FORSLAG TIL BESLUTNING om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen

15.6.2020 - (2020/2664(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Dragoș Pîslaru, Atidzhe Alieva‑Veli, Monica Semedo, Cristian Ghinea, Vlad‑Marius Botoş, Nicolae Ştefănuță, Sylvie Brunet, Ramona Strugariu, Marie‑Pierre Vedrenne, Stéphane Bijoux, Véronique Trillet‑Lenoir, Clotilde Armand, Anna Júlia Donáth, Ilana Cicurel, Abir Al‑Sahlani, Radka Maxová, Dacian Cioloş, Dragoş Tudorache
for Renew-Gruppen
Jeroen Lenaers, Ioan‑Rareş Bogdan, Gheorghe Falcă, Traian Băsescu, Mircea‑Gheorghe Hava, Marian‑Jean Marinescu, Dan‑Ștefan Motreanu, Gheorghe‑Vlad Nistor, Loránt Vincze, Cristian‑Silviu Buşoi
for PPE-Gruppen
Agnes Jongerius, Gabriele Bischoff, Dan Nica, Victor Negrescu, Tudor Ciuhodaru, Mihai Tudose, Rovana Plumb, Adrian‑Dragoş Benea, Carmen Avram, Claudiu Manda, Maria Grapini, Corina Crețu
for S&D-Gruppen
Petra De Sutter, Mounir Satouri, Damian Boeselager, Katrin Langensiepen, Ernest Urtasun, Rasmus Andresen, Diana Riba i Giner, Thomas Waitz, Romeo Franz
for Verts/ALE-Gruppen
Elżbieta Rafalska, Cristian Terheş
for ECR-Gruppen
Marc Botenga, Nikolaj Villumsen, Leila Chaibi, Manon Aubry, Pernando Barrena Arza, Marisa Matias, Anne‑Sophie Pelletier, José Gusmão
for GUE/NGL-Gruppen

B9‑0172/2020

Europa-Parlamentets beslutning om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen

(2020/2664(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

– der henviser til artikel 4, 9, 26, stk. 2, 45, 46, 48, 151, 153 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 5, 6, 10, 12 og 16,

– der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder,

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EF af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/36/EU af 26. februar 2014 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere[3],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde[4],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed[5],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[6],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[7],

– der henviser til Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)[8],

– der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[9],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[10],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen")[11],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet[12],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten[13],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[14],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – covid-19" (C(2020)3250),

– der henviser til den fælles erklæring fra de europæiske arbejdsmarkedsparter på landbrugsområdet — sammenslutningen af landbrugsforeninger i EU (GEOPA-COPA) og den europæiske sammenslutning af fagforeninger inden for fødevarer, landbrug og turisme (EFFAT) — af 15. maj 2020 om udstationering af sæsonarbejdere fra europæiske lande i EU,

– der henviser til fælleserklæringerne fra arbejdsmarkedets parter i den europæiske hotel- og restaurationssektoren — EFFAT og paraplyorganisationen af hoteller, restauranter og caféer (HOTEC) af 11. marts 2020 og 27. april 2020,

– der henviser til retningslinjerne fra arbejdsmarkedets parter i fødevarefremstillingsindustrien EFFAT og FoodDrinkEurope af 9. april 2020 om at beskytte sundheden og sikkerheden for arbejdstagere i fødevarevirksomheder under covid-19-pandemien,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union[15],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat[16],

– der henviser til den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration fra 2018, navnlig mål 5 og 22,

– der henviser til den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne,

– der henviser til den fælles erklæring af 26. marts 2020 fra medlemmerne af Det Europæiske Råd,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020 om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet (COM(2020)0112),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 om retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 om covid-19: med titlen "Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken" (C(2020)2050),

– der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[17],

– der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikre ansættelsesforhold[18]

– der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 3 og 8,

– der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, som er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og til dens konventioner og henstillinger om arbejdsvilkår,

– der henviser til ILO-konvention nr. 184 (sikkerhed og sundhed i landbruget),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 om turisme og transport i 2020 og derefter (COM(2020)0550),

– der henviser til retningslinjerne fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) af 24. april 2020 med titlen "COVID-19: back to the workplace – adapting workplaces and protecting workers" (Covid-19: tilbage til arbejdspladsen — tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagerne),

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er en ret for arbejdstagerne og et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og afgørende for et velfungerende indre marked; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet ikke kun bør være fri, men også retfærdig; der henviser til, at princippet om ligebehandling er knæsat i artikel 45, stk. 2, i TEUF der forbyder enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår; der henviser til, at dette princip også gælder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som skal sikres ligebehandling med arbejdstagere, der er statsborgere i deres værtsland, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, hvad enten det er lige rettigheder, lige arbejdsvilkår eller lige beskyttelse;

B. der henviser til, at grænsearbejdere omfatter personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed til at arbejde i én EU-medlemsstat og samtidig forblive bosiddende i en anden, grænsearbejdere og udstationerede arbejdstagere; der henviser til, at en grænsearbejder er en arbejdstager, der er beskæftiget i en medlemsstats grænseområde, men som vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen i grænseområdet i et naboland, hvori han/hun er bosat og er statsborgere i; der henviser til, at en udstationeret arbejdstager er en ansat, som af deres arbejdsgiver midlertidigt udsendes for at udføre en tjenesteydelse i en anden EU-medlemsstat i forbindelse med en tjenesteydelsesaftale, en koncernintern udstationering eller en ansættelse gennem et vikarbureau; der henviser til, at sæsonarbejdere omfatter EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der rejser til en medlemsstat for midlertidigt at leve der og udøve en sæsonbestemt aktivitet;

C. der henviser til, at der er over 17 millioner EU-borgere, som bor og arbejder i et andet EU-land end det, hvor de er statsborgere (3,9 % af den samlede arbejdsstyrke i 2018); der henviser til, at der er 1,5 mio. grænsearbejdere i EU; der henviser til, at over 2,3 mio. arbejdstagere er udstationeret, hvor tjenesteydelser udføres i en anden medlemsstat;

D. der henviser til, at covid-19-pandemien er en alvorlig trussel mod folkesundheden, som påvirker sundheden og livet for alle, der bor i EU, og sundheds- og plejesystemerne i medlemsstaterne; der henviser til, at krisen desuden har påvirket det europæiske samfund og den europæiske økonomi, navnlig de arbejdstagere og sektorer, der befinder sig i frontlinjen; der henviser til, at alle arbejdstagere er berørt, uanset deres status; der henviser til, at udbruddet af pandemien har kastet lys over den iboende forbindelse mellem retfærdig og sikker mobilitet;

E. der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere har en afgørende betydning med hensyn til levering af kritiske varer og tjenesteydelser inden for vigtige økonomiske sektorer såsom landbrug og fødevareproduktion, transport, logistik, byggeri, sociale tjenesteydelser, herunder pleje, socialt arbejde og turisme, men også forarbejdning og emballering af fødevarer, fiskeri, skovbrug, sundhedspleje og forskning, IT og lægemiddelindustrien, kritiske infrastrukturindustrier og andre sektorer og er af afgørende betydning for enhver økonomisk genopretning; der henviser til, at visse midlertidige agenturers og arbejdsgiveres forretningsmodeller kan være baseret på en reduktion af arbejdskraftomkostningerne og usikre arbejdsvilkår; der henviser til, at arbejdstilsyn løbende indberetter overtrædelser af arbejdstagerrettigheder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere i disse sektorer;

F. der henviser til, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere er blevet hårdt ramt af både krisen og medlemsstaternes foranstaltninger til at begrænse og forhindre spredning af virus, navnlig grænselukninger, midlertidige restriktioner og kontrol ved de indre grænser; der henviser til, at covid-19-pandemien førte til lukning af grænserne og ophør med eller suspension af en lang række økonomiske aktiviteter, hvilket igen førte til øget arbejdsløshed og alvorlige problemer med at vende tilbage for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som befandt sig i en medlemsstat, hvor de tidligere var ansat, uden indkomst, beskyttelse eller transport og til tider uden tag over hovedet og uden adgang til sundhedspleje og fødevarer;

G. der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er ansat under kortvarige arbejdskontrakter, som giver dem ringe eller ingen jobsikkerhed og utilstrækkelig eller ingen socialsikringsdækning, og at de ofte ligger under de nationale kvalifikationstærskler for modtagelse af sociale ydelser; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der ofte kommer fra fattige og sårbare regioner, mindretal og sociale grupper, ofte risikerer at blive ramt af fattigdom blandt personer i arbejde og social udstødelse og kan blive udsat for mulige krænkelser af deres rettigheder af rekrutteringsvirksomheder, agenturer eller arbejdsgivere, hvilket alle er forhold, som er blevet forværret af pandemien; der henviser til, at arbejdstagere, der er ansat under kortvarige kontrakter, ofte bor i grupper, hvilket vanskeliggør fysisk distancering og øger deres infektionsrisiko; der henviser til, at der er forekommet store udbrud af covid-19-infektioner i industrier såsom fødevareproduktion, og at de sandsynligvis vil fortsætte i sektorer og på arbejdspladser, hvor det kan være vanskeligt at overholde bestemmelserne om fysisk distancering, medmindre der træffes passende foranstaltninger;

H. der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er i en særlig sårbar situation med hensyn til arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med covid-19-krisen; der henviser til, at der er kommet foruroligende meldinger om overtrædelser af grænsearbejderes og sæsonarbejderes rettigheder med hensyn til arbejds- og levevilkår under krisen, navnlig med hensyn til arbejdstid, mindsteløn, urimelige afskedigelser, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, såsom manglende skriftlige instrukser og opslag på arbejdspladsen, mangel på sikker transport og anstændige boliger, der opfylder de sundhedsmæssige krav, og hvor foranstaltninger til fysisk distancering kan opretholdes, højt pres og uhensigtsmæssige arbejdsmønstre, udstationeringsordninger og praksis med hensyn til underleverancer, manglende overholdelse af karantænerestriktioner og repatrieringsstøtte samt utilstrækkelig tilvejebringelse af personlige værnemidler; der henviser til, at disse meldinger og krisen generelt har blotlagt og forværret den eksisterende usikkerhed i situationen for mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere og huller i gennemførelsen og håndhævelsen af eksisterende lovgivning til beskyttelse heraf; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere i praksis er afhængige af deres arbejdsgiver eller vikarbureau ikke blot for deres indkomst, men også for deres bolig; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er endt på gaden efter at være blevet fyret; der henviser til, at disse arbejdstagere på grund af deres sårbare situation også har svært ved at indberette misbrug eller blive væk fra arbejde, hvis de er syge, på grund af manglende oplysninger eller frygt for at miste deres indkomst, bolig eller opholdsstatus;

I. der henviser til, at grænseoverskridende selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere også er blevet hårdt ramt af krisen; der henviser til, at de tiltag og foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne under covid-19-pandemien med henblik på at yde økonomisk kompensation til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere, hovedsageligt er baseret på det nationale arbejdsmarked og ofte ikke omfatter bestemmelser for grænseoverskridende og selvstændige erhvervsdrivende;

J. der henviser til, at en række arbejdstagere er blevet smittet med covid-19, der har haft dødelig udgang, i flere medlemsstater; der henviser til, at nogle af disse arbejdstageres adgang til ordentlig pleje, lægehjælp og -faciliteter samt sundheds- og socialforsikringer var problematisk eller i nogle tilfælde ikke eksisterede selv før krisen; der henviser til, at fremme af og adgang til sygeorlov blandt disse arbejdstagere også er et problem;

K. der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed blev oprettet i juli 2019 med det formål at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i en effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheden forventes at nå sin fulde operationelle kapacitet inden 2024;

L. der henviser til, at civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter har spillet en vigtig rolle med hensyn til at yde hjælp til arbejdstagere under krisen, både i deres hjemlande og i deres beskæftigelsesmedlemsstater;

M. der henviser til, at langt størstedelen af de grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der er berørt af de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien, endnu ikke har været i stand til at få adgang til passende sociale beskyttelses- og sikkerhedsrettigheder på grund af den ringe koordinering mellem de sociale sikringsinstitutioner i medlemsstaterne, hvilket covid-19 har forværret; der henviser til, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere har befundet sig i situationer, hvor de ikke nødvendigvis er berettigede til midlertidige støtteforanstaltninger, såsom ordninger med nedsat arbejdstid, tilpassede arbejdsløshedsydelser og foranstaltninger til at fremme hjemmearbejde;

N. der henviser til, at nogle medlemsstater under krisen har truffet foranstaltninger til at afhjælpe de sårbarheder, som grænsearbejdere og vandrende sæsonarbejdere står over for i forbindelse med covid-19-krisen, og noterer sig deres rolle i vores samfund;

O. der henviser til, at grænsearbejdere og EU's grænseregioner også er blevet hårdt ramt af krisen med hensyn til beskæftigelse, adgang til arbejdspladsen og telearbejdsordninger og juridisk usikkerhed med hensyn til gældende socialsikrings- og skatteordninger;

P. der henviser til, at der i den europæiske landbrugssektor undertiden kan konstateres indkomster, der er lavere end gennemsnitsindkomsten, kombineret med en høj arbejdstid, høj frekvens af ulykker og sygdomme og lav deltagelse i uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, navnlig for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; der henviser til, at dårlige arbejdsvilkår i landbrugssektoren er en af hovedårsagerne til manglen på arbejdskraft i nogle medlemsstater;

Q. der henviser til, at der ikke findes et system for systematisk dataindsamling eller digital sporing i hele EU, der tilvejebringer tilstrækkelige data om det samlede antal berørte grænsearbejdere og sæsonarbejdere eller giver arbejdstagerne mulighed for let og hurtigt at få fastlagt status for deres socialsikringsdækning og gøre krav på forskellige rettigheder, der er optjent, inden krisen begyndte; der henviser til, at kommunerne alt for ofte mangler oplysninger om de grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der bor og arbejder der;

R. der henviser til, at der er risiko for, at krisen kan forværre de eksisterende problemer i forbindelse med visse rekrutteringsvirksomheders og lokale arbejdsgiveres behandling af grænsearbejdere og sæsonarbejdere;

Beskyttelse af rettigheder, opretholdelse af sikkerhed og håndhævelse af eksisterende lovgivning

1. glæder sig over Kommissionens fortsatte vejledning som led i den løbende koordinering af en fælles EU-reaktion på covid-19-udbruddet, navnlig med hensyn til gennemførelsen af princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling og udøvelsen af den frie og fair bevægelighed for arbejdstagere; understreger, at grænsekontrol, sundhedsscreening og restriktioner for bevægeligheden skal stå i et rimeligt forhold til målet og være en undtagelse, og at al bevægelsesfrihed bør genetableres, så snart det anses for at være sikkert med hensyn til nationale situationer vedrørende covid-19; minder om, at princippet om ligebehandling ikke udelukkende er begrænset til grænsearbejdere og sæsonarbejdere i væsentlige sektorer og erhverv, men omfatter alle sådanne arbejdstagere, der har behov for at krydse de indre grænser, da de pågældende sektorer også er åbne for lokale arbejdstagere i beskæftigelsesmedlemsstaten; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigst muligt at ophæve alle rejserestriktioner og diskriminerende inddæmnings- og karantæneforanstaltninger for grænsearbejdere og sæsonarbejdere for at undgå mangel på arbejdskraft i nøglesektorer og til gavn for arbejdstagerne, samtidig med at deres sundhed og sikkerhed skal sikres;

2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere og grænseoverskridende iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende sikres en passende beskyttelse mod covid-19 og virkningerne heraf, herunder let adgang til testning, og informeres om risiciene og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, på et sprog, de forstår; opfordrer endvidere til, at der træffes foranstaltninger til at sikring af, at deres sundhed og sikkerhed beskyttes under deres rejse, og af ordentlige boligforhold, som sikrer fysisk distancering på deres arbejdssteder uden for deres bopæl, og at der stilles repatrieringsløsninger, som ikke sker på arbejdstagerens bekostning, til rådighed, hvis det er nødvendigt; understreger, at den eksisterende lovgivning om adgang til sociale rettigheder, herunder deres eksport, skal overholdes; understreger, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere ikke må lades i stikken for at have udøvet deres ret til fri bevægelighed som EU-borgere;

3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte det arbejde, der udføres af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, der arbejder aktivt på dette område, for at sikre, at alle arbejdstagere, der er strandet på deres område som følge af krisen eller på anden måde, kan få passende og hurtig adgang til offentlige tjenester, støtte fra fagforeninger, anstændige boligforhold, beskyttelsesudstyr, måltider og sundhedspleje; glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter har forpligtet sig til at tage fat på sektorspecifikke spørgsmål med hensyn til mobilitet og rettigheder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med covid-19 at sikre ligebehandling af sæsonarbejdere fra tredjelande i forhold til EU-borgere, som anført i direktiv 2014/36/EU, og minder om, at sådanne arbejdstagere har samme arbejdsmæssige og sociale rettigheder som EU-borgere;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at sikre en korrekt gennemførelse og håndhævelse af gældende EU-lovgivning for så vidt angår grænsearbejderes og sæsonarbejderes rettigheder, navnlig hvad angår retten til lige løn for lige arbejde på samme sted, herunder gennem nationale og grænseoverskridende samordnede og fælles arbejdstilsyn; insisterer på, at der skal tages klare skridt til at sikre, at arbejdstagerne har en klar forståelse af, fuldstændige oplysninger om og uhindret adgang til deres kontrakter, rettigheder og forpligtelser inden afrejse, og at disse kontrakter stilles til rådighed for arbejdsbeskyttelsesenheder inden for deres arbejdsområde; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre arbejdstilsynenes kapacitet og prioritere de sektorer, hvor arbejdstagerne er udsat for risici;

6. opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af sine retningslinjer for arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet og navnlig udstede nye, specifikke retningslinjer for grænsearbejdere og sæsonarbejdere og grænseoverskridende iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsgivere og medlemsstater i forbindelse med covid-19, navnlig hvad angår udøvelse af fri og fair bevægelighed, anstændige boligforhold, de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår samt sundheds- og sikkerhedskrav, herunder behovet for at sikre fysisk distancering under transport, i boliger og på arbejdspladsen, social sikring og koordinering, adgang til og levering af sundhedsydelser, tilvejebringelse af information, såsom skriftlige instrukser og opslag på arbejdspladsen til arbejdstagere på et sprog, de forstår, og udveksling af bedste praksis herom; understreger, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages fuldt ud i udarbejdelsen af disse retningslinjer;

7. opfordrer medlemsstaterne til at sikre ordentlige boligforhold for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som bør være afkoblet fra deres løn, og sikre ordentlige faciliteter, respekt for privatlivets fred og skriftlige lejekontrakter, der håndhæves af arbejdstilsyn, og til at indføre standarder i denne henseende;

8. opfordrer Kommissionen til at sikre, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bliver fuldt operationel som en prioritet og arbejder for at tilvejebringe relevante oplysninger om enkeltpersoners rettigheder og pligter i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, herunder gennem et fælles websted for hele EU, som bør fungere som en portal for adgang til informationskilder og tjenester på EU-plan og nationalt plan; konstaterer, at der ikke findes en harmoniseret proces for at signalere misbrug og problemer; opfordrer derfor Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til i samarbejde med de relevante myndigheder i medlemsstaterne at oprette en europæisk ordning for grænsearbejdere til anonym indberetning af misbrug og til gennemførelse af artikel 8, stk. 1, i  forordning (EU) 2019/1149 med henblik på at foretage fælles eller samordnede inspektioner i de tilfælde, hvor den har fået kendskab til et eventuelt misbrug;

9. opfordrer Kommissionen til at foreslå langsigtede løsninger til at håndtere urimelig underleverandørpraksis og sikre sæsonarbejdere og grænsearbejdere, der er beskæftiget i underleverandør- og forsyningskæden;

Fremme af fair mobilitet og styrkelse af det indre marked

10. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forberede eventuelle fremtidige bølger af covid-19 og opfordrer endnu en gang til koordinering af nationale grænseforanstaltninger og udvikling af sikkerhedsforanstaltninger for mobile arbejdstagere, herunder sikkert husly; bemærker, at der bør indføres stående nødmobilitetsforanstaltninger med fastlæggelse og opretholdelse af "grønne korridorer", der omfatter sikkerhedsforanstaltninger og veletablerede og klart kommunikerede betingelser for rejse; fremhæver i denne forbindelse den centrale rolle, som regionale og lokale myndigheder og eksisterende grænseoverskridende institutioner spiller, blandt andet med hensyn til at vedligeholde og regelmæssigt ajourføre registre over alle grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der er registreret i de kommuner, hvor de har deres bolig; understreger, at de vejledende principper for enhver foranstaltning, der træffes i lyset af krisen og vejen mod genopretning, bør være alle arbejdstageres sundhed og sikkerhed og respekten for og en effektiv håndhævelse af alle gældende arbejdsvilkår med anerkendelse af den særligt sårbare situation for grænsearbejdere og mobile arbejdstagere under covid-19-udbruddet og eftervirkningerne heraf;

11. minder om betydningen af og behovet for godt samarbejde med tredjelande, hvor der er et stort antal grænsearbejdere, såsom dem i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Schweiz og Det Forenede Kongerige;

12. understreger behovet for et godt samarbejde mellem medlemsstaterne om indsamling af data om grænsearbejdere og sæsonarbejdere for at lukke huller i national praksis, få bedre adgang til tilgængelige oplysninger og skabe et forudsigeligt og tilgængeligt indre arbejdsmarked; opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at spille en aktiv rolle med hensyn til indsamling og koordinering af data med henblik på at foretage analyser af arbejdskraftens mobilitet og risikovurderinger i overensstemmelse med dens oprettelsesforordning;

13. mener, at arbejdsgiverne med henblik på at beskytte grænsearbejdere og sæsonarbejdere også har brug for klare regler og juridisk klarhed; opfordrer medlemsstaterne til på deres relevante nationale institutioners websteder at indsamle og ajourføre ajourførte oplysninger om alle sådanne regler, herunder om covid-19 og rejsebegrænsninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette en portal eller en mobilapplikation, der kan indsamle data fra medlemsstaterne med henblik på at give EU-borgerne nøjagtige oplysninger om rejsebegrænsninger i realtid, og suppleret med rejsemuligheder og tilgængelige ruter, hvis nødforanstaltningerne helt eller delvis genindføres;

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at grænsearbejdere, navnlig grænsependlere og selvstændige erhvervsdrivende, der er berørt af krisen, herunder dem, der udfører telearbejde fra deres bopælsland, har adgang til gældende social sikring, arbejdstagerrettigheder og skatteordninger og har sikkerhed for så vidt angår den kompetente myndighed for dækning, og at de kan drage fordel af ordninger med nedsat arbejdstid på samme vilkår som andre arbejdstagere, og at de ikke påvirkes negativt på deres skattemæssige eller sociale sikringsrettigheder på grund af varigheden af deres ophold i deres bopælsland som følge af pandemien; anmoder om , at den tid, der er arbejdet som telearbejde i udlandet, klassificeres som om den blev udført i arbejdslandet;

Modstandsdygtighed, digital omstilling og garanti for gennemsigtighed

15. opfordrer Kommissionen til at foretage en hurtig undersøgelse af den generelle situation med hensyn til beskæftigelses- og sundheds- og sikkerhedsforholdene for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, herunder den rolle, som vikarbureauer, rekrutteringsbureauer, andre formidlere og underleverandører spiller, med henblik på at afdække mangler i beskyttelsen af dem og et eventuelt behov for at revidere de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, såsom den lovgivningsmæssige ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, direktiv 2014/36/EU om sæsonarbejdere og direktiv 2008/104/EF om vikararbejde  samt relevansen heraf i forbindelse med pandemier; understreger, at de erfaringer, der er gjort med hensyn til covid-19-krisen, også bør styrke evidensbaseret politikudformning med henblik på at afhjælpe manglerne i EU's og medlemsstaternes lovgivning i krisetider og under normale forhold;

16. understreger, at medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at deres sociale sikringsordninger er stabile, pålidelige og krisesikrede, og at EU fastsætter fælles regler for beskyttelse af sociale sikringsrettigheder i forbindelse med flytninger inden for EU: opfordrer de nuværende og fremtidige rådsformandskaber og medlemsstaterne til at samarbejde med Parlamentet om at nå frem til en hurtig og afbalanceret aftale om den foreslåede revision af forordning (EF) nr. 883/2004 og 987/2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger med henblik på at skabe moderniserede og formålstjenlige regler, der fremmer fair mobilitet og social beskyttelse for alle EU-borgere, samtidig med at man effektivt bekæmper social svig og misbrug af mobile arbejdstageres sociale rettigheder; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre alle komponenter i  den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) for at sikre et mere effektivt samarbejde  mellem de sociale sikringsinstitutioner og en hurtigere digital behandling af individuelle sager til gavn for personer i grænseoverskridende situationer;

17. opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine websider i lyset af covid-19 og fremme dem i overensstemmelse hermed, tilbyde oplysninger om arbejdstagernes rettigheder og den relevante nationale lovgivning for grænsearbejdere og sæsonarbejdere samt nærmere oplysninger om nationale og regionale arbejdsbeskyttelsesmyndigheder og til i samarbejde med medlemsstaterne at oprette tilgængelige oplysningskampagner rettet mod grænsearbejdere og sæsonarbejdere med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer med henblik på at udbrede oplysningerne yderligere;

18. minder om , at det er vigtigt at sikre en passende beskyttelse af whistleblowere i medlemsstaterne, herunder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; opfordrer medlemsstaterne til at gå videre end de minimumskrav, der er fastsat i direktiv 2019/1937 for alle arbejdstagere, uanset deres status, og til at undersøge, hvordan den nationale lovgivning om beskyttelse af whistleblowere kan anvendes på grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der signalerer misbrug; understreger behovet for gennemsigtig medtagelse af tilgængelige muligheder for at signalere misbrug og modtage støtte i ansættelseskontrakter uden frygt for repressalier; understreger, at adgangen til fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, herunder i værtslandet, skal sikres for disse arbejdstagere;

19. mener, at indførelsen af et digitalt og dynamisk system til identifikation og udveksling af data mellem medlemsstaterne kunne bidrage til at lette bekæmpelsen af misbrug af og problemer med grænsearbejder- og sæsonarbejderrettigheder og sort arbejde og bidrage til at fastlægge det ansvarlige sociale sikringssystems dækning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udarbejde en udtømmende konsekvensanalyse af indførelsen af et digitalt europæisk socialsikringsnummer med henblik på at fremsætte et forslag;

20. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere på en korrekt, rettidig og ambitiøs måde, der sikrer fuld ligebehandling og beskyttelse af udstationerede arbejdstagere, navnlig for at overholde forpligtelsen i henhold til artikel 3, stk. 7, i direktivet om, at arbejdsgivere skal tilbagebetale udstationerede arbejdstagere de godtgørelser, der faktisk er afholdt i forbindelse med udstationering, såsom udgifter til rejse, kost og logi, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og/eller praksis, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet;

21. peger på behovet for, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne afhjælper manglen på klare bestemmelser for oprettelse af vikarbureauer og rekrutteringsbureauer, der er rettet mod grænsearbejdere og sæsonarbejdere i EU; minder om eksisterende god praksis, hvor sådanne virksomheder er underlagt klare gennemsigtighedslicenser af specifikke administrative organer;

22. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at strategien "fra jord til bord" og den kommende revision af den fælles landbrugspolitik gavner landbrugsarbejdere i EU, herunder sæsonarbejdere, vandrende arbejdstagere og andre mobile arbejdstagere;

23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe sæsonarbejderes negative image, hvor dette er tilfældet; bemærker, at oprindelsesmedlemsstaterne har et ansvar for at give deres borgere, der er sæsonarbejdere og grænsearbejdere, adgang til tilstrækkelige oplysninger om social beskyttelse, støtte i tilfælde af arbejdsrelaterede ulykker og bistand til hjemsendelse og reintegration og samtidig sikre, at deres rettigheder respekteres af rekrutteringsbureauer, underleverandører og andre mellemmænd, der opererer på deres område;

°

° °

24 pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Det Europæiske Råd og Kommissionen.

 

• [1] EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8.
• [2] EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.
• [3] EUT L 94 af 28.3.2014, s. 375.
• [4] EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.
• [5] EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.
• [6] EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.
• [7] EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
• [8] EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1.
• [9] EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
• [10] EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16.
• [11] EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.
• [12] EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.
• [13] EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.
• [14] EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24.
• [15] EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105.
• [16] EUT L 343 af 23.12.2011, s. 1.
• [17] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
• [18] EUT C 334 af 19.9 2018, s. 88.