FORSLAG TIL BESLUTNING om tilbageførsel af midler, der er tildelt Tyrkiet under førtiltrædelsesinstrumentet, i lyset af ønsket om at indstille førtiltrædelsesprocessen og om ophævelse af dette program for Tyrkiet under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR)
8.3.2021
Hélène Laporte, Mazaly Aguilar, Mathilde Androuët, Jordan Bardella, Annika Bruna, Jorge Buxadé Villalba, Carlo Fidanza, Emmanouil Fragkos, Roman Haider, Herve Juvin, Gilles Lebreton, Georg Mayer, Margarita de la Pisa Carrión, Jérôme Rivière, Hermann Tertsch, Tom Vandendriessche
B9‑0172/2021
Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om tilbageførsel af midler, der er tildelt Tyrkiet under førtiltrædelsesinstrumentet, i lyset af ønsket om at indstille førtiltrædelsesprocessen og om ophævelse af dette program for Tyrkiet under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 21 i Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006,
– der henviser til forretningsordenens artikel 143,
A. der henviser til, at forordning (EF) nr. 1085/2006 fastsætter, at støtten skal suspenderes i tilfælde af manglende overholdelse af de demokratiske principper;
B. der henviser til, at det i Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2018 konkluderes, at de anvendte midler knap nok har opfyldt en række grundlæggende behov;
C. der henviser til, at Tyrkiet modtog ca. 4,5 mia. EUR fra førtiltrædelsesinstrumentet for perioden 2007-2013 og ca. 3,5 mia. EUR for perioden 2014-2020;
D. der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union i juni 2019 erklærede, at tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet var gået i stå, og at der siden da ikke er sket fremskridt;
E. der henviser til, at det er højst sandsynligt, at Tyrkiet aldrig vil blive medlem af Den Europæiske Union;
1. pålægger Kommissionen at anmode om inddrivelse af midler, der ikke har været nødvendige på grund af den manglende tiltrædelse af EU;
2. pålægger Kommissionen også at anmode om inddrivelse af midler, der er blevet anvendt uagtsomt;
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Det Europæiske Råd og Kommissionen.