FORSLAG TIL BESLUTNING om fordømmelse af islamistiske angreb, forsvar af ytringsfriheden og navngivning af en gade efter Samuel Paty
30.10.2020
Christine Anderson, Gianantonio Da Re
B9‑0345/2020
Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om fordømmelse af islamistiske angreb, forsvar af ytringsfriheden og navngivning af en gade efter Samuel Paty
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 143,
A. der henviser til, at der i Frankrig blev begået en grusom voldshandling mod Samuel Paty, en geografi- og historielærer, som, fordi han brugte sin ytringsfrihed i klasseværelset, blev halshugget af en islamist, der havde fået asyl;
B. der henviser til, at ytringsfriheden er en hjørnesten i vores nationer og vores civilisation;
1. fordømmer på det kraftigste denne barbariske handling;
2. opfordrer medlemsstaterne til aktivt at bekæmpe radikal islamisme i alle dens former, da den udgør en dødelig trussel mod vores nationer og vores civilisation;
3. noterer sig, at angreb begået på vegne af Jihad kommer fra snigende radikalisering, der er et resultat af masseindvandring og en forsømmelig politik, der præger alle dele af vores samfund, og navnlig skoler;
4. opfordrer medlemsstaterne til at øge bevidstheden om farerne ved religiøs ekstremisme;
5. bemærker, at skoler med et stort antal studerende med indvandrerbaggrund er særligt sårbare over for religiøs radikalisering;
6. opfordrer medlemsstaterne til kraftigt at støtte lærerne, som er i frontlinjen i forhold til dette fænomen;
7. opfordrer medlemsstaterne til at opkalde en gade efter den myrdede lærer Samuel Paty som en hyldest til ham.