Procedure : 2020/2685(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0196/2020

Indgivne tekster :

B9-0196/2020

Forhandlinger :

PV 17/06/2020 - 21
CRE 17/06/2020 - 21

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0173

<Date>{16/06/2020}16.6.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0196/2020/REV</NoDocSe>
PDF 184kWORD 56k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om protesterne mod racisme efter George Floyds død</Titre>

<DocRef>(2020/2685(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Michael Gahler, Isabel Wiseler‑Lima, Roberta Metsola, Sandra Kalniete, Esteban González Pons</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

<Depute>Evin Incir, Birgit Sippel, Tonino Picula, Kati Piri, Simona Bonafè, Javier Moreno Sánchez, Iratxe García Pérez, Juan Fernando López Aguilar, Sylvie Guillaume</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Sophia in ’t Veld, Hilde Vautmans, Samira Rafaela, Nicolae Ştefănuță</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

<Depute>Alice Kuhnke</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

<Depute>Martin Schirdewan, Clare Daly, Younous Omarjee, Pernando Barrena Arza, Konstantinos Arvanitis, Malin Björk, Marisa Matias, José Gusmão, Sira Rego, Cornelia Ernst, Miguel Urbán Crespo</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0196/2020

Europa-Parlamentets beslutning om protesterne mod racisme efter George Floyds død

(2020/2685(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden henvisning, fjerde til syvende henvisning, præamblen i artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6, 

 der henviser til artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 2, 3, 4, 5 og 21,

 der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[1],

 der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA[3],

 der henviser til rapport af 2020 om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), 2. undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II) fremlagt i december 2017 af FRA, FRA-undersøgelserne "Being black in the EU" af 23. november 2018 og 15. november 2019 og til FRA-rapporten om erfaringer med racediskrimination og racistisk vold blandt mennesker af afrikansk afstamning i EU,

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017[4],

 der henviser til sine tidligere beslutninger om racisme og had vendt mod mindretal rundt om i verden,

 der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa[5],

 der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om retten til fredelig protest og forholdsmæssig magtanvendelse[6],

 der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

 der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI),

 der henviser til videopressekonferencen med næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 2. juni 2020 efter George Floyds død,

 der henviser til sin drøftelse den 5. juni 2020 i Underudvalget om Menneskerettigheder om George Floyd-sagen,

 der henviser til FRA-publikationen af 5. december 2018 med vejledning i at forebygge retsstridig profilopbygning nu og i fremtiden ("Preventing unlawful profiling today and in the future: a guide"),

 der henviser til protokol nr. 12 om ikkeforskelsbehandling til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der forbyder diskrimination,

 der henviser til henstillingen fra Europarådets Ministerkomité af 19. september 2001 om det europæiske etiske kodeks for politi,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966,

 der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og til de generelle henstillinger fra FN's Racediskriminationskomité (CERD),

 der henviser til erklæringen af 28. maj 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, med fordømmelse af drabet på George Floyd,

 der henviser til udtalelsen om demonstrationerne mod systemisk racisme i USA af 5. juni 2020 fra FN's Menneskerettighedsråds mandatindehavere vedrørende særlige procedurer,

 der henviser til Durban-erklæringen og handlingsprogrammet af 2002 og opfølgninger herpå, og til rapporten fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance om bekæmpelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed forbundet intolerance,

 der henviser til det internationale tiår for folk af afrikansk afstamning,

 der henviser til den amerikanske forfatning,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at George Floyd, en 46-årig ubevæbnet afroamerikansk mand den 25. maj 2020 blev anholdt for angiveligt at have benyttet en forfalsket pengeseddel i Minneapolis i delstaten Minnesota, og blev dræbt ved, at en hvid politibetjent knælede på hans hals i 8 minutter og 46 sekunder;  der henviser til, at George Floyd  gentagne gange sagde, at han ikke kunne trække vejret;

B. der henviser til, at George Floyds død, der føjer sig til en hel liste af eksempler på politifolks overdrevne magtanvendelse, udløste massive demonstrationer og protester mod racisme og politibrutalitet over hele USA såvel som i resten af verden;

C. der henviser til, at politibetjenten Derek Chauvin, der oprindeligt var blevet sigtet for uagtsomt manddrab af 3. grad (Minnesota-ret), efter de massive protestdemonstrationer i stedet blev sigtet for mord og manddrab af 2. grad, sigtelser med en samlet øvre strafferamme på 35 års fængsel; der henviser til, at tre andre betjente, som var involveret i anholdelsen af George Floyd, er blevet afskediget og sigtet for medvirken;

D. der henviser til, at demonstrationerne efter George Floyds død blot er de seneste i en lang historie af protester mod politibrutalitet og racisme i USA; der henviser til, at sorte og farvede i USA udgør op mod 40 % af indsatte i fængsler, men kun 13 % af den samlede befolkning; der henviser til, at raten for dødsfald i politiets varetægt i USA er seks gange højere for sorte end for hvide og tre gange højere end for latinamerikanske personer[7], og det samme er tilfældet med anvendelse af overdrevne eller dødelige magtmidler, der i uforholdsmæssig grad berører farvede personer;

E. der henviser til, at der fandt enkelte voldelige episoder sted under demonstrationerne, herunder i Minneapolis;

F. der henviser til, at præsident Trump udkommanderede Nationalgarden;

G. der henviser til, at den amerikanske præsidents reaktion og provokerende retorik, inklusive trusler om at indsætte den amerikanske hær, hvis demonstrationerne ikke holdt op, kun havde til virkning at styrke demonstrationerne;

H. der henviser til, at Omar Jimenez, en CNN-reporter, og hans kolleger blev anholdt, mens de dækkede demonstrationen i Minneapolis, og at de senere blev løsladt, efter at det blev bekræftet, at de var medierepræsentanter; der henviser til, at en lang række journalister blev hindret i frit at rapportere om demonstrationerne, selv om de tydeligt viste deres pressekort, og at flere blev angrebet af politistyrker, der tilføjede nogle af dem alvorlige kvæstelser;

I. der henviser til, at EU er forpligtet til at respektere ytrings- og informationsfriheden samt forsamlings- og foreningsfriheden; der henviser til, at i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis skal alle indskrænkninger i de grundlæggende rettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder overholde principperne om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet;

J. der henviser til, at tusinder af mennesker i europæiske og andre byer i verden efter George Floyds død gik i demonstration til støtte for de amerikanske demonstrationer og for at opponere mod racisme med Black Lives Matter-bevægelsen; der henviser til, at Black Lives Matter-bevægelsen ikke er opstået her og nu;

K. der henviser til, at demonstrationerne i nogle EU- medlemsstater styrkede bevægelsen mod racisme rettet mod sorte og farvede personer og endvidere fremkaldte en ihukommelse af Europas kolonihistorie og rolle i den transatlantiske slavehandel; der henviser til, at disse uretfærdigheder og forbrydelser mod menneskeheden bør anerkendes på EU- og medlemsstatsniveau og tages hånd om i institutionelt regi og gennem undervisning;

L. er henviser til, at det demokratiske internationale samfund har taget skarpt afstand fra den overdrevne magtanvendelse, fordømt vold og racisme af enhver art og opfordret til, at alle sådanne hændelser skal håndteres hurtigt, effektivt og under fuld overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

M. der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder er centrale principper fastsat i EU-retten; der henviser til, at disse fælles principper og værdier bør forene os i kampen mod uretfærdighed, racisme og enhver form for diskrimination;

N. der henviser til, at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i chartret for grundlæggende rettigheder, og bør respekteres fuldt ud;

O. der henviser til artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt;

P. der henviser til, at EU's valgsprog "forenet i mangfoldighed" ikke kun sigter til nationalitet, men også til de ovennævnte forhold;

Q. der henviser til, at racisme er en kilde til bekymring overalt på kloden, og til at racistiske og fremmedhadske holdninger stadig trives rundt om i verden;

R. der henviser til, at racediskrimination og -forfølgelse ifølge FRA fortsat er udbredt i hele den Europæiske Union[8]; der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal er genstand for forfølgelse, vold og hadtale, både på og uden for internettet; der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal står over for strukturel diskrimination i EU på alle områder, herunder bolig, sundhedsydelser, beskæftigelse og uddannelse;

S. der henviser til, at FRA-undersøgelsen rapporterede, at de raceanskuede grupper, der er mest berørt af racisme og diskrimination i EU, baseret på etnisk eller immigrationsmæssig baggrund, er romaer og personer fra Nordafrika eller Afrika syd for Sahara[9];

T. der henviser til, at racistiske og fremmedfjendske holdninger er blevet taget op af visse opinionsdannere og politikere i hele EU, hvilket fremmer et socialt klima, der giver grobund for racisme, diskrimination og hadforbrydelser; der henviser til, at dette klima yderligere næres af populister og ekstremistiske bevægelser, der søger at skabe splid i vore samfund; der henviser til, at disse handlinger strider mod de fælles europæiske værdier, som alle medlemsstaterne har tilsluttet sig;

U. der henviser til, at det arbejde, der udføres af politi og retshåndhævende myndigheder har til formål at værne om sikkerheden for mennesker i EU og beskytte dem mod kriminalitet, terrorisme og illegale aktiviteter eller handlinger, og til at sikre retssamfundet, sommetider under vanskelige forhold;

V. der henviser til, at racisme, diskrimination og overdreven magtanvendelse fra politiets side også forekommer inden for EU; der henviser til, at ordensmagten i adskillige medlemsstater er blevet kritiseret for overdreven magtanvendelse; der henviser til, at når en person konfronteres med politiet eller andre repræsentanter for statsmagten, er brug af fysiske tvangsmidler, når dette ikke er strengt nødvendiggjort af personens egen adfærd, en forringelse af den menneskelige værdighed og principielt en overtrædelse af rettigheden fastsat i artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention[10]; der henviser til, at uforholdsmæssig voldsanvendelse bør fordømmes på det kraftigste;

W. der henviser til, at FRA har rapporteret, at sorte og farvede personer i EU oplever racebaseret og diskriminerende profilering; der henviser til, at en fjerdedel af alle personer af afrikansk oprindelse i FRA-undersøgelsen var blevet standset af politiet inden for fire år forud for undersøgelsen, og af disse karakteriserede de 41 % den seneste standsning som racebaseret profilering[11];

X. der henviser til, at et flertal (63 %) af ofre for racistiske fysiske overgreb fra politiets side ikke anmeldte episoden, enten fordi de mente, at det ikke ville gøre nogen forskel (34 %) eller fordi de ikke har tillid til eller de er bange for politiet (28 %)[12]; der henviser til, at der er behov for at sikre beskyttelse af og adgang til prøvelse ved domstol for ofre for politivold;

Y. der henviser til, at det i den årlige rapport om hadforbrydelser fra OSCE-Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODHIR) konstateres, at sorte og farvede personer ofte er mål for racistisk vold, men at der i mange lande mangler juridisk bistand og finansiel støtte til ofre, mens de kommer sig oven på voldelige angreb;

Z. der henviser til, at EU-institutionerne er nødt til at tage konkrete skridt til at imødegå strukturel racisme, diskrimination og underrepræsentation af racemæssige og etniske mindretal inden for sine strukturer;

AA. der henviser til, at kampen mod racisme og diskrimination i vore samfund bør intensiveres og er et fælles ansvar; der henviser til, at der er presserende behov for, at EU gør sig overvejelser og giver tilsagn om at tage hånd om den strukturelle racisme og diskrimination, som mange mindretalsgrupper står over for;

1. erklærer, at sortes liv har betydning (Black Lives Matter);

2. fordømmer på det kraftigste det rystende drab på George Floyd i USA såvel som lignende drab andre steder i verden; udtrykker sin medfølelse med hans pårørende og venner, og ligeledes med andre ofres; opfordrer indtrængende myndighederne til at undersøge dette og lignende sager grundigt og retsforfølge de ansvarlige;

3. fordømmer på det kraftigste alle former for racisme, had og vold såvel som fysiske eller verbale overgreb rettet mod mennesker af specifik racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, og nationalitet, både i det offentlige rum og i privatsfæren; minder om, at der er ikke skal være plads til racisme eller diskrimination i vore samfund; opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Råd og Rådet til at træde fast og beslutsomt op mod racisme, vold og retskrænkelser i EU;

4. opfordrer USA's regering og myndigheder til at tage beslutsomme skridt til at løse op for den strukturelle racisme og ulighederne i landet, som politibrutalitet vidner om; fordømmer politiets voldelige fremfærd mod fredelige amerikanske demonstranter og journalister og finder den amerikanske præsidents trussel om at indsætte hæren dybt beklagelig;

5. tilslutter sig de nylige, massive demonstrationer i de europæiske hovedstæder og byer mod racisme og diskrimination efter George Floyds død; fremhæver demonstranternes opfordringer til at træde op imod undertrykkelse og strukturel racisme i Europa; udtrykker sin solidaritet med, respekt for og støtte til de fredelige demonstrationer og er af den opfattelse, at vore samfund er nødt til at sætte en stopper for strukturel racisme og uligheder; minder om den enkeltes ret til fredeligt at demonstrere som nedfældet i internationale traktater; beklager de isolerede voldelige episoder, der fandt sted;

6. opfordrer ledere og borgere til at afstå fra at give køb på værdier og til at styrke bestræbelserne på at fremme menneskerettigheder, demokrati, lighed for loven og frie, uafhængige medier; fordømmer udtalelser og handlinger fra ledere, hvormed de risikerer at undergrave disse værdier og skærpe splittelserne i vores samfund; bemærker, at disse værdier udgår det fælles grundlag for både EU og USA og vores transatlantiske samarbejde;  understreger betydningen af tættere tværparlamentarisk samarbejde gennem Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere med henblik på at udveksle synspunkter og bedste praksis på kommende møder og til at indkredse juridiske midler til at bekæmpe strukturel racisme og stå vagt om menneskerettighederne;

7. opfordrer til tættere multilateralt samarbejde om bekæmpelse af racisme og diskrimination; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med internationale aktører såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), FN, Den Afrikanske Union og Europarådet samt andre internationale partnere med henblik på at bekæmpe racisme på internationalt plan; glæder sig over anmodningen fra 54 afrikanske lande om en hastedebat i FN's Menneskerettighedsråd til afholdelse den 17. juni 2020 om "de aktuelle, racistisk motiverede menneskerettighedskrænkelser, systemisk racisme, politibrutalitet og vold mod fredelige demonstranter";

8. opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer og medlemsstaterne til offentligt og på det kraftigste at fordømme uforholdsmæssige magtanvendelse og racistiske tendenser inden for ordenshåndhævelse, hvad enten det finder sted i EU, USA eller resten af verden;

9. mener, at kampen mod racisme er et horisontalt anliggende, og at der bør tages hensyn hertil inden for alle EU-politiske områder; minder om, at alle borgere bør være berettiget til beskyttelse mod urimelig behandling, både som individer og som gruppe, inklusive positive foranstaltninger til fremme og fuldstændig og lige oppebæring af deres rettigheder;

10. minder om vedtagelsen af sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at implementere den;

11. er dybt bekymret over de rapporterede tilfælde af højreekstremisme inden for sikkerhedsstyrker, der i de seneste år er kommet til offentlighedens kendskab i EU[13];

12. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstater til officielt at anerkende fortidige uretfærdigheder og forbrydelser mod menneskeheden begået mod sorte og farvede mennesker; erklærer, at slavehandlen var en forbrydelse mod menneskeheden, og opfordrer til, at den 2. december udråbes til europæisk mindedag for ophævelsen af slavehandlen; opfordrer medlemsstater til at indføje sorte og farvede menneskers historie i skolernes læseplaner;

13. gentager, at undervisning spiller en central rolle i at afkræfte fordomme og stereotype forestillinger, fremme tolerance, forståelse og mangfoldighed, og fremhæver, at undervisning er et central redskab til at gøre en ende på strukturel diskrimination og racisme i vore samfund;

14. opfordrer EU's ledere til inden for en overskuelig fremtid at organisere et europæisk topmøde for antiracisme til drøftelse af bekæmpelsen af strukturel diskrimination i Europa; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en altomfattende strategi mod racisme og diskrimination og EU-rammer for nationale handlingsplaner mod racisme med en specifik komponent til bekæmpelse af disse fænomener inden for retshåndhævelse, idet der anlægges en intersektionel tilgang; opfordrer Rådet til at se på oprettelsen af en Rådskonfiguration specifikt for ressortområdet lighed; opfordrer EU-institutionerne til at oprette en tværinstitutionel arbejdsgruppe for bekæmpelse af racisme og diskrimination på EU-niveau;

15. opfordrer medlemsstaterne til at fremme anti-diskriminationspolitik inden for alle områder og til at udarbejde nationale handlingsplaner mod racisme, der omhandler områder som undervisning, bolig, sundhed, beskæftigelse, politi, sociale forhold, retsvæsenet og politisk deltagelse og repræsentation i tæt samarbejde med civilsamfundet og de berørte samfundsgrupper;

16. opfordrer indtrængende til bekæmpelse af diskrimination af enhver årsag i EU og opfordrer derfor Rådet til straks at indstille sin blokering af og færdiggøre forhandlingerne om det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling, der har været blokeret, siden det blev fremlagt af Kommissionen i 2008;

17. fordømmer alle former for tilfælde af hadforbrydelser og hadtale, både på og uden for internettet, der finder sted i EU hver dag, og minder om, at racisme og fremmedhad er lovovertrædelser, ikke meninger;

18. fastholder, at medlemsstaterne skal gennemføre og på behørig vis håndhæve Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, navnlig ved at efterforske fordomsrelaterede bevæggrunde til forbrydelser baseret på racemæssig, national eller etnisk oprindelse og ved at drage omsorg for, at racistiske hadforbrydelser registreres, efterforskes, retsforfølges og straffes; opfordrer endvidere Kommissionen til, hvor det er hensigtsmæssigt, at gennemgå og revidere rammeafgørelsen og implementeringen heraf og til at tage skridt over for medlemsstater, der ikke til fulde efterlever den;

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstater til at arbejde på indsamling af yderligere date opdelt på race og etnisk oprindelse (som defineret i EU-direktivet om racelighed) på frivillig og anonym basis; mener, at hvis der skal indsamles data om etnisk forskelsbehandling og hadforbrydelser, bør det alene ske med det formål at indkredse årsagerne til og bekæmpe racisme og diskriminerende tale og handlinger i overensstemmelse med de relevante nationale retlige rammer og EU's databeskyttelseslovgivning;

20. bemærker, at Kommissionen vil fremlægge den første af sine årlige retsstatsberetninger, med begrænset emneområde; gentager sin opfordring til en altomfattende mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der bør indbefatte tilsyn med situationen vedrørende racisme og diskrimination i alle EU-medlemsstaterne;

21. fordømmer politi og retshåndhævende myndigheders brug af racebaseret og etnisk profilering, og mener, at politis og retshåndhævende myndigheders adfærd skal være mønstereksempler på anti-racisme og anti-diskrimination; opfordrer EU og medlemsstaterne til at formulere politikker og tiltag til at imødegå diskrimination og til at bringe racebaseret og etnisk profilering af enhver art til ophør inden for retshåndhævelse, terrorbekæmpelse og immigrationskontrol; betoner i særdeleshed, at de nye teknologier, som de retshåndhævende myndigheder vil gøre brug af, skal udformes og benyttes på en sådan måde, at de ikke skaber risiko for forskelsbehandling af racemæssige eller etniske mindretal; foreslår tiltag til at styrke uddannelsen af medlemmer af politikorps og andre retshåndhævende myndigheder om strategier til at bekæmpe racisme og diskrimination og til at forebygge, indkredse og reagere på racebaseret profilering; opfordrer medlemsstaterne til ikke at lade sager om politibrutalitet og -magtmisbrug gå ustraffet hen, men til at sørge for behørig efterforskning, retsforfølgelse og straf;

22. fordømmer statsmagtens brug af voldelige og uforholdsmæssige indgreb; opfordrer de relevante myndigheder til at sikre en gennemsigtig, upartisk, uafhængig og reel efterforskning, når der er mistanke eller fremsat påstand om overdreven magtanvendelse; minder om, at retshåndhævende myndigheder altid skal drages til ansvar for varetagelsen af deres hverv og efterlevelse af de relevante retlige og udførelsesmæssige rammer, navnlig FN's grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben;

23. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de retshåndhævende myndigheders magtanvendelse altid er lovlig, forholdsmæssig, nødvendig og anvendt som sidste udvej, og at den bevarer menneskers liv og fysiske integritet; bemærker, at overdreven magtanvendelse mod menneskemængder er i strid med proportionalitetsprincippet;

24. opfordrer Kommissionen til at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe med det opdrag at udarbejde en europæisk etisk kodeks for politi, der opstiller en række principper og retningslinjer, der også vil kunne bistå aktører inden for politietaten i deres daglige arbejde med at sikre ordentlig håndhævelse af forbud mod racisme, diskrimination og etnisk profilering;

25. understreger, at en fri presse er et bærende element i ethvert demokrati; bemærker den vigtige rolle, som journalister og fotojournalister spiller i forbindelse med indberetning af sager om uforholdsmæssig vold, og fordømmer alle tilfælde, hvor de bevidst er blevet udsat herfor;

26. opfordrer de relevante EU-agenturer, herunder FRA, Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) til, inden for deres respektive mandater, at intensivere bestræbelserne på at bekæmpe racisme og diskrimination;

27. minder om betydningen af at sikre tilstrækkelig EU-finansiering til at støtte civilsamfundsaktører i deres aktiviteter, herunder dem der arbejder med antiracisme og diskrimination; beklager dybt, at det foreslåede beløb under udgiftsområdet "Retfærdighed, Rettigheder og Værdier" blev yderligere beskåret i forslag til den reviderede flerårige finansielle ramme;

28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, De Forenede Nationer, den amerikanske præsident Donald Trump og hans regering samt den amerikanske kongres.

 

[1] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

[2] EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

[3] EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

[4] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.

[5] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0239.

[6] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0127.

[7] https://www.ncbi.nih.gov/pmc/articles/PMC5559881/

[8] https:// fra.europa.eu/en/news/2019/rising-inequalities-and-harassment-fundamental-rights-protection-falters

[9] https://fra.europa.eu/en/publication/2017/second-european-union-minorities-and-discrimination-survey-main-results/

[10] ECHR's dom af 17. april 2012, Rizvanov mod Aserbajdsjan, præmis 49.

[11] EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, "Second European Union Minorities and Discrimination Survey: Being black in the EU" https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c046fe4f-388-11e8-9982-01aa75ed71a1/language-en

[13] https://www.dw.com/en/germany-over-500-right-wing-extremists-suspected-in-bundeswehr/a-52152558

Seneste opdatering: 17. juni 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik