Procedure : 2020/2764(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0310/2020

Indgivne tekster :

B9-0310/2020

Forhandlinger :

PV 05/10/2020 - 24
CRE 05/10/2020 - 24

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0267

<Date>{02/10/2020}1.10.2020</Date>
<NoDocSe>B9-0310/2020</NoDocSe>
PDF 165kWORD 58k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B9‑0018/2020 og B9‑0019/2020</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5</TitreRecueil>


<Titre>om ungdomsgarantien</Titre>

<DocRef>(2020/2764(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Lucia Ďuriš Nicholsonová</Depute>

<Commission>{EMPL}for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender</Commission>

</RepeatBlock-By>

ÆNDRINGSFORSLAG

B9-0310/2020

Europa-Parlamentets beslutning om ungdomsgarantien

(2020/2764(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 145, 147 og 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i november 2017, og navnlig dens princip 4 "Aktiv beskæftigelsesstøtte",

 der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17.-21. juli 2020,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/779 af 20. maj 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 1304/2013 for så vidt angår et yderligere første forfinansieringsbeløb, der udbetales til operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet[2],

 der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2019/1181 af 8. juli 2019 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[3],

 der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti[4],

 der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015 "EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude", nr. 17/2015 "Kommissionens støtte til indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen: ESF-finansieringen er blevet omdirigeret, men der fokuseres ikke nok på resultater" og nr. 5/2017 "Ungdomsarbejdsløshed – Har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

 der henviser til arbejdsdokument nr. 4/2015 fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) med titlen "The Youth Guarantee programme in Europe: Features, implementation and challenges" og til Eurofounds rapport med titlen "Social inclusion of young people",

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation" (COM(2020)0276),

 der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (COM(2020)0277) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0124),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 med titlen "Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge" (COM(2018)0269) og til Rådets resolution af 15. november 2018 om EU-strategien for unge 2019-2027[5],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0323),

 der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020[6],

 der henviser til sin beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne[7],

 der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet[8],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti[9],

 der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om styrkelse af ungdomsgarantien (O-000058/2020 – B9-0018/2020 og O-000059/2020 – B9‑0019/2020),

 der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

 der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A. der henviser til, at ungdomsgarantien siden oprettelsen i 2013 har skabt muligheder for og har hjulpet over 24 millioner unge med at finde beskæftigelse eller tilbud om videreuddannelse, lærepladser eller praktikophold; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden (15-24-årige) før covid-19-krisen lå på 14,9 % i gennemsnit og var på sit højeste med 24,4 % i 2013; der henviser til, at denne procentsats stadig er mere end dobbelt så høj som den samlede arbejdsløshed (6,5 %); der henviser til, at forekomsten af atypisk arbejde er meget høj blandt unge, idet 43,8 % af de unge er i midlertidig beskæftigelse i EU; der henviser til, at den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshedsprocent skjuler store forskelle mellem medlemsstaterne, idet arbejdsløsheden for aldersgruppen under 25 ligger på 40,8 % i Spanien (juni 2020) og 33,6 % i Grækenland (april 2020); der henviser til, at alt for mange unge er i usikre ansættelsesforhold, og at alt for mange er nødt til at forlade deres region eller land for at finde et anstændigt arbejde;

B. der henviser til, at ungdomsgarantien anerkendes som en drivkraft for strukturreformer i offentlige arbejdsformidlinger og uddannelsessystemer i medlemsstaterne; der henviser til, at den imidlertid har oplevet en ret langsom og mangelfuld gennemførelse i medlemsstaterne i sine tidlige faser, og at de berørte parter og de unge har fremhævet adskillige fejl i dets udformning og funktion i praksis; der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 5/2017 kritiserede de begrænsede fremskridt i ungdomsgarantien og konkluderede, at bidraget fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til opfyldelsen af målene for ungdomsgarantien i de fem besøgte medlemsstater var meget begrænset på tidspunktet for revisionen, og at situationen mere end tre år efter vedtagelsen af Rådets henstilling ikke levede op til de oprindelige forventninger, der blev fremsat i forbindelse med lanceringen af ungdomsgarantien, som havde til formål at sikre et kvalitetstilbud til alle NEET'er – unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse – inden for fire måneder; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne gradvist har indført tilpasninger og forbedret vejledning for programmet, hvilket gør ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet afgørende redskaber til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i EU;

C. der henviser til, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden er en politisk prioritet, som deles af Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne, og som bidrager til at nå EU's mål om varig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, samtidig med at den er i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder;

D. der henviser til, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med offentliggørelsen af sine politiske prioriteter har erklæret, at hun vil gøre ungdomsgarantien til et permanent instrument til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, og at den bør have et øget budget og regelmæssig rapportering for at sikre, at den lever op til det, den lover, i alle medlemsstater;

E. der henviser til, at covid-19-pandemien har udløst en hidtil uset økonomisk og social krise, som har medført, at arbejdsløsheden i EU er stigende, og millioner af mennesker risikerer at miste deres job; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i juni 2020 lå på 16,8 % i hele EU, og at dette tal stadig forventes at stige kraftigt, i betragtning af at unge risikerer at blive hårdest ramt, som det var tilfældet under krisen i 2008; der henviser til, at den høje ungdomsarbejdsløshed er til skade for de berørte personer, idet den ofte fører til den såkaldte "areffekt"; der henviser til, at disse skadelige virkninger især vil komme til udtryk blandt det stigende antal langtidsledige unge og samfundet som helhed og derfor kræver en beslutsom og målrettet politisk indsats; der henviser til, at investeringer i unge europæers menneskelige kapital vil bidrage til at styrke de europæiske økonomier og samfund og gøre dem mere inklusive og robuste; der henviser til, at en veluddannet, kreativ og innovativ arbejdsstyrke er en forudsætning for et konkurrencedygtigt Europa;

F. der henviser til, at unge påvirkes uforholdsmæssigt af en økonomisk krise[10]; der henviser til, at imødegåelse af den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har skabt, vil være afgørende for at undgå en høj ungdomsarbejdsløshed; der henviser til, at hver sjette unge, der var beskæftiget før covid-19-pandemien, har mistet sit job eller er blevet afskediget; der henviser til, at arbejdstiden blandt unge i beskæftigelse er faldet med næsten en fjerdedel, og at to ud af fem unge har indberettet et fald i deres indkomst, og at unge i lavindkomstlande er hårdest ramt, hvad angår både arbejdstid og indkomst;

G. der henviser til, at nedlukningsforanstaltningerne har forårsaget en pludselig afbrydelse af de unges formelle og uformelle uddannelse, praktikophold og lærepladser samt job, hvilket påvirker deres indkomst, indtjeningsmuligheder og velvære, herunder deres helbred, og navnlig deres mentale sundhed; der henviser til, at ungdomsarbejdsløshedsforanstaltninger bør tage hensyn til problemets flerdimensionelle karakter;

H. der henviser til, at unge med handicap er særlig hårdt ramt af pandemien, og at de nu befinder sig i en endnu større risiko for socioøkonomisk udstødelse; der henviser til, at det er nødvendigt at iværksætte målrettede foranstaltninger for at støtte deres integration på arbejdsmarkedet og sikre deres adgang til tjenester af høj kvalitet og samtidig sikre, at de ikke udsættes for forskelsbehandling eller hindringer af nogen art, herunder økonomiske;

I. der henviser til, at unge er mere tilbøjelige til at blive afskediget, fordi de oftere arbejder i den uformelle økonomi, i atypiske former for beskæftigelse, uden social beskyttelse og ikke har erhvervserfaring;

J. der henviser til, at andelen af ikkestandardmæssige former for ansættelse som f.eks. platformsarbejde eller "gig"-arbejde (arbejde baseret på enkeltopgaver) er meget høj blandt unge, og at atypisk arbejde giver mindre jobsikkerhed og begrænset eller ingen adgang til social beskyttelse, hvilket gør unge mere tilbøjelige til at blive arbejdsløse under en krise som covid-19-krisen og samtidig begrænser deres adgang til social beskyttelse;

K. der henviser til, at det er vigtigt at understrege forskellen mellem arbejdsløshedsniveauet og frekvensen af ikke-erhvervsaktive for bedre at kunne forstå krisens indvirkning på de unge, eftersom en stigning i den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen også kan føre til en statistisk nedgang i arbejdsløsheden; der henviser til, at flere medlemsstater har registreret en større stigning i den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen end i arbejdsløsheden, både fordi folk under krisen er ophørt med at søge arbejde og på grund af indførelsen af offentlige arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom ordninger med nedsat arbejdstid og blokering af afskedigelser;

L. der henviser til, at lavtlønnede og usikre kontrakter, proformaselvstændighed, mangel på grundlæggende social beskyttelse og aldersdiskriminerende praksis er ansættelsesbetingelser, som millioner af unge oplever; der henviser til, at andelen af ikke-erhvervsaktive unge er steget i de fleste medlemsstater, og at den kønsbestemte forskel også er steget blandt NEET'er i denne periode; der henviser til, at mange unge skifter mellem at være i beskæftigelse og at være arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive, eller de er fanget i usikre former for atypisk beskæftigelse; der henviser til, at unge har en højere risiko end andre for at miste deres job til automatisering;

M. der henviser til, at kvinder, og navnlig unge kvinder, udsættes for dobbelt forskelsbehandling for at være unge og kvinder på grund af en foruroligende ubalance på arbejdsmarkedet;

N. der henviser til, at pandemien kan øge uligheden i samfundet, herunder den digitale kløft, hvilket fortsat er et alvorligt problem i EU som helhed og i medlemsstaterne; der henviser til, at manglen på ordentlig adgang til bredbånd og passende IT-udstyr til unge generelt, herunder i forbindelse med fjernundervisning og telearbejde, kan føre til yderligere ulighed, udelukkelse og forskelsbehandling;

O. der henviser til, at den forrige krise viste, at hvis unge ikke tilbydes praktikophold og job af høj kvalitet – baseret på skriftlige aftaler og anstændige arbejdsvilkår, herunder en anstændig løn, karriererådgivning og vejledning og videreuddannelse – vil der endnu en gang være en høj risiko for, at de vil blive tvunget til at acceptere usikre job, forlade deres land for at finde arbejde eller tage en uddannelse, selv om de leder efter et reelt arbejde;

P. der henviser til, at den lave kvalitet af tilbud under ungdomsgarantien er en af dens største mangler; der henviser til, at praktikophold, der tilbydes under ungdomsgarantien, ikke kun skal betales, men også skal være begrænset i varighed og antal, således at unge ikke bliver fanget i uendeligt gentagne praktikophold og udnyttes som billig eller endog gratis arbejdskraft, og uden social beskyttelse og pensionsrettigheder; der henviser til, at undersøgelser viser, at den nuværende generation af unge finder deres første rigtige job, når de er i begyndelsen af trediverne;

Q. der henviser til, at den nuværende generation af unge er højt kvalificerede; der henviser til, at kvalificering, omskoling og opkvalificering ikke er svaret på unges mangel på arbejdspladser; der henviser til, at skabelsen af bæredygtige kvalitetsjob på den anden side er nøglen til deres stabilitet;

R. der henviser til, at beskæftigelsesprogrammer kan have en effekt på arbejdsløsheden, men at de ikke kan træde i stedet for en bredere indsats for at fremme mere fleksible arbejdsmarkeder; der henviser til, at hindringer på arbejdsmarkedet har særligt skadelige følger for de unge, idet de øger arbejdsløsheden og efterlader nye generationer sårbare; der henviser til, at forskning[11] har vist, at der er behov for både aktive arbejdsmarkedspolitikker og sociale beskyttelsesordninger baseret på fattigdomsrisikotærsklen for at undgå en situation, hvor foranstaltningerne blot ændrer beskæftigelsesmulighederne som et nulsumsspil mellem forskellige undergrupper af sårbare personer;

S. der henviser til, at 2019-retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opfordrer medlemsstaterne til fortsat at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og problemet med NEET'er, gennem forebyggelse af skolefrafald og strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien;

T. der henviser til, at forslaget til Rådets henstilling om styrkelse af ungdomsgarantien bygger på de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af ungdomsgarantien siden 2013, og har til formål at nå ud til et stigende antal unge, idet aldersintervallet udvides til at omfatte alle personer under 30 år, og de støttes i at udvikle færdigheder og tilegne sig erhvervserfaring inden for et moderniseret system for erhvervsrettede uddannelser;

U. der henviser til, at ungdomsgarantien i den næste programmeringsperiode (2021-2027) vil blive finansieret gennem Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der nu omfatter ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som er ungdomsgarantiens vigtigste finansieringsprogram; der henviser til, at "Next Generation EU" via genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT-EU vil yde yderligere støtte til beskæftigelsesforanstaltninger for unge; der henviser til, at investeringer i almen og erhvervsfaglig uddannelse, som er tilpasset den kombinerede digitale og den grønne omstilling, vil blive finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling; der henviser til, at medlemsstaterne efter anmodning og efter opfyldelse af forud fastsatte kriterier bl.a. kan få midler fra det tekniske støtteinstrument til at finansiere forberedelsen og gennemførelsen af strukturreformer inden for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker;

1. glæder sig over forslaget til Rådets henstilling om styrkelse af ungdomsgarantien og Kommissionens intention om at indføre strukturelle forbedringer baseret på erfaringerne fra finanskrisen i 2008 og gennemførelsen af dette instrument; minder om, at en henstilling fra Rådet ikke har bindende virkning for medlemsstaterne; påpeger, at ikke alle medlemsstater har fulgt Rådets henstilling, hvilket har medført, at unge lades i stikken; mener, at det er på tide at gøre ungdomsgarantien bindende i stedet for frivillig; opfordrer endnu en gang Kommissionen til at foreslå et ungdomsgarantiinstrument, der er bindende for alle medlemsstater;

2. understreger, at der er behov for en flerdimensional tilgang til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, som omfatter aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker og effektiv adgang til sociale integrationsforanstaltninger, og til sociale, sundheds- og boligrelaterede tjenesteydelser for unge med henblik på at sikre disse foranstaltningers kvalitet og bæredygtighed;

3. understreger, at en styrket ungdomsgaranti bør afhjælpe manglerne ved den tidligere tilgang, som var baseret på beskæftigelsesegnethed, og den bør udformes som en strategi, der skal sikre, at alle involverede unge inden for en rimelig frist får et godt og permanent arbejde; gentager, at ungdomsgarantien ikke bør institutionalisere usikre ansættelsesforhold blandt unge, navnlig i form af atypisk status, der fører til ekstremt lave lønninger, manglende social beskyttelse, manglende beskæftigelsessikkerhed og falsk selvstændig virksomhed og til, at reel lønnet beskæftigelse erstattes af usikre ansættelsesforhold;

4. glæder sig over, at den styrkede ungdomsgaranti vil dække en bredere aldersgruppe og komme til at omfatte unge i alderen 15-29 år, og at der vil blive anvendt en mere individualiseret og målrettet tilgang for alle unge, både dem, der midlertidigt ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og dem, der ikke har været det i længere tid; glæder sig også over bestræbelserne på at gøre ungdomsgarantien mere inklusiv og at undgå enhver form for forskelsbehandling, herunder af sårbare og dårligt stillede grupper, racemæssige og etniske minoriteter, migranter og flygtninge, unge med handicap og unge, der bor i fjerntliggende områder, landdistrikter eller ugunstigt stillede byområder eller i oversøiske territorier og øregioner; udtrykker sin bekymring over den manglende ligevægt på arbejdsmarkedet, hvor kvinder generelt, og især unge kvinder, udsættes for en dobbelt forskelsbehandling, fordi de er unge, og fordi de er kvinder; understreger behovet for, at Kommissionen tager hensyn til unge kvinders behov i forbindelse med sin indsats for at afhjælpe kønsskævhederne;

5. glæder sig over inddragelsen af kønsaspektet i ungdomsgarantien; bemærker imidlertid, at den kønsbestemte forskel blandt NEET'er er steget i de seneste år, og at det at have en familie fortsat udgør en hindring for beskæftigelse af unge kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre bindende foranstaltninger for at undgå forskelsbehandling på grund af ansøgerens køn eller familiesituation;

6. understreger, at NEET'er omfatter forskellige undergrupper såsom unge med handicap, hjemløse unge, unge romaer og unge migranter og flygtninge, som har forskellige behov, der skal dækkes med særligt skræddersyede tjenester, f.eks. – for handicappedes vedkommende – garanterede rimelige boligforhold og arbejdsindtægter, der er forenelige med de fortsatte ydelser til handicappede; understreger i denne forbindelse betydningen af at have nøjagtige data og passende måder at identificere disse undergrupper på og at vedtage en differentieret tilgang over for unge, der i længere tid ikke har været i beskæftigelse eller under uddannelse, og som ofte kommer fra en dårligt stillet socioøkonomisk baggrund og udsættes for intersektionel forskelsbehandling inden for uddannelse og beskæftigelse, blandt andre områder af livet, og for hvem effektive opsøgende programmer bør iværksættes; understreger, at ungdomsgarantien for at nå disse målgrupper bør integreres i et sammenhængende sæt social- og velfærdspolitikker såsom adgang til social sikring, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og minimumsindkomst, børnepasning, sundhedstjenester, passende, prismæssigt overkommelige og tilgængelige boliger og psykologisk støtte for at sikre, at alle unge har adgang til ordningen; insisterer på, at enhver form for forskelsbehandling, som unge oplever af en hvilken som helst årsag, skal bekæmpes aktivt i ungdomsgarantiordningerne;

7. glæder sig over anbefalingen til medlemsstaterne om at styrke systemer for tidlig varsling med henblik på at identificere de unge personer, der er i fare for at blive NEET'er; er overbevist om, at forebyggende foranstaltninger såsom færdighedsvurderinger og karriere- og erhvervsvejledning, der fokuserer på at hjælpe unge, der forlader skolen tidligt, i arbejde eller uddannelse, inden de bliver arbejdsløse, på længere sigt kan føre til en reduktion af antallet af NEET'er, hvis de gennemføres korrekt, og der er adgang til en inklusiv og ikkediskriminerende almen uddannelse;

8. støtter idéen om at vurdere færdighederne hos alle NEET'er, der tilmelder sig ungdomsgarantiordningerne, navnlig deres digitale færdigheder, og forslaget om at forbedre de digitale, sproglige og bløde sociale færdigheder med forberedende uddannelse og at fremme opkvalificering og omskoling til grønne færdigheder, iværksætterfærdigheder og færdigheder inden for økonomi og karriereplanlægning gennem individuel karrierevejledning og -orientering; fremhæver i denne forbindelse betydningen af uformelle og ikkeformelle færdigheder; opfordrer også til, at ejerskabet til digitalt udstyr og sammenkoblingen af alle NEET'er vurderes, samtidig med at deres digitale færdigheder vurderes; mener endvidere, at unge, der tilmelder sig ungdomsgarantiordningerne, bør støttes i at udvikle sociale og tværfaglige færdigheder, så de bedre kan håndtere overgange og vende sig mod et arbejdsmarked i hastig forandring; mener, at skræddersyet uddannelse af denne art bør sigte mod at afhjælpe den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer på arbejdsmarkedet; mener, at lærlingeuddannelser kan spille en vigtig rolle i denne henseende, da de forbereder unge til job, der er stærkt efterspurgte, og dermed kan bidrage til deres bæredygtige integration på arbejdsmarkedet;

9. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at unge, der tilmelder sig ungdomsgarantiordningerne, får varierede og skræddersyede job-, uddannelses-, lærlinge- eller praktiktilbud af god kvalitet, hvilket omfatter et rimeligt vederlag, og at beskæftigelsestilbuddene er i overensstemmelse med de relevante principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der sikrer retten til en retfærdig og lige behandling for så vidt angår arbejdsvilkår, herunder sikring af et arbejdsmiljø, der er tilpasset handicappedes behov, adgang til social beskyttelse og uddannelse og prøvetid med en rimelig varighed samt forbud mod misbrug af atypiske kontrakter; insisterer på, at tilbud under den styrkede ungdomsgaranti under ingen omstændigheder bør bidrage til social dumping, løndumping, fattigdom blandt personer i arbejde eller usikkerhed for unge; gentager, at praktikophold kan spille en rolle i erhvervsuddannelse; minder om, at kontrakter om praktikophold bør have form af skriftlige og juridisk bindende aftaler, der præciserer praktikantens opgaver og omfatter anstændige vederlag; mener, at målet med ungdomsgarantien skal være at lede til beskæftigelse, og at praktikophold aldrig bør medføre tab af job;

10. opfordrer til en kvalitetsgaranti, der sikrer, at personer, der har afsluttet deres uddannelse og/eller erhvervsuddannelse under covid-19-krisen, (på ny) kan gennemføre kurser, der indgik i deres praktikophold og/eller lærlingeuddannelse, selv efter at have modtaget deres eksamensbevis og/eller afsluttet deres praktikophold og/eller lærlingeuddannelse, med henblik på at udfylde eventuelle huller i deres uddannelse, som måtte være opstået, fordi disse kurser var nødt til at bortfalde eller afkortes eller på anden vis forringes som følge af covid-19-relaterede foranstaltninger;

11. insisterer på, at Rådet i sin henstilling skal opstille klare og bindende kvalitetskriterier og standarder for tilbud, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en kvalitetsramme for ungdomsgarantien; er overbevist om, at en sådan ramme vil styrke programmet og gøre det til et mere effektivt redskab til en vellykket overgang til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at revidere eksisterende europæiske instrumenter såsom kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser og indføre kvalitetskriterier for tilbud til unge, herunder princippet om en rimelig løn til praktikanter, adgang til social beskyttelse, bæredygtig beskæftigelse og sociale rettigheder; understreger, at disse kriterier sikrer, at programmet effektivt hjælper unge med at foretage overgangen til stabil beskæftigelse af høj kvalitet og bidrager til at sikre kønsafbalancerede muligheder for unge på tværs af sektorer, muligheder, der tilbyder langsigtet sikkerhed, social beskyttelse og lige og anstændige arbejdsvilkår, og som ikke bidrager til skabelse af usikre ansættelsesforhold; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle programmer, der støtter iværksætteri, navnlig i områder, hvor der er et svagt industrigrundlag;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbrede god praksis for så vidt angår sociale investeringer med henblik på at fremme et mere inklusivt samfund og skabe ny balance i de økonomiske og sociale fremskridt; understreger betydningen af både aktive arbejdsmarkedspolitikker og sociale beskyttelsesordninger for at undgå et nulsumsspil af omfordelingen mellem forskellige undergrupper af sårbare personer og navnlig NEET'er; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse for at analysere forbindelsen mellem unge uden social beskyttelse og usikre ansættelsesforhold;

13. er stærk tilhænger af målet om at forbedre de socioøkonomiske vilkår for unge med den rette gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti; bekræfter på ny sin holdning om, at vederlag bør stå i et rimeligt forhold til det udførte arbejde, den pågældende persons færdigheder og erfaring og behovet for at give praktikanter og lærlinge på arbejdsmarkedet uden for undervisningsplanerne mulighed for at få det til at løbe rundt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med Parlamentet og under overholdelse af nærhedsprincippet at foreslå mulige veje frem for indførelsen af et fælles retsinstrument, der sikrer og håndhæver en rimelig godtgørelse for praktikophold og lærlingeuddannelser på EU's arbejdsmarked; fordømmer praksissen med ubetalte praktikophold og lærlingeuddannelser, som udgør en form for udnyttelse af unges arbejde og en krænkelse af deres rettigheder;

14. kræver, at finansieringen af ungdomsgarantien styrkes i programmeringsperioden 2021-2027 ved hjælp af en forøget ESF+ og tilstrækkelige tematiske koncentrationer; understreger, at Kommissionens ændrede forslag af 28. maj 2020 om ESF+ omfatter et krav om, at medlemsstater med en NEET-andel over EU-gennemsnittet i 2019 skal afsætte mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til målrettede aktioner og strukturelle reformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse samt erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger; beklager det faktum, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 21. juli 2020 foretog en væsentlig nedskæring i dette beløb til 10 %, hvilket er fuldstændig i modstrid med EU’s ambition om at investere i unge mennesker;

15. minder om sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019, som indeholder et supplerende krav om, at alle medlemsstater, ikke kun dem med en NEET-andel, der ligger over EU-gennemsnittet, bør investere mindst 3 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger i programmeringsperioden 2021-2027;

16. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje det forhold, at NEET-andelen er den eneste faktor, der tages hensyn til i forbindelse med afgørelser om tildeling af midler; mener, at selv om denne andel viser antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, udelukker den fuldstændig et stort antal unge, der ufrivilligt er i deltidsbeskæftigelse, har forladt landet for at finde et anstændigt arbejde, udfører sort arbejde eller arbejder, men stadig lever i fattigdom;

17. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til konsekvent at forpligte sig til en fuldstændig gennemførelse af ungdomsgarantien; understreger, at EU-finansieringen fungerer som et supplement til de nationale budgetter, men ikke træder i stedet for disse budgetter;

18. minder om, at en styrket ungdomsgaranti kan spille en vigtig rolle ved at bistå medlemsstaterne med at investere – som led i den europæiske grønne pagt – i at skabe beskæftigelsesmuligheder i en klimaneutral, energieffektiv og cirkulær økonomi og i at have en veluddannet arbejdsstyrke til disse arbejdspladser og sikre, at ingen unge mennesker, navnlig ikke unge fra underprivilegerede grupper, bliver ladt i stikken ved overgangen til en klimaneutral økonomi;

19. gentager, at det er nødvendigt at øge den effektive anvendelse af midlerne; forventer, at de strømlinede programmerings- og gennemførelsesregler under ESF+ vil føre til en reduktion af støttemodtagernes administrative omkostninger, herunder forenklede rapporteringsordninger; forventer, at medlemsstaterne omhyggeligt bruger midler på ungdomsprogrammer, hvilket vil fremme ungdomsbeskæftigelsen;

20. understreger, at det er vigtigt at optimere de potentielle synergier mellem ungdomsgarantien og andre relevante EU-fonde og -instrumenter, herunder genopretning- og resiliensfaciliteten, den europæiske børnegaranti, Erasmus +, InvestEU, Horisont Europa og Fonden for Retfærdig Omstilling, også i forbindelse med REACT-EU og nationale genopretningsplaner; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at prioritere støtten til beskæftigelse af unge mennesker i disse planer og i deres genopretnings- og resiliensplaner samt inden for rammerne af REACT-EU; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af SURE-ressourcer for at støtte foranstaltninger til fordel for unge praktikanter såsom indkomststøtteordninger og ordninger med korttidsarbejde;

21. kræver, at Kommissionen forbedrer sin overvågning af gennemførelsen af ungdomsgarantien og sin rapportering om resultaterne, herunder overvågningen af støttemodtagerne under ungdomsgarantiordningerne og arten af tilbuddene, for at sikre, at de lever op til en ny ramme af kvalitetsstandarder under den styrkede ungdomsgaranti, og at støttemodtagerne under ungdomsgarantiordningerne opnår en langsigtet integration på arbejdsmarkedet;

22. understreger, at en forbedret indsamling af data er en afgørende forudsætning for en bæredygtig integration af støttemodtagerne på arbejdsmarkedet og en effektiv anvendelse af ungdomsgarantien; opfordrer Den Europæiske Revisionsret til at udarbejde opfølgningsrapporter om gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne; mener, at det i denne kontekst er vigtigt, at Kommissionen gennemfører en undersøgelse for at belyse forbindelsen mellem unge i stillinger uden social beskyttelse og usikre ansættelsesforhold;

23. understreger, at en effektiv gennemførelse af ungdomsgarantiordningerne og forbedret adgang til stabile og bæredygtige job kræver stærkere partnerskaber og effektiv koordinering mellem udbydere af ungdomsgarantien og relevante interessenter såsom regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og fagforeninger), uddannelsesinstitutioner, ungdomsrådgivere, udbydere af solidaritetsskabende aktiviteter og medborgeraktiviteter, handelskamre og håndværkskamre, ungdomsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer, herunder NGO'er, der arbejder med dårligt stillede personer, navnlig ved udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne; mener, at disse interessenter bør inddrages i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsgarantiordningerne for at sikre deres effektivitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at disse partnere og navnlig ungdomsorganisationerne deltager i alle faser af styringen af ungdomsgarantiordningerne og tilhørende EU-finansieringsinstrumenter på europæisk, nationalt og lokalt plan; mener, at partnerskaber klart bør definere strukturer og mekanismer til en meningsfyldt deltagelse i beslutningsprocessen, herunder en gennemsigtig deling af information;

24. er overbevist om, at målrettede oplysningskampagner i tilgængelige formater – også i forhold til handicappede personer – og ungdomsvenlige kommunikationskanaler kan spille en afgørende rolle i bestræbelserne for at nå ud til unge mennesker og ungdomsorganisationer og højne initiativets profil, og at det kunne være særlig formålstjenligt at fokusere på personer med kort skolegang; understreger, at den størst mulige finansiering bør gå direkte til unge mennesker; understreger, at effektive opsøgende politikker kræver tilstrækkelig finansiering og personalekapacitet, navnlig i de offentlige arbejdsformidlinger, som spiller en afgørende rolle med hensyn til effektivt at nå ud til NEET'er, men stadig lider under konsekvenserne af de spareforanstaltninger, der blev indført i kølvandet på den seneste finansielle krise; opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne til at investere i deres offentlige arbejdsformidlinger for at tilvejebringe tilstrækkelige menneskelige ressourcer og økonomisk støtte til uddannelse af personale samt udstyr til dette formål;

25. opfordrer Kommissionen til at undersøge tanken om en EU-webportal, der specifikt vedrører praktikophold og lærepladser i EU, og som samler alle eksisterende EU-initiativer på en synlig, tilgængelig og brugervenlig portal; mener, at denne portal bør offentliggøres på passende vis gennem passende kanaler for at nå ud til sine målgrupper med henblik på at sætte fokus på unge europæere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i hele EU; er af den opfattelse, at portalen bør styre de unge talenter til de områder, hvor der er størst efterspørgsel, gøre unge mennesker opmærksom på specifikke behov på arbejdsmarkedet, fremme adgangen til tilknyttede læringsmuligheder, forbedre den samlede beskæftigelsesegnethed i EU og bidrage til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og bygge bro over kvalifikationskløfter;

26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

[1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

[2] EUT L 126 af 21.5.2015, s. 1.

[3] EUT L 185 af 11.7.2019, s. 44.

[4] EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

[5] EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1.

[6] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.

[7] EUT C 458 af 19.12.2018, s. 57.

[8] EUT C 346 af 27.9.2018, s. 105.

[9] EUT C 440 af 30.12.2015, s. 67.

[10] "The impact of the economic crisis on euro area labour markets" i Den Europæiske Centralbanks månedsbulletin fra oktober 2014, s. 49-68.

Seneste opdatering: 6. oktober 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik