuldt ud deltager i samfundet og nyder deres rettigheder; der henviser til, at ifølge artikel 29 i UNCRPD kan deltagelsen i samfundet af personer med handicap kun opnås, hvis de inddrages i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenteret;

Y. der henviser til, at strategien ikke er blevet tilpasset nye politikområder, f.eks. er den hverken tilpasset 2030-dagsordenen, som EU og alle dets medlemsstater er forpligtede til at gennemføre, eller den europæiske søjle for sociale rettigheder;

Z. der henviser til, at strategien ikke dækker alle bestemmelserne i UNCRPD;

AA. der henviser til, at Kommissionen indtil videre ikke har foretaget en tværgående, omfattende gennemgang af sin lovgivning for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i UNCRPD;

AB der henviser til, at der er gjort begrænset fremskridt med strategien;

AC. der henviser til, at der har manglet integrering af rettigheder for personer med handicap på en stor del af EU's politikområder;

AD. der henviser til, at der fortsat laves ny og revideret lovgivning uden henvisninger til UNCRPD eller til tilgængelighed; der henviser til, at tilgængelighed er en forudsætning for en uafhængig tilværelse og deltagelse i samfundet; der henviser til, at EU som part i UNCRPD har pligt til at sikre, at personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, idet der tages hensyn til forskellige tilgange til spørgsmål om handicap;

AE. der henviser til, at det er bydende nødvendigt for personer med handicap at have fuld og lige adgang til arbejdsmarkedet, hvilket fortsat er problematisk i betragtning af den nuværende beskæftigelsesfrekvens, som er på 50,6 % (53,3 % for mænd og 48,3 % for kvinder med handicap), sammenlignet med 74,8 % blandt personer uden handicap[29], og arbejdsløsheden for personer i alderen 20-64 år med handicap er på 17 %, sammenlignet med 10 % for personer uden handicap, og dermed forhindres mange personer med handicap i at leve et uafhængigt og aktivt liv; der henviser til, at en betydelig andel af de 4 millioner mennesker, der hvert år kommer i en situation, hvor de er hjemløse, har handicap; der henviser til, at data varierer markant mellem forskellige typer af handicap og støttebehov;

AF. der henviser til, at arbejdsgiverne skal støttes og opfordres til at sikre, at personer med handicap støttes i hele processen fra uddannelse til beskæftigelse; der henviser til, at oplysning til arbejdsgivere i denne forbindelse er et middel til at afskaffe forskelsbehandling af personer med handicap i ansættelsesprocesserne;

AG. der henviser til, at tiltag på arbejdspladserne er afgørende for at fremme et positivt psykisk arbejdsmiljø og forebygge psykisk mistrivsel og psykosociale handicap;

AH. der henviser til, at tiltag målrettet mod udfordringerne i forbindelse med den demografiske udvikling også skal omfatte passende tiltag til at fastholde personer med handicap i aktivitet og på arbejdsmarkedet; der henviser til, at dette ikke kun gælder forebyggende tiltag vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen men også tiltag til rehabilitering og deltagelse efter et sygdomsforløb eller en ulykke;

AI. der henviser til, at deltagelse kun fuldt ud kan opnås, hvis et bredt udsnit af personer med handicap samt de organisationer, der repræsenterer dem, inkluderes, og hvis alle typer interessenter høres i tilstrækkeligt omfang med respekt for forskellige opfattelser af handicap;

1. anerkender de fremskridt i gennemførelsen af UNCRPD, som blev gjort med den europæiske handicapstrategi 2010-2020; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på det, der er opnået, ved at opskalere sin forpligtelse vedrørende rettigheder for personer med handicap gennem en ambitiøs europæisk dagsorden for handicappedes rettigheder efter 2020;

2. minder om, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap i sine afsluttende bemærkninger kritisk noterede, at de økonomiske stramninger, som EU og medlemsstaterne har gennemført, har forværret levestandarden for personer med handicap, idet de har ført til større fattigdom og social eksklusion og til beskæringer i sociale ydelser, støtte til familier og lokalsamfundsbaserede tjenester;

3. minder om, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap har udtrykt sin dybe bekymring om den usikre situation for personer med handicap i den aktuelle migrationskrise i EU, især fordi flygtninge, migranter og asylsøgere med handicap bliver tilbageholdt i EU under forhold, som ikke giver tilstrækkelig støtte og rimelige tilpasninger; opfordrer derfor Kommissionen til at rette op på situationen ved at udgive retningslinjer til sine agenturer og medlemsstater, der siger, at restriktiv frihedsberøvelse af personer med handicap i forbindelse med migration og asylsøgning ikke er på linje med UNCRPD;

4. er især bekymret for unge mennesker med handicap og for dem, der har været arbejdsløse i en længere periode; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at prioritere integreringen af dem på arbejdsmarkedet, f.eks. som del af ungdomsgarantiordningen;

5. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende, ambitiøs og langsigtet europæisk handicapstrategi for perioden efter 2020, som:

a)  omfatter klart udpegede prioriterede områder, der dækker alle bestemmelserne i UNCRPD og afspejler de generelle kommentarer til UNCRPD, herunder definitioner af nøgletermer, navnlig en fælles definition på EU-plan af "handicap" på alle områder af EU's politik, som tager hensyn til de afsluttende bemærkninger fra UNCRPD-komitéen til EU, der blev vedtaget i 2015;

b)  omfatter ambitiøse, klare og målbare mål, herunder en liste over planlagte aktioner med klare tidsrammer og tildelte midler inden for følgende områder: ligestilling, deltagelse, fri bevægelighed og en uafhængig tilværelse, tilgængelighed, beskæftigelse og erhvervsuddannelse, uddannelse og kultur, fattigdom og social eksklusion, foranstaltninger udadtil, frihed fra vold og misbrug, integrering af handicapspørgsmål og øget bevidsthed;

c)  omfatter faste tidsplaner og tidsfrister for gennemførelsen;

d)  afspejler mangfoldigheden af personer med handicap og af deres behov, herunder gennem målrettede tiltag;

e)  integrerer alle handicappede personers rettigheder i alle politikker og på alle områder;

f)  anerkender og imødekommer de forskellige og tværgående former for forskelsbehandling, som personer med handicap møder;

g)  omfatter en tilgang, der tager hensyn til børn;

h)  sikrer integrering af kønsaspektet;

i)  er målrettet mod voksne med handicap og særlig er målrettet personer med intellektuel funktionsnedsættelse og deres fremtid efter omsorgsgiverens død;

j)  er bakket op af en passende og tilstrækkeligt finansieret kontrolmekanisme med klare benchmarks og indikatorer;

k)  letter forbindelserne mellem forskellige politikområder på EU-plan og strategiens tilpasningsevne til nye politikområder og udfordringer ud over bestemmelserne i UNCRPD, såsom digitalisering og nye teknologier, automatisering og kunstig intelligens;

l)  er sammenhængende med andre EU-initiativer og -strategier og integrerer opfølgningen på Europa 2020-strategien og -initiativerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og køreplanen for et socialt Europa;

m)  afsætter et passende budget til gennemførelsen af og tilsynet med strategien for tiden efter 2020, herunder et passende budget til EU's ramme for UNCRPD, som fremmer, beskytter og overvåger gennemførelsen af UNCRPD med hensyn til EU's kompetencer, dvs. inden for EU-lovgivningen og -politikkerne og EU's offentlige forvaltning;

n)  fremmer samarbejde med myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfund på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau for at sikre en vellykket gennemførelse af strategien efter 2020;

o)  integrerer lige adgang til tjenester for personer med handicap, herunder adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse, offentlig transport, boliger, kultur, sport og fritid, og andre områder ved at fjerne hindringerne for social deltagelse og ved at anvende universelle designprincipper ved investeringerne i infrastruktur og ved digitale investeringer i hele EU;

p)  sikrer, at effektiv fremme af og støtte til social økonomi er blandt prioriteterne i strategien;

 

6. understreger behovet for sammenhæng mellem strategien for tiden efter 2020 og rammerne målrettet mod personer med kroniske sygdomme, herunder med hensyn til jobaktivering, da strategier målrettet mod handicappede personer ikke nødvendigvis imødekommer deres behov;

7. fremhæver betydningen af en holistisk definition og anvendelse af tilgængelighed, ud over anerkendelse af dets værdi, således at personer med handicap har lige muligheder, som anerkendt i UNCRPD og i overensstemmelse med generel kommentar nr. 2 hertil; understreger betydningen af at tage hensyn til mangfoldigheden af handicappedes behov og fremme universelt design som et princip i EU;

8. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og kontinuerligt overvåge al tilgængelighedsrelateret lovgivning, herunder den europæiske lov om tilgængelighed[30], direktivet om audiovisuelle medietjenester, direktivet om telekommunikationspakken, direktivet om nettilgængelighed[31] samt relevante forordninger om transport og passagerrettigheder; insisterer på, at overvågningen ikke bør gennemføres ved hjælp af selvvurderinger, men af en uafhængig enhed, der omfatter personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at lette gennemførelsen og nedsætte et europæisk tilgængelighedsudvalg, der skal overvåge gennemførelsen af EU's lovgivning om tilgængelighed;

9. opfordrer Kommissionen til at bruge den europæiske lov om tilgængelighed som et grundlag for at vedtage en stærk EU-ramme for et tilgængeligt og inklusivt miljø med fuldt tilgængelige offentlige rum og tjenester, herunder offentlig transport, kommunikation og finansielle tjenesteydelser og det bebyggede miljø; opfordrer Kommissionen til at styrke passagerernes rettigheder for at undgå yderligere forskelsbehandling;

10. opfordrer Kommissionen til at revidere bestemmelserne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og Den Internationale Luftfartssammenslutning (IATA) for at beskytte rettighederne for passagerer med handicap med henblik på at sikre integriteten af både deres krop og udstyr under transporten og anerkende behovet for ekstra sæder til en personlig hjælper eller for de personer, der ligger ned;

11. påpeger, at gennemførelsen af alle forpligtelser i tilknytning til tilgængelighed kræver tilstrækkelig finansiering på EU-, nationalt og lokalt niveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at booste de offentlige investeringer for at sikre tilgængelighed for personer med handicap til såvel det fysiske som det digitale miljø;

12. er bekymret over det forhold, at forhåndsbetingelsen ved offentlige indkøb om at sikre tilgængelighed, før offentlige indkøbskontrakter indgås, ikke i tilstrækkelig grad er gennemført på nationalt niveau; anbefaler derfor etablering af en portal, der indeholder alle retningslinjerne vedrørende tilgængelighed, på samme måde som der eksisterer en portal for grønne offentlige indkøb;

13. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med EU-Domstolen om kommunikationsstrategier og strategier for tilgængelighed for at sikre, at handicappede bedre kan gøre brug af EU's retssystem;

14. understreger, at strategien for perioden efter 2020 bør baseres på en tværgående, omfattende gennemgang af al EU-lovgivning og -politik for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i UNCRPD; insisterer på, at den bør omfatte en revideret kompetenceerklæring, der omfatter alle politikområder, på hvilke EU har lovgivet eller vedtaget bløde lovgivningsforanstaltninger, der har indvirkning på personer med handicap, og at den bør foreslå konkrete lovgivningsforslag med gennemførelses- og tilsynsforanstaltninger;

15. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der inddrages en kønsbaseret og tværgående tilgang til bekæmpelse af de forskellige former for forskelsbehandling, som handicappede kvinder og piger udsættes for; understreger nødvendigheden af at indsamle kønsopdelte data med henblik på at klarlægge de forskellige former for tværgående forskelsbehandling, som handicappede kvinder og piger udsættes for på alle de områder, der er omfattet af Istanbulkonventionen, og hvor det i øvrigt er relevant; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille et konsolideret forslag inden for EU's handicapstrategi efter 2020 og til at vedtage effektive foranstaltninger til at forebygge vold mod kvinder og børn med handicap, herunder seksuel chikane og misbrug, som rettes mod familier, lokalsamfund, professionelle og institutioner; opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater til at ratificere Istanbulkonventionen;

16. opfordrer til, at der i strategien for perioden efter 2020 udvikles en interinstitutionel struktur til overvågning af dens gennemførelse med anvendelse af de procedurer, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning[32]; understreger, at der bør være handicap- og sårbarhedskontaktpunkter i alle EU's institutioner og agenturer, og at det centrale kontaktpunkt bør være i Kommissionens Generalsekretariat; understreger, at handicap- og sårbarhedskontaktpunkter bør understøttes af en passende interinstitutionel mekanisme med henblik på at koordinere gennemførelsen af UNCRPD i EU's institutioner og agenturer; understreger, at bør oprettes en interinstitutionel mekanisme for at lette samarbejdet mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, der omfatter, at de respektive formænd mødes ved begyndelsen af deres mandatperioder; understreger i denne henseende, at EU-institutionerne som offentlige administrationer i alle henseender skal overholde UNCRPD;

17. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde strategien for perioden efter 2020 med en tæt, meningsfuld og systematisk inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer og til at sikre, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne arbejder tæt sammen med dem for at gennemføre, overvåge og evaluere strategien; understreger, at der er behov for tilstrækkelig finansiering og kapacitetsopbygning for at nå dette mål;

18. opfordrer Kommissionen til at inkludere en revision af strategien hvert tredje år med en klart defineret rolle for EU's ramme for overvågning af UNCRPD og til systematisk og aktiv at inddrage personer med handicap og deres repræsentative organisationer (på både EU-plan og nationalt plan);

19. understreger, at der er behov for løbende overvågning af gennemførelsen af UNCRPD; opfordrer til indsamling (med lovligt etablerede beskyttelsesforanstaltninger) af solide, opdelte data, fordelt på handicaptype, alder, køn og faktorer, som er relevante for overvågningen af fremskridt i gennemførelsen af UNCRPD og for tackling af de barrierer, som personer med handicap møder i udøvelsen af deres rettigheder; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til EU's ramme for overvågning af UNCRPD, så den kan fungere uafhængigt og på tilfredsstillende vis; opfordret til en fleksibel mekanisme, der kan give incitamenter til optimal gennemførelse af UNCRPD, såsom Access City-prisen; opfordrer til relevante initiativer på nationalt plan;

20. opfordrer Kommissionen til at sikre, at strategien efter 2020 vil fremme garanteret adgang til beskæftigelse og faglig samt erhvervsmæssig uddannelse, herunder overkommelige sundhedsydelser af god kvalitet, digitale tjenester og sportsaktiviteter for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at sikre, at strategien omfatter foranstaltninger til sikring af rimelige tilpasninger på arbejdspladsen; understreger, at strategien bør indeholde bestemmelser om, at personer med handicap skal aflønnes på samme niveau som ansatte uden handicap, ud over andre foranstaltninger, der har til formål at fjerne alle former for forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at udvikle og/eller forbedre gennemførelsen af foranstaltninger, der fremmer handicappedes deltagelse på arbejdsmarkedet, og til at anerkende personer med handicap, der arbejder i beskyttede værksteder, som arbejdstagere i henhold til loven, og til at sikre, at de har ret til samme sociale beskyttelse som andre arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af kvalitetsrammer for praktikophold og til at fremme og udvikle uddannelsesmuligheder gennem lærlingeuddannelser for personer med handicap; opfordrer til, at Kommissionen inkluderer gode praksisser i fremtidige rapporter for at gøre det muligt for arbejdsgivere effektivt at implementere lovgivningen om handicap; opfordrer Kommissionen til at anerkende, fremme og beskytte en europæisk retlig ramme for inklusive virksomheder for at skabe permanent beskæftigelse på arbejdsmarkedet for personer med handicap; understreger socialøkonomiske virksomheders og organisationers potentiale til at fremme integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at yde målrettet støtte fra Den Europæiske Socialfond til den sociale økonomi;

21. understreger, at det er af afgørende betydning at sikre et højt serviceniveau og et højt niveau af hjælp til personer med handicap; mener derfor, at det er nødvendigt at fastsætte minimumsstandarder på EU-plan for at sikre, at alle handicappedes behov opfyldes;

22. opfordrer Kommissionen til at gennemgå direktivet om sundhedspleje på tværs af landegrænser, så det er på linje med UNCRPD, for at der kan garanteres adgang til prisoverkommelig kvalitetssundhedspleje på tværs af landegrænser for personer med handicap;

23. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, som er kønssensitive, herunder sundhedsrelateret rehabilitering og evt. langtidsomsorg;

24. er af den opfattelse, at kvinder og piger med handicap skal have fuld adgang til sundhedsydelser, som imødekommer deres særlige behov, herunder gynækologisk konsultation, lægeundersøgelser, familieplanlægning og tilpasset støtte under graviditet; opfordrer indtrængende EU til at tage disse ydelser i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af strategien for tiden efter 2020;

25. understreger, at døvblinde personer har behov for yderligere pleje leveret af fagfolk med specialiseret og kvalificeret viden samt døvblinde tolke; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den rød-hvide stok som symbol på den døvblinde fodgænger for at gøre døvblinde personer mere synlige i trafikken;

26. opfordrer Kommissionen til at sikre, at personer, der er frataget deres retlige handleevne, kan udøve alle de rettigheder, der er indeholdt i den Europæiske Unions traktater og lovgivning;

27. noterer sig med beklagelse, at EU's nuværende politikker vedrørende børns rettigheder ikke i tilstrækkelig grad omfatter en omfattende rettighedsbaseret strategi for drenge og piger med handicap, og at politikkerne heller ikke indeholder garantier for at beskytte deres rettigheder eller integrere dem;

28. opfordrer Kommissionen til at forbedre udsatte børns adgang til væsentlige tjenester og sociale rettigheder (navnlig sundhedsydelser, uddannelse, førskolepædagogik og pleje, ernæring og boliger);

29. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre EU førende med hensyn til at fremme handicappedes rettigheder og fremme ratificeringen af UNCRPD på verdensplan; opfordrer Kommissionens ekspertgruppe under tilsyn af kommissæren for ligestilling til systematisk at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU-love, -beslutninger, -politikker og -programmer; tilskynder til fuld integration af perspektivet om rettigheder for personer med handicap i alle aspekter af den europæiske søjle for sociale rettigheder, i ligestillingsstrategien med særlig fokus på bekæmpelse af vold, i Erasmus- og ungdomsgarantien, i mekanismen for retfærdig omstilling, i børnegarantien, i den kommende grønbog om aldring, i det europæiske semester og i EU's udenrigspolitik og fremhæver nødvendigheden af at en garanti for personer med handicap for at hjælpe dem til beskæftigelse, praktikophold, jobpladser og videreuddannelse; minder Kommissionen om også at overvåge dette inden for EU-institutionerne;

30. opfodrer Kommissionens ekspertgruppe til at etablere og opretholde systematiske konsultationer med handicappede personer og deres repræsentative organisationer;

31. fremhæver retten til at leve uafhængigt og være inkluderet i samfundet som en integreret del af gennemførelsen af mange af de andre rettigheder, der er fastlagt i UNCRPD, herunder lighed og ikke-forskelsbehandling, autonomi og frihed, rets- og handleevne og fri bevægelighed;

32. opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme overgangen fra institutions- og/eller adskillende pleje til lokalt forankrede tjenester, herunder personlig hjælp, og inklusive tjenester (både almindelige tjenester og skræddersyede tjenester) i alle EU's politiske initiativer; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at samlet fremskridt med hensyn til afinstitutionalisering indgår som en indikator i EU's sociale resultattavle;

33. opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelse ved at fremskynde afinstitutionaliseringsprocessen inden for en bestemt tidsramme og ved at erstatte beslutninger ved værge med støttet beslutningstagning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at afinstitutionalisering aldrig fører til hjemløshed for personer med handicap på grund af manglende passende og/eller tilgængelige boliger;

34. opfordrer Kommissionen til at indtage et stærkt standpunkt med hensyn til det forhold, at det er afgørende for overgangen fra institutionspleje til en bolig i samfundet, at der er generel adgang til almene lokalt forankrede tjenester;

35. opfordrer Kommissionen til at fremme retten til fri bevægelighed for personer med handicap;

36. opfordrer Kommissionen til at udvikle konkrete aktioner på EU-plan for at sikre, at alle erhvervsaktive personer med handicap er i stand til at udøve deres ret til fri bevægelighed og nyde godt af fri bevægelighed og arbejde i udlandet på lige fod med andre;

37. opfordrer Kommissionen til at sikre, at anvendelsen af EU-midler er i overensstemmelse med UNCRPD, og til at sikre, at EU's midler ikke bidrager til opførelse eller istandsættelse af institutionsmiljøer eller andre former for miljøer, der nemt kan blive til institutioner, eller til projekter, som ikke på en meningsfuld måde involverer personer med handicap, deres repræsentative familiemedlemmer og deres organisationer; opfordrer Kommissionen til ikke at investere i strukturer, der er utilgængelige for personer med handicap;

38. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's midler ikke bidrager til uetisk forskning, ufrivillig sterilisering eller krænkelse af handicappede personers ret til reproduktion;

39. opfordrer Kommissionen til at anerkende, at personer med mentale og psykosociale handicap er særlig sårbare over for eksperimentelle tilgange og behandlinger, der ikke har en solidt videnskabeligt evidensbaseret grundlag, og som kan forårsage betydelig skade;

40. fastholder, at EU-midler bør sigte mod at fremme inklusive, tilgængelige miljøer, tjenester, praksisser og anordninger efter en universel designtilgang og fremme afinstitutionalisering, og at de bør omfatte stærk støtte til personlig bistand og en uafhængig tilværelse; opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer, der sikrer, at de støttetjenester, der finansieres med EU-midler, imødekommer behovene hos personer med handicap; understreger, at der aktivt bør investeres midler i forskning til udvikling af bedre og mere overkommelige hjælpemidler til handicappede personer; opfordrer til aktivt opsøgende arbejde over for personer med handicap, deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer i alle EU-finansierede programmer;

41. opfordrer Revisionsretten til at undersøge, om EU-finansierede muligheder når ud til personer med handicap;

42. opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle projekter og al infrastruktur, som støttes med EU-midler i tredjelande, er tilgængelige for inklusion af personer med handicap, og at der investeres EU-midler til gennemførelse og overvågning af UNCRPD og kapacitetsopbygning af organisationer for personer med handicap;

43. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's strategi og de nationale tiltag er helt i overensstemmelse med SDG'erne og FN's 2030-dagsorden, som udgør en stor global ramme for handling bæredygtighed, lighed og inklusion, der omfatter handicap som et horisontalt tema i SDG 4, 8, 10, 11 og 17;

44. opfordrer Kommissionen til at være førende inden for handicapinkluderende gennemførelse af SDG'erne som led i indsatsen udadtil, uafhængigt af en ny europæisk handicapstrategi, ved at vedtage en tydelig, transparent og inklusiv køreplan til at opnå målene;

45. glæder sig over det nyligt vedtagne direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og navnlig indførelsen af en omsorgsorlov på fem arbejdsdage om året; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivet hurtigt og opfordrer dem til at gå videre end de minimumskrav, der er fastsat heri, herunder ved at indføre retten til betalt fædreorlov, forældreorlov og omsorgsorlov; tilskynder medlemsstaterne til at indføre yderligere ordninger for omsorgspersoners orlov, forældreorlov og fleksible arbejdsordninger, der er tilpasset behovene for forældre, der befinder sig i særligt ugunstige situationer, såsom forældre med handicap eller forældre til børn med handicap eller forældre til langtidssyge børn; opfordrer alle medlemsstater til at sikre tilstrækkelig støtte, finansiel såvel som professionel, til mennesker, som passer deres familiemedlemmer med handicap, som bor i samme hjem; understreger den omstændighed, at de er nødt til at passe deres slægtninge, hvilket har ofte en negativ indvirkning på deres familieliv og professionelle liv, og kan føre til, at de udsættes for eksklusion og forskelsbehandling;

46. opfordrer Kommissionen til at skabe mekanismer til at koordinere mulighederne for overførsel og tilpasning af ydelser og tjenesteydelser for personer med handicap mellem medlemsstaterne og udvide pilotprojektet om EU-handicapkortet til alle medlemsstater, så det ikke kun omfatter kultur og sport, og sikre, at EU-parkeringskortet for personer med handicap overholdes fuldt ud i alle medlemsstater; understreger, at sådanne foranstaltninger er afgørende for at sikre, at personer med handicap i hele EU kan få adgang til handicapstøtte, uden at der er behov for at foretage særskilte vurderinger i hver enkelt medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til i deres lovgivning at indarbejde anerkendelse af specifikke handicap med henblik på at håndtere og dække deres specifikke behov (f.eks. døvblindhed);

47. opfordrer Kommissionen til at fremme strukturel inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer i alle beslutningsfaser, både nationalt og på EU-niveau, og at finansiere kapacitetsopbygning i organisationer for personer med handicap, så de bliver i stand til at deltage på en struktureret måde i alle beslutninger, som vedrører dem; opfordrer Kommissionen til at udvikle initiativer, der fremmer selvhjælp og politisk deltagelse af personer med handicap, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke de nationale initiativer i denne henseende;

48. opfordrer Kommissionen til at fremme en bedre koordinering af støttetjenester mellem landene og oprettelse af kontaktpunkter i alle medlemsstater, så EU-borgere med handicap kan få oplysning om deres sociale rettigheder, og de støttetjenester de kan modtage;

49. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med den private sektor at oprette en portal, som indeholder alle de tilgængelige instrumenter til at sikre, at personer med handicap kan deltage optimalt i samfundslivet;

50. minder om, at personer med handicap har ret til en ordentlig levestandard og social beskyttelse, især for så vidt angår finansiel hjælp og aflastningspleje; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske handicapstrategi 2030 omfatter specifikke foranstaltninger til at fremme inklusive, sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som kan garantere adgang til ydelser og tjenester for personer med handicap igennem hele deres livscyklus; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte en social mindstebeskyttelse for personer med handicap, som kan garantere, at de får en passende levestandard;

51. opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde videre med Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse[33] og forslaget til en forordning om koordinering af de sociale sikringssystemer[34] med henblik på at give alle EU-borgere adgang til sociale støttetjenester i hele EU; bemærker, at dette er i overensstemmelse med en henstilling fra FN’s komité for rettigheder for personer med handicap;

52. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en omfattende kampagne, der involverer handicappede, deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer, og som bør tilbydes i tilgængelige formater, herunder en letlæselig udgave, og i nationale tegnsprog; understreger, at formålet med denne kampagne bør være at øge bevidstheden om UNCRPD og om rettighederne for personer med handicap, deres behov og de hindringer, de støder på; opfordrer de ansvarshavende til at beskytte og realisere rettighederne for personer med handicap i samfundet generelt og til at fremme, koordinere og skabe undervisningsmateriale, der kan anvendes i medlemsstaterne, med henblik på at bidrage til positive holdninger til personer med handicap og forbedre deres inklusion;

53. opfordrer EU og medlemsstaterne til at finansiere uddannelse for og af personer med handicap og også rettet mod deres organisationer, fagforeninger, arbejdsgiversammenslutninger, ligestillingsorganer og tjenestemænd om princippet om ikke-forskelsbehandling, herunder mangfoldig og intersektionel forskelsbehandling og rimelig tilpasning;

54. opfordrer alle medlemsstater til at støtte og højne profileringen af socialt arbejde, dvs. socialarbejdere og mennesker, som er aktive inden for de sociale tjenester;

55. opfordrer Kommissionen til at skabe en klar mekanisme for ansvar, kontrol og sanktioner for sine strategier;

56. opfordrer alle medlemsstater til hurtigst muligt at løse problemet med hjemløshed ved at vedtage langsigtede boligbaserede strategier for hjemløshed på nationalt, regionalt og lokalt plan og anerkende de særlige risici, som personer med handicap oplever, herunder personer med autismespektrumforstyrrelser;

57. opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte deres tilsagn om at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap, herunder retten til fri bevægelighed og ophold og retten til at stemme ved valg i overensstemmelse med artikel 12 i UNCRPD, og til at sikre respekt for deres iboende værdighed ved at gennemføre og føre nøje tilsyn med gennemførelsen af strategien for perioden efter 2020 med en meningsfuld inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer eller organisationer i samarbejde med myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan og til at afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelsen heraf;

58. opfordrer alle medlemsstaterne til at udvikle deres egne nationale handicapstrategier for at fremme ligestillingen af personer med handicap og håndtere gennemførelsen af UNCRPD;

59. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier, der tager hensyn til bedste praksis fra andre medlemsstater med henblik på at sikre korrekt gennemførelse af FN's handicapkonvention;

60. opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere den valgfrie protokol til UNCRPD;

61. opfordrer alle medlemsstaterne til at rapportere om gennemførelsen af EU's handicapstrategi;

62. opfordrer medlemsstaterne til at rapportere om opfølgningen på de nationale henstillinger, som udvalget om handicappedes rettigheder efter evalueringen af gennemførelsen af UNCRPD i de enkelte lande har udarbejdet;

63. understreger vigtigheden af at nå frem til en aftale så hurtigt som muligt; opfordrer Rådet til at bryde dødvandet og komme videre i retning af en pragmatisk løsning og uden yderligere forsinkelse at vedtage det horisontale EU-direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som blev foreslået af Kommissionen i 2008 og efterfølgende vedtaget af Parlamentet; mener, at det er en forudsætning for at sikre en konsolideret og sammenhængende EU-rammelovgivning, som beskytter mod forskelsbehandling på grund af religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering uden for arbejdspladsen; bemærker, at ingen ubegrundet begrænsning af direktivets anvendelsesområde bør accepteres; mener, at konsolideringen af EU’s lovgivningsmæssige ramme om håndtering af hadforbrydelser også er et afgørende element, da lignende forbrydelser også er udbredte i arbejdsmiljøet;

64. anbefaler, at EU strukturelt integrerer den europæiske handicapstrategi i processen for det europæiske semester;

65. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Revisionsretten, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på videredistribution til subnationale parlamenter og råd, Europarådet og De Forenede Nationer.

 

Seneste opdatering: 6. marts 2020
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik