Procedure : 2021/2509(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0113/2021

Indgivne tekster :

B9-0113/2021

Forhandlinger :

PV 10/02/2021 - 12
CRE 10/02/2021 - 12

Afstemninger :

PV 11/02/2021 - 17

Vedtagne tekster :


<Date>{03/02/2021}3.2.2021</Date>
<NoDocSe>B9‑0113/2021</NoDocSe>
PDF 135kWORD 44k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om 25 år efter Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet: kommende udfordringer for kvinders rettigheder</Titre>

<DocRef>(2021/2509(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Jadwiga Wiśniewska, Margarita de la Pisa Carrión</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0113/2021

Europa-Parlamentets beslutning om 25 år efter Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet: kommende udfordringer for kvinders rettigheder

(2021/2509(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

 der henviser til FN-erklæringen om barnets rettigheder fra 1959,

 der henviser til FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder,

 der henviser til handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) den 5.-13. september 1994 i Kairo, særlig punkt 8.25,

 der henviser til den erklæring og det handlingsprogram, der vedtoges på den 4. internationale kvindekonference i Beijing den 4-15. september 1995,

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 168, stk. 7,

 der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder[1],

 der henviser til kommissær Helena Dallis erklæring af 25. november 2020 om, at "EU ikke har nogen kompetence med hensyn til abortrettigheder i en medlemsstat",

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at det i præamblen til FN's konvention om barnets rettigheder, som følger FN-erklæringen om barnets rettigheder, fastsættes, at "barnet, som følge af sin fysiske og psykiske umodenhed har behov for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende juridisk beskyttelse, både før og efter fødslen";

B. der henviser til, at det i ICPD's punkt 8.25 fastsættes, at "abort under ingen omstændigheder bør fremmes som en metode til familieplanlægning";

C. der henviser til, at det i artikel 168, stk. 7, i TEUF, er fastlagt, at "Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Medlemsstaternes ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet samt fordelingen af de midler, der afsættes hertil";

D. der henviser til, at Parlamentet den 10. december 2013 bekræftede, at "udformning og gennemførelse af politikker på området for SRSR og seksualundervisning i skoler henhører under medlemsstaternes kompetencer";

1. sætter pris på, at Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den 4. verdenskvindekonference i 1995, behandlede en række problemer af afgørende betydning for kvinder i hele verden, såsom fattigdom, uddannelse, sundhed, væbnede konflikter, vold (herunder kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskaber og tvungen abort) og beslutningstagning b.la., som stadig udgør enorme udfordringer på vejen mod at opnå retfærdige og velstående samfund, og at mange af dens anbefalinger fortjener en korrekt gennemførelse;

2. bemærker, at på trods af, at en lang række spørgsmål er blevet dækket af Beijinghandlingsprogrammet, er det først og fremmest blevet berømt for dets efterfølgende fortolkninger, der går ud på, at et forbud mod abort fører til ulovlige aborter, som derfor ikke udføres sikkert, og at dette i sidste ende udgør en krænkelse af menneskerettighederne, fremhæver i denne forbindelse punkt 9 i platformen, hvori det hedder: "Gennemførelsen af dette handlingsprogram, herunder i staternes lovgivning, og udarbejdelsen af strategier, politikker, programmer og udviklingsprioriteter henhører under de enkelte staters suveræne ansvar";

3. minder om, at det handlingsprogram, der blev vedtaget på ICPD, et år forud for konferencen i Beijing, på kontroversiel vis introducerede idéen om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; bemærker imidlertid, at det i handlingsprogrammet i punkt 8.25 anførtes, at "abort under ingen omstændigheder bør fremmes som en metode til familieplanlægning", og at "alle foranstaltninger eller ændringer forbundet med abort inden for sundhedssystemet kun kan besluttes på nationalt eller lokalt plan i overensstemmelse med den nationale lovgivningsproces";

4. påpeger, at der ikke findes noget folkeretligt instrument, der udtrykkeligt anerkender retten til abort eller retten til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, selv om nogle internationale konferencer, der er organiseret i FN-regi, er blevet anvendt til at fremme dem, som om de var kilder til international ret, der kan sammenlignes med traktater;

5. gentager, at udformningen og gennemførelsen af politikker vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder henhører under medlemsstaternes enekompetence i henhold til traktaterne;

6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EUT C 468 af 15.12.2016, s. 66.

Seneste opdatering: 8. februar 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik