Procedure : 2020/2685(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0195/2020

Indgivne tekster :

B9-0195/2020

Forhandlinger :

PV 17/06/2020 - 21
CRE 17/06/2020 - 21

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


<Date>{16/06/2020}16.6.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0195/2020</NoDocSe>
PDF 141kWORD 46k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om protesterne mod racisme efter George Floyds død</Titre>

<DocRef>(2020/2685(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Christine Anderson, Marco Campomenosi, Nicolaus Fest, Jaak Madison, Thierry Mariani, Jörg Meuthen, Jérôme Rivière, Tom Vandendriessche, Harald Vilimsky, Marco Zanni</Depute>

<Commission>{ID}for ID-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0195/2020

Europa-Parlamentets beslutning om protesterne mod racisme efter George Floyds død

(2020/2685(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1976, særlig artikel 21,

 der henviser til artikel 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til artikel 1 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til Rådet fælles holdning af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (2001/931/FUSP),

 der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/20 af 13. januar 2020 med en ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/1341,

 der henviser til Rådets og Kommissionens erklæring af 17. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død,

 der henviser til sin beslutning af 15. marts 2001 om situationen i Afghanistan, herunder ødelæggelse af kulturarven[1],

 der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da'esh[2],

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at George Floyd døde den 25. maj 2020 efter en politiaktion i Minneapolis, USA; der henviser til, at der findes videooptagelser af hændelsen, som i vidt omfang er spredt på de sociale medier og har sendt chokbølger ud i hele verden;

B. der henviser til, at den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder anerkender retten til fredelige protester i artikel 21;

C. der henviser til, at George Floyds død bevidst er blevet misbrugt af ekstreme venstrefløjsgrupper til deres egne skumle formål; der henviser til, at disse grupper har fremmet voldelige demonstrationer i USA og i Europa; der henviser til, at især Antifa-bevægelsen har organiseret og udført voldelige angreb i USA og andre steder under påskud af at protestere mod George Floyds død;

D. der henviser til, at man ved, at Antifa-bevægelsen har opildnet til og begået voldshandlinger i Europa; der henviser til, at der har fundet alvorlige begivenheder sted i Frankrig i tilknytning til George Floyds død, som er ført an af den ekstreme venstrefløj og grupper, der kalder sig Antifa; der henviser til, at disse aktioner især er blevet fremmet af partiet La France Insoumise, som er en del af den politiske gruppe GUE/NGL;

E. der henviser til, at der efter George Floyds død er opstået Black Lives Matter-demonstrationer overalt i USA og Europa, selv om det var midt under covid-19-pandemien; der henviser til, at demonstrationerne udartede til bandevold, optøjer og plyndringer, som har forårsaget uoprettelig skade på offentlig og privat ejendom;

F. der henviser til, at BLM-bevægelsen bruger diskriminerende retorik; der henviser til, at folk fra alle baggrunde lider under de usædvanlige tilfælde af politibrutalitet; der henviser til, at mottoet "Black Lives Matter" synes at glemme, at alle liv er betydningsfulde;

1. udtrykker sin dybeste medfølelse med George Floyds familie og venner og fordømmer på det kraftigste, at George Floyd blev dræbt som følge af politiets overdrevne aktion;

2. fordømmer de få kendte sager om politibrutalitet, som mennesker med forskellig baggrund lider under i samme grad; støtter politistyrkerne som et vigtigt instrument til håndhævelse af retsstatsprincippet;

3. minder om, at retsforfølgning falder inden for rammerne af en stats suverænitet på det retlige område; mener, at der ikke er nogen grund til at tro, at retssystemerne i USA ikke vil være tilstrækkeligt rustet til at retsforfølge lovovertrædere; mener endvidere, at enhver form for selvtægt er uacceptabel;

4. fordømmer de voldelige og destruktive demonstrationer, der er brudt ud i hele verden efter George Floyd's død, idet de bruges som et påskud for vold og forårsager uoverskuelige økonomiske og i nogle tilfælde fysiske skader; er chokeret over ødelæggelserne og plyndringerne, der støttes af bl.a. grupper på venstrefløjen og den radikale venstrefløj; fordømmer på det kraftigste enhver form for vold og ødelæggelse; opfordrer dem, der ønsker at protestere, til at gøre det på fredelig vis;

5. observerer med forfærdelse den billedstormende og sekteriske tankegang fra progressivismen, som bringer mindelser om Taleban; fordømmer hærværk mod og ødelæggelse af statuer og andre genstande, der er en del af verdens kunst- og kulturarv, som er blevet instrumentaliseret ved at blive gjort til mål for voldelige angreb med det formål at slette eller udnytte deres betydning og historiske værdi;

6. minder om princippet om individuelt strafferetligt ansvar for alvorlige lovovertrædelser og udtrykker i denne forbindelse sin solidaritet med det flertal af lovlydige politifolk, der udfører den grundlæggende opgave at opretholde den offentlige sikkerhed, for det meste i et meget fjendtligt miljø;

7. mener, at hovedparten af de traditionelle mediers rapportering om George Floyds død og de efterfølgende protester har været tendentiøs og har givet næring til polarisering i samfundet;

8. giver udtryk for sin bekymring over de massedemonstrationer, der har fundet sted i hele verden i kølvandet på George Floyds død uden hensyntagen til foranstaltninger med henblik på at holde afstand, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for bekæmpelsen af covid-19-pandemien; opfordrer myndighederne til at holde fast ved princippet om, at loven skal anvendes på samme måde for alle, da mange tidligere demonstrationer har været nødt til fuldt ud at overholde reglerne om at holde afstand, som begrænser forsamlingsfriheden;

9. anser racisme for at være et mangesidet problem med gerningsmænd og ofre fra alle baggrunde; tager skarpt afstand fra begreber som "white privilege" og "kollektiv historisk skyld" som racistiske teorier; anfører, at ingen bør undskylde eller bøje sig i støvet for en anden på grund af sin hudfarve; minder om, at artikel 1 i EU's charter om grundlæggende rettigheder gør gældende, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig, således at ikke blot sorte liv, men alle liv betyder lige meget;

10. påpeger, at tusindvis af sorte kristne er blevet dræbt i Nigeria af radikale islamister som "Boko Haram"-kulten, uden at nogen fra den såkaldte "BLM"-bevægelse har hævet stemmen på vegne af disse ofre; påpeger endvidere, at mere end 2 000 hvide landbrugere er blevet myrdet i Sydafrika siden apartheids ophør, mens det internationale samfund har vendt det blinde øje til i dets stræben efter politisk korrekthed;

11. opfordrer Kommissionens næstformand/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til udtrykkeligt at fordømme alle former for racisme og tilkendegive, at alle liv er betydningsfulde;

12. udtrykker sin støtte til USA med hensyn til at sikre den offentlige orden under demonstrationerne og støtter medtagelsen af voldelige organisationer, der truer den offentlige sikkerhed, på listen over terrororganisationer; anmoder NF/HR om at foreslå Rådet en revision af listen over terrororganisationer, der er anerkendt af EU, med henblik på at træffe de nødvendige modforanstaltninger;

13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, USA's fungerende repræsentant ved EU, det amerikanske Repræsentanternes Hus og USA's regering.

 

[1] EUT C 343 af 5.12.2001, s. 208.

[2] EUT C 346 af 21.9.2016, s.55.

Seneste opdatering: 17. juni 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik