Forslag til beslutning - B9-0349/2020Forslag til beslutning
B9-0349/2020
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

4.11.2020 - (D068779/01 – 2020/2838(RSP))

jf. forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ansvarlige medlemmer: Tilly Metz
Günther Sidl, Anja Hazekamp, Eleonora Evi, Sirpa Pietikäinen

Procedure : 2020/2838(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0349/2020
Indgivne tekster :
B9-0349/2020
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B9‑0346/2020

Europa-Parlamentets beslutning om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(D068779/01– 2020/2838(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D068779/01),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer[1], særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

– der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 15. september 2020, som ikke mundede ud i en udtalelse,

– der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[2],

– der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 28. november 2019 og offentliggjort den 20. januar 2020[3],

– der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer ("GMO'er")[4],

– der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A. der henviser til, at Syngenta Crop Protection AG den 8. august 2012 via det forbundne selskab Syngenta Crop Protection NV/SA indgav en ansøgning til den nationale kompetente myndighed i Tyskland ("ansøgningen") i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at ansøgningen vedrørte markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne (Glycine max (L.) Merr.) SYHT0H2; der henviser til, at ansøgningen også vedrørte markedsføring af produkter, der indeholder eller består af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer, undtagen dyrkning;

B. der henviser til, at EFSA den 20. januar 2020 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 20. januar 2020, vedrørende denne ansøgning;

C. der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 er blevet udviklet med henblik på at tilvejebringe tolerance over for ammoniumglufosinat og aktivstoffer til ukrudtsbekæmpelse såsom mesotrion og andre herbicider, der hæmmer p-hydroxyphenylpyruvatdioxygenase (HPPD)[5];

Manglende vurdering af restkoncentrationer af supplerende herbicider

D. der henviser til, at det er blevet påvist, at dyrkningen af herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder fører til en større anvendelse af herbicider, især på grund af fremvæksten af herbicidtolerant ukrudt[6]; der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at afgrøder af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 vil blive udsat for både højere og gentagne doser af supplerende herbicider (glufosinat og HPPD-hæmmende herbicider), hvilket potentielt vil føre til en større mængde restkoncentrationer i høsten;

E. der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009[7]; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018[8];

F. der henviser til, at det HPPD-hæmmende herbicid mesotrion ifølge EFSA "kan anses at have hormonforstyrrende egenskaber", mens det genotoksiske potentiale ved AMBA, et nedbrydningsprodukt af mesotrion, "ikke kan udelukkes"[9];

G. der henviser til, at kun glufosinat og mesotrion blev betragtet som supplerende herbicider for så vidt angår risikovurderingen; der henviser til, at HPPD-hæmmende herbicider imidlertid omfatter en række herbicider, herunder isoxaflutol, som derfor kan anvendes i store mængder på denne genetisk modificerede sojabønne; der henviser til, at isoxaflutol i henhold til den harmoniserede klassificering og mærkning, der er godkendt af Unionen, er meget giftig for vandlevende organismer og mistænkes for at skade ufødte børn[10];

H. der henviser til, at vurdering af herbicidrester og herbicidnedbrydningsprodukter på genmodificerede planter såvel som mulige kombinatoriske virkninger ("cocktailvirkninger") anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Ekspertpanel om Genetisk Modificerede Organismer og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er; der henviser til, at dette er problematisk, eftersom måden, hvorpå den pågældende genetisk modificerede plante nedbryder supplerende herbicider, samt sammensætningen og dermed toksiciteten af nedbrydningsprodukterne (metabolitterne) kan skyldes selve den genetiske modifikation;

I. der henviser til, at restkoncentrationer af herbicider, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen, i importerede fødevarer og foder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 396/2005[11] skal kontrolleres og overvåges nøje;

J. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til Unionens seneste samordnede flerårige kontrolprogram for 2020, 2021 og 2022 ikke er forpligtede til at måle glufosinat i importerede sojabønner[12]; der henviser til, at det ikke kan udelukkes, at den genmodificerede sojabønne SYHT0H2 eller heraf afledte produkter til fødevarer og foderstoffer vil overskride Unionens maksimalgrænseværdier, som er blevet indført med henblik på at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;

K. der henviser til, at det derfor ikke kan konkluderes, at indtagelse af den genmodificerede sojabønne SYHT0H2 er sikker for menneskers og dyrs sundhed;

L. der henviser til, at det i konklusionerne fra et internationalt forskningsprojekt med titlen "Risikovurdering af genetisk modificerede organismer i EU og Schweiz", der blev fremlagt i januar 2020, blev konstateret, at EU's risikovurdering af GMO'er ikke imødegår risici for folkesundheden og miljøet på tilfredsstillende vis, herunder hvad angår de sundhedsrisici, der er forbundet med indtagelsen af produkter, der er afledt af herbicidtolerante genetisk modificerede planter[13];

Bemærkninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder

M. der henviser til de bemærkninger, som medlemsstaterne indsendte til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode[14]; der henviser til, at kritiske bemærkninger bl.a. omfatter den manglende analyse af restkoncentrationer af herbicider i importerede genetisk modificerede SYHT0H2-sojabønner og de potentielle sundhedsrisici for forbrugerne, at de toksikologiske oplysninger er utilstrækkelige, og at der derfor ikke kan foretages en vurdering af den potentielle risiko forbundet med indtagelse af fødevarer fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2, at de oplysninger, som er nødvendige med henblik på at drage konklusioner om en miljø- og sundhedsmæssig risikovurdering, ikke er fuldstændige, samt at der bør foreligge en detaljeret overvågningsplan, inden der kan gives tilladelse;

Udemokratisk beslutningstagning

N. der henviser til, at afstemningen den 15. september i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

O. der henviser til, at Kommissionen erkender, at det er problematisk, at afgørelser om godkendelse af GMO'er fortsat vedtages af Kommissionen uden tilslutning fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, hvilket i høj grad er en undtagelse for produktgodkendelser som helhed, men er blevet normen for beslutningstagningen vedrørende genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer[15];

P. der henviser til, at Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der blev gjort indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Parlamentet til dato har vedtaget otte indsigelser i sin 9. valgperiode; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at godkende nogen af disse GMO'er; der henviser til, at Kommissionen – til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser – fortsat godkender GMO'er;

Q. der henviser til, at Kommissionen i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 kan beslutte ikke at godkende en GMO, når der i appeludvalget ikke er et kvalificeret flertal af medlemsstaterne for godkendelse[16]; der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen i denne henseende;

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

R. der henviser til, at det af forordning (EF) nr. 1829/2003 fremgår, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime forhold bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers (FN's) verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmål), klimaaftalen fra Paris og FN's biodiversitetskonvention;

S. der henviser til, at en nylig rapport fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden, især i udviklingslandene[17]; der henviser til, at verdensmål 3.9 sigter mod væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening inden 2030[18];

T. der henviser til, at EFSA konstaterede, at den skønnede eksponering af sprøjtepersonale, når glufosinat, der er klassificeret som reproduktionstoksisk, anvendes til ukrudtsbekæmpelse i genetisk modificeret majs, oversteg den acceptable eksponering af sprøjtepersonale, selv når der blev anvendt personlige værnemidler[19]; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af sprøjtepersonale giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes;

U. der henviser til, at skovrydning er en væsentlig årsag til tab af biodiversitet; der henviser til, at emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen, hovedsagelig på grund af skovrydning, er den næststørste årsag til klimaændringer efter afbrænding af fossile brændstoffer[20]; der henviser til, at klimaftalen fra Paris og den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, som blev vedtaget under FN's biodiversitetskonvention, samt Aichimålene for biodiversitet understøtter indsatsen for en bæredygtig skovforvaltning, -beskyttelse og -genopretning[21]; der henviser til, at verdensmål 15 omfatter målet om at standse skovrydning inden 2020[22]; der henviser til, at skove spiller en multifunktionel rolle, som understøtter opnåelsen af de fleste af verdensmålene[23];

V. der henviser til, at sojaproduktion er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med skovrydning i Amazon-, Cerrado- og Gran Chacoskovene i Sydamerika; der henviser til, at 97 % og 100 % af den soja, der dyrkes i henholdsvis Brasilien og Argentina, er genmodificeret soja[24];

W. der henviser til, at langt størstedelen af de genetisk modificerede sojabønner, som er godkendt til dyrkning i Brasilien og Argentina, også er godkendt til import til Unionen[25]; der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 allerede er godkendt til dyrkning i Argentina[26];

X. der henviser til, at Kommissionens analyse viste, at soja historisk set har været Unionens primære årsag til global skovrydning og dermed forbundne emissioner og tegner sig for næsten halvdelen af den skovrydning, der er indlejret i al import til Unionen[27];

Y. der henviser til, at en ny fagfællebedømt videnskabelig undersøgelse viste, at Unionen er det område, som har det største CO2-aftryk i verden forbundet med sojaimport fra Brasilien – 13,8 % større end Kina, der er den største importør af soja, fordi der er en større andel af emissioner fra indlejret skovrydning[28]; der henviser til, at en anden ny undersøgelse viste, at ca. en femtedel af den soja, der eksporteres til Unionen fra Brasiliens Amazon- og Cerrado-områder, hovedsagelig til dyrefoder, kan være "kontamineret med ulovlig skovrydning"[29]; der henviser til, at skovbrande i Amazon-området skyldes omfattende skovrydning; der henviser til, at Kommissionen i en meddelelse fra 2019 gav udtryk for sin ambition om at beskytte og genoprette verdens skove[30]; der henviser til, at den globale beskyttelse af biodiversitet, herunder skove, er et centralt mål for EU's biodiversitetsstrategi[31], som Kommissionen for nylig har offentliggjort;

1. mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2. mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med det mål for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002[32], er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og ‑foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3. anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4. glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om godkendelse af GMO'er[33]; udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen den 28. september 2020 godkendte en anden genetisk modificeret sojabønne til import[34] trods indsigelser fra Parlamentet og et flertal af medlemsstaterne;

5. opfordrer Kommissionen til i største hast at gøre fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af bæredygtighedskriterier under fuld inddragelse af Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvordan denne proces vil blive gennemført og inden for hvilken tidsramme;

6. opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler, såsom klimaaftalen fra Paris, FN's biodiversitetskonvention og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

7. gentager sin opfordring til Kommissionen til at ophøre med at godkende GMO'er, uanset om det er til dyrkning eller til fødevare- og foderbrug, når medlemsstaterne i appeludvalget ikke afgiver nogen udtalelse, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 182/2011;

8. gentager sin opfordring til Kommissionen til ikke at godkende herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder, før de sundhedsrisici, der er forbundet med restkoncentrationerne, er blevet grundigt undersøgt i hvert enkelt tilfælde, hvilket kræver en fuldstændig vurdering af restprodukterne fra sprøjtning af sådanne genetisk modificerede afgrøder med supplerende herbicider, en vurdering af herbicidnedbrydningsprodukterne og eventuelle kombinatoriske virkninger;

9. gentager sin opfordring til Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og restkoncentrationer heraf i risikovurderingen af herbicidtolerante genetisk modificerede planter, uanset om den pågældende plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til import til Unionen med henblik på anvendelse i fødevarer og foderstoffer;

10. gentager sin opfordring til Kommissionen til ikke at tillade import af genetisk modificerede planter til fødevare- eller foderstofbrug, som er gjort tolerante over for et stof til ukrudtsbekæmpelse, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen;

11. glæder sig over, at den europæiske grønne pagt, Kommissionens flagskibsinitiativ, er blevet fremlagt som en integreret del af Kommissionens strategi til gennemførelse af FN's 2030-dagsorden og verdensmålene for bæredygtig udvikling; minder om, at verdensmålene for bæredygtig udvikling kun kan nås, hvis forsyningskæderne bliver bæredygtige, og der skabes synergier mellem politikker[35];

12. gentager sin foruroligelse over, at EU's store afhængighed af import af dyrefoder i form af sojabønner forårsager skovrydning i tredjelande[36];

13. glæder sig over, at Kommissionen har meddelt, at den senest i juni 2021 vil fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om foranstaltninger for at undgå eller minimere markedsføring i EU af produkter, der er forbundet med skovrydning eller skovforringelse; opfordrer i mellemtiden Kommissionen til – i betragtning af at det haster med at imødegå skovrydningen i Amazon-, Cerrado- og Gran Chaco-skovene, og at EU's efterspørgsel efter genetisk modificerede sojabønner bidrager til skovrydning i dette område – omgående at suspendere importen af genetisk modificerede sojabønner, der er dyrket i Brasilien og Argentina, om nødvendigt under anvendelse af artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002, indtil der er indført effektive juridisk bindende mekanismer til at forhindre, at produkter, der er forbundet med skovrydning og dertil knyttede krænkelser af menneskerettighederne, markedsføres i Unionen;

14. gentager sin opfordring til at iværksætte en europæisk strategisk plan for produktionen af og forsyningen med vegetabilske proteiner[37], som vil gøre det muligt for Unionen at blive mindre afhængig af import af genetisk modificerede sojabønner og at skabe kortere fødevarekæder og regionale markeder;

15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

Seneste opdatering: 12. november 2020
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik