Procedure : 2020/2793(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0309/2020

Indgivne tekster :

B9-0309/2020

Forhandlinger :

PV 05/10/2020 - 21
CRE 05/10/2020 - 21

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0264

<Date>{02/10/2020}2.10.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0309/2020</NoDocSe>
PDF 167kWORD 59k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Det Europæiske Råds og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Bulgarien</Titre>

<DocRef>(2020/2793(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Juan Fernando López Aguilar</Depute>

<Commission>{LIBE}for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0309/2020

Europa-Parlamentets beslutning om retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Bulgarien

(2020/2793(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 2, 3, 4, 6, 7, 9 og 10, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

 der henviser til Kommissionens beslutning af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet[1], til de tilsvarende årlige rapporter for perioden 2007-2019 og til Kommissionens rapport af 22. oktober 2019 om Bulgariens fremskridt inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol (COM(2019)0498),

 der henviser til det europæiske semesters landespecifikke henstillinger om Bulgarien, der blev offentliggjort den 20. maj 2020 (COM(2020)0502),

 der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 5. november 2009 i sagen Kolevi mod Bulgarien[2],

 der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 1. juli 2014 i sagen Dimitrov m.fl. mod Bulgarien[3],

 der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 9. december 2019 om udkast til ændring af Bulgariens strafferetsplejelov og lov om retssystemet, der omhandler strafferetlige efterforskninger mod de øverste dommere,

 der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 9. oktober 2017 om Bulgariens lov om retssystemet,

 der henviser til den fælles udtalelse fra Venedigkommissionen og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) af 19. juni 2017 om ændringer af Bulgariens valglov,

 der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 23. oktober 2015 om udkast til retsakt om ændring og supplering af Republikken Bulgariens forfatning (inden for retsvæsenet),

 der henviser til Europarådets Ministerkomités afgørelse af 3. september 2020 om fuldbyrdelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagerne S.Z. mod Bulgarien og Kolevi mod Bulgarien,

 der henviser til rapporten for 2020 fra partnerorganisationerne i Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed,

 der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 2296 (2019) af 27. juni 2019 om opfølgningen af dialogen med Bulgarien,

 der henviser til Europarådets aktion imod økonomisk kriminalitet og korruption,

 der henviser til den anden overholdelsesrapport om Bulgarien af 6. december 2019 fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO),

 der henviser til erklæringen fra Europarådets menneskerettighedskommissær af 3. september 2020 om politivold mod journalister i Bulgarien og til hendes rapport efter hendes besøg i Bulgarien fra den 25. til den 29. november 2019,

 der henviser til erklæringen fra OSCE's repræsentant for mediefrihed af 18. marts 2020 om det brutale angreb på den bulgarske journalist Slavi Angelov,

 der henviser til erklæringen fra formanden for Europarådets konference af INGO'er af 9. juli 2020 om de foreslåede ændringer til Bulgariens lov om ikke-udbyttegivende institutioner der er juridiske personer,

 der henviser til den fælles erklæring fra FN's særlige rapportører om racisme og mindretalsspørgsmål af 13. maj 2020,

 der henviser til erklæringen af 21. oktober 2019 fra FN's særlige rapportør om vold mod kvinder, dens årsager og følger,

 der henviser til de seneste afsluttende bemærkninger fra FN's traktatorganer om Bulgarien,

 der henviser til det forslag til ny forfatning for Republikken Bulgarien, der blev forelagt den 17. august 2020,

 der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union[4],

 der henviser til sin forhandling om retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Bulgarien af 5. oktober 2020,

 der henviser til drøftelsen den 10. september 2020 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om situationen, hvad angår mekanismen for samarbejde og kontrol,

 der henviser til de drøftelser, der har været i overvågningsgruppen om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, siden den blev oprettet af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 5. september 2019, navnlig drøftelsen den 28. august 2020 om situationen i Bulgarien,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og til, at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd (artikel 2 TEU);

B. der henviser til, at retsstatsprincippet og respekten for demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt de værdier og principper, som er forankret i EU's traktater og de internationale menneskerettighedsinstrumenter, er forpligtelser, der påhviler EU og dets medlemsstater og skal overholdes;

C. der henviser til artikel 6, stk. 3, i TEU, der fastslår, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret ved EMRK, og som følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten;

D. der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de deri indeholdte principper er en del af den primære EU-ret;

E. der henviser til, at ytringsfrihed og mediernes frihed og pluralisme er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i EMRK;

F. der henviser til, at domstolenes uafhængighed er et væsentligt krav i det demokratiske princip om magtens deling og er nedfældet i artikel 19, stk. 1, i TEU, artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i EMRK;

G. der henviser til, at Unionen baserer sit virke på en formodning om og gensidig tillid til, at medlemsstaterne overholder de demokratiske spilleregler, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og chartret om grundlæggende rettigheder;

H. der henviser til, at retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, som Unionen bygger på, og at den er en forudsætning for, at hele Unionen kan fungere effektivt, og at Kommissionen sammen med Parlamentet og Rådet i henhold til traktaterne er ansvarlig for at sikre, at retsstatsprincippet overholdes som en grundlæggende værdi i Unionen, og sikre, at Unionens love, værdier og principper overholdes;

I. der henviser til, at en medlemsstats systematiske afvisning af at overholde de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union og de traktater, som den pågældende medlemsstat frivilligt har tiltrådt, berører og truer Unionen som helhed; der henviser til, at en manglende reaktion på denne form for situation vil undergrave Unionens troværdighed;

J. der henviser til, at Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR har konstateret, at den bulgarske valglov forhindrer sproglig mangfoldighed og stemmeret for borgere, der bor i udlandet[5];

K. der henviser til, at der i de seneste år er rapporteret om en række hændelser vedrørende brug af hadefuld tale mod mindretal, herunder af ministre; der henviser til, at parlamentarisk immunitet systematisk anvendes til at beskytte medlemmer af den bulgarske nationalforsamling mod at blive draget til ansvar for hadefuld tale[6];

L. der henviser til, at der i de senere år udbredt er blevet rapporteret om misbrug af EU-midler i Bulgarien, og at disse rapporter bør undersøges grundigt; der henviser til, at bulgarske borgere i de seneste måneder har været vidne til en lang række påstande om korruption på højt plan, hvoraf nogle direkte har involveret premierministeren; der henviser til, at internationale medier også i de seneste måneder gentagne gange har rapporteret om mulige forbindelser mellem kriminelle grupper og offentlige myndigheder i Bulgarien;

M. der henviser til, at disse afsløringer har ført til store demonstrationer og protester fra civilsamfundet, som har stået på i mere end tre måneder, og at man har set bulgarer kræve retfærdighed, respekt for retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen og protestere mod erosion af demokratiet og udbredt korruption; der henviser til, at demonstranternes krav omfattede regeringens og statsadvokatens tilbagetræden samt omgående parlamentsvalg; der henviser til, at disse protester angiveligt er blevet mødt med uforholdsmæssig vold fra de retshåndhævende myndigheders side;

N. der henviser til, at indenrigsministeren, finansministeren, økonomiministeren og turismeministeren trådte tilbage den 15. juli 2020, og at justitsministeren trådte tilbage den 26. august 2020;

O. der henviser til, at premierministeren har meddelt, at han vil træde tilbage efter valget til nationalforsamlingen[7];

P. der henviser til, at der fortsat hersker alvorlig bekymring med hensyn til bekæmpelse af korruption i Bulgarien; der henviser til, at dette truer med at underminere borgernes tillid til offentlige institutioner;

Q. der henviser til, at 80 % af bulgarerne ifølge en særlig Eurobarometer-undersøgelse om EU-borgernes holdning til korruption, der blev offentliggjort i juni 2020, anså korruption for at være udbredt i deres land, og 51 % mente, at korruptionen var vokset i de foregående tre år;

R. der henviser til, at Bulgarien ifølge World Justice Project Rule of Law Index er placeret som nr. 53 ud af 128 lande og i EU-sammenhæng står næstnederst; der henviser til, at Bulgarien ifølge Transparency Internationals indeks for iagttaget korruption for 2019, der blev offentliggjort i begyndelsen af dette år, står nederst på listen af landene i Unionen og er nr. 74 på verdensplan;

S. der henviser til, at et levende civilsamfund og pluralistiske medier spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme et åbent og pluralistisk samfund og offentlighedens deltagelse i den demokratiske proces samt at øge regeringernes ansvarlighed; der henviser til, at mediefriheden i Bulgarien er blevet indskrænket, hvilket fremgår af landets indplacering i rapporterne fra Journalister Uden Grænser; der henviser til, at Bulgarien i det internationale pressefrihedsindeks for 2020, som blev offentliggjort i slutningen af april 2020, ligger på en 111. plads i verden og sidst blandt EU's medlemsstater tredje år i træk; der henviser til, at Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed indeholder tre niveau 1-alarmeringer om alvorlige og skadelige krænkelser af mediefriheden, som de bulgarske myndigheder endnu ikke har reageret på;

T. der henviser til, at Bulgarien stadig har mange institutionelle mangler, navnlig for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed, fejl, som Kommissionen gennem årene har erkendt i årene i sine rapporter inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol (MSK); der henviser til, at Kommissionen imidlertid i den sidste MSK-rapport, der blev offentliggjort den 22. oktober 2019, fandt, at de fremskridt, som Bulgarien havde gjort under MSK, var tilstrækkelige til at leve op til de forpligtelser, som det påtog sig ved tiltrædelsen af Unionen, og anbefalede derfor, at tilsynsmekanismen blev ophævet; der henviser til, at Kommissionen, når den har taget hensyn til Parlamentets og Rådets bemærkninger, stadig skal træffe en endelig afgørelse med hensyn til ophævelsen af mekanismen for samarbejde og kontrol; der henviser til, at en skrivelse fra præsident Sassoli gav udtryk for støtte til en ophævelse af mekanismen for samarbejde og kontrol, men understregede behovet for at gennemføre og håndhæve forpligtelserne og reformerne og fremhævede situationen med hensyn til domstolenes uafhængighed, korruption og mediefrihed;

U. der henviser til, at den nye omfattende mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som anbefalet af Parlamentet, med dens årlige overvågningscyklus, som skal gælde for alle medlemsstater, bør omfatte alle de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og at den i sidste ende bør erstatte CVM'erne for Rumænien og Bulgarien;

1. beklager dybt, at udviklingen i Bulgarien har medført en betydelig forringelse af retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder, herunder domstolenes uafhængighed, magtens tredeling, bekæmpelse af korruption og mediefrihed; udtrykker sin solidaritet med det bulgarske folk i deres legitime krav og forhåbninger om retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati;

2. understreger, at det er af grundlæggende betydning at garantere, at de fælleseuropæiske værdier, der er opregnet i artikel 2 i TEU, opretholdes fuldt ud, og at de grundlæggende rettigheder som fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder garanteres; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre fuld og betingelsesløs respekt for disse værdier og rettigheder;

3. noterer sig forslaget om at indkalde Den Store Nationalforsamling med henblik på at vedtage en ny forfatning; understreger, at enhver forfatningsmæssig reform bør være genstand for en grundig og inklusiv debat og baseret på grundige høringer af alle interessenter, navnlig civilsamfundet, og vedtages med den bredest mulige konsensus; noterer sig den skrivelse, som formanden for nationalforsamlingen sendte til formanden for Venedigkommissionen den 18. september 2020 med en officiel anmodning om ydelse af ekspertbistand, og Venedigkommissionens afgivelse af en udtalelse om udkastet til en ny forfatning for Republikken Bulgarien; opfordrer de bulgarske myndigheder til proaktivt at arbejde for, at Venedigkommissionen og andre relevante internationale organisationer foretager en evaluering af de foranstaltninger, der er på spil, inden de vedtages endeligt;

4. noterer sig vedtagelsen ved andenbehandling af ændringerne af den bulgarske valglov; bemærker med bekymring, at det bulgarske parlament i øjeblikket er ved at vedtage en ny valglov, mens almindelige parlamentsvalg skal finde sted senest om syv måneder; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af valglovgivningen med alle henstillingerne fra Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR, navnlig med hensyn til stabiliteten af de grundlæggende elementer i valgloven, som ikke bør være åben for ændringer mindre end et år før et valg;

5. er dybt overbevist om, at det bulgarske parlament bør spille en central rolle med hensyn til at sikre ansvarlighed for den udøvende magt og er en af de nødvendige kontrolmekanismer til at opretholde retsstaten; er bekymret over det regerende flertals praksis med forhastet at vedtage lovgivning, ofte uden en egentlig debat eller høring af de berørte parter; noterer sig den meget lave grad af offentlig tillid til det bulgarske parlament[8]; beklager de nylige begrænsninger, der er blevet pålagt journalister i nationalforsamlingens lokaler, som begrænser deres adgang til parlamentarikere og dermed mulighederne for mediernes kontrol med lovgivningsarbejdet;

6. er dybt bekymret over, at visse systemiske spørgsmål i retssystemet, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Venedigkommissionen har påpeget, stadig ikke er løst, især for så vidt angår bestemmelserne om det øverste retsråd og statsadvokaten, navnlig manglen på effektive mekanismer for ansvarlighed eller kontrol og modkontrol i forbindelse med deres arbejde; insisterer på, at de bulgarske myndigheder fuldt ud overholder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og Venedigkommissionens og GRECO's anbefalinger vedrørende retsvæsenet, navnlig hvad angår det øverste retsråd og anklagemyndighedens status, med henblik på at sikre retsvæsenets uafhængighed; bemærker, at det i Kommissionens rapport af 22. oktober 2019 om Bulgariens fremskridt under mekanismen for samarbejde og kontrol nævnes, at der har været en bred debat i medierne, hvor nogle interessenter gav udtryk for bekymring over udnævnelsesproceduren og den vigtigste kandidat til den offentlige anklager, og at gadeprotester blev organiseret af civilsamfundsorganisationer;

7. er bekymret over den fortsatte mangel på korruptionsundersøgelser på højt niveau, som giver konkrete resultater; bemærker, at korruption, ineffektivitet og manglende ansvarlighed fortsat er et udbredt problem i retsvæsenet, og at offentlighedens tillid til retssystemet fortsat er lav på grund af opfattelsen af, at dommere er udsat for politisk pres og ikke dømmer retfærdigt; noterer sig det øgede antal undersøgelser af korruption på højt plan, herunder sager med grænseoverskridende aspekter, der er indledt mod højtstående embedsmænd og personer af stor almen interesse; bemærker med bekymring forskellene mellem afgørelser fra domstole i nedre og øvre instans, som også bidrager til manglen på endelige og effektive domme; påpeger, at det er nødvendigt at foretage seriøse, uafhængige og aktive undersøgelser og opnå resultater inden for bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge og grundigt undersøge påstandene om korruption på højt niveau i kølvandet på de lydoptagelser, der dukkede op i sommeren 2020, og i forbindelse med "Appartment-gate"- og "Guesthouse-gate"-skandalerne, tankeraffæren, sagen om Rosenets Seaside Estate og skandalen omkring den påståede ulovlige overførsel af penge fra den bulgarske udviklingsbank, som alle — samlet set — er tegn på alvorlige og systemiske svagheder i retsstatsprincippet og foranstaltningerne til bekæmpelse af korruption i Bulgarien; udtrykker endvidere bekymring over de mindre højt profilerede eksempler på mangler ved retsstatsprincippet i Bulgarien, som f.eks. behandlingen af ejere af lejligheder i Sunset Resort, Pomorie; glæder sig over oprettelsen af et forenet agentur til bekæmpelse af korruption i Bulgarien; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre, at agenturet er i stand til at forvalte det brede ansvarsområde effektivt, herunder forebyggelse, efterforskning og konfiskation af ulovlige aktiver;

8. udtrykker dyb bekymring over den alvorlige forringelse af mediefriheden i Bulgarien i det seneste årti; opfordrer de bulgarske myndigheder til at fremme et gunstigt miljø for ytringsfriheden, navnlig ved at øge gennemsigtigheden af ejerskabet til medierne og forhindre en overdreven koncentration af ejerskab af medier og distributionsnet, herunder gennem en korrekt anvendelse af de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, samt ved at ophæve strafferetlige bestemmelser mod injurier; understreger behovet for at gøre Rådet for Elektroniske Mediers sammensætning og mandat mere uafhængig og effektiv; er bekymret over rapporterne om den fortsatte praksis med at påvirke medierne ved hjælp af præferencetildeling af EU-midler til statsvenlige medier;

9. bemærker, at beskyttelse af journalister er i samfundets vitale interesse; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre beskyttelse af journalister til enhver tid og således sikre deres uafhængighed; fordømmer på det kraftigste de tilfælde, hvor regeringskritiske journalister er blevet mål for smædekampagner, og opfordrer de bulgarske myndigheder til at begrænse denne udemokratiske praksis; beklager tilfældene af vold mod journalister og ødelæggelse af deres tekniske udstyr; opfordrer indtrængende de bulgarske myndigheder til at iværksætte en omfattende undersøgelse af alle tilfælde af vold mod journalister, der dækker protesterne; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre, at politifolk og andre embedsmænd respekterer pressefriheden og gør det muligt for journalister og mediefolk at dække demonstrationer på sikker vis; understreger, at vold begået af statslige aktører er i strid med medlemsstaternes pligt til at værne om pressefriheden og beskytte journalisters sikkerhed[9];

10. opfordrer de bulgarske myndigheder til fuldt ud og omfattende at behandle alle de indberetninger, der er blevet forelagt på Europarådets platform til fremme af beskyttelsen af journalistik og journalisters sikkerhed, og til fuldt ud at følge anbefalingerne fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder med henblik på at sikre et sikkert miljø for journalister i Bulgarien;

11. udtrykker sin uforbeholdne solidaritet med det bulgarske folk i deres legitime krav og forhåbninger om retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati; tror fuldt og fast på, at fredelige demonstrationer er en grundlæggende rettighed i alle demokratiske lande, og støtter folkets ret til at protestere fredeligt; fordømmer enhver form for vold mod fredelige demonstrationer; understreger, at ytringsfriheden og informationsfriheden til enhver tid skal respekteres; understreger, at brug af vold og overdreven magtanvendelse er uacceptabel; giver udtryk for sin dybeste beklagelse over påstandene om magtanvendelse mod kvinder og børn, herunder børn med handicap; er bekymret over den ulovlige og overdrevne revision af private virksomheder, der offentligt har givet udtryk for deres støtte til protesterne; fordømmer politiets voldelige og uforholdsmæssige indgriben under protesterne i juli, august og september 2020; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre en gennemsigtig, upartisk og effektiv undersøgelse af politiets handlinger;

12. fordømmer de umenneskelige forhold i bulgarske fængsler, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har konstateret, herunder at fængslerne ofte er overfyldte og har dårlige sanitære og materielle forhold, begrænsede muligheder for aktiviteter uden for cellen, utilstrækkelig lægebehandling og langvarig anvendelse af restriktive fængselsordninger[10];

13. udtrykker dyb bekymring over, at de bulgarske myndigheder efter over 45 domme mod Bulgarien fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke har overholdt deres forpligtelse til at foretage effektive undersøgelser; mener, at disse tilbagevendende mangler har vist, at der er et systemisk problem[11]; fremhæver, at der ifølge Europarådets årsberetning for 2019 om tilsyn med fuldbyrdelsen af domme og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er 79 fremtrædende domme mod Bulgarien, som afventer gennemførelse;

14. er bekymret over, at proceduremæssige rettigheder på trods af adskillige EU-direktiver om proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte ikke bliver tilstrækkeligt håndhævet i Bulgarien; mener, at dette har en dybtgående indvirkning på de grundlæggende rettigheder[12];

15. fordømmer alle tilfælde af hadefuld tale, diskrimination og fjendtlighed mod mennesker af romaoprindelse, kvinder, LGBTI-personer og personer, der tilhører andre minoritetsgrupper, hvilket fortsat vækker alvorlig bekymring; opfordrer myndighederne til at reagere kraftigt på tilfælde af hadefuld tale, herunder fra højtstående politikere, for at forbedre den retlige beskyttelse mod forskelsbehandling og hadforbrydelser og for at efterforske og retsforfølge sådanne forbrydelser effektivt; glæder sig over det retlige forbud mod den årlige nynazistiske "Lukov March" og indledningen af en undersøgelse af den organisation, der står bag — BNU; opfordrer den bulgarske regering til at styrke samarbejdet med internationale og lokale menneskerettighedsobservatører og træffe alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at beskytte mindretals rettigheder, navnlig ytringsfriheden og foreningsfriheden, herunder ved gennemførelse af de relevante domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol[13]; opfordrer de bulgarske myndigheder og embedsmænd til på det kraftigste at fordømme alle voldshandlinger og hadefuld tale mod mindretal;

16. beklager den fjendtlige stemning mod mennesker af romaoprindelse i nogle tætbefolkede lokalsamfund, navnlig mod dem, der har måttet forlade deres hjem efter demonstrationer rettet mod deres lokalsamfund i flere områder; beklager mobning og voldelige udsættelser af romaer i Voyvodinovo-området; opfordrer myndighederne til hurtigst muligt at rette op på situationen for de berørte personer; mener, at der fortsat bør træffes afgørende foranstaltninger til forbedring af den generelle boligsituation for mennesker i romaoprindelse; mener, at det er nødvendigt fuldt ud at afskaffe den uddannelsesmæssige adskillelse af børn af romaer; opfordrer myndighederne til at sætte en stopper for hadefuld tale og racediskrimination mod mennesker fra romamindretallet i reaktionen på covid-19 og standse politiaktioner rettet mod romakvarterer under pandemien;

17. noterer sig forfatningsdomstolens afgørelse af 27. juli 2018 om den manglende overensstemmelse mellem Istanbulkonventionen og Bulgariens forfatning; beklager, at denne afgørelse forhindrer Bulgarien i at ratificere konventionen; er dybt bekymret over den vedvarende negative og misvisende offentlige diskurs vedrørende konventionen, som er blevet formet af en udbredt misinformation og smædekampagne efter en negativ omtale af emnet fra flere medieforetagender med påståede forbindelser til regerings- og oppositionspartier, idet situationen er blevet så meget desto mere foruroligende ved, at politikere og politiske partier, der er repræsenteret i det bulgarske parlament, også er involveret; er bekymret over, at den vedvarende negative holdning til konventionen yderligere bidrager til stigmatisering af sårbare grupper, der risikerer at blive udsat for kønsbaseret vold, og hvis situation er blevet særlig forværret af covid-19 og nedlukningsforanstaltninger i hele Europa, herunder i Bulgarien, og at den yderligere ansporer og giver næring til en følelse af straffrihed blandt gerningsmændene til kønsbaserede forbrydelser; beklager, at de seneste ændringer af straffeloven, som indførte strengere sanktioner for kønsbaseret vold, har vist sig at være utilstrækkelige til at tackle problemets kompleksitet og frem for alt forhindre volden; opfordrer derfor de bulgarske myndigheder til at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af vold i hjemmet, til at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre ratificeringen af Istanbulkonventionen, og til at indføre så mange elementer fra konventionen, som er i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige orden, samtidig med at de søger en bredere løsning for de resterende elementer, samt til at øge antallet af krisecentre og andre sociale tjenester, der er nødvendige for at yde støtte til ofre for vold i hjemmet;

18. finder det nødvendigt at afskaffe forskelsbehandling af personer på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, både retligt og i praksis på alle områder; opfordrer de bulgarske myndigheder til at ændre loven om beskyttelse mod forskelsbehandling udtrykkeligt til at omfatte kønsidentitet som begrundelse for forskelsbehandling; opfordrer de bulgarske myndigheder til at ændre den nuværende straffelov, så den også omfatter hadforbrydelser og hadefuld tale på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og kønskarakteristika; opfordrer de bulgarske myndigheder til at gennemføre Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis og i denne forbindelse tage hånd om situationen med ægtefæller og forældre af samme køn med henblik på at sikre, at de kan udøve retten til ikkeforskelsbehandling i lovgivningen og i praksis og til at skabe passende retlige rammer, der giver lige rettigheder for alle par;

19. er bekymret over, at personer, der kan have behov for international beskyttelse, er blevet forhindret i at komme ind på bulgarsk område eller undertiden udvises med magt uden mulighed for at søge asyl eller en individuel vurdering[14]; er især bekymret over den foruroligende deportation af medlemmer af den tyrkiske opposition i strid med internationale traktater og til trods for gyldige kendelser afsagt af kompetente bulgarske domstole[15]; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af asyllovgivningen og -praksis med EU-retten om asyl og chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at behandle traktatbrudsproceduren mod Bulgarien som en prioritet;

20. udtrykker dyb bekymring over de foreslåede ændringer af loven om ikke-udbyttegivende institutioner som er juridiske personer, som vil skabe et meget fjendtligt miljø for disse civilsamfundsorganisationer med en offentlig status som almennyttige organisationer, der modtager udenlandsk finansiering, og som risikerer at være i strid med princippet om foreningsfrihed og retten til privatlivets fred[16]; opfordrer indtrængende de bulgarske myndigheder til grundigt at overveje EU-Domstolens retspraksis i denne henseende;

21. bemærker, at Bulgarien har gjort visse fremskridt under mekanismen for samarbejde og kontrol; opfordrer den bulgarske regering til at samarbejde med Kommissionen i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde som fastsat i TEU og fortsætte gennemførelsen af sine forpligtelser; opfordrer de bulgarske myndigheder til at afstå fra at gennemføre ensidige reformer, der vil bringe overholdelsen af retsstatsprincippet i fare, navnlig domstolenes uafhængighed og magtens tredeling; bemærker, at Kommissionen har meddelt, at den endnu ikke vil ophæve MSK for Bulgarien; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption i Bulgarien inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol, så længe der endnu ikke er indført en fuldt fungerende mekanisme til overvågning af respekten for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, der gælder for alle medlemsstater; opfordrer endvidere Kommissionen til også at gøre brug af andre tilgængelige redskaber, hvor det er relevant, herunder traktatbrudsprocedurer, retsstatsrammen og budgetværktøjerne, når de er tilgængelige;

23. understreger behovet for, at den bulgarske regering i samarbejde med Kommissionen sikrer en strengere kontrol med den måde, hvorpå EU-midlerne anvendes, og straks tager hånd om bekymringer for, at skatteydernes penge bruges til at berige udvalgte kredse, der har forbindelser til regeringspartiet;

24. gentager sin holdning til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet[17], herunder behovet for at beskytte støttemodtagernes rettigheder, og opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at indlede interinstitutionelle forhandlinger;

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa samt FN.

 

[1] EUT L 354 af 14.12.2006, s. 58.

[2] Menneskerettighedsdomstolens dom af 5. november 2009, Kolevi mod Belgien (begæring nr. 1108/02).

[3] Menneskerettighedsdomstolens dom af 1. juli 2014, Dimitrov m.fl. mod Bulgarien (begæring nr. 77938/11).

[4] EUT C 41 af 6.2.2020, s. 64.

[5] Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR's fælles udtalelse om ændringer af valgloven i Bulgarien, 19. juni 2017, CDL-AD(2017)016.

[6] Europarådets kommissær for menneskerettigheder, rapport efter hendes besøg i Bulgarien fra den 25. til den 29. november 2019, 31. marts 2020, s. 33 og s. 38.

[9] Erklæring fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder med titlen "Bulgaria must investigate police violence against journalists", Strasbourg, 3. september 2020.

[10] Jf. domme af 27. januar 2015, Neshkov m.fl. mod Bulgarien (ansøgning nr. 36925/10, nr. 21487/12, nr. 72893/12, nr. 73196/12, nr. 77718/12 og nr. 9717/13); 12. maj 2017, Simeonovi mod Bulgarien (anmodning nr. 21980/04); 21. januar 2016, Boris Kostadinov mod Bulgarien (anmodning nr. 61701/11); 29. juni 2017, Dimcho Dimov mod Bulgarien (nr. 2) (anmodning nr. 77248/12); 17. november 2015, Dimitrov og Ridov mod Bulgarien (anmodning nr. 34846/08) og 5. oktober 2017, Kormev mod Bulgarien (anmodning nr. 39014/12).

[11] Se Menneskerettighedsdomstolens dom af 3. marts 2015, Kolevi mod Belgien (anmodning nr. 29263/12).

[12] Se de seneste besøgsrapporter fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller straf.

[13] Jf. domme af 19. januar 2006, The United Macedonian Organisation Ilinden m.fl. mod Bulgarien (anmodning nr. 59491/00); 18. oktober 2011, The United Macedonian Organisation Ilinden m.fl. mod Bulgarien (nr. 2) (anmodning nr. 34960/04); 11. januar 2018, The United Macedonian Organisation Ilinden m.fl. mod Bulgarien (nr. 3) (anmodning nr. 29496/16) og 11. januar 2018, Yordan Ivanov m.fl. mod Bulgarien (anmodning nr. 70502/13).

[14] FN's Menneskerettighedskomité, afsluttende bemærkninger om den fjerde periodiske rapport om Bulgarien, 15. november 2018, punkt 29-30.

[15] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom, der afventer gennemførelse, Abdullah Büyük mod Bulgarien (anmodning nr. 23843/17); United States Department of State, Bureau of Democracy, Human Rights and Labor, Bulgaria 2016 Human Rights Report, s. 16.

[16] Europarådet, erklæring fra formanden for konferencen af INGO'er, "De foreslåede ændringer af loven om ikke-udbyttegivende institutioner, som er juridiske personer, giver anledning til bekymring", den 9. juni 2020.

[17] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0349.

Seneste opdatering: 6. oktober 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik