Procedure : 2021/2548(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0221/2021

Indgivne tekster :

B9-0221/2021

Forhandlinger :

PV 26/04/2021 - 26
CRE 26/04/2021 - 26

Afstemninger :

PV 28/04/2021 - 2
PV 28/04/2021 - 13
CRE 28/04/2021 - 13

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0143

<Date>{22/04/2021}22.4.2021</Date>
<NoDocSe>B9‑0221/2021</NoDocSe>
PDF 212kWORD 71k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B9‑0010/2021 og B9‑0011/2021</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5</TitreRecueil>


<Titre>om jordbundsbeskyttelse</Titre>

<DocRef>(2021/2548(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Pernille Weiss, Maria Arena, Martin Hojsík, Manuela Ripa, Alexandr Vondra, Idoia Villanueva Ruiz</Depute>

<Commission>{ENVI}for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed</Commission>

</RepeatBlock-By>

ÆNDRINGSFORSLAG

B9‑0221/2021

Europa-Parlamentets beslutning om jordbundsbeskyttelse

(2021/2548(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 191,

 der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019 om klimaforandringer,

 der henviser til Rådets konklusioner af 23. oktober 2020 om Biodiversitet – behovet for hurtig handling,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"[1] ("det syvende miljøhandlingsprogram") og dets vision frem til 2050,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader[3],

 der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF (COM(2006)0232),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)[4],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[5],

 der henviser til Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg[6],

 der henviser til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget[7] (nitratdirektivet);

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider[8] med senere ændringer,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer[9],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008[10],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030[11],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009[12],

 der henviser til Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024, navnlig ambitionen om nulforurening for Europa,

 der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (COM(2018)0392),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

 der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (om det 8. miljøhandlingsprogram) (COM(2020)0652),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

 der henviser til rapporten "Status of the World Soil Resources Report", der blev offentliggjort i 2015 af Det Mellemstatslige Tekniske Panel om Jordbundsbeskyttelse (ITPS), Global Soil Partnership (GSP) og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

 der henviser til Kommissionens rapport af 13. februar 2021 om "Gennemførelsen af temastrategien for jordbundsbeskyttelse og igangværende aktiviteter" (COM(2012)0046),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje: På vej mod et giftfrit miljø" (COM(2020)0667),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2002 med titlen: "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse" (COM(2002)0179),

 der henviser til arbejdsdokument af 12. april 2012 fra Kommissionens tjenestegrene om retningslinjerne for bedste praksis for at begrænse, afbøde eller kompensere for arealbefæstelse (SWD(2012)0101),

 der henviser til sin beslutning af 19. november 2003 om Kommissionens meddelelse: "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse"[13],

 der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om en temastrategi for jordbundsbeskyttelse[14],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)[15],

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen[16],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider[17],

 der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier[18],

 der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi[19],

 der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[20],

 der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om en temastrategi for jordbundsbeskyttelse[21],

 der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 19. januar 2013: "Gennemførelsen af temastrategien for jordbundsbeskyttelse"[22],

 der henviser til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse" (COM(2002)0179)[23],

 der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 5. februar 2021 om agroøkologi (CDR 3137/2020),

 der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 33/2018 med titlen "Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats",

 der henviser til EU's kvalitetskontrol af EU's vandlovgivning (SWD(2019) 0439),

 der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 15, der handler om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og standse tab af biodiversitet,

 der henviser til det nye Leipzigcharter – byernes potentiale til at skabe forandring til fælles fordel, vedtaget på det uformelle ministermøde om byspørgsmål den 30. november 2020,

 der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

 der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD),

 der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (UNCBD),

 der henviser til vurderingsrapporten om jordforringelse og genopretning udgivet af Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) den 23. marts 2018,

 der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 4. december 2019 "The European environment – state and outlook 2020" ("Europas miljø: tilstand og fremtidsudsigter 2020") (SOER 2020),

 der henviser til rapporten "The State of Soil in Europe — A contribution of JRC to the European Environment Agency's Environment State and Outlook Report — SOER 2010", som blev offentliggjort af Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter i 2012,

 der henviser til FN's Klimapanels (IPCC's) særrapport om klimaændringer og landarealer, som blev offentliggjort den 8. august 2019,

 der henviser til rapporten fra 2018 fra FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse (UNDRR) med titlen "Economic losses, poverty & disasters: 1998-2017,

 der henviser til mundtlige forespørgsler til Rådet og Kommissionen om jordbundsbeskyttelse (O-000024/2021 – B9-0011/2021 og O-000023/2021 – B9‑0010/2021),

 der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

 der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A. der henviser til, at jordbunden er et væsentligt, komplekst, multifunktionelt og levende økosystem af afgørende miljømæssig og socioøkonomisk betydning, som udfylder mange nøglefunktioner og leverer tjenester, der er afgørende for menneskers liv og økosystemers overlevelse, så nuværende og fremtidige generationer kan få opfyldt deres egne behov;

B. der henviser til, at Jordklodens jordbund udgør det største landbaserede kulstoflager og indeholder ca. 2 500 gigaton kulstof (1 gigaton = 1 mia. ton) sammenlignet med 800 gigaton i atmosfæren og 560 gigaton i dyre- og plantelivet; der henviser til, at sund jordbund er afgørende for at imødegå klimaændringer, da de optager en kulstofmængde svarende til omkring 25 % af den kulstofmængde, der udledes fra brugen af fossile brændstoffer på verdensplan hvert år; der henviser til, at verdens opdyrkede jord har mistet mellem 50 og 70 % af sine oprindelige kulstoflagre[24];

C. der henviser til, at der i Europa er påpeget over 320 vigtige jordbundstyper, med store forskelle i de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber;

D. der henviser til, at jordbunden spiller en central rolle som habitat og genpulje, da den huser 25 % af verdens biodiversitet, leverer vigtige økosystemtjenester, både til lokalsamfund og i global kontekst, såsom fødevareforsyning, giver råmaterialer, klimaregulering gennem kulstofbinding, vandrensning, næringsstofregulering og skadedyrsbekæmpelse og fungerer som en platform for menneskelig aktivitet og bidrager til at forebygge oversvømmelser og tørke; der henviser til, at jordbundsdannelse er en af de økosystemtjenester, der er for nedadgående i Europa;

E. der henviser til, at selv om jordbunden er meget dynamisk, er den også meget skrøbelig, og set i lyset af den tid, som jordbundsdannelse kræver, med en hastighed på omtrent en centimeter i det øverste jordlag hvert tusinde år, er den også en ikke-fornyelig og begrænset ressource; der henviser til, at jordbunden af denne grund er en meget værdifuld ressource;

F. der henviser til, at jordbunden har betydning for de europæiske landskabers skønhed på samme måde som skovområder, kyststrækninger, bjergområder og samtlige europæiske økosystemer;

G. der henviser til, at jordbunden under græsarealer og skove er et nettokulstofdræn, der anslås at fjerne op til 80 mio. t kulstof om året i EU[25]; der dog henviser til, at EU's afgrødemarker og græsarealer samlet set er nettoemissionskilder, som frigav ca. 75,3 millioner ton CO2-ækvivalent 2017[26]; der henviser til, at landbrugs- og skovbrugssektoren derfor har gode forudsætninger for at bidrage til fjernelsen af kulstof fra atmosfæren gennem opsamling og lagring af kulstof i jordbund og biomasse;

H. der henviser til, at jordbundens struktur og egenskaber er resultatet af jordbundsdannelse og geomorfologiske og geologiske processer, der har stået på i mere end tusind år, hvilket bevirker, at der er tale om en ikke-vedvarende ressource; der henviser til, at det derfor er langt mere omkostningseffektivt at forebygge enhver ødelæggelse af jordlag (erosion, ødelæggelse, forringelse, forsaltning osv.) samt jordforurening end at forsøge at gendanne jordbundsfunktionerne;

I. der henviser til, at jordbundsfunktionerne er stærkt afhængige af det fulde supplement fra jordbundens biodiversitet; der henviser til, at diversiteten over og under jorden har vigtige sammenhænge, og at jordbundens biodiversitet giver et vigtigt bidrag til de lokale niveauer af plantediversitet;

J. der henviser til, at beskyttelse af jordbundens biodiversitet er fraværende i de fleste miljøbeskyttelsesbestemmelser (såsom habitatdirektivet eller Natura 2000) og i EU's vigtigste lovgivning om den fælles landbrugspolitik; der henviser til, at forøgelse eller bevarelse af jordbundens biodiversitet er en effektiv løsning, der kan bidrage til genopretning af jordbunden og sanering af jordforurening;

K. der henviser til, at jord og jordbund både i EU og globalt fortsat forringes af en lang række menneskelige aktiviteter såsom dårlig arealforvaltning, ændringer i arealanvendelse, ikkebæredygtige landbrugspraksisser, nedlæggelse af landbrugsarealer, forurening, skovbrugspraksis og arealbefæstelse, tab af biodiversitet og klimaændringer, ofte kombineret med andre faktorer, hvilket mindsker deres evne til at levere økosystemtjenester til hele samfundet;

L. der henviser til, at det er beklageligt, at EU og medlemsstaterne i øjeblikket ikke er på vej til at opfylde deres internationale og europæiske forpligtelser vedrørende jordbund og jord, navnlig med hensyn til:

a) at bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jordforringelsesneutral verden inden 2030

b) at nå målet om ingen "nettoarealinddragelse" inden 2050 og reducere erosion, øge indholdet af organisk kulstof i jorden og gøre fremskridt med hensyn til genopretningsarbejdet senest i 2020

c) at forvalte jordarealer bæredygtigt i EU, at beskytte jordbunden tilstrækkeligt og at sørge for, at rensningen af forurenede arealer er godt i gang senest i 2020;

M. der henviser til, at jordbunden spiller en afgørende rolle for vandforvaltningen, eftersom en sund jordbund med et højt niveau af organisk materiale er bedre for vandsystemet og bidrager til modvirkningen af og tilpasningen til klimaændringer; der henviser til, at vådområder, tørveområder og naturbaserede løsninger i landdistrikterne og byerne sørger for lagring og nedsivning af regnvand, hvilket giver mulighed for at få fyldt grundvandsmagasinerne op til brug i tørre perioder og undgå forbindelse til kloakker, hvorved man reducerer udløb af ubehandlet spildevand ved kraftige regnskyl;

N. der henviser til, at der i EU er identificeret en række centrale trusler mod jordbunden, herunder: klimaændringer, arealbefæstelse, jorderosion, oversvømmelser og jordskred, tørke, hydrogeologisk ustabilitet, tab af organisk materiale i jorden, brande, storme, forsaltning, forurening, tab af jordbundens biodiversitet, forsuring og ørkendannelse; der henviser til, at de fleste af disse igangværende forringelsesprocesser ikke håndteres tilstrækkeligt eller slet ikke behandles i eksisterende EU-lovgivning og national lovgivning;

O. der henviser til, at jorderosion berører 25 % af landbrugsjorden i EU og steg med ca. 20 % mellem 2000 og 2010; der henviser til, at jorderosion medfører et landbrugsproduktionstab på 1,25 mia. EUR om året i EU[27]; der henviser til, at kulstoflagrene i agerjordens muldlag er i nedgang, og at EU løbende har mistet sine vådområder og tørveområder; der henviser til, at en betydelig del af EU's landbrugsarealer står over for forsaltning og ørkendannelse, og at 32--36 % af Europas undergrund[28] har høj risiko for komprimering;

P. der henviser til, at erosion er et naturligt fænomen, der kan vise sig som jordskred med dannelse af dybe kløfter, der undertiden kan have katastrofale følger såsom tab af jordens frugtbare overfladelag; understreger, at erosion på længere sigt kan forårsage mindre synlige forringelser af jorden og tab af dyrkbare overfladelag;

Q. der henviser til, at ikkebæredygtig håndtering af jord og jordbund har flere negative indvirkninger, ikke blot på biodiversiteten på land og i ferskvand, men også på havets biodiversitet, da den medfører ændringer i de hydrografiske forhold, for store koncentrationer af næringsstoffer og forurening samt øget tab og forringelse af kystnære marine økosystemer; der henviser til, at kystlinjebeskyttelsen ifølge prognoserne forventes at blive forringet i Europa, hvilket truer de kystnære økosystemers naturlige evne til at mindske virkningerne af klimaændringer og ekstreme vejrbegivenheder i de mest sårbare kystområder;

R. der henviser til, at arealanvendelse ændrer kvaliteten og kvantiteten af økosystemtjenester ved at påvirke jordens og jordbundens potentiale for at levere disse tjenester; der henviser til, at hovedårsagerne til forringelse af jord og jordbund er ikkebæredygtige landbrugs- og skovbrugspraksisser, byudvidelse og klimaændringer[29];

S. der henviser til, at jordbundsoplysninger i Europa stadig er ufuldstændig og ikke er harmoniseret; der henviser til, at dette hæmmer vedtagelsen af relevante beslutninger om jordbundsbeskyttelse både på regionalt og lokalt plan;

T. der henviser til, at EU's ansvar for jordbundsbeskyttelse ikke stopper ved EU's grænser, eftersom efterspørgslen efter områder at bosætte sig i og dyrke mad og producere biomasse i er stigende i hele verden, og klimaændringerne sandsynligvis vil have en negativ indvirkning på efterspørgslen efter, tilgængeligheden og forringelsen af jord; der henviser til, at EU bidrager til jordforringelsen i tredjelande, som nettoimportør af jord, der indgår i importerede produkter;

U. der henviser til, at jordforringelse forværrer naturkatastrofers virkninger og bidrager til sociale problemer;

V. der henviser til, at store dele af Sydeuropa sandsynligvis vil blive ramt af ørkendannelse inden udgangen af 2050 som følge af klimaændringer og uegnede landbrugspraksisser, hvis der ikke gøres en kraftig indsats; der henviser til, at denne trussel ikke tackles konsekvent, effektivt og virkningsfuldt i EU[30]; der henviser til, at forsaltning berører 3,8 millioner hektar af EU's jordbund og giver et højt saltindhold i jorden langs kystlinjen, navnlig i Middelhavet;

W. der henviser til, at jordbundsbeskyttelsen i Europa i øjeblikket er en udløber af beskyttelsen af andre miljøressourcer, og at den er delt og splittet op på mange politiske instrumenter, der mangler koordinering, og som ofte er ikke-bindende på EU-, medlemsstatsplan og regionalt plan;

X. der henviser til, at frivillige nationale initiativer og eksisterende nationale foranstaltninger er vigtige for at nå målet om bedre jordbundsbeskyttelse, men har vist sig at være utilstrækkelige i sig selv, og at der skal gøres en større indsats for at forhindre yderligere forringelse, herunder arealinddragelse; der henviser til, at jordbundsforringelsen på trods af en tematisk jordbundsstrategi er fortsat i hele EU; der henviser til, at grænseoverskridende foranstaltninger også er nødvendige i forbindelse med forureningssituationer eller større naturkatastrofer;

Y. der henviser til, at der i perioden 2000-2018 blev inddraget 11 gange mere jord, end der blev genopdyrket[31]; der henviser til, at det uden bindende foranstaltninger til begrænsning af jordarealerne og fremme af genopretning, genopdyrkning og genanvendelse vil være umuligt at nå målet om, at der ikke skal være noget nettoforbrug af jord inden 2050;

Z. der henviser til, at manglen på en omfattende, tilstrækkelig, sammenhængende og integreret EU-retlig ramme for beskyttelse af Europas jord- og jordbundsressourcer er blevet identificeret som en central kløft, der bidrager til den fortsatte forringelse af mange jordbunde i Unionen, mindsker effektiviteten af de eksisterende incitamenter og foranstaltninger og begrænser Europas evne til at leve op til sin dagsorden for miljø, bæredygtig udvikling og klimarelaterede forpligtelser samt internationale forpligtelser; der henviser til, at et tidligere forsøg på at indføre en retlig ramme for jordbundsbeskyttelse i EU var uden held, da det blev trukket tilbage i maj 2014 efter at være blevet blokeret i otte år af et mindretal af medlemsstaterne i Rådet; minder om det europæiske borgerinitiativ fra 2016, People4Soil, som blev støttet af 500 europæiske institutioner og organisationer, og som opfordrede EU til at gøre mere for at beskytte jordbunden;

AA. der henviser til, at de nuværende sektorpolitikker, f.eks. den fælles landbrugspolitik, ikke yder sin rimelige del af indsatsen med hensyn til jordbundsbeskyttelse; henviser til, at selvom størstedelen af de dyrkede arealer hører under ordningen under den fælles landbrugspolitik, er der i gennemsnit mindre end en fjerdedel[32], der anvender effektiv beskyttelse mod jordbundserosion;

AB. der henviser til, at 80 % kvælstof går tabt og udledes til miljøet; der henviser til, at overdreven kvælstofaflejring truer luftkvaliteten og vandkvaliteten og skaber klimaændringer som følge af nitrogenoxidemissionerne, truer jordbundskvaliteten og biodiversiteten, herunder samspillet mellem planter og bestøvere og netværker, og fører til nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren; der henviser til, at en mere effektiv kvælstofanvendelse ikke blot er gavnligt for klima-, natur- og sundhedsmålene, men også kunne spare 100 mia. USD om året på verdensplan;

AC. der henviser til, at intensivering af landbruget og overforbrug af pesticider forårsager jordforurening med pesticidrester, bl.a. på grund af visse pesticiders høje jordpersistens og toksicitet over for ikke-målarter, og har varige virkninger for jordbundens sundhed; der henviser til, at diffus forurening med landbrugskemikalier udgør en trussel mod jordbunden;

AD. der henviser til, at EU-lovgivningen er relativt omfattende, når det gælder vandbeskyttelse, men håndterer kontrollen med forurenende stoffer fra jordbunden ud fra et vandbeskyttelsesmæssigt synspunkt snarere end ud fra et bredere miljøbeskyttelsessynspunkt, som også omfatter jordbunden; der henviser til, at forurenende stoffer, der udledes i atmosfæren og i vand, kan have indirekte virkninger gennem aflejring på jorden, hvilket kan påvirke kvaliteten af jordbunden negativt;

AE. der henviser til, at videnskabelig dokumentation har vist, at jordbunden og dens organismer i væsentlig grad udsættes for en blanding af kemikalier, herunder persistente og bioakkumulerende kemikalier, pesticidrester, kulbrinter, tungmetaller og opløsningsmidler og blandinger heraf, hvilket giver høj risiko for kronisk toksicitet, potentielt ændrer biodiversiteten, hindrer genopretning og forringer økosystemfunktionerne; der henviser til, at der i Europa er identificeret ca. 3 mio. steder med potentielt forurenende aktiviteter, og at 340 000[33] af disse forventes at kræve sanering; der henviser til, at der mangler omfattende oplysninger om diffus jordforurening;

AF. der henviser til, at ifølge Miljøagenturet er manglen på en passende EU-lovgivning om jordbunden en medvirkende årsag til jordbundsforringelsen i Europa, og at det er ikke muligt at gøre fremskridt i retning af bæredygtig udvikling i Europa og globalt, hvis jord- og jordbundsressourcerne ikke håndteres korrekt[34];

AG. der henviser til, at 95 % af vores mad er et direkte eller indirekte produkt af vores jordbund;

AH. der henviser til, at ifølge gennemgangen af den foreliggende dokumentation om jordbundens tilstand i EU er ca. 60--70 % af jordbunden i EU usund som følge af de nuværende forvaltningspraksisser, og en yderligere (endnu usikker) procentdel af jordbunden er usund som følge af dårligt kvantificerede forureningsproblemer[35];

AI. der henviser til, at jorderosion som følge af vand og vind anslås at berøre 22 % of Europas jord, og at over halvdelen af EU's landbrugsjord har gennemsnitlige erosionsniveauer, som er så høje, at jorden ikke kan genskabes naturligt (svarende til over 1 t mistet jord pr. år og pr. hektar[36], hvilket understreger nødvendigheden af at anvende bæredygtige jordforvaltningsteknikker;

AJ. der henviser til, at omkring 25 % af den kunstvandede landbrugsjord i Middelhavsområdet anslås at være berørt af salt, hvilket har konsekvenser for landbrugspotentialet; der henviser til, at problemet med forsaltning i øjeblikket ikke tackles i den eksisterende EU-lovgivning[37];

AK. der henviser til, at tabet af frugtbar jord til byudvikling mindsker potentialet for at producere biobaserede materialer og brændstoffer til støtte for en lavemissionsbioøkonomi;

AL. der henviser til, at investeringer i at undgå jordforringelse og i genopretning af forringet jord giver god økonomisk mening, eftersom fordelene som regel i høj grad overstiger omkostningerne; der henviser til, at genopretningsomkostningerne anslås at være 10 gange højere end forebyggelsesomkostningerne[38];

AM. der henviser til, at jordbunden for det meste er privatejet i EU, hvilket bør respekteres, samtidig med at jordbunden er et fælles gode, der er nødvendigt for produktionen af fødevarer og leverer vigtige økosystemtjenester til hele samfundet og naturen; der henviser til, at det er i offentlighedens interesse, at jordbrugere opfordres til at træffe forholdsregler for at forebygge jordbundsforringelse, bevare jordbunden og forvalte den bæredygtigt for de kommende generationer; der henviser til, at der derfor bør overvejes støtteforanstaltninger og yderligere økonomiske incitamenter til jordejerne, så de beskytter jordbunden og jorden;

AN. der henviser til, at genanvendelse af arealer kun tegner sig for 13 % af byudviklingen i EU, og at det er usandsynligt, at EU's 2050-mål om ingen nettoarealinddragelse vil blive opfyldt, medmindre de årlige arealinddragelsessatser reduceres yderligere, og/eller genanvendelsen af arealer øges[39];

AO. der henviser til, at jordbunds- og jordforringelse har iboende grænseoverskridende aspekter, der f.eks. er forbundet med klimaændringer og forurening, som kræver en indsats på EU-plan, en konkret indsats fra EU-medlemsstaternes side og multilateralt samarbejde med tredjelande; der henviser til, at praksis, der fører til jordbundsforringelse i ét land, kan resultere i, at en anden medlemsstat kommer til at bære omkostningerne; der henviser til, at forskelle mellem nationale jordbundsbeskyttelsesordninger, f.eks. vedrørende jordbundsforurening, kan pålægge de økonomiske operatører meget forskellige forpligtelser og forvride konkurrencen på det indre marked;

AP. der henviser til, at opgravet jord tegnede sig for mere end 520 mio. t affald i 2018[40] og er langt den største kilde til det affald, der frembringes i EU; der henviser til, at opgravet jord på nuværende tidspunkt anses for at være affald i henhold til EU-lovgivningen og derfor bortskaffes på lossepladser; der henviser til, at størstedelen af denne jord ikke er forurenet og kunne genanvendes sikkert, hvis der blev indført et nyttiggørelsesmål kombineret med et omfattende sporingssystem;

AQ. der henviser til, at en sammenhængende og hensigtsmæssig EU-jordbundsbeskyttelsespolitik er en forudsætning for at nå målene for bæredygtig udvikling samt Parisaftalens og den europæiske grønne pagts mål og navnlig målet om klimaneutralitet, jord til bord-strategien, biodiversitetsstrategien, ambitionen om nulforurening, den bioøkonomiske strategi og andre vigtige miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer;

AR. der henviser til, at regelmæssigt ajourførte, harmoniserede og åbne jordbundsdata og oplysninger er en forudsætning for at opnå en mere datadrevet og evidensbaseret fastlæggelse af politikker for at beskytte jordbundsressourcer på EU- og nationalt plan;

AS. der henviser til, at Regionsudvalget i sin udtalelse af 5. februar 2021 opfordrede Kommissionen til at foreslå et nyt europæisk direktiv om landbrugsjord for at stoppe faldet i dens indhold af organisk stof, stoppe erosion og prioritere jordbundslivet i forbindelse med landbrugspraksis[41];

AT. der henviser til, at fødevaresikkerheden afhænger af jordbundssikkerheden, og at enhver praksis, der ødelægger jordbundens sundhed, er en trussel mod fødevaresikkerheden; der henviser til, at en sundere jordbund producerer sundere fødevarer;

AU. der henviser til, at de grundlæggende principper for EU's miljøpolitik knæsættes i artikel 4 og 191 i TEUF, og at der er fastsat delt kompetence på området;

AV. der henviser til, at skovjordbund udgør halvdelen af jordbunden i EU, og at sunde skove med høj biodiversitet kan bidrage væsentligt til jordbundens sundhed;

1. understreger vigtigheden af at beskytte jordbunden og fremme en sund jordbund i Unionen, i betragtning af at nedbrydningen af dette levende økosystem, en komponent i biodiversiteten og en ikke-fornyelige ressource fortsætter på trods af den begrænsede og ujævne indsats, der gøres i nogle medlemsstater; fremhæver omkostningerne ved manglende handling til imødegåelse af jordbundsforringelse, idet disse i EU skønnes til at overstige 50 mia. EUR om året;

2. understreger jordbundens multifunktionelle rolle (fødevareforsyning, kulstofdræn, platform for menneskelige aktiviteter, biomasseproduktion, biodiversitetspulje, forebyggelse af oversvømmelser og tørke, kilde til råmaterialer, lægemidler og genetiske ressourcer, vand- og næringsstofkredsløb, lagring og filtrering, lagring af geologisk og arkæologisk arv osv.) og det deraf følgende behov for at bevare den, forvalte den bæredygtigt og genoprette den samt bevare dens kapacitet til at udfylde sine mange roller ved hjælp af et stabilt samarbejde på europæisk og grænseoverskridende plan samt et samarbejde såvel inden for EU som med tredjelande;

3. mener, at en sund jordbund danner grundlag for nærende og sikre fødevarer og er en forudsætning for en bæredygtig fødevareproduktion; understreger, at indførelsen af bæredygtig ernæring, især mere indtagelse af plantebaseret kost, har et meget stort potentiale for markant at forbedre jordbundens sundhed og arealanvendelsen;

4. understreger, at en sund jordbund er afgørende for at nå målene i den europæiske grønne pagt såsom klimaneutralitet, genopretning af biodiversiteten, ambitionen om nulforurening med henblik på et giftfrit miljø, sunde og bæredygtige fødevaresystemer og et modstandsdygtigt miljø;

5. mener, at jordbunden bør være genstand for særlig opmærksomhed i forbindelse med gennemførelsen af jord til bord-strategien, EU's skovstrategi, biodiversitetsstrategien for 2030 og handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord; opfordrer derfor Kommissionen til at behandle alle kilder til jordforurening i den kommende handlingsplan for nulforurening og i forbindelse med revisionen af direktivet om industrielle emissioner;

6. glæder sig over, at jordbundsbeskyttelse og genopretning er omfattet af de tematiske prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram;

7. anerkender jordbundens forskelligartethed i Unionen og behovet for målrettede politiske løsninger og miljøspecifikke bæredygtige jordforvaltningsstrategier for at sikre dens beskyttelse gennem en fælles indsats på EU- og medlemsstatsplan i overensstemmelse med deres respektive kompetencer under hensyntagen til de særlige forhold på regionalt og lokalt plan og på parcelplan, de grænseoverskridende virkninger af jordbunds- og jordforringelse og behovet for at skabe lige vilkår for de økonomiske aktører;

8. understreger de risici med henblik på et velfungerende indre marked, der stammer fra fraværet af lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne og deres forskellige beskyttelsesordninger med hensyn til jordbunden, som bør tackles på EU-plan for at forhindre konkurrenceforvridning mellem økonomiske operatører; understreger, at den nye ramme vil håndtere problemet med manglende retlig sikkerhed for virksomhederne, og at den har et stort potentiale for at stimulere fair konkurrence i den private sektor, udvikle innovative løsninger og viden og styrke eksporten af teknologier uden for EU;

9. understreger, at jordbunden, som er en fælles ressource, i modsætning til luft og vand ikke er omfattet af specifik lovgivning; glæder sig derfor over Kommissionens ambition om at foreslå en sammenhængende og integreret EU-ramme for jordbundsbeskyttelse;

10. opfordrer Kommissionen til under fuld overholdelse af nærhedsprincippet at udforme en fælles EU-retlig ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, der omfatter alle større trusler mod jordbunden, som bl.a. skal omfatte:

a) fælles definitioner af jordbunden, dens funktioner og kriterier for god jordbundstilstand og bæredygtig forvaltning

b) målsætninger, indikatorer, herunder harmoniserede indikatorer, og metoder til løbende overvågning af og rapportering om jordbundens tilstand

c) målbare mellemliggende og endelige mål med harmoniserede datasæt og foranstaltninger til håndtering af alle identificerede trusler og passende tidsfrister under hensyntagen til bedste praksis fra "gå forrest"-indsatsen og respekt for ejendomsretten til jord

d) præcisering af de forskellige interessenters ansvar

e) en mekanisme til udveksling af bedste praksis, uddannelse samt tilstrækkelige kontrolforanstaltninger

f) tilstrækkelige finansielle ressourcer

g) effektiv integration med relevante politikmål og -instrumenter

11. opfordrer Kommissionen til at ledsage sine lovforslag af en grundig konsekvensanalyse baseret på videnskabelige data, som analyserer både omkostningerne ved handling og ved manglende handling med hensyn til de umiddelbare og langsigtede virkninger for miljøet, menneskers sundhed, det indre marked og generel bæredygtighed;

12. påpeger, at den fælles ramme også skal bestå af bestemmelser om kortlægning af risikoområder og forurenede arealer og brownfieldområder samt hvad angår dekontaminering af forurenede arealer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende princippet om, at forureneren betaler, og til at foreslå en mekanisme til sanering af forladte områder; mener, at saneringen af disse områder kan finansieres af europæiske finansieringsmekanismer;

13. opfordrer Kommissionen til at overveje at foreslå en åben liste over aktiviteter, som kan have et betydeligt potentiale for at forårsage jordbundsforurening, der kan samles fra omfattende lister på nationalt niveau; understreger, at denne liste bør være offentligt tilgængelig og ajourføres regelmæssigt; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme harmoniseringen af risikovurderingsmetoder for at forurenede områder;

14. mener, at der bør tages hensyn til medlemsstaternes tidligere indsats for at kortlægge forurenede arealer; understreger, at identifikationen af forurenede arealer, der afspejles i nationale opgørelser bør ajourføres jævnligt og gøres tilgængelige for offentlige høringer; mener endvidere, at der skal vedtages bestemmelser i medlemsstaterne for at sikre, at parterne i landarealtransaktioner er opmærksomme på jordbundstilstanden og i stand til at træffe et informeret valg;

15. opfordrer Kommissionen til i denne fælles ramme at medtage effektive foranstaltninger fra medlemsstaternes side til forebyggelse og/eller minimering af arealbefæstelse og anden arealanvendelse, der påvirker jordbundsresultaterne, prioritere genanvendelse af brownfieldområder og genanvendelse af forladte steder frem for anvendelse af ubefæstet jord med henblik på at nå målet om ingen jordbundsforringelse senest i 2030 og ingen nettoarealinddragelse senest i 2050, med et delmål inden 2030, for at opnå en cirkulær økonomi og også at medtage retten til effektiv og inkluderende offentlig deltagelse og høring om arealanvendelsesplanlægning samt foreslå foranstaltninger, der fastlægger bygge- og dræningsteknikker, der vil gøre det muligt at bevare så mange jordbundsfunktioner som muligt, når der forekommer arealbefæstelse;

16. opfordrer Kommissionen til at ajourføre retningslinjerne for bedste praksis med hensyn til at begrænse, afbøde eller kompensere for arealbefæstelse i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt;

17. opfordrer til måling af beboet og befæstet land og af det tilhørende tab af økosystemtjenester og økologisk konnektivitet; opfordrer til, at disse aspekter medregnes og i tilstrækkelig grad opvejes i forbindelse med miljøkonsekvensvurderinger og strategiske miljøvurderinger for projekter og programmer;

18. understreger, at jordbundsbeskyttelse og cirkulær og bæredygtig anvendelse heraf samt genopretning skal integreres i og gøres sammenhængende på tværs af alle relevante sektorpolitikker i EU for at forhindre yderligere forringelse, sikre et konsekvent højt beskyttelsesniveau og genskabelse, hvor det er muligt, og undgå overlapning, manglende sammenhæng og uoverensstemmelser mellem EU's lovgivning og politikker; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere de relevante politikker med henblik på at sikre politisk sammenhæng med jordbundsbeskyttelse[42];

19. mener, at den fælles landbrugspolitik bør skabe betingelser for beskyttelse af jordbundens produktivitet og økosystemfunktioner; opfordrer medlemsstaterne til at indføre sammenhængende jordbundsbeskyttelsesforanstaltninger i deres nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og sikre udbredt anvendelse af agronomiske praksisser baseret på agroøkologi; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik sikrer et højt niveau af beskyttelse af jordbunden, og til at fremme foranstaltninger til at regenerere forringet landbrugsjord; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at fremme mindre intensive jordbundspraksisser, som forårsager mindst mulig forstyrrelse af jordbunden, økologisk landbrug og anvendelse af organiske stoffer, der tilføres jorden;

20. understreger den vigtige rolle, som jordbund spiller for vandrensning og filtrering og dermed som leverandør af drikkevand til en stor del af den europæiske befolkning; minder om, at de begrænsede forbindelser mellem EU's foranstaltninger vedrørende vandlovgivning og jordbundsbeskyttelse er blevet anerkendt i den seneste kvalitetskontrol af EU's vandpolitik; understreger nødvendigheden af at forbedre kvaliteten af jordbunden sammen med kvaliteten af grundvand og overfladevand med henblik på at nå målene i vandrammedirektivet;

21. understreger betydningen af at opnå et såkaldt "vandmæssigt intelligent samfund" for at støtte genopretning af jorden og beskyttelse samt af at undersøge den tætte forbindelse mellem sundhed og vandforurening; opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af de relevante digitale værktøjer til at overvåge tilstanden af vand og jordbund og effektiviteten af de politiske instrumenter;

22. glæder sig over, at Kommissionen agter at fremsætte et lovforslag om en EU-naturgenopretningsplan i 2021, og tilslutter sig, at den bør indeholde mål for genopretning af jordbunden; understreger, at planen bør være i overensstemmelse med den reviderede temastrategi for jordbunden;

23. gentager sin opfordring til, at revisionen af de materialenyttiggørelsesmål, der er fastsat i EU-lovgivningen for bygge- og nedrivningsaffald og dettes materialespecifikke fraktioner, bør omfatte et materialenyttiggørelsesmål for opgravet jord i revisionen af vandrammedirektivet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en systematisk diagnose af status og genanvendelsespotentialet for opgravet jord samt et sporbarhedssystem for opgravet jord og regelmæssige kontroller af deponeringsanlæg for at forebygge ulovlig dumpning af forurenet jord fra industrimæssige brownfieldgrunde og sikre, at de er forenelige med modtagelokaliteterne;

24. fremhæver, at fragmenteringen og tabet af levesteder i kystnære marine økosystemer reducerer deres evne til at beskytte kystlinjer og skabe bæredygtige eksistensgrundlag; anerkender kystbeskyttelsens afgørende rolle med hensyn til at afbøde truslen fra klimaændringer i EU og understreger behovet for, at Kommissionen medtager kystbeskyttelse og genopretning i EU's nye jordbundsstrategi og EU's naturgenopretningsplan sammen med økosystembaseret forvaltning såsom integreret kystzoneforvaltning og maritim fysisk planlægning; opfordrer Kommissionen til at prioritere genopretningen af kystområder, der fungerer som naturlig kystbeskyttelse, og som har været påvirket negativt af urbaniseringen af kysterne, i områder, der trues af kysterosion og/eller oversvømmelser i EU's plan for genopretning af naturen;

25. fremhæver, at jordbundens biodiversitet er selve grundlaget for vigtige økologiske processer, og bemærker med bekymring stigningen i jordbundsforringelse og arealbefæstelse samt tilbagegangen i jordbundens biodiversitet i det europæiske landbrugsområde; opfordrer derfor Kommissionen til at opstille en fælles ramme for beskyttelse og bevarelse af jordbunden og genopretning af jordkvaliteten på grundlag af videnskabelige data og økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvensanalyser og til at udvikle konkrete løsninger til håndtering af hotspotspørgsmål i Europa med det dobbelte formål at genoprette biodiversiteten og naturbaseret afbødning af og tilpasning til klimaændringer; mener, at der skal indføres og opretholdes en robust EU-dækkende overvågning af jordens organismer og tendenser og deres omfang og volumen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte yderligere forskning, herunder i forskellige dybder og på forskellige planer, samt overvågning og gunstig landbrugs- og skovbrugspraksis, der øger tilstedeværelsen af organisk materiale i jordbunden i større dybder; glæder sig i denne forbindelse over målene i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer til, at der fastlægges klare forløb med hensyn til de planlagte midtvejsrevisioner af begge strategier under hensyntagen til de forskellige udgangspunkter i medlemsstaterne;

26. mener, at det er yderst vigtigt at opnå et sundt mikrobiom for jordbunden;

27. understreger, at EU's skove lagrer ca. 2,5 % mere kulstof i jorden end i træbiomassen[43]; opfordrer Kommissionen til at udarbejde EU's skovstrategi, der tager behørigt hensyn til dette, og som fremmer forvaltningsmetoder, som bevarer denne uvurderlig ressource og støtter mål for genopretning og beskyttelse, da disse vil fungere for jordbunden, biodiversiteten og klimaet;

28. understreger, at forvaltningspraksis med renafdrift af skove ødelægger det symbiotiske indbyrdes afhængige netværk af træer med svampe, og at den efterfølgende genetablering af dette netværk efter renafdrift næsten er ikkeeksisterende; fremhæver, at dette i boreale skove udgør den vigtigste mekanisme for ophobning af organisk stof i jordbunden og dermed er afgørende i det globale kulstofkredsløb[44]; gentager, at renafdrift ikke efterligner naturlige forstyrrelser i form af naturbrande, da et område med naturbrand i modsætning til et område med renafdrift er kendetegnet ved en stor mængde tørt råtræ og af jord, som er tilgængelig for arters kolonisering; opfordrer derfor til et forbud mod forvaltning af renafdrift i skove i EU som en supplerende foranstaltning til andre foranstaltninger til beskyttelse af jordbunden inden for jordbundsrammerne og relevante initiativer;

29. opfordrer til streng håndhævelse af standarder for godt husdyrhold for at reducere brugen af veterinærlægemidler og spredningen af disse på markerne via gødning betydeligt og til streng håndhævelse af nitratdirektivet;

30. glæder sig over Kommissionens tilsagn i forbindelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi om at revidere Rådets direktiv 86/278/EØF om slam fra rensningsanlæg; opfordrer Kommissionen til at sikre, at revisionen bidrager til beskyttelse af jordbunden ved at øge organisk stof i jordbunden, genanvende næringsstoffer og reducere erosion og samtidig beskytte jordbunden og grundvandet mod forurening;

31. opfordrer Kommissionen til at støtte indsamlingen af data om komprimering og fremme af bæredygtige landbrugsforanstaltninger til at reducere brugen af tunge maskiner;

32. opfordrer Kommissionen til at pålægge Det Europæiske Jordbundsdatacenter at overvåge pesticidrester samt vurdere mængden af kulstof lagret i den europæiske jordbund og fastsætte mål for genopretning af jordbunden og kvalitetsforbedring, herunder ved en stigning i jordbundens organiske stof, i overensstemmelse med IPCC's anbefalinger og kravene i FN's verdensmål;

33. mener, at bæredygtig forvaltning af jordbunden er et centralt element i landbrugs- og fødevarepolitik på langt sigt; anerkender imidlertid betydningen af lovgivningsmæssige bestemmelser, der bidrager til genopretning, bevarelse og streng beskyttelse af intakt jordbund med fokus på bl.a. jordbund og ændringer i arealanvendelsen i vådområder, tørvemoser, permanente græsarealer og græsgange;

34. opfordrer til, at EU i sin nye jordbundsstrategi fastlægger og fremmer god og innovativ landbrugspraksis, som kan forebygge og mindske truslen om forsaltning af jordbunden eller kontrollere de negative virkninger;

35. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage effektivt til at reducere overforbrug af kunstgødning, navnlig kvælstof, ved at sænke de tærskler, der er fastsat i nitratdirektivet; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på FN's miljøprograms resolution om bæredygtig forvaltning af kvælstof og på målet i Colomboerklæringen om at halvere kvælstofaffald fra alle kilder senest i 2030; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bæredygtig forvaltning af næringsstoffer, herunder ved at forbedre effektiviteten af anvendelse af kvælstof, ekstensivering af husdyrhold i definerede områder, blandet landbrug, der integrerer husdyr og dyrkningssystemer, effektiv udnyttelse af husdyrgødning og større anvendelse – i rotation – af kvælstofbindende afgrøder såsom grøntsager i al relevant lovgivning; opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på nitrogenoxidemissioner i regnskabet for globale drivhusgasser og til at gøre en mere integreret indsats for at tackle overskydende kvælstof som et klima-, natur- og sundhedsproblem samt tilbyde incitamenter til bedre forvaltning af kvælstof på landbrugsplan;

36. opfordrer til en revision af direktiv 2004/35/EF om miljøansvar for at styrke dets bestemmelse vedrørende forurenede arealer;

37. opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem den nye jordbundsstrategi og EU's kommende skovstrategi ved at medtage krav om bæredygtig jordbundsforvaltning såsom skovlandbrugspraksis i skovstrategien;

38. opfordrer Kommissionen til omgående at revidere temastrategien for jordbundsbeskyttelse og til at vedtage handlingsplanen for nulforurening i luft, vand og jord ("Towards a Zero Pollution Ambition for air, water and soil – building a Healthier Planet for Healthier People"); glæder sig i den forbindelse over Kommissionens hensigt om at øge retssikkerheden for virksomheder og borgere ved at opstille klare mål, målbare mål og en handlingsplan;

39. understreger, at skovlandbrugssystemer aktivt kan give miljømæssige fordele og synergier såsom en indsats mod erosion, bedre biodiversitet, kulstoflagring og vandregulering;

40. opfordrer Kommissionen til at bekæmpe diffus forurening fra landbrugsaktiviteter i overensstemmelse med målene i jord til bord-strategien; glæder sig i denne henseende over Kommissionens meddelelse om revision af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider; minder om, at der allerede findes mange alternativer til syntetiske pesticider, såsom integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM), og at de bør anvendes i større omfang; forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne hurtigt imødekommer alle dets opfordringer i beslutningen af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider;

41. beklager, at EU's godkendelsesprocedure for kemikalier, herunder miljørisikovurdering og økotoksikologiske undersøgelser, ikke tager behørigt hensyn til deres virkninger for jordbunden; opfordrer derfor Kommissionen til i EU's nye jordbundsstrategi og i sammenhæng med strategien for bæredygtig brug af kemikalier at vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forbygge og afbøde forurening af jordbunden med kemikalier, navnlig persistente og bioakkumulerende kemikalier (herunder plast og mikroplast), og til at sikre økologisk relevante testbetingelser, der svarer til de faktiske forhold;

42. opfordrer Kommissionen til at støtte forskning med henblik på at bygge bro over videnskløften om jordbundens biodiversitets potentiale til at bekæmpe jordforurening og forureningens indvirkning på jordbundens biodiversitet og til hurtigst muligt at lukke hullerne i lovgivningen vedrørende biociders og veterinærprodukters toksicitet for jordbunden og dens organismer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte arbejdet i ansvarlige agenturer for at sikre udvikling og fremme af alternativer til de mest giftige biocider i veterinær skadedyrsbekæmpelse; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Kemikalieagentur at udvikle europæiske grænser for jordbundsforurening med per- og polyfluoralkylstof (PFAS) på grundlag af forsigtighedsprincippet;

43. beklager, at der i kvalitetskontrollen af EU's vandlovgivning ikke drøftes muligheder for bredere integreret miljøforvaltning i oplande, der forbinder vandområdeplanerne med bredere planer for jordbundsbeskyttelse; mener, at en sådan integreret analyse og beslutningstagning vil gavne flere forskellige mål for EU-politikken samt potentielt kan føre til gevinster på lokale forvaltningsniveauer;

44. opfordrer medlemsstaterne til bedre at integrere vand- og jordbundsplanlægning bedre med kombinerede vurderinger af pres og risici (også i vandområdeplaner) og vedtage en integreret tilgang til foranstaltninger, der giver beskyttelse til begge disse miljømedier;

45. er enig med EEA i, at der er behov for harmoniseret, repræsentativ overvågning af jordbunden på tværs af Europa for at udvikle tidlige advarsler om overskridelse af kritiske tærskler og lede en bæredygtig jordbundsforvaltning[45]; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre og fremskynde indsamlingen og integrationen af data om jordbundens tilstand og tendenser og trusler mod jordbunden på EU-plan; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af EU-jordbundsobservatoriet, som bygger på LUCAS Soil; opfordrer Kommissionen til at sikre langsigtet operabilitet for begge instrumenter såvel som tilstrækkelige ressourcer til optimal og regelmæssig overvågning af jordbundens biologiske egenskaber og fysisk-kemiske egenskaber, herunder tilstedeværelsen af landbrugskemikalier og andre forurenende stoffer, herunder nye typer af forurenende stoffer, der vækker bekymring; mener, at dette er grundlæggende for at udfylde hullerne for data og indikatorer og for at støtte den europæiske grønne pagt; understreger behovet for bedre at forstå den proces, der fører til jordforringelse og ørkendannelse i EU; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en metode og relevante indikatorer for at vurdere og indsamle data om omfanget af ørkendannelse og jordforringelse i EU;

46. bemærker, at 13 medlemsstater har erklæret sig som berørte parter under De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD); opfordrer Kommissionen til at integrere målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker;

47. noterer sig udfordringerne i form af forvaltning, koordinering og kommunikation og af finansiel, teknisk og juridisk karakter, som hindrer en forbedring af sammenhængen og interoperabiliteten i overvågningen og indsamlingen af oplysninger på EU-plan og nationalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab at tackle disse udfordringer og fremskynde samarbejdet, herunder inden for EU's ekspertgruppe om jordbundsbeskyttelse, med henblik på at sikre et højt niveau for jordbundsbeskyttelse og undgå dobbeltarbejde og unødvendige bureaukratiske byrder og omkostninger for medlemsstaterne og SMV'erne;

48. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre og fremskynde bestræbelserne på fuldt ud at udnytte værdien i vand til især at opnå fuld genanvendelse af næringsstoffer og værdifulde bestanddele fundet i spildevand med henblik på at forbedre cirkulariteten i landbruget og undgå overdreven udledning af næringsstoffer i miljøet;

49. opfordrer Kommissionen til at fremme en årlig konference med deltagelse af medlemsstaterne og relevante interessenter og give dem en afgørende rolle gennem emnespecifikke dialoger;

50. anerkender den vigtige rolle, som en sund jordbund spiller som det største jordbaserede kulstofdræn til opsamling og lagring af kulstof, navnlig i kombination med fordelene ved vådområder og naturbaserede løsninger, som skal fremme opfyldelsen af klimamålene for 2030 samt Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050; understreger, at den nye jordbundsstrategi bør sikre, at jordbundens bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer indgår i en sammenhæng med resten af EU's klimapolitiske arkitektur; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke genoprettelsen og den bæredygtige anvendelse af jordbunden som et redskab for klimapolitikken i deres nationale energi- og klimaplaner og navnlig i de foranstaltninger, der gælder for landbrugssektoren og sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), og til at bevare, genoprette og øge kulstofdrænene (navnlig i områder med kulstofrig jordbund såsom græsarealer og tørvemoser) og desuden til at gøre en indsats for at fremme den bæredygtige brug af jordbunden som led i landbrugspolitikken og reducere emissionerne fra landbruget; mener, at foranstaltninger til at øge kulstofbindingen i jorden bør støttes; glæder sig navnlig over Kommissionens meddelelse om et initiativ vedrørende kulstoflagrende dyrkning og opfordrer Kommissionen til at undersøge flere muligheder;

51. mener, at ikkebæredygtig praksis, der fører til tab af organisk kulstof i jorden og bidrager til klimaændringer, skal forhindres; beklager, at estimater vedrørende kulstofindhold er begrænset til øvre jordhorisonter, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at generere relevante data om kulstofindholdet i de lavere jordbundslag, hvilket vil forbedre forståelsen af jordbundens overordnede potentiale for optagelse af og stigning i kulstofindhold;

52. opfordrer Kommissionen til i den kommende revision af LULUCF-forordningen at fastsætte en måldato for, hvornår alle landbrugsjorder skal være nettokulstofdræn, i overensstemmelse med EU's mål om klimaneutralitet i 2050;

53. understreger, at kulstoflandbrug kan medføre mange fordele: modvirkning af klimaændringer, bedre produktionskapacitet og modstandsdygtighed for jordbunden, øget biodiversitet og reduceret afstrømning af næringsstoffer; opfordrer til at styrke kapacitetsopbygning, netværksarbejde og videnoverførsel for at fremskynde kulstofbindingen og øge mængden af kulstof lagret i jordbunden og dermed give løsninger på klimaudfordringen;

54. udtrykker dyb bekymring over EU's globale fodaftryk på forringelsen af jordbunden; opfordrer til en indsats for at reducere EU's globale fodaftryk fra import af fødevarer og træ på forringelsen af jorden;

55. understreger, at ikkebæredygtig brug af jord frigiver kulstof i jorden til atmosfæren, efter at den i århundreder og årtusinder har været en del af jordbundens økosystem; bemærker, at emissioner af kulstof i jorden efter skovhugsten finder sted selv årtier efter, at lokaliteten er blevet ryddet og genbeplantet; fremhæver, at selv om disse strømme bør fremgå af regnskaberne, anses anvendelsen af skovbiomasse stadig for at være kulstofneutral;

56. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at jordbundens multifunktionelle rolle behandles tilstrækkeligt i forskningen, til at optrappe den jordbundsspecifikke forskning og finansiering og til at tilpasse kriterierne for de relevante eksisterende finansieringsprogrammer for at fremme sådanne forskningsprojekter, så de afspejler de særlige forhold, der gør sig gældende for jordbunden i al relateret forskning; glæder sig i denne forbindelse over lanceringen af Horisont Europas mission vedrørende sund jord og fødevarer; opfordrer til, at EU-jordbundsobservatoriet og Det Europæiske Jordbundsdatacenter får en styrket rolle, og til at tildele tilstrækkelige midler til at opfylde deres mission og nå målene i den nye jordbundsstrategi; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at opbygge taksonomisk ekspertise inden for jordbundens biodiversitet og viden om konsekvenserne af jordbundsforhold for økosysteminteraktioner; understreger den gensidige afhængighed mellem jordbund og vand og opfordrer til særlig støtte til forskning i den rolle, som en sund jordbund kan spille for yderligere at reducere diffus forurening til vand;

57. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiel støtte og incitamenter til at fremme jordbundsbeskyttelse, bæredygtig forvaltning, bevarelse og genopretning heraf samt innovation og forskning via den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken, Horisont Europa og andre tilgængelige finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge områder, der er udsat for erosion og har et lavt indhold af organisk kulstof, og områder, som er udsat for komprimering, og som kan have gavn af målrettet finansiering;

58. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer og finansiel bæredygtighed i agenturer, der er involveret i arbejdet med temastrategien for jordbundsbeskyttelse; fremhæver, at et tilstrækkeligt niveau af kvalificeret personale er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af EU-politikker; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre tilstrækkeligt personale, navnlig i Generaldirektoratet for Miljø;

59. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger til harmoniseret og integreret dataindsamling, et omfattende overvågningssystem og udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende jordbundsbeskyttelse, bæredygtig forvaltning og genoprettelse af jordbunden i hele Unionen samt maksimere synergierne mellem de eksisterende overvågningssystemer og værktøjerne under den fælles landbrugspolitik;

60. mener, at disse foranstaltninger bør være de grundlæggende betingelser for berettigelse til EU-finansiering eller national finansiering;

61. mener, at medlemsstaterne bør udarbejde og offentliggøre tilstandsrapporter om jordbunden med jævne mellemrum på højst fem år; mener, at de jordbundsdata, som indsamles, skal gøres offentligt tilgængelige online;

62. støtter initiativer, der har til formål at øge offentlighedens bevidsthed om og forståelse for de positive virkninger af jordbundens funktioner og beskyttelse, herunder initiativer, der er knyttet til bæredygtig forvaltning, beskyttelse og genopretning af jordbunden, folkesundhed og miljømæssig bæredygtighed; understreger, at den offentlige opmærksomhed på og forståelse af jordbundens funktioner er afgørende for, at den nye jordbundsstrategi bliver vellykket, og for at sikre borgernes deltagelse, først og fremmest jordejere, landbrugere og skovbrugere, som primære aktører inden for jorddyrkning; opfordrer til større inddragelse af den brede offentlighed i spørgsmål om jordbundens sundhed og miljøkrisen og til støtte for fællesskabsinitiativer til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden; udtrykker sin støtte til World Soil Day og opfordrer indtrængende til at træffe yderligere foranstaltninger for at skabe mere bevidsthed i denne henseende;

63. understreger, at miljørisici, som er omfattet af den kommende obligatoriske due diligence-lovgivning om menneskerettigheder og miljø bør omfatte forringelse af jordbunden på grundlag af målsætningerne og målene i EU's nye jordbundsstrategi;

64. opfordrer Kommissionen som global leder på miljøbeskyttelsesområdet til i EU's nye jordbundsstrategi at inkludere beskyttelse og bæredygtig anvendelse af jordbunden i alle relevante aspekter af dens eksterne politik og i særdeleshed til fuldt ud at tage dette perspektiv i betragtning, når der indgås relevante internationale aftaler, og når eksisterende aftaler revideres;

65. opfordrer Kommissionen til at medtage jordbundsbeskyttelse i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftaler, idet den træffer foranstaltninger til at imødegå importeret jordbundsforringelse fra disse lande, herunder forringelse forårsaget af biobrændstoffer med meget negative indvirkninger på miljøet, og til at afstå fra at eksportere jordbundsforringelse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at produkter, der importeres til EU fra tredjelande, overholder de samme standarder på miljøområdet og for bæredygtig arealanvendelse;

66. forstår betydningen af samarbejde på alle niveauer med henblik på effektivt at imødegå alle jordbundstrusler; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gå forud som eksempel og overveje at indlede en jordbundskonvention i FN;

67. udtrykker sin støtte til "Pleje af jordbunden – en vigtig kilde til liv", Horisont Europas mission foreslået af "Soil Health and Food Mission Board", og hvis mål er at sikre, at 75 % af jordbunden er sund inden 2030 for at sikre sunde fødevarer, mennesker, natur og klima;

68. anbefaler, at der udvikles nye grønne områder for skovbrug og skovlandbrug, navnlig i byregioner, for at opveje den negative virkning af det nuværende høje niveau af arealbefæstelse i europæiske byer;

69. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

 

[1] EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.

[2] EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.

[3] EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

[4] EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

[5] EUT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[6] EUT L 181 af 4.7.1986, s. 6.

[7] EUT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

[8] EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.

[9] EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1.

[10] EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1.

[11] EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1.

[12] EUT L 347 af 20.12.2013.

[13] EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 395.

[14] EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 138.

[15] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.

[16] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.

[17] EUT C 411 af 27.11.2020, s. 48.

[18] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201.

[19] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0040.

[20] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

[21] EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 138.

[22] EUT C 17 af 19.1 2013, s. 37.

[23] EUT C 61 af 14.3 2003, s. 49.

[24] Schwartz, J.D. 2014. Soil as Carbon Storehouse: New Weapon in Climate Fight?, Yale Environment 360.

[25] Det Europæiske Miljøagentur, Soil Organic Carbon, 20. februar 2017. https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/soil-organic-carbon-1/assessment

[28] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram (SWD (2019) 0181).

[29] Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg:

[30] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram(SWD(2019)0181).

[31] Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg:

[32] Eurostat, 2014b. European Agricultural Census 2010. [Online] URL: http://epp. eurostat.ec.europa.eu/statistics explained/index.php/Agricultural census 2010 (accessed February 2014) – The European average of 19 % cropland applying winter cover crop, 21.5 % reduced tillage and 4 % no-till farming.

[33] Det Europæiske Miljøagentur, Progress in management of contaminated sites.

[34] Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg:

[35] Veerman, C., et al. (2020), Caring for Soil is Caring for Life. Medtaget i den foreløbige rapport til missionsudvalget om sund jord og fødevarer. Europa-Kommissionen: Bruxelles, Belgien, s. 52. p. 52.

[36] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram(SWD(2019)0181).

[37] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram(SWD(2019)0181).

[38] Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES), The IPBES assessment report on land degradation and restoration, 2018.

[39] Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020).

[41] Regionsudvalget 3137/2020.

[42] Eurostat, 2014b. European Agricultural Census 2010. [Online] URL: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics explained/index.php/Agricultural census 2010 (accessed February 2014) – The European average of 19 % cropland applying winter cover crop, 21.5 % reduced tillage and 4 % no-till farming.

[43] Bruno De Vos og andre, Benchmark values for forest soil carbon stocks in Europe: Results from a large scale forest soil survey, Geoderma, Volumes 251–252, August 2015, pp 33-46.

[44] K. E. Clemmensen et al., Roots and Associated Fungi Drive Long-Term Carbon Sequestration in Boreal Forest, Science 339, 1615, 2013.

[45] Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020).

Seneste opdatering: 26. april 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik