FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19

6.7.2020 - (2020/2691(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Petra De Sutter
for Verts/ALE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0216/2020

B9‑0220/2020

Europa-Parlamentets beslutning om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19

(2020/2691(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

– der henviser til artikel 4, 6, 9, 114, 153, 169 og 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 168,

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 35,

– der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[1],

– der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) manifest om en sund og grøn genopretning efter covid-19[2],

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at covid-19 har påvist den indbyrdes afhængighed mellem menneskers sundhed og vores planets sundhed og vores sårbarhed; der henviser til, at forekomsten af zoonotiske sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, forværres af menneskeskabte klimaændringer, ødelæggelse af biodiversiteten og miljøforringelser;

B. der henviser til, at WHO's manifest om en sund og grøn genopretning efter covid-19 indeholder seks forskrifter for en sund og grøn genopretning:

a. Beskytte og bevare kilden til menneskers sundhed: naturen

b. Investere i væsentlige tjenester, fra vand og sanitet til ren energi i sundhedsfaciliteter

c. Sikre en hurtig og sund energiomstilling

d. Fremme sunde og bæredygtige fødevaresystemer

e. Bygge sunde byer, hvor det er godt at bo

f. Holde op med at bruge skatteydernes penge til at finansiere forurening;

C. der henviser til, at denne beslutning vil fokusere på det mere snævre anvendelsesområde for folkesundhedspolitikken, der er omhandlet i artikel 168 og artikel 114 i TEUF;

D. der henviser til, at covid-19 har understreget det faktum, at Den Europæiske Union ikke råder over redskaber, der er stærke nok til at håndtere en sundhedsmæssig krisesituation såsom spredningen af en ny smitsom sygdom, der i kraft af sin karakter ikke kender nogen grænser;

E. der henviser til, at retten til fysisk og psykisk sundhed er en grundlæggende menneskerettighed; der henviser til, at alle personer uden forskelsbehandling har ret til adgang til moderne og omfattende sundhedstjenester; der henviser til, at universel sygesikring er et verdensmål for bæredygtig udvikling, som alle underskrivere har forpligtet sig til at opfylde inden 2030;

F. der henviser til, at EU har væsentlige beføjelser inden for folkesundhed, men at sundhedssystemerne fortsat henhører under medlemsstaternes ansvar med et minimalt samarbejde på EU-plan;

G. der henviser til, at artikel 168 i TEUF fastsætter, "at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter", og at Den Europæiske Unions Domstol gentagne gange har fastslået, at EU kan forfølge folkesundhedsmål gennem foranstaltninger for det indre marked;

H. der henviser til, at offentlighedens tillid til EU vil afhænge af Kommissionens, EU-agenturernes og medlemsstaternes vilje og evne til at arbejde sammen om sundhedsspørgsmål;

I. der henviser til, at EU i øjeblikket regulerer produkter, der har indvirkning på sundhed og sundhedsresultater, herunder tobak, alkohol, fødevarer og kemikalier samt lægemidler og medicinsk udstyr;

J. der henviser til, at der findes en EU-forordning og en EU-politik vedrørende kliniske forsøg og koordinering af sundhedssystemerne gennem direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser[3]; der henviser til, at drøftelserne om forslaget om medicinsk teknologivurdering er i gang;

K. der henviser til, at sundhedsforskning finansieres gennem Horisont 2020-initiativet og det kommende Horisont Europa, sundhedsprogrammet og det kommende EU4Health-program og andre EU-fonde;

L. der henviser til, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Det Europæiske Kemikalieagentur og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet alle er forvaltningsorganer med vigtige folkesundhedsfunktioner;

M. der henviser til, at den nuværende infrastruktur for katastrofeberedskab, herunder Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), afgørelsen om grænseoverskridende sundhedstrusler[4] og EU-civilbeskyttelsesmekanismen, er blevet testet maksimalt under den nuværende sundhedskrise;

N. der henviser til, at sundhedspersoner har været udsat for uacceptabelt høje risici og i nogle tilfælde er blevet tvunget til at træffe beslutninger om, hvem der kunne og ikke kunne modtage intensiv behandling;

O. der henviser til, at covid-19-krisen har ændret arbejdsvilkårene for mange arbejdstagere i Europa og givet anledning til nye spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

P. der henviser til, at covid-19-sundhedskrisen og dens udbredelse i hele Europa har blotlagt forskellen i kapacitet mellem medlemsstaternes sundhedssystemer og påvist, at medlemsstater er afhængige af nabolande med tilstrækkeligt robuste systemer;

Q. der henviser til, at grænseoverskridende samarbejde er af afgørende betydning, navnlig i krisetider;

R. der henviser til, at international hamstring i mangel af samordning på europæisk plan kan føre til ubalance på markedet og forværre manglen på livsvigtige lægemidler, vacciner og personlige værnemidler langs de globale forsyningskæder;

S. der henviser til, at de foranstaltninger, der vedtages af EU og medlemsstaterne i krisetider skal respektere rettighederne for personer med handicap i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

T. der henviser til, at de forskellige tilgange til indsamling af data om covid-19 i EU har gjort det vanskeligt at sammenligne data på EU-plan;

U. der henviser til, at visse medlemsstater lider betydeligt under hjerneflugt, idet højt kvalificeret sundhedspersonale vælger at arbejde i medlemsstater med bedre løn- og arbejdsvilkår end i deres eget land;

V. der henviser til, at EU's fælles indkøbsmekanisme er blevet anvendt med succes til indkøb af personlige værnemidler, testkits, respiratorer og visse lægemidler, selv om mekanismen viste sig at være langsommere og mindre effektiv end nødvendigt;

W. der henviser til, at rescEU-beredskabslageret har lagret centrale ressourcer såsom masker, respiratorer og laboratorieudstyr, der skal indsættes, hvor det er mest nødvendigt;

X. der henviser til, at der blev indført forskellige ad hoc-ordninger under covid-19-sundhedskrisen, herunder Kommissionens ekspertpanel og retningslinjer for behandling af patienter og udsendelse af sundhedspersonale til andre medlemsstater;

Y. der henviser til, at tabet af europæisk suverænitet og uafhængighed inden for sundhedssektoren hænger sammen med udflytningen af produktionen; der henviser til, at forsyningskæder for lægemidler er afhængige af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler eller generiske lægemidler, der fremstilles i tredjelande, undertiden kun af én fabrik på verdensplan; der henviser til, at de eksportforbud, der blev indført under covid-19-sundhedskrisen, fremhævede faren ved at forlade sig på sådanne forsyningskæder;

Z. der henviser til, at medlemsstaterne i vid udstrækning har overset konsekvenserne af et virusudbrud for den mentale sundhed under covid-19-krisen;

AA. der henviser til, at covid-19-krisen og andre sundhedsudfordringer inden for EU's grænser ikke betyder, at EU kan tilsidesætte sine sundhedsmæssige forpligtelser over for dem, der lider nød, ved og uden for EU's grænser;

1. mener, at tiden er inde til at styrke de folkesundhedsmæssige kompetencer på EU-plan; understreger, at en styrkelse af EU-samarbejdet på sundhedsområdet ikke bør begrænses til et bedre kriseberedskab; understreger behovet for, at sundhedspolitikker fokuserer på offentlighedens interesse;

2. opfordrer Kommissionen til at støtte en tilgang med "sundhed på alle politikområder", som tager hensyn til den offentlige politiks indvirkning på sundhedssystemer, sundhedsdeterminanter, uligheder og trivsel, og som tager sigte på at integrere sundhedsaspekter horisontalt i alle relevante politikker såsom landbrug, handel, miljø, klima, transport og forskning;

3. opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre stresstest af deres sundhedssystemer for at sikre, at de er forberedt på en mulig genopblussen af covid-19 og eventuelle fremtidige sundhedskriser; opfordrer Kommissionen til at koordinere dette arbejde og fastlægge fælles parametre;

4. opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv om minimumsstandarder for sundhedsydelser af høj kvalitet på grundlag af resultaterne af stresstestene og opretholde medlemsstaternes kompetence inden for forvaltning, organisation og finansiering af deres sundhedssystemer, men sikre patientsikkerhed, anstændige arbejds- og beskæftigelsesstandarder for sundhedspersonale og europæisk modstandsdygtighed over for pandemier og andre folkesundhedskriser;

5. opfordrer Kommissionen til at etablere et europæisk sundhedsindeks for at følge udviklingen i sundhedssystemerne i EU;

6. opfordrer Kommissionen til at integrere sundhedsindikatorer i det europæiske semester;

7. mener, at stærkere sundhedssystemer i EU er afgørende for at styrke kriseberedskabet; mener, at dette kræver flere investeringer i offentlige sundhedssystemer og bedre arbejdsvilkår og uddannelse for sundhedspersonale;

8. opfordrer Kommissionen til at foreslå en europæisk sundhedsberedskabsmekanisme, der formaliserer de arbejdsmetoder, der blev indført under covid-19-sundhedskrisen, og bygger på foranstaltningerne i direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og EU-civilbeskyttelsesmekanismen; opfordrer til, at der oprettes en sundhedskrisestyringsenhed til forvaltning af den europæiske sundhedsberedskabsmekanisme, som skal koordineres af ECDC og ledes af kommissæren for sundhed og kommissæren for krisestyring sammen med EMA og ekspertpanelet; opfordrer til, at denne enhed udstyres med en pandemiberedskabsplan med henblik på at have en koordineret indsats;

9. opfordrer til en styrkelse af rescEU-kapaciteten, herunder lagerkapaciteten og kapaciteten hos de medicinske nødhjælpshold; opfordrer til oprettelse af databaser, der samler alle nødvendige oplysninger om lagre af lægemidler, disponible senge til intensiv pleje og medicinsk udstyr i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og grænseregionerne til at uddybe det grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet, fjerne administrative hindringer og tilskynde til indgåelse af aftaler hospitaler imellem;

10. opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed i forvaltningen af rescEU og kriterierne for fordeling af ressourcerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for at sikre, at nationale oplagringsinitiativer står i et rimeligt forhold til behovene og ikke skaber utilsigtede konsekvenser i medlemsstaterne;

11. mener, at Unionen bør kunne forlade sig på mobiliseringen af sundhedspersonale gennem det europæiske lægekorps, der er oprettet med henblik på at muliggøre hurtig lægehjælp og sundhedsekspertise i alle medlemsstater;

12. opfordrer EU til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle og medtage specifikke planer for at opretholde adgangen til behandling og pleje af kronisk syge patienter og personer med handicap i EU under pandemier; understreger, at der bør lægges særlig vægt på lige adgang til sundhedspleje, og på at der er finansiering og tilstrækkeligt udstyr og personale til sikring af den pleje og de støttetjenester i nærmiljøet, som personer med handicap dagligt har behov for;

13. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de globale partnere til at sikre hurtig, retfærdig, lige og økonomisk overkommelig adgang for alle til alle fremtidige covid-19-vacciner og -behandlinger, så snart de er tilgængelige;

14. understreger den strategiske betydning og værdi af investeringer i et europæisk netværk af producenter og leverandører til gengæld for bindende tilsagn vedrørende gennemsigtighed, sporbarhed, tilgængelighed og prisoverkommelighed af produktion og distribution i hele forsyningskæden for at sikre, at lægemidler er lige tilgængelige i alle regioner til en rimelig pris;

15. insisterer på, at al offentligt finansieret forskning skal forblive offentlig tilgængelig; opfordrer Kommissionen og lægemiddelvirksomheder til at sikre fuld gennemsigtighed omkring resultaterne af offentligt finansieret F&U, således at betingelserne for patentudtagning og licensgivning sikrer et folkesundhedsmæssigt afkast på de offentlige investeringer og afspejler strukturen i F&U-finansieringen;

16. opfordrer EU og medlemsstaterne til officielt at støtte puljen for adgang til teknologi vedrørende covid-19 (C-TAP) og gøre offentlig finansiering betinget af deltagelse i puljen, således at der sikres maksimal udveksling af viden, intellektuelle ejendomsrettigheder og data relateret til medicinske teknologier vedrørende covid-19 til gavn for alle lande og borgere;

17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde kollektive beskyttelsesforanstaltninger i offentlighedens interesse såsom gennemsigtighed vedrørende offentlige bidrag, bestemmelser om tilgængelighed og prisoverkommelighed og ikkeeksklusive licenser til udnyttelse af de endelige produkter i alle nuværende og fremtidige indkaldelser af forslag til finansiering og investeringer;

18. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udstede tvangslicenser for livsreddende lægemidler i tilfælde af, at tredjelande ikke deler vaccinen og/eller behandlingen eller den pågældende viden;

19. opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af de virkninger, som incitamenter relateret til intellektuelle ejendomsrettigheder har for biomedicinsk innovation overordnet set, og til at overveje realistiske og effektive alternativer til eksklusiv beskyttelse i forbindelse med finansiering af lægemiddelrelateret F&U såsom de mange instrumenter, der bygger på afkoblingsmekanismer;

20. opfordrer til, at der øremærkes yderligere midler under Horisont 2020 og Horisont Europa specifikt til kliniske forsøg og nye lægemidler, der har en klar samfundsmæssig værdi, med offentlig deling af resultaterne;

21. opfordrer til, at EU's fælles indkøb anvendes til indkøb af covid-19-vacciner og -behandlinger og anvendes mere systematisk for at undgå, at medlemsstaterne konkurrerer mod hinanden, og for at sikre lige og økonomisk overkommelig adgang til vigtige lægemidler og medicinsk udstyr, navnlig nye innovative antibiotika, nye vacciner og kurativ medicin samt lægemidler til sjældne sygdomme;

22. opfordrer Kommissionen til at revidere den fælles indkøbsmekanisme i henhold til afgørelsen om grænseoverskridende sundhedstrusler og foreslå en ny forordning for at gøre EU's fælles indkøb hurtigere og mere effektive i tilfælde af sundhedskriser og sikre lige og økonomisk overkommelig adgang til nye behandlingsformer;

23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forelægge et nyt forslag om revision af direktiv 89/105/EØF[5] om prisgennemsigtighed for at sikre gennemsigtighed i forbindelse med F&U-omkostninger og give medlemsstaterne lige vilkår, når de forhandler med producenter om behandlinger, som ikke indkøbes i fællesskab;

24. opfordrer til en hurtig gennemførelse af forordningen om kliniske forsøg[6], som er meget forsinket, for at sikre gennemsigtighed i resultaterne af kliniske forsøg og lette store grænseoverskridende kliniske forsøg;

25. opfordrer til, at der i lægemiddelstrategien for Europa tages fat på problemerne med forsyningskæder for lægemidler i EU og på verdensplan, hvilket bør omfatte lovgivningsmæssige foranstaltninger, politikker og incitamenter til fremme af produktionen af essentielle aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og livsvigtige lægemidler i EU for til enhver tid at sikre forsyninger og adgang til lægemidler til en overkommelig pris, uden at dette berører de foranstaltninger, der træffes i henhold til den strategiske tilgang til lægemidler i miljøet; mener, at lægemiddelstrategien for Europa ikke bør berøre de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til den strategiske tilgang til lægemidler i miljøet;

26. opfordrer EU til at oprette offentlige og uafhængige forsyningskæder og laboratorier, der er i stand til at producere mindst 20 % af de aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og livsvigtige lægemidler for at sikre et offentligt sikkerhedsnet på EU's marked for lægemidler; mener, at dette bør hjælpe EU til at blive mere robust og beskytte borgerne bedre mod mangel på lægemidler og den farmaceutiske industris hårde forhandlingsmetoder; opfordrer til, at der i alle medlemsstater indføres obligatoriske nationale fortegnelser over lægemidler og medicinsk udstyr, og til, at der gives oplysninger til Kommissionen og EMA for at sikre, at mangler kan forudses og afhjælpes;

27. opfordrer Kommissionen til at ændre lægemiddellovgivningen for at give mulighed for undtagelser fra data- og markedseneret, hvis der er et folkesundhedsmæssigt behov, og hvor der er udstedt en obligatorisk eller statslig tilladelse;

28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres arbejde med ansvaret for indehavere af markedsføringstilladelser i forbindelse med de løbende leveranceforpligtelser, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2001/83/EF; opfordrer Kommissionen til at præcisere forpligtelserne i de gældende retningslinjer og fremme øget konkurrence og forsyningssikkerhed for vacciner og livsvigtige lægemidler;

29. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan parallelhandel påvirker manglen på lægemidler i medlemsstaterne, herunder afhjælpning af mangler, og til på passende vis at løse problemerne, herunder eventuelle ulovlige anvendelser af kvoteordninger som et middel til at indføre lovgivning om forbud mod paralleleksport, ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at lægemidler når rettidigt frem til alle patienter i EU;

30. opfordrer til en revision af EU's forordning (EF) nr. 141/2000[7] om lægemidler til sjældne sygdomme med henblik på at vende "bevisbyrden" for den 10-årige eneretsklausul, så det er op til indehaveren af markedsføringstilladelsen at bevise, at produktet ikke er tilstrækkeligt rentabelt til at dække F&U-omkostningerne;

31. opfordrer til, at Kommissionen udarbejder målrettede retningslinjer til direktivet om offentlige udbud[8] for så vidt angår tildeling af kontrakter til lægemiddelsektoren; opfordrer til, at disse retningslinjer baseres på det økonomisk mest fordelagtige tilbud, således at den ordregivende myndighed kan tage hensyn til kriterier, der afspejler kvalitative, tekniske og bæredygtige aspekter af de modtagne bud samt prisen;

32. opfordrer Kommissionen til at foreslå et revideret mandat til ECDC med henblik på betydeligt at øge dets budget, personale og kompetencer, så det til enhver tid kan tilbyde en beskyttelse af folkesundheden i verdensklasse, også under epidemier;

33. opfordrer til, at EMA får en styrket rolle med hensyn til at overvåge og undgå mangel på lægemidler og til at koordinere udformningen og godkendelsen af kliniske forsøg i EU under kriser;

34. opfordrer til, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs rolle styrkes for at sikre, at sundhedspersonale ikke bringes i fare;

35. opfordrer til, at EU's sundhedsretningslinjer styrkes og i visse tilfælde gøres obligatoriske såsom EU's handlingsplaner for antimikrobiel resistens og vaccination, som bør styrkes med bindende foranstaltninger, for at begrænse brugen af antimikrobielle stoffer til mennesker til, hvad der er strengt nødvendigt, og et EU-vaccinationskort for borgerne; opfordrer til, at anvendelsen af ECDC's retningslinjer for covid-19-sundhedskrisen gøres obligatorisk, f.eks. metoder til registrering af dødsfald og helbredte;

36. opfordrer Kommissionen til i samråd med civilsamfundet at foreslå, at der oprettes et europæisk sundhedsdataområde, der opfylder patienternes og sundhedspersonalets behov, og som fuldt ud respekterer den europæiske databeskyttelsesramme, med henblik på at forbedre standardisering, udveksling af data samt vedtagelse og fremme af internationale sundhedsdatastandarder; understreger, at digital sundhed bør bidrage til bedre sundhed for alle og ikke bør øge ulighederne;

37. understreger, at det for at mindske risikoen for epidemier i fremtiden er nødvendigt at gå ud over tidlig påvisning af og kontrol med sygdomsudbrud og mindske risikoen ved kilden;

38. er stærk tilhænger af "One Health"-princippet, som forbinder menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøbeskyttelse; mener at indsatsen mod klimaændringer, miljøforringelser, tab af biodiversitet og ikkebæredygtige fødevareproduktionsmetoder er afgørende for at beskytte menneskers sundhed;

39. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at anmode Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser om at iværksætte en grundig videnskabelig undersøgelse af forbindelsen mellem pandemier som covid-19, svineinfluenza, MERS og SARS, der er forårsaget af patogener, som overføres fra dyr til mennesker, og forringelse af biodiversiteten, skovrydning og andre ændringer i arealanvendelsen med henblik på at skabe et informeret grundlag for de politiske beslutningstagere vedrørende biodiversitetsstrategier, der minimerer risikoen for sådanne zoonoser;

40. understreger behovet for at prioritere forebyggelse, hvilket er til gavn for både borgernes sundhed og de nationale sundhedsbudgetter;

41. opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til håndtering af sundhedsdeterminanter såsom tobaksrygning, alkoholforbrug, dårlig ernæring, luftforurening, eksponering for farlige kemikalier og uligheder på sundhedsområdet for at forbedre sundhedsresultaterne;

42. opfordrer til, at de europæiske referencenetværk udvides til at omfatte smitsomme sygdomme og zoonoser;

43. opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for et "modstandsdygtigt Europa", der består af et risikovurderingskort og muligheder for at sikre forsvarlig forvaltning af og investeringer i sundhedssystemer og reaktioner på pandemier på europæisk plan, herunder robuste forsyningskæder i EU;

44. opfordrer til en koordineret, samarbejdsorienteret og åben tilgang på forskningsområdet med en styrket rolle for Kommissionen med hensyn til koordinationen af sundhedsforskning for at undgå dobbeltarbejde og lede forskningen i retning af resultater, der omfatter nødvendige lægemidler, vacciner og medicinsk udstyr;

45. opfordrer til, at der oprettes et europæisk forskningsråd, som skal udarbejde og gennemføre en køreplan for sundhedsforskning og forbinde den nyligt erhvervede viden med en paneuropæisk sundhedspolitik;

46. glæder sig meget over stigningen i det foreslåede budget for det nye EU4Health-program;

47. opfordrer Kommissionen til at foreslå endnu en ajourføring af EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed, herunder lovgivning om retten til at være offline, et nyt direktiv om arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser og et nyt direktiv om mental trivsel på arbejdspladsen med henblik på at anerkende angst, depression og udbrændthed som erhvervssygdomme;

48. opfordrer til, at der udarbejdes en EU-handlingsplan om mental sundhed 2021-2027 med særlig vægt på de biomedicinske og psykosociale faktorer for dårlig mental sundhed; 

49. opfordrer EU til at samarbejde fuldt ud med WHO og andre internationale organer for at bekæmpe smitsomme sygdomme, opnå universel sygesikring for alle og styrke sundhedssystemerne på globalt plan;

50. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
• [2] https://www.who.int/docs/default-source/climate-change/who-manifesto-for-a-healthy-and-green-post-covid-recovery.pdf?sfvrsn=f32ecfa7_6
• [3] EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.
• [4] EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.
   
• [5] EFT L 40 af 11.2.1989, s. 8.
• [6] EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1.
   
• [7] EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1.
• [8] EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.