Procedure : 2020/2774(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0258/2020

Indgivne tekster :

B9-0258/2020

Forhandlinger :

PV 15/09/2020 - 6
CRE 15/09/2020 - 6

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


<Date>{14/09/2020}14.9.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0258/2020</NoDocSe>
PDF 149kWORD 47k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige eskalering og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhavsområde</Titre>

<DocRef>(2020/2774(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Jérôme Rivière, Thierry Mariani, Peter Kofod, Jaak Madison, Harald Vilimsky, Tom Vandendriessche</Depute>

<Commission>{ID}for ID-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0258/2020

Europa-Parlamentets beslutning om forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige eskalering og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhavsområde

(2020/2774(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Lausannetraktaten af 24. juli 1923, særlig artikel 38, 39, 40, 41, 42, 43 og 44, vedrørende religionsfrihed i Tyrkiet og forpligtelsen til ikke-forskelsbehandling af ikke-muslimske befolkninger,

 der henviser til Lausannetraktatens artikel 2, 3, 4 og 5, der definitivt fastlægger Republikken Tyrkiets grænser,

 der henviser til Republikken Tyrkiets tiltrædelse af De Forenede Nationers Organisation den 24. oktober 1945 og dets forpligtelse til at respektere den grundlæggende FN-pagt,

 der henviser til processen med Republikken Tyrkiets tiltrædelse af Den Europæiske Union og indledningen af tiltrædelsesforhandlinger den 17. december 2004,

 der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Tyrkiet er part i,

 der henviser til Lausannettraktatens artikel 16, hvori Republikken Tyrkiet erklærer, at det uigenkaldeligt afstår fra alle rettigheder over områder uden for dets grænser, således som de er anerkendt heri, herunder de områder, der hører under Folkeforbundets mandat (Syrien, Libanon, Palæstina, Transjordanien, Irak),

 der henviser til rapporten fra FN's Underudvalg om forebyggelse af diskrimination og beskyttelse af mindretal, der blev offentliggjort den 2. juli 1985, og som beskriver massakrerne på armenierne som folkedrab,

 der henviser til sin beslutning af 18. juni 1987 om en politisk løsning på det armenske spørgsmål, hvori det anerkendte det armenske folkedrab[1],

 der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om indledning af forhandlinger med Tyrkiet[2], hvori Tyrkiet opfordredes til at anerkende det armenske folkedrab, idet dette var en forudsætning for tiltrædelse af Den Europæiske Union;

 der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab[3], hvori det på ny bekræftede sin anerkendelse af det armenske folkedrab og opfordrede Tyrkiet til at anerkende folkedrabet og "i god tro at opstille en fuldstændig fortegnelse over armensk og anden kulturarv, der er ødelagt eller beskadiget i løbet af det seneste århundrede på dets område";

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at Tyrkiet regelmæssigt krænker Grækenlands og Cyperns suverænitet;

B. der henviser til, at det tyrkiske seismiske undersøgelsesfartøj Oruç Reis regelmæssigt sejler ud for Kastellorizos kyst, dvs. i græsk territorialfarvand;

C. der henviser til, at dette fartøj. ledsaget af militære fartøjer, har gennemført ulovlige undersøgelser i det østlige Middelhav siden 10. august 2020;

D. der henviser til, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan som reaktion på den internationale kritik, som disse manøvrer har udløst, har erklæret følgende: "Man vil forstå, at Tyrkiet politisk, økonomisk og militært er stærkt nok til at sønderrive de umoralske landkort og dokumenter";

E. der henviser til, at tyrkiske nationalister besatte øen Kastellorizo i 1974;

F. der henviser til, at Tyrkiet ulovligt har holdt 37 % af Cyperns territorium besat siden 1974;

G. der henviser til, at den tyrkiske hær ved tre lejligheder har omringet og oplyst den franske fregat Courbet, mens dette fartøj håndhævede FN's embargo for våbenleverancer til Libyen;

H. der henviser til, at Tyrkiet har besat en stor del af det nordlige Syrien uden samtykke fra Den Syriske Arabiske Republik; der henviser til, at denne besættelses tyngdepunkt er Idlib, som er den vigtigste milepæl for de islamistiske grupper, der kæmper i Syrien; der henviser til, at Tyrkiet bruger denne situation som et middel til afpresning af EU;

I. der henviser til, at Tyrkiet har sendt mere end 5 000 syriske radikale islamister til Libyen og nu deployerer sine tropper i landet;

J. der henviser til, at Tyrkiet som led i operation Tiger Claw regelmæssigt bomber det nordvestlige Irak uden opfordring fra hverken Erbil eller Bagdad og derved bringer mange grænsebyer i fare, der ligger tæt på Zakho, og hvoraf nogle er beboet af østkristne;

K. der henviser til, at de udleveringsaftaler, som Tyrkiet har undertegnet med Kosovo og Albanien, og som Ankara anvender til at nedlægge sine modstandere, er i strid med de internationale konventioner om asylret på det politiske område;

L. der henviser til, at Tyrkiet styrker sine forbindelser med landene i det vestlige Balkan, navnlig Bosnien-Hercegovina;

M. der henviser til, at Tyrkiet, hvis det skulle udøve en afgørende indflydelse på Balkan og Libyen, efterfølgende ville kontrollere de to vigtigste migrantruter til Europa, hvilket vil udgøre en eksistentiel trussel mod de europæiske nationer;

N. der henviser til, at præsident Erdoğan har fremsat mange provokerende udtalelser mod de europæiske nationer, såsom "Frankrig, navnlig, bør holde op med at træffe foranstaltninger, der øger spændingerne. De vil ikke få noget ud af at puste sig op på den måde";

O. der henviser til, at der har været talrige krænkelser af religionsfriheden i Tyrkiet, såsom Pastor Brunsons tilbageholdelse, manglen på en seriøs efterforskning af drabene eller angrebene på kristne i Tur Abdin, f.eks. sagerne vedrørende Simoni og Hurmuz Diril, og tilskyndelsen til at udslette den syriskkristne kultur;

P. der henviser til, at basilikaen Hagia Sophia og Chora-kirken er blevet omdannet til moskéer;

Q. der henviser til, at den tyrkiske regering konstant henviser til de osmanniske dynastier og Konstantinopels fald, mens EU sjældent benytter sig af sådanne opbyggelige eksempler som slaget ved Lepanto (Naupaktos) og belejringen af Wien;

R. der henviser til, at AKP, som er Tyrkiets regeringsparti, har filialer i mange EU-medlemsstater, som præsident Erdoğan bruger til at true de europæiske regeringer;

S. der henviser til, at "De Grå Ulve", en voldelig milits, er til stede på europæisk område;

T. der henviser til, at den tyrkiske indenrigsminister den 17. marts 2017 udtalte: "Hvis I vil, så kan vi bare åbne vejen for de 15 000 flygtninge, som vi ikke sender jer hver måned, og tage pusten fra jer";

U. der henviser til, at præsident Erdogan den 10. august 2020 udtalte: "Når det kommer til kamp, tøver vi ikke med at ofre os som martyrer. (...) Spørgsmålet er, om de, der rejser sig imod os i Middelhavet og Mellemøsten, er parate til at bringe de samme ofre?"

V. der henviser til, at EU har stillet 6 mia. EUR til rådighed for Tyrkiet i henhold til aftalen fra 18 i marts 2016, 14.5 mia. EUR under førtiltrædelsesrammen siden 2003, og at Den Europæiske Investeringsbank har investeret 28.9 mia. EUR siden 2000, hvilket udgør et samlet beløb på mere end 49 mia. EUR;

W. der henviser til, at det tyrkiske regime gentagne gange har krænket menneskerettighederne, navnlig siden kupforsøget i 2016; der henviser til, at Tyrkiet er blevet dømt mere end 3 000 gange af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden 1959; der henviser til, at medlemmer af oppositionen har været udsat for vilkårlige anholdelser; der henviser til, at Ebru Timtik, en tyrkisk advokat, der er anklaget for terrorisme, den 27. august 2020 døde i fængsel efter 238 dages sultestrejke; der henviser til, at Tyrkiet behandler sin kurdiske befolkning dårligt; der henviser til, at Havrin Khalaf, en ung kurdisk politiker, blev myrdet den 13. oktober 2019 af lejesoldater i Tyrkiets tjeneste;

X. der henviser til, at den tyrkiske præsident opretholder tætte forbindelser med organisationer, der af EU anses for at være terrorister; der henviser til, at præsident Erdoğan mødtes med formanden for Hamas' Politiske Bureau, Ismael Haniyeh, og den delegation, der ledsagede ham, i august 2020; der henviser til, at Ankara tilbød støtte til og indgik en objektiv alliance med Det Muslimske Broderskabs regime i Egypten, inden det blev afsat i 2013; der henviser til, at mange tilhængere af broderskabet, som er blevet dømt i deres land, søger tilflugt i Tyrkiet;

1. opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til betingelsesløst og uigenkaldeligt at afslutte alle forhandlinger om Tyrkiets tiltrædelse af EU, da det ikke er et europæisk land og ikke handler i overensstemmelse med europæiske værdier, navnlig de værdier, der har til formål at bevare et fredeligt Europa, og derfor ikke bør blive medlem af Den Europæiske Union;

2. opfordrer Kommissionen og Rådet til at indstille al finansiering til Tyrkiet for så vidt angår førtiltrædelsesprocessen, den nuværende og planlagte FFR, EU's facilitet for flygtninge og handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet om migration; opfordrer endvidere EU til at standse alle EIB-lån til Tyrkiet;

3. mener, at EU bør træffe modforholdsregler i økonomisk og politisk henseende som reaktion på det tyrkiske styres uacceptable aggression og foreslår derfor, at toldunionsafgørelsen, som trådte i kraft den 1. januar 1996, suspenderes i en periode på seks måneder, der kan forlænges;

4. opfordrer EU til at kræve, at Tyrkiet refunderer en del af de udbetalte beløb, både som led i førtiltrædelsesrammen og i henhold til aftalen om migranter, som erstatning for den skade, der er påført medlemslande såsom Cypern og Grækenland;

5. foreslår, at Det Nordatlantiske Råd fremover udelukker Tyrkiet fra sine møder, indtil Tyrkiet ophører med at overtræde bestemmelserne i den nordatlantiske traktat; opfordrer NATO til at undersøge mulige retlige veje til at udvise en part fra alliancen;

6. opfordrer alle EU's stats- og regeringschefer til at fordømme tyrkisk aggression i alle dens nuværende former og udtrykke deres ubetingede støtte til og solidaritet med Grækenland og Cypern i deres kamp for at beskytte deres territoriale integritet og deres bestræbelser på at beskytte det europæiske kontinent med respekt for medlemsstaternes suverænitet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område;

7. opfordrer indtrængende Kommissionen til kraftigt at udtrykke sin støtte til Grækenland og Cypern, som står alene over for Tyrkiets angreb; opfordrer alle medlemsstater til at yde støtte til disse lande, også militær støtte, og til at bidrage til at styrke kontrollen med Unionens ydre grænser i disse områder med respekt for medlemsstaternes suverænitet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område;

8. fordømmer på det kraftigste Kommissionens fuldstændige tavshed og manglende solidaritet med Grækenland og Cypern samt med Frankrig under Tyrkiets militære aggression mod et fransk flådefartøj;

9. beklager situationen med hensyn til religionsfrihed i Tyrkiet, hvor mindretal, navnlig kristne mindretal, i øget omfang bliver angrebet og marginaliseret;

10. opfordrer alle medlemsstaterne til at standse alle fælles operationer med Tyrkiet i Mellemøsten og i den arabiske verden;

11. opfordrer alle medlemsstaterne til at styrke deres årvågenhed over for tyrkiske indflydelsesgrupper, der er til stede i Europa; tilskynder til overvågning af militante aktiviteter, der tjener det tyrkiske regimes interesser, navnlig gennem kulturelle og religiøse strukturer; tilskynder alle medlemsstater til at sende alle tyrkiske militante AKP-tilhængere, der befinder sig på deres område, tilbage til Tyrkiet;

12. opfordrer Kommissionen til at begrænse Tyrkiets adgang til EU-markedet;

13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionens formand, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formanden for Det Europæiske Råd og den fungerende rådsformand.

 

[1] EUT C 190, 20.7.1987, s. 119.

[2] EUT C 227E af 6.7.2006, s. 163.

[3] EUT C 328 af 6.9 2016, s. 2.

Seneste opdatering: 16. september 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik