Forslag til beslutning - B9-0209/2021Forslag til beslutning
B9-0209/2021

HENSTILLING TIL AFGØRELSE om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 for så vidt angår reglerne om manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg, får og geder og reglerne for beregning af de administrative sanktioner for anmeldte dyr i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger

17.3.2021 - (C(2021)0993 – 2021/2566(DEA))

jf. forretningsordenens artikel 111, stk. 6

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ansvarligt medlem: Norbert Lins

Procedure : 2021/2566(DEA)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0209/2021
Indgivne tekster :
B9-0209/2021
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B9‑0209/2021

Udkast til Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 for så vidt angår reglerne om manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg, får og geder og reglerne for beregning af de administrative sanktioner for anmeldte dyr i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger

(C(2021)0993 – 2021/2566(DEA))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)00993),

 der henviser til Kommissionens skrivelse af 26. februar 2021, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

 der henviser til skrivelse af 17. marts 2021 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand,

 der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013[1], særlig artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 6, artikel 77, stk. 7, og artikel 115, stk. 5,

 der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

 der henviser til henstillingen til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

A. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004[2] skal indføre en ordning for identifikation og registrering af får og geder, og at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000[3] fastsætter krav svarende til identifikations- og registreringsordningen for kvægs vedkommende, og at det er hensigtsmæssigt at tilpasse reglerne for hensyntagen til manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af disse tre dyrekategorier;

B. der henviser til, at det under hensyntagen til udviklingen inden for det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og af forenklingshensyn vil være hensigtsmæssigt at tilpasse de administrative sanktioner i forbindelse med støtteordninger for dyr og dyrerelaterede støtteforanstaltninger, der er fastsat i artikel 31 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014[4], ved at fritage op til tre ikke-fastslåede dyr fra anvendelsen af administrative sanktioner og at tilpasse størrelsen af de administrative sanktioner, der anvendes, hvis der konstateres mere end tre ikke-fastslåede dyr;

1. erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

 

 

Seneste opdatering: 22. marts 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik