Procedure : 2020/2774(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0260/2020

Indgivne tekster :

B9-0260/2020

Forhandlinger :

PV 15/09/2020 - 6
CRE 15/09/2020 - 6

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0230

<Date>{14/09/2020}14.9.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0260/2020</NoDocSe>
PDF 140kWORD 46k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige optrapning og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhav</Titre>

<DocRef>(2020/2774(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Stelios Kouloglou, Giorgos Georgiou</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0260/2020

B9‑0260/2020

Europa-Parlamentets beslutning om forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige optrapning og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhavsområde

(2020/2774(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, særlig beslutning af 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet[1], af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet[2], af 8. februar 2018 om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet[3], og af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet[4],

 der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Tyrkiet af 22. marts, 20. juni og 12. december 2019,

 der henviser til konklusionerne fra Udenrigsrådets møde om Tyrkiet af 13. juli 2020,

 der henviser til de relevante erklæringer fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), og navnlig erklæringen af 16. august 2020 om den seneste udvikling i forbindelse med Tyrkiets boreaktiviteter,

 der henviser til sin beslutning af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone[5],

 der henviser til Med7-landenes erklæring om Tyrkiet af 10. september 2020,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at der i begyndelsen af 2000'erne blev fundet enorme gasreserver i det østlige Middelhav, hvilket fik regionens lande til at samarbejde og undertegne aftaler for at få mest muligt ud af ressourcerne, herunder gennem forskning og boring i deres eksklusive økonomiske zoner (EEZ);

B. der henviser til, at Tyrkiet på trods af de gentagne opfordringer fra Cypern siden 2004 har afvist at forhandle sig frem til en aftale med Nicosia og hævder, at landet ikke anerkender Republikken Cypern og ignorerer de konvergenser, der viser, at kulbrinterne tilhører begge befolkningsgrupper i Cypern som fælles arv; der henviser til, at Tyrkiet siden 2018 har gennemført forskning og boringer i den eksklusive økonomiske zone/på Cyperns kontinentalsokkel, hvilket er fuldstændig ulovligt;

C. der henviser til, at Det Europæiske Råd har bekræftet Den Europæiske Unions fordømmelse af Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i den eksklusive økonomiske zone/på Cyperns kontinentalsokkel; der henviser til, at EU som følge heraf har fastlagt den retlige ramme for indførelse af sanktioner over for fysiske og juridiske personer, der er involveret i Tyrkiets ulovlige energiaktiviteter, som ikke desto mindre fortsat er begrænset, hvad angår indhold, og ikke udstrækker sig til den tyrkiske stat som sådan;

D. der henviser til, at spændingerne mellem Tyrkiet og Egypten har ført til, at de bilaterale drøftelser er kørt fast, mens Tyrkiet ikke deltog i Det Østlige Middelhavsforum for Gas i 2018 i Kairo, hvor selv israelere og palæstinensere sad ved samme bord;

E. der henviser til, at Grækenland og Tyrkiet har afholdt 59 runder af sonderende drøftelser om afgrænsningen af deres kontinentalsokler/EEZ'er siden 2002, hvoraf den sidste fandt sted i marts 2016; der henviser til, at Tyrkiet desværre efter kupforsøget og til trods for opfordringer fra Alexis Tsipras, Grækenlands daværende premierminister, på adskillige møder med præsident Erdogan har afvist at genoptage forhandlingerne;

F. der henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 12. december 2019 bekræftede, at aftalememorandummet mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsningen af maritime jurisdiktioner i Middelhavet krænker tredjelandes suveræne rettigheder, ikke er i overensstemmelse med havretten og ikke kan have retlige konsekvenser for tredjelande;

G. der henviser til, at Tyrkiet på forskellige stadier siden 2004 ensidigt har forelagt FN koordinaterne for, hvad landet anser for at være dets kontinentalsokkel i den østlige del af Middelhavet (fra Cypern til Kreta);

H. der henviser til, at Tyrkiet efter topmødet i Det Europæiske Råd i juli 2020 udsendte en meddelelse til søfarten – såkaldt Nartex-advarsel – om, at Tyrkiet var ved at sende sit forskningsskib Oruc Reis ud for at gennemføre en boring på den græske del af kontinentalsoklen i nærheden af den græske ø Kastellorizo og det sydvestlige Tyrkiet;

I. der henviser til, at Tyrkiet efter det tyske formandskabs intervention forpligtede sig til at genoptage de sonderende drøftelser og til ikke at sende Oruc Reis til området i en måned; der henviser til, at Tyrkiet ikke desto mindre trak sig fra den forpligtelse, idet landet påberåbte sig, at Grækenland i mellemtiden havde undertegnet en grænsedragningsaftale med Egypten (som fuldt ud var i overensstemmelse med FN's havretskonvention); der henviser til, at Oruc Reis forlod havnen den 10. august 2020, og at skibet til dags dato vedvarende har krænket græske suveræne rettigheder lige neden for Kastellorizo, ved at udføre forskning, ledsaget af 17 krigsskibe og 2 hjælpefartøjer i området; der henviser til, at den tyrkiske flåde samtidig blev udsendt til Det Ægæiske Hav; der henviser til, at Tyrkiet desuden har meddelt, at landet vil gennemføre forskning i september 2020 i områder tæt på Kretas vestkyst, der er fastslået som værende på den græske side af grænsen i henhold til aftalen mellem Grækenland og Egypten;

J. der henviser til, at Tyrkiet skal undgå trusler og handlinger, der skader gode naboskabsforbindelser, og respektere EU-medlemsstaternes suverænitet og jurisdiktion over deres territorialfarvande og luftrum samt alle deres suveræne rettigheder, herunder navnlig retten til at efterforske og udnytte, bevare og forvalte naturressourcer i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, herunder FN's havretskonvention;

K. der henviser til, at FN-pagten foreskriver, at staterne skal påtage sig at bilægge eventuelle internationale tvister, som de indblandes i, ved hjælp af fredelige midler og på en sådan måde, at international fred, sikkerhed og retfærdighed ikke bringes i fare, og at afstå fra trusler eller magtanvendelse på en måde, der er uforenelig med De Forenede Nationers mål;

1. fordømmer på det kraftigste de ensidige tyrkiske ulovlige boringer, der har ført til en farlig optrapning, udgør en alvorlig krænkelse af folkeretten og undergraver stabiliteten og sikkerheden i regionen som helhed;

2. tager Det Europæiske Råds konklusioner om Tyrkiet af 22. marts og 20. juni 2019 til efterretning; bekræfter Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i Cyperns EEZ;

3. noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner den 12. december 2019 vedrørende det illegale aftalememorandum mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsningen af maritime jurisdiktioner i Middelhavet, som krænker tredjelandes suveræne rettigheder, ikke er i overensstemmelse med havretten og ikke kan have retlige konsekvenser for tredjelande;

4. udtrykker sin solidaritet med det græske og det cypriotiske folk;

5. opfordrer NF/HR til at formidle EU's klare holdning til de tyrkiske myndigheder;

6. opfordrer indtrængende NF/HR og det tyske formandskab til at intensivere dialogen med de tyrkiske myndigheder med henblik på hurtigt at nedtrappe situationen og genoptage de sonderende drøftelser med henblik på at løse problemet ved Den Internationale Domstol;

7. opfordrer Rådet til at overveje at vedtage passende og målrettede økonomiske foranstaltninger mod Tyrkiet, som ikke må berøre civilsamfundet eller mennesker, der allerede er hårdt ramt af den økonomiske krise i landet; understreger, at disse sanktioner skal gennemføres, medmindre Tyrkiet indstiller sine provokerende aktiviteter i EEZ/på Grækenlands og Cyperns kontinentalsokler og trækker deres krigsskibe og andre fartøjer tilbage;

8. opfordrer Rådet til at nå til enighed om en EU-dækkende våbenembargo mod Tyrkiet;

9. gentager alvoren af de konsekvenser, som yderligere eskalering og destabilisering i regionen medfører, både for regionen selv og for EU, med voksende sikkerhedsrisici, humanitære kriser og migrationsstrømme samt alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser af et våbenkapløb mellem Grækenland og Tyrkiet; opfordrer derfor Kommissionen til at forberede EU på samtlige aspekter i forbindelse med den bedst mulige reaktion på enhver situation, der måtte opstå, og til at underrette Europa-Parlamentet om samtlige konsekvenser af en yderligere optrapning af konflikten og destabilisering af regionen;

10. beklager, at den voksende eskalering af spændingerne undergraver mulighederne for at genoptage de direkte forhandlinger om en samlet løsning af Cypern-problemet, men dette er stadig den mest effektive vej til at afgrænse de eksklusive økonomiske zoner mellem Cypern og Tyrkiet;

11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN og Tyrkiet og sikre, at denne tekst oversættes til tyrkisk.

 

[1] EUT C 224 af 27.6 2018, s. 93.

[2] EUT C 215 af 19.6 2018, s. 199.

[3] EUT C 463 af 21.12 2018, s. 56.

[4] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0200.

[5] EUT C 285 af 5.8.2016, s. 11.

Seneste opdatering: 15. september 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik