FORSLAG TIL BESLUTNING om forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige eskalering og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhavsområde
14.9.2020 - (2020/2774(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Michael Gahler, Kris Peeters, David McAllister, Antonio López‑Istúriz White, Manolis Kefalogiannis, Vangelis Meimarakis, David Lega, Loucas Fourlas, Lefteris Christoforou, Anna‑Michelle Asimakopoulou
for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0260/2020
B9‑0270/2020
Europa-Parlamentets beslutning om forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige eskalering og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhavsområde
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets forhandling den 9. juli 2020 om stabilitet og sikkerhed i det østlige Middelhavsområde og Tyrkiets negative rolle,
– der henviser til resultaterne af det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre (Gymnich) den 28. august 2020,
– der henviser til erklæringen af 16. august 2020 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) Josep Borrell om Tyrkiets genoptagede boreaktiviteter i det østlige Middelhavområde,
– der henviser til bemærkningerne fra NF/HR Josep Borrell på pressekonferencen efter hans møde med den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Çavuşoğlu den 6. juli 2020,
– der henviser til bemærkningerne fra NF/HR Josep Borrell efter hans møde med den græske forsvarsminister Nikolaos Panagiotopoulos den 25. juni 2020,
– der henviser til bemærkningerne fra NF/HR Josep Borrell efter hans møde med den cypriotiske udenrigsminister Nikos Christodoulides den 26. juni 2020,
– der henviser til den relevante folkeretlige sædvaneret og De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), navnlig med hensyn til del V om afgrænsningen af eksklusive økonomiske zoner (EEZ'er),
– der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts 2018, 28. juni 2018, 22. marts 2019, 20. juni 2019 og 12. december 2019 samt til tidligere relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd,
– der henviser til Rådets konklusioner af 17.-18. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i Cyperns EEZ,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, især beslutning af 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet[1] og beslutning af 13. marts 2018 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet[2],
– der henviser til erklæringerne af 15. maj 2020 og 14. august 2020 fra EU's udenrigsministre om situationen i det østlige Middelhavsområde,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds formand efter videokonferencen for medlemmerne af Det Europæiske Råd af 19. august 2020,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Tyrkiet er et kandidatland og en vigtig partner for EU, og at det som kandidatland forventes at opretholde de højeste standarder for demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, herunder overholdelse af internationale konventioner;
B. der henviser til, at Tyrkiet er en allieret i NATO og bør tilskyndes til at udnytte sit potentiale med hensyn til bevarelse af stabiliteten i regionen;
C. der henviser til, at Tyrkiet siden opdagelsen af offshore naturgasreserver i det østlige Middelhav i begyndelsen af 2000'erne har udfordret sine naboer med hensyn til folkeretten og afgrænsningen af deres EEZ'er;
D. der henviser til, at regeringerne i Cypern, Egypten, Grækenland, Israel, Italien, Jordan og Den Palæstinensiske Myndighed i januar 2019 etablerede Eastern Mediterranean Gas Forum, der er et multinationalt organ, der har til opgave at udvikle et regionalt gasmarked og en ressourceudviklingsmekanisme;
E. der henviser til, at Tyrkiet i maj 2019 optrappede spændingerne ved at udsende flere boreskibe, der var ledsaget af militære fartøjer, ind i Cyperns territorialfarvande; der henviser til, at Cypern og Grækenland som følge heraf udstedte en arrestordre på alle tyrkiske boreskibe og således hindrede deres gasaktiviteter;
F. der henviser til, at spændingerne i begyndelsen af oktober 2019 steg yderligere, da Tyrkiet indsatte et af sine boreskibe i et område, hvor Cypern allerede havde tildelt udvindingsrettighederne til internationale olieselskaber;
G. der henviser til, at Tyrkiet i november 2019 underskrev et aftalememorandum med den af FN anerkendte libyske nationale samlingsregering om fastlæggelse af en ny maritim afgrænsning mellem de to lande; der henviser til, at det pågældende memorandum ikke er i overensstemmelse med folkerettens principper, og at den, hvis den anvendes, effektivt vil trække en grænse mellem den østlige og den vestlige del af Middelhavet og dermed true den maritime sikkerhed, gasefterforskning og ny infrastruktur såsom EastMed-rørledningen;
H. der henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 12. december 2019 erklærede, at aftalememorandummet "krænker tredjestaters suveræne rettigheder og ikke er i overensstemmelse med havretten og ikke kan have retsvirkninger for tredjestater";
I. der henviser til, at Cypern, Grækenland og Israel i januar 2020 underskrev en aftale om at opføre EastMed-rørledningen, der også ville bidrage til EU's energidiversificering;
J. der henviser til, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan og den nationale samlingsregerings leder, Fayez al-Sarraj, den 2. juni 2020 åbnede op for muligheden for at iværksætte boreaktiviteter i hele den region, der er omfattet af aftalememorandummet mellem Tyrkiet og Libyen;
K. der henviser til, at Grækenland og Italien den 9. juni 2020 i Athen underskrev en bilateral aftale, der afgrænser deres eksklusive økonomiske zoner i Det Joniske Hav, som en forlængelse af den eksisterende aftale fra 1977 i overensstemmelse med UNCLOS;
L. der henviser til, at nationale ledere på MED 7-topmødet for Middelhavslande den 10. september 2020 udtrykte deres fulde støtte til og solidaritet med Grækenland og beklagede, at Tyrkiet ikke havde reageret på EU's gentagne opfordringer til at bringe sine ensidige og ulovlige aktiviteter i det østlige Middelhav og Det Ægæiske Hav til ophør;
M. der henviser til, at Tyrkiet i juli 2020 umiddelbart efter Det Europæiske Råds topmøde udsendte en NAVTEX-meddelelse vedrørende efterforskningsaktiviteter omkring Kastellorizo i perioden fra den 21. juli til den 2. august 2020, og til, at præsident Erdoğan, efter den tyske kansler Angela Merkels indgriben, afbrød fartøjet Oruc Reis' mission, men at han samtidig udsendte en NAVTEX-meddelelse om boreaktiviteter med fartøjet Barbaros i Cyperns EEZ;
N. der henviser til, at nogle medlemsstater allerede har truffet beslutning om at indstille våbeneksporttilladelser til Tyrkiet; der henviser til, at disse medlemsstater har givet tilsagn om at vedtage stærke nationale holdninger vedrørende deres politik for våbeneksport til Tyrkiet på grundlag af bestemmelserne i fælles holdning 2008/944/FUSP, herunder streng anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet;
O. der henviser til, at Tyrkiets adfærd ud over landets geoøkonomiske interesser afspejler en mere ambitiøs geopolitisk dagsorden om at udbrede landets indflydelse fra det nordlige Irak og Syrien til Libyen;
P. der henviser til, at Tyrkiet fortsætter sine nuværende ulovlige ensidige militære aktioner i det østlige Middelhavsområde, der er i strid med EU-medlemsstaternes højhedsområder (navnlig Grækenland og Cypern) og folkeretten;
Q. der henviser til, at præsident Erdoğan den 10. juli 2020 omdannede Haghia Sophia til en moske efter en domstolsafgørelse, der annullerede Kemal Ataturks dekret fra 1934 om at omdanne den til et museum; der henviser til, at denne afgørelse blev stærkt kritiseret af UNESCO;
R. der henviser til, at Tyrkiets dårlige resultater med hensyn til at opretholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet har ført til, at EU har suspenderet tiltrædelsesforhandlingerne og alle førtiltrædelsesmidler under den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027;
S. der henviser til, at Oruc Reis, efter at have udforsket i det østlige Middelhavsområde i en måned, opsamlede sine kabler og vendte tilbage til Antalya, efter dets NAVTEX-meddelelse for farvandene mellem Tyrkiet, Cypern og Kreta, hvor det havde opholdt sig siden den 10. august 2020, udløb; der henviser til, at skibet sammen med en flådeeskorte forventedes at fortsætte sine undersøgelser ud for kysterne af de græske øer Kastellorizo og Rhodos frem til den 25. september, og at dets mission angiveligt blev suspenderet på grund af den forhandlingsindsats, som NATO havde indledt;
1. gentager betydningen af gode forbindelser med Tyrkiet baseret på en lang fortid med fælles værdier; opfordrer i denne forbindelse den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske og cypriotiske luftrum og territorialfarvand og til at respektere alle sine naboers suverænitet; gentager endvidere, at EU står bag Grækenland og Cypern i denne henseende;
2. fordømmer på det kraftigste Tyrkiets ulovlige aktiviteter på Grækenlands og Cyperns kontinentalsokler og i deres EEZ'er, som ikke er i overensstemmelse med EU's interesser, og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at indstille disse aktiviteter, optræde i en ånd af godt naboskab og respektere Cyperns suverænitet og suveræne rettigheder i overensstemmelse med folkeretten;
3. understreger nødvendigheden af at respektere EU's medlemsstaters rets- og handleevne til at indgå internationale aftaler med andre suveræne stater og deres suveræne rettigheder, som bl.a. omfatter retten til at udforske og udnytte naturressourcer i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten, herunder UNCLOS;
4. opfordrer til, at der straks tilføjes yderligere lister til den eksisterende ordning for ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhavsområde i lyset af Tyrkiets flere på hinanden følgende optrapninger af aggressioner, og opfordrer i mangel af fremskridt til, at der på Det Europæiske Råds møde den 24. og 25. september 2020 udarbejdes en liste over yderligere restriktive foranstaltninger over for Tyrkiet;
5. mener, at der bør findes en løsning ved hjælp af diplomatiske midler, mægling og folkeretten; er dog parat til yderligere at indføre målrettede og effektive sanktioner og/eller sektorspecifikke foranstaltninger mod Tyrkiet, herunder foranstaltninger rettet mod energisektoren;
6. opfordrer de relevante fora inden for NATO, navnlig Taskforcen på Højt Plan om Kontrol med Konventionelle Våben, til hurtigst muligt at drøfte spørgsmålet om våbenkontrol i Det Østlige Middelhavsområde;
7. glæder sig over Republikken Cyperns og Grækenlands regeringers invitationen til Tyrkiet om i god tro at forhandle om den maritime afgrænsning mellem deres respektive kyster; bemærker, at begge regeringer har vist, at de fortsat er fuldt ud engagerede i en dialog i god tro i overensstemmelse med folkeretten og UNCLOS; opfordrer Tyrkiet til at acceptere opfordringen fra Republikken Cyperns og Grækenlands regeringer om at indgå et særligt kompromis om at forelægge spørgsmålet om afgrænsningen af deres respektive kontinentalsokler og EEZ'er for Den Internationale Domstol;
8. bifalder den tyske mægling mellem Grækenland og Tyrkiet og udtrykker håb om og tiltro til, at det vil føre til et konstruktivt og gensidigt acceptabelt resultat;
9. gentager Cyperns og Grækenlands betydning som de europæiske søjler for stabilitet i regionen og med hensyn til at styrke EU's energisikkerhed;
10. minder om den politiske enighed, som EU's udenrigsminister nåede frem til den 27. og 28. august 2020, i henhold til hvilken de relevante arbejdsgrupper i Rådet skulle fremskynde deres arbejde med henblik på at tilføje personer, som Cypern har foreslået, til listen fra den eksisterende ordning for personer, der er involveret i ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav, med henblik på hurtig vedtagelse;
11. gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at undertegne og ratificere UNCLOS og minder om, at selv om Tyrkiet ikke har undertegnet den, indeholder sædvaneretten bestemmelser om eksklusive økonomiske zoner, selv for ubeboede øer;
12. bemærker, at det er vigtigt for både EU og dets medlemsstater og Tyrkiet at opretholde en tæt dialog og samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål; minder om, at Tyrkiet desuden er et mangeårigt medlem af NATO-alliancen, og bemærker, at EU og Tyrkiet fortsat samarbejder om spørgsmål af (militær) strategisk betydning inden for rammerne af NATO;
13. minder om sin beslutning fra oktober 2019 om den tyrkiske militæroperation i Syrien[3], hvori Parlamentet opfordrede Rådet til at overveje at suspendere handelspræferencer i henhold til aftalen om landbrugsprodukter og som en sidste udvej, at suspendere toldunionen mellem EU og Tyrkiet, der har været i kraft siden december 1995;
14. insisterer på, at aftalememorandummet af 27. november 2019 mellem Tyrkiet og den af FN anerkendte nationale samlingsregering i Libyen om fastlæggelse af en ny maritim afgrænsning mellem de to lande er i strid med folkeretten og derfor ikke er retligt bindende for tredjelande;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
- [1] EUT C 224 af 27.6 2018, s. 93.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0200.
- [3] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0049.