FORSLAG TIL BESLUTNING om 25-året for den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD25) (Nairobitopmødet)
16.6.2021 - (2019/2850(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5
Tomas Tobé
for Udviklingsudvalget
Evelyn Regner
for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
B9‑0365/2021
Europa-Parlamentets beslutning om 25-året for den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD25) (Nairobitopmødet)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i 1994 og handlingsprogrammet herfra samt resultaterne af revisionskonferencerne,
– der henviser til princip 1 i ICPD's handlingsprogram, hvori det hedder, at enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed,
– der henviser til erklæringen fra Nairobitopmødet om ICPD25: "Accelerating the Promise" af 1. november 2019 og de nationale tilsagn, partnertilsagn og samarbejdsforanstaltninger, der blev udmeldt på Nairobitopmødet,
– der henviser til Beijinghandlingsprogrammet og resultaterne af konferencerne om revision heraf,
– der henviser til forpligtelseserklæringen fra Ottawa, der blev vedtaget på den syvende internationale parlamentarikerkonference om gennemførelsen (IPCI) af ICPD, som blev afholdt den 22.-23. oktober 2018 i Ottawa, Canada,
– der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær af 5. oktober 1999 om FN's Generalforsamlings 21. særlige samling til overordnet revision og vurdering af gennemførelsen af ICPD's handlingsprogram (femårsrevision af fremskridtene med gennemførelsen af handlingsprogrammet),
– der henviser til FN's generalsekretærs rapport "Ramme for tiltag til opfølgning af den internationale konference om befolkning og udviklings handlingsplan efter 2014" (den globale rapport om ICPD efter 2014),
– der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016, og navnlig til mål for bæredygtig udvikling nr. 3 og 5,
– der henviser til FN's verdenstopmøde om humanitær bistand, der blev afholdt i Istanbul den 23.-24. maj 2016, og til den efterfølgende rapport fra FN's generalsekretær (A/70/709), særlig dagsordenen for menneskeheden,
– der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelse af det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0182) om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020[1],
– der henviser til sin beslutning af 4. juli 2018 om hen imod en ekstern EU-strategi til bekæmpelse af tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber — de næste skridt[2],
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015[3],
– der henviser til
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand[4],
– der henviser til statusrapport fra FN's Befolkningsfond (UNFPA) om udviklingen i verdens befolkning fra 2019 med titlen "Unfinished Business: the pursuit of rights and choices for all",
– der henviser til Euromapping-rapporten fra 2018 ("Accountability Guide for Reproductive, Maternal, New Born og Child Health and Family Planning"),
– der henviser til Contraception Atlas fra 2017, 2018 og 2019, som indeholder en oversigt over adgangen til prævention i Europa efter land, og som fremhæver ulighederne i Europa samt den omstændighed, at det uopfyldte behov for prævention i nogle dele af Europa stort set er gået ubemærket hen,
– der henviser til beslutning af 12. december 2018 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og Den Europæiske Unions politik på området[5],
– der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som blev vedtaget af Rådet den 7. marts 2011[6],
– der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet på udviklingsområdet,
– der henviser til EU’s kønshandlingsplan 2016-2020 (GAP II), der blev vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015, og til den årlige gennemførelsesrapport herom fra 2018, som blev offentliggjort den 11. september 2019 af Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (SWD(2019)0326),
– der henviser til den europæiske konsensus om udvikling – "Vores verden, vores værdighed, vores fremtid", der blev vedtaget i juni 2017,
– der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om 25-året for den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD25) (Nairobitopmødet) (O-000020/2021 – B9‑0018/2021 og O-000021/2021 – B9‑0019/2021),
– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,
– der henviser til forslag til beslutning fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,
A. der henviser til, at 2019 markerede 25-året for den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo, hvor ICPD-handlingsprogrammet blev vedtaget af 179 regeringer, som gav et globalt tilsagn om støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i overensstemmelse med Beijinghandlingsprogrammet og ICPD-handlingsprogrammet selv og konsoliderede deres konsensus om at sætte individets rettigheder og velfærd i centrum for dagsordenen for reproduktiv sundhed og demografisk planlægning;
B. der henviser til, at handlingsprogrammet satte familieplanlægning ind i en sammenhæng med omfattende reproduktiv sundhedspleje og opfordrede regeringerne til at give adgang til tjenester såsom præ- og postnatal pleje, sikre fødsler, behandling af infertilitet, sikre aborter, hvor disse er lovlige, og behandling af følgerne af usikre aborter, behandling af infektioner i forplantningsorganerne og seksuelt overførte infektioner, brystkræft og kræft i forplantningsorganerne, samt til information, uddannelse og rådgivning om seksualitet, reproduktiv sundhed og ansvarligt forældreskab, idet det anerkendtes, at forebyggelse af kønsrelateret vold og anden skadelig praksis bør være en integreret del af den primære sundhedspleje;
C. der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed, herunder dødeligheden blandt mødre og nyfødte samt hiv, er omfattet af delmålene under verdensmål 3 for bæredygtig udvikling, mens kønsbaseret vold og skadelig praksis er omfattet af delmålene under verdensmål 5;
D. der henviser til, at målene for bæredygtig udvikling også kræver universel sygesikring, navnlig ved at sikre adgang til livsvigtige sundhedsydelser af høj kvalitet og til sikre og effektive lægemidler og vacciner til en overkommelig pris for alle; der henviser til, at sikring af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt kvinders rettigheder og frihed til at bestemme over deres egen krop og deres eget liv er en afgørende forudsætning for, at de andre verdensmål kan opfyldes;
E. der henviser til, at 25-året var en anledning for regeringer og andre aktører på globalt plan til atter at bekræfte deres støtte til dagsordenen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, da seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder stadig nægtes i mange lande; der henviser til, at ICPD er et universelt dokument, som skal gennemføres både i og uden for Den Europæiske Union;
F. der henviser til, at befolkningen aldrig er vokset så hurtigt – med det nuværende tempo vil verdens befolkning blive fordoblet på bare 35 år;
G. der henviser til, at befolkningsudviklingen grundlæggende vil forme mulighederne for fremtidig udvikling; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og bæredygtige familiestørrelser går hånd i hånd;
H. der henviser til, at kvinder skal have fuld kontrol over deres krop, deres sundhed og deres fertilitet og have mulighed for at definere deres egen rolle i samfundet, hvis bæredygtig vækst og udvikling skal kunne følge med en så kraftig befolkningstilvækst;
I. der henviser til, at den øgede adgang til prævention og nye præventionsmidler har været afgørende for kvinders planlægning af deres graviditeter og dermed også for alle andre aspekter af livet;
J. der henviser til, at innovation inden for moderne præventionsmidler har gjort dem nemmere at bruge og reduceret bivirkningerne;
K. der henviser til, at det i 2015 var 94 % af regeringerne, der ydede støtte til familieplanlægning;
L. der henviser til, at andelen af kvinder i parforhold, der angav, at de bruger prævention, mellem 1970 og 2015 steg fra 36 % til 64 % på verdensplan;
M. der henviser til, at adgangen til reproduktive sundhedsydelser er afgørende for, at kvinders reproduktive rettigheder kan tilgodeses; der henviser til, at adgang ikke blot indebærer, at forsyningerne og tjenesterne er tilgængelige, men også at sociale, økonomiske, juridiske og andre barrierer, herunder ideologiske, fjernes;
N. der henviser til, at adgangen til særligt vigtig seksuel og reproduktiv sundhedspleje (herunder seksualundervisning, familieplanlægningstjenester, moderne præventionsmidler, adgang til sikker og lovlig abort, passende sundhedspleje før og efter fødslen og fødselshjælp) i de fleste udviklingslande i dag generelt er dårligst blandt de fattigste 20 % af husstandene og bedst blandt de rigeste 20 %; der henviser til, at mindst 214 millioner kvinder ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2018 ønskede at forebygge eller udsætte graviditet, men ikke havde adgang til moderne præventionsmidler;
O. der henviser til, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder også varierer markant i og mellem EU's medlemsstater og er vanskeligst for dem, der befinder sig i de mest sårbare situationer; der henviser til, at en analyse af alle landene i Contraception Atlas for 2019 viser, at der bør gøres en større indsats for at forbedre adgangen til information og præventionsmidler, så folk selv kan bestemme over deres reproduktion;
P. der henviser til, at visse landes lovgivning kræver tilladelse fra en tredjepart, for at kvinder eller unge kan få adgang til sundhedstjenester, og kriminaliserer forhold mellem personer af samme køn; der henviser til, at dette hæmmer adgangen til nødvendige oplysninger eller tjenester for folk, der har brug for dem;
Q. der henviser til, at familieplanlægningsprogrammer i udviklingsregionerne dækkede omkring 40 % af behovet i 1970, mens de nu dækker omkring 77 %; der henviser til, at familieplanlægningstjenesterne løber tør for nogle af præventionsmidlerne omkring tre fjerdedele af tiden;
R. der henviser til, at omfattende seksualundervisningsprogrammer, som er indarbejdet i skolernes læseplaner, ifølge UNESCO's internationale tekniske vejledning om seksualundervisning giver børn og unge mulighed for at udvikle præcis viden og de rigtige holdninger og færdigheder, herunder respekt for menneskerettigheder, ligestilling og mangfoldighed, hvilket bidrager til sikre, sunde og respektfulde relationer; der henviser til, at den slags undervisning styrker børn og unge, fordi de herigennem får dokumentation og alderssvarende information om spørgsmål vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, herunder, men ikke begrænset til: seksuel og reproduktiv anatomi og fysiologi; pubertet og menstruation; reproduktion, moderne prævention, graviditet og fødsel; seksuelt overførte infektioner, herunder hiv og aids, og skadelig praksis såsom børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig kønslemlæstelse; der henviser til, at de fleste teenagere på verdensplan ikke har adgang til omfattende seksualundervisning;
S. der henviser til, at handlingsprogrammet i 1994 opfordrede landene til inden 2000 at nedbringe mødredødeligheden til halvdelen af niveauet i 1990 og halvere den yderligere inden 2015, hvilket ville resultere i en reduktion af mødredødeligheden med 75 %; der henviser til, at selv om mødredødeligheden på verdensplan er faldet med omkring 44 % siden 1995, og der er sket fremskridt i alle regioner, spiller teenagegraviditeter stadig en stor rolle i forbindelse med mødredødelighed og -sygelighed, idet der hvert år dør omkring 70 000 teenagepiger i forbindelse med graviditet eller fødsel, og at langt størstedelen af dødsfaldene fortsat finder sted i miljøer med få ressourcer eller som resultat af intersektionalitet; der henviser til, at mødredødelighed som følge af usikre aborter og den generelle mødredødelighed nedbringes ved at rydde lovmæssige begrænsninger for adgangen til abort af vejen;
T. der henviser til, at kvinder, som ikke har adgang til tjenester såsom prænatal sundhedspleje, fødselshjælp og obstetrisk nødhjælp, har større risiko for invaliderende helbredsmæssige følger; der henviser til, at udviklingslandene tegner sig for 92 % af den globale dødelighed blandt mødre og nyfødte, men kun råder over 42 % af verdens læge-, jordemoder- og plejepersonale;
U. der henviser til, at der hver dag dør mere end 500 kvinder og piger som følge af nødsituationer i forbindelse med graviditet eller fødsel, fordi der mangler uddannede fødselshjælpere eller procedurer for obstetrisk nødhjælp, eller som følge af usikre aborter;
V. der henviser til, at kun 55% af alle aborter på verdensplan er sikre; der henviser til, at det betyder, at der ifølge estimater fra WHO har fundet omkring 25 millioner usikre aborter sted hvert år mellem 2010 og 2014; der henviser til, at abort stadig er helt ulovlig i 26 lande, og at fri abort kun er lovlig i 67, hvor fristerne for at få foretaget abort varierer fra land til land; der henviser til, at der verden over kan iagttages en bekymrende tilbagegang for så vidt angår kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, både i udviklingslande og udviklede lande, heriblandt adskillige EU-lande;
W. der henviser til, at én ud af tre kvinder på verdensplan vil blive udsat for fysisk eller seksuel vold på et tidspunkt i sit liv; der henviser til, at mere end 200 millioner piger og kvinder ifølge FN er blevet tvunget til at få foretaget kvindelig kønslemlæstelse;
X. der henviser til, at det anslås, at 650 millioner kvinder blev gift, da de var børn, og at ni ud af ti fødsler blandt piger under 18 år sker inden for ægteskab; der henviser til, at nogle af de negative følger af børneægteskaber ifølge UNICEF omfatter: adskillelse fra familie og venner, manglende frihed til at være sammen med børn på samme alder og deltage i aktiviteter i lokalsamfundet, dårligere muligheder for uddannelse, seksuelle overgreb, alvorlige sundhedsrisici såsom for tidlig graviditet, seksuelt overførte infektioner og, i stadigt større omfang, hiv/aids; der henviser til, at børneægteskaber ligeledes kan føre til tvangsarbejde, slaveri og prostitution;
Y. der henviser til, at tvangsægteskaber er en af de mest almindelige årsager til forfølgelse på grund af køn og af et stort antal kvinder angives som grund til at søge asyl; der henviser til, at der stadig findes en række hindringer for anerkendelse af tvangsægteskaber som en grund til at yde international beskyttelse, på trods af at det er en form for forfølgelse på grund af køn og udgør en alvorlig og systematisk krænkelse af grundlæggende rettigheder, der fører til umenneskelig og nedværdigende behandling, som kan udgøre tortur;
Z. der henviser til, at LGBTIQ-personer fortsat lider under forskelsbehandling og vold både i og uden for Den Europæiske Union, og at nogle lande fastholder love, der kriminaliserer forhold mellem personer af samme køn;
AA. der henviser til, at EU og FN inden for rammerne af Spotlightinitiativet i fællesskab bekæmper alle former for kønsbaseret vold i hele verden, og at initiativet er et vigtigt redskab til at bekæmpe seksuel vold og skadelig praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber;
AB. der henviser til, at finansieringsprioriteterne inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder har været uensartede, idet offentligt finansierede sundhedstjenester, der generelt tilbyder en vis grad af familieplanlægning og sundhedspleje for mødre, nyfødte og småbørn samt hiv/aids-tjenester, nyder betydelig donoropmærksomhed, mens tjenester til behandling af seksuel vold, gynækologisk kræft, infertilitet eller sikker abort desværre er blevet underfinansieret;
AC. der henviser til, at den globale finansieringsfacilitet siden 2015 har søgt at tilskynde de nationale regeringer til at øge deres udgifter i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling på sundhedsområdet; der henviser til, at genindførelsen og udvidelsen af den "globale mundkurv" har haft en skadelig indvirkning på kvinders og pigers adgang til omfattende sundhedspleje, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;
AD. der henviser til, at mange udviklingslande har forpligtet sig til at gennemføre handlingsprogrammet ved at tilpasse deres nationale mål og budgetter til det, men at de fleste af dem stadig er afhængige af donorbistand, hvilket bringer de nationale programmers stabilitet i fare;
AE. der henviser til, at det er afgørende, at finansieringen af seksuel og reproduktiv sundhed er stabil og forudsigelig for at sikre et konstant udbud af de nødvendige tjenester;
AF. der henviser til, at det er absolut nødvendigt med en global overvågnings- og evalueringsmekanisme for at kunne overvåge, om regeringerne lever op til de forpligtelser, de har indgået med hensyn til handlingsprogrammet og på Nairobitopmødet i den kommende periode, og sikre, at de sundhedsrelaterede mål for bæredygtig udvikling nås inden 2030;
AG. der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling omfatter ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers menneskerettigheder samt styrkelse og beskyttelse af dem som grundlæggende principper og prioriteter inden for alle områder af EU's optræden udadtil; der henviser til, at den også understreger behovet for "universel adgang til omfattende information om seksuel og reproduktiv sundhed samt uddannelse, herunder omfattende seksualundervisning, og sundhedstjenester af god kvalitet og til overkommelige priser" og gentager tilsagnet om at bruge mindst 20 % af EU's bistand på social inklusion og menneskelig udvikling;
AH. der henviser til, at gennemførelsen af GAP II udgjorde en vigtig mulighed for at kanalisere yderligere midler til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder under søjlen om fysisk og psykologisk integritet;
AI. der henviser til, at Beijinghandlingsprogrammet i 2020 havde bestået i 25 år; der henviser til, at ICPD og Beijinghandlingsplanen bør sammenkobles med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for alle;
AJ. der henviser til, at afholdelsen af FN's Women Generation Equality Forum i Mexico City og Paris i 2020 kunne have udgjort en mulighed for hurtig handling og ansvarlighed med hensyn til ligestilling mellem kønnene, men blev udsat som følge af covid-19-udbruddet;
ICPD-handlingsprogrammet – siden 1994
1. roser de fremskridt, der hidtil er gjort på specifikke områder som f.eks. øget tilgængelighed af præventive midler, der har givet kvinder øget kontrol over deres fertilitet, eller nedbringelse af dødeligheden blandt mødre og nyfødte, men erkender, at de nationale regeringer og internationale organisationer er nødt til at intensivere deres indsats betragteligt, navnlig inden for innovation, koordinering og sikring af adgang, hvis vi skal nå programmets mål og skabe en virkelighed, der fremmer trivsel, myndiggørelse og selvrealisering for halvdelen af verdens befolkning;
2. glæder sig over og støtter Nairobierklæringen om ΙCPD+25: "Accelerating the Promise", opfordringen heri til at intensivere indsatsen for en fuldstændig, effektiv og fremskyndet gennemførelse og finansiering af ICPD-handlingsprogrammet og dens mål om at opnå universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som en del af den universelle sygesikring;
3. glæder sig over det mål, som blev aftalt på Nairobitopmødet, om at mobilisere den politiske vilje og de finansielle tilsagn, som er så strengt nødvendige for omsider at nå frem til en situation, hvor der ikke længere er nogen uopfyldte behov for information og tjenester om familieplanlægning, ingen mødredødelighed, som kan forhindres, og ingen seksuel og kønsrelateret vold eller skadelig praksis mod kvinder og piger; glæder sig over de konkrete tilsagn af såvel finansiel som politisk karakter, som regeringer, donorer, virksomheder, ikkestatslige organisationer, civilsamfundet og andre aktører har givet om at støtte de "tre nuller" og bidrage til at sikre seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for alle inden 2030; glæder sig navnlig over EU's tilsagn om inden for rammerne af det årlige handlingsprogram for 2018 under det AVS-interne program at afsætte 29 mio. EUR til fremme af teenagepigers sundhed og seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og opfordrer til en videreførelse af EU's finansielle og politiske engagement i disse spørgsmål både i og uden for EU;
4. bekræfter på ny, at en menneskecentreret og rettighedsbaseret tilgang skal stå i centrum for enhver demografisk politik og sundheds-, uddannelses- og socialsystemer, der er gearet til at fremme kvinders selvbestemte roller i samfundet og respektere deres værdighed og menneskerettigheder; bekræfter desuden, at kvinder har ret til at beslutte om, hvornår og hvor hyppigt de vil blive gravide; glæder sig i denne henseende navnlig over, at marginaliserede samfunds, ungdommens og civilsamfundets stemmer spillede en central rolle på Nairobitopmødet, og at disse talsmænd havde mulighed for at gå i direkte dialog med statschefer og politiske beslutningstagere om, hvordan alle menneskers rettigheder og sundhed skal virkeliggøres og fremmes;
5. bekræfter på ny, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er grundlæggende elementer i den menneskelige værdighed og fortsat er afgørende for virkeliggørelsen af ligestilling mellem mænd og kvinder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende kvinders og pigers ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning; fordømmer de hyppige krænkelser af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder at de nægtes adgang til omfattende seksualundervisning, familieplanlægningstjenester, prævention, sundhedspleje for mødre samt sikker og lovlig abort; opfordrer til, at der afsættes et passende budget til ovennævnte formål;
6. understreger, at der i mål 5 for bæredygtig udvikling bl.a. opfordres til at integrere henstillingerne fra ICPD-handlingsprogrammet i nationale planer, politikker og programmer; understreger, at opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling afhænger af, at der sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed;
7. minder om, at det for at opnå ICPD-programmets forpligtelser er nødvendigt, at diskriminerende kønsroller udfordres, at seksuel vold mod piger og kvinder bringes til ophør, og at deres handlemuligheder og evne til at træffe selvstændige og informerede beslutninger om deres reproduktive sundhed styrkes;
8. bekræfter på ny tilsagnet om at fremme, beskytte og opfylde den enkeltes ret til fuld kontrol over sin seksualitet og seksuelle og reproduktive sundhed, til frit og ansvarligt at kunne træffe beslutninger herom og leve uden at blive udsat for diskrimination, tvang og vold;
Ingen uopfyldte behov for familieplanlægning
9. påpeger, at gennemsnitligt 214 millioner kvinder i udviklingslandene ikke har adgang til effektiv prævention, hvilket resulterer i omkring 75 millioner utilsigtede graviditeter hvert år; er bekymret over, at adgang til prævention i visse lande betyder, at der kun er en enkelt metode til rådighed; understreger, at kvinder og teenagere ikke kun skal have adgang til sikre og moderne præventionsmidler, men også skal kunne træffe et informeret valg med hensyn til, hvilken metode der skal anvendes, og have adgang til denne metode;
10. er bekymret over, at adgangen til reproduktive sundhedsydelser i nogle lande hæmmes kraftigt af forhindringer som f.eks. uoverkommelige priser, sundhedspleje og/eller sundhedsfaciliteter og -forsyninger af ringe kvalitet, diskriminerende og tvangsmæssige love og affærdigende behandling, og at de største uopfyldte behov for seksuelle og reproduktive sundhedsydelser findes blandt teenagere, ugifte, LGBTIQ-personer, personer med handicap, etniske minoriteter og fattige i by og på land;
11. minder om, at ydelser for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder bør tage hensyn til kønsaspektet, være rettighedsbaserede, teenage- og ungevenlige og stå til rådighed for alle teenagere og kvinder uanset alder eller ægteskabelig status, herunder under konflikter og katastrofer; mener desuden, at ydelserne bør respektere privatlivets fred og fortrolighed og ikke være forbundet med krav om retligt samtykke eller samtykke fra ægtefælle, forældre eller værger;
12. roser de samordnede bestræbelser på at udvide familieplanlægningsprogrammers dækning til de kvinder, der er sværest at nå ud til, og opfordrer til, at disse bestræbelser kommer til at omfatte alle andre seksuelle og reproduktive sundhedstjenester; anbefaler at anvende kreative modeller for levering af tjenester såsom kuponer til tjenesteydelser til subsidierede priser, betingede kontantoverførsler, socialsikringsprogrammer og resultatbaseret overvågning;
13. understreger, at seksualundervisning, som er evidensbaseret og indarbejdet i skolernes læseplaner, er grundlaget for udvikling af sunde voksne, da den giver alderssvarende information om pubertet, graviditet og fødsel, navnlig svangerskabsforebyggelse, forebyggelse af hiv og seksuelt overførte infektioner samt de risici, der er forbundet med tidlige graviditeter; understreger endvidere, at sådanne seksualundervisningsprogrammer også bør fokusere på interpersonelle forhold, seksuel orientering, ligestilling mellem kønnene, kønsroller, samtykke og forebyggelse af kønsbaseret vold, som alt sammen er afgørende for at unge kan udvikle et sundt selvværd og opbygge ligeværdige, befordrende og trygge forhold; mener, at seksualundervisning er afgørende, ikke blot for pigernes selvrealisering, men også for på et tidligt tidspunkt at inddrage drengene, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme og fungere som fortalere for ligestilling mellem kønnene blandt deres jævnaldrende og i deres lokalsamfund;
14. understreger, at kvinder bør sikres ordentlig sundhedspleje til overkommelige priser, universel respekt for deres seksuelle og reproduktive rettigheder og adgang til disse rettigheder; understreger, at tilgængelige sundhedsydelser og universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, familieplanlægning, sundhedspleje for mødre og sundhedspleje før og umiddelbart efter fødslen samt sikker abort er afgørende for at redde kvindeliv og nedbringe spædbørns- og børnedødeligheden; finder det uacceptabelt, at kvinders og pigers kroppe stadig er en ideologisk slagmark, navnlig hvad deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder angår;
15. minder om, at der næsten hver dag er 1 000 nye teenagere og kvinder, som smittes med hiv, og at kvinder og piger er mere udsatte for hiv-infektioner end drenge, navnlig i Afrika syd for Sahara; understreger, at hiv-positive kvinder og piger har større risiko for at udvikle livmoderhalskræft; understreger behovet for at udvikle og styrke forebyggelses- og screeningstrategier, der navnlig er målrettet mod unge kvinder;
16. understreger, at adgang til vand og sanitet er en menneskeret og en nødvendighed med hensyn til at sikre seksuel og reproduktiv sundhed, uanset om det er i forbindelse med prævention, graviditet, fødsel, abort, seksuelt overførte sygdomme eller menstruationshygiejne;
17. minder om, at manglende adgang til vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter (WASH) på skoler sammen med de tabuer, der omgiver menstruation, udgør en stor hindring for unge pigers skolegang, når de har menstruation; understreger behovet for passende infrastruktur i skolerne for at sikre piger adgang til vand og separate toiletter;
18. opfordrer EU til yderligere at indarbejde problematikkerne omkring vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter i sine bestræbelser for at skabe kønsligestilling og bekæmpe forskelsbehandling af kvinder;
19. bekræfter på ny betydningen af at sikre en meningsfuld og inklusiv deltagelse af teenagere og unge i alle faser af beslutningstagningen; mener, at der i de overordnede tilsagn fra Nairobi bør indgå et stærkt fokus på yngre teenagere og seksualundervisning som en del af bestræbelserne for at forebygge teenagegraviditeter, som er en stor medvirkende faktor til mødredødelighed; anerkender, at livskompetencebaseret detaljeret seksualundervisning, der tager hensyn til kønsaspektet, og som formidles på en måde, der er i overensstemmelse med deres voksende kapacitet, er vigtig for, at teenagere og unge kan blive i stand til at beskytte sig selv mod utilsigtet graviditet og seksuelt overførte sygdomme, herunder hiv og aids, for at fremme værdier som tolerance, gensidig respekt, samtykke og ikkevold i relationer, og for at de kan planlægge deres liv;
Ingen tilfælde af mødredødelighed, der kan forhindres
20. er bekymret over, at den restriktive abortlovgivning i mange lande, den ringe adgang til tjenester, høje omkostninger, stigmatisering, sundhedspersoners afvisning af at levere ydelser af samvittighedsgrunde og unødvendige krav såsom obligatoriske ventetider, obligatorisk rådgivning og vildledende information, samtykke fra tredjeparter og medicinsk unødvendige test udgør nogle af de primære hindringer for at tilgodese mødres sundhed og bidrager til usikre aborter og mødredødelighed;
21. mener, at det er afgørende, at de regeringer, der endnu ikke har gjort det, vedtager politiske foranstaltninger som en del af sygesikringen med henblik på at nedbringe antallet af dødsfald blandt nyfødte og mødre og forebygge usikre aborter ved at øge rekrutteringen og uddannelsen af kvalificeret sundhedspersonale og udvide dækningen med grundlæggende efterfødselspleje, pleje til nyfødte, omfattende prænatal og obstetrisk pleje samt pleje efter aborter;
22. understreger, at det i tråd med Beijinghandlingsprogrammet og ICPD-handlingsprogrammet er nødvendigt at beskytte alle menneskers ret til kropslig integritet og autonomi og sikre adgang til væsentlige tjenester, som giver denne ret virkning; opfordrer til en samlet tilgang i den grundlæggende pakke for seksuel og reproduktiv sundhed, herunder foranstaltninger til at forebygge og undgå usikre aborter samt pleje efter aborter, som skal indarbejdes i de nationale strategier, politikker og programmer for universel sygesikring;
Ingen kønsbaseret vold og skadelig praksis mod kvinder, piger og unge
23. opfordrer EU og dets medlemsstater til at forebygge kønsrelateret vold og yde støtte til ofrene herfor; gentager sin opfordring til EU, alle EU-medlemsstater og Europarådets medlemslande, der endnu ikke har gjort dette, om snarest muligt at ratificere og gennemføre Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen); opfordrer EU til at samarbejde med medlemsstaterne og andre lande om at investere i indsamling af kvantitative og kvalitative data af høj kvalitet, som er opdelt efter alder, køn, sårbarhed og geografi; opfordrer til styrkelse af de lovgivningsmæssige og politiske rammer for at forhindre, efterforske og straffe kønsrelaterede voldshandlinger i og uden for familien og til at yde støtte til overlevende, herunder i form af rådgivning, sundhedstjenester samt psykosociale og juridiske tjenester; opfordrer til, at der tilvejebringes uddannelsesprogrammer om kønsrelateret vold til medlemmer af retsvæsenet, retshåndhævende myndigheder og sundhedspersonale, og at sundheds- og uddannelsessystemerne styrkes med henblik på at forebygge og reagere på kønsrelateret vold ud fra et rettighedsbaseret og livsforløbsrelateret perspektiv;
24. fordømmer alle former for kønsrelateret vold, f.eks. fysisk, seksuel og psykologisk vold og udnyttelse, massevoldtægt, menneskehandel og kvindelig kønslemlæstelse; bemærker, at kønsrelateret vold fortsat er en omfattende udfordring i Europa, som kræver en koordineret indsats fra sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, den sociale og den retslige sektor gennem rettighedsbaserede forebyggelses- og reaktionsforanstaltninger gennem hele livsforløbet; er bekymret over de fortsatte angreb på kvinders rettigheder og seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, herunder at de nægtes adgang til familieplanlægningstjenester, prævention og sikker og lovlig abort, og over lovgivning i mange dele af verden, herunder i EU, der begrænser disse rettigheder; bekræfter uforbeholdent, at nægtelse af adgang til tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder sikker og lovlig abort, udgør en form for vold mod kvinder og piger;
25. finder det yderst vigtigt, at der i alle lande indføres overvågningsforanstaltninger og sanktioner over for gerningsmænd med henblik på at udrydde kønsrelateret vold, herunder tidlige ægteskaber, børneægteskaber og tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse og anden skadelig praksis;
26. mener, at det også er meget vigtigt at udfordre skadelige kønsroller og -stereotyper med henblik på at indfri mål 5 i de bæredygtige udviklingsmål og fremme dagsordenen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder yderligere; minder om, at det er vigtigt at inddrage mænd og drenge i denne dagsorden; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at inkludere mænd og drenge i projekter og programmer til bekæmpelse af al kønsbaseret vold og alle skadelige stereotyper; fremhæver i denne forbindelse, at omfattende undervisning i parforhold og seksualitet er afgørende for at udvikle børn og unges evner til at opbygge ligeværdige, befordrende og trygge forhold uden forskelsbehandling, tvang og vold og for at forebygge seksuel og kønsrelateret vold samt vold udøvet af seksuelle partnere; opfordrer derfor alle medlemsstater til at indføre omfattende alderssvarende seksual- og samlivsundervisning for unge i skolerne;
27. glæder sig over Spotlightinitiativet til bekæmpelse af kønsrelateret vold overalt i verden og understreger, at det bør inddrage flere lande på internationalt plan;
28. gør opmærksom på fremkomsten af kønsrelateret vold online og behovet for at sikre, at alle bestræbelser på at udrydde kønsrelateret vold omfatter onlinefora;
29. anerkender, at et lovbestemt forbud mod børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber ikke i sig selv kan sikre, at denne praksis ophører; opfordrer EU og dets medlemsstater til en bedre koordineret og styrket håndhævelse af internationale traktater, lovgivning og programmer, herunder ved hjælp af diplomatiske forbindelser til myndigheder og organisationer i tredjelande, med henblik på at håndtere spørgsmål vedrørende børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; opfordrer til at gøre alt for at håndhæve lovbestemte forbud og supplere dem med en bredere vifte af love og politikker; erkender, at dette kræver, at der vedtages og gennemføres omfattende og helhedsorienterede politikker, strategier og programmer, herunder ophævelse af diskriminerende retlige bestemmelser om tvangsægteskaber og vedtagelse af positive foranstaltninger til styrkelse af pigebørns status;
30. gentager, at kvindelig kønslemlæstelse er en form for kønsrelateret vold; opfordrer Kommissionen til at undersøge synergierne mellem EU's interne og eksterne programmer for at sikre en sammenhængende og kontinuerlig tilgang til bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse både i og uden for EU, eftersom spørgsmålet i sagens natur knytter sig til andre dele af verden;
31. er af den faste overbevisning, at der i tiltag, som sigter mod at bringe kvindelig kønslemlæstelse til ophør, bør indgå dialog med lokalsamfund samt med traditionelle og religiøse ledere;
32. er af den faste overbevisning, at alle strategier mod kønsrelateret vold skal omfatte LGBTIQ-personer;
33. anerkender, at humanitære kriser skærper udfordringerne i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og navnlig rammer de mest sårbare mennesker i det globale Syd; minder om, at kvinder og piger i kriseområder er særligt udsatte for seksuel vold, voldtægt, seksuelt overførte sygdomme, seksuel udnyttelse og uønskede graviditeter; understreger vigtigheden af adgangen til tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i sådanne situationer og behovet for at tilpasse den humanitære bistand i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med deres humanitære hjælpeindsats at styrke fokusset på ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder også hvad angår uddannelse af humanitære aktører og finansiering, da adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje er et basalt behov for personer i områder, som behøver humanitær bistand;
34. opfordrer til efterforskning af krigsforbrydelser, hvor kvinder og piger er blevet tortureret og udsat for vold, eksempelvis i Nordirak, hvor medlemmer af kristne og yazidiske samfund er blevet udsat for forbrydelser begået af terrororganisationen, som går under navnet Islamisk Stat;
Udviklings- og finansieringstilsagn
35. er af den overbevisning, at et af resultaterne af Nairobitopmødet bør være en mekanisme, der sikrer ansvarlighed for opfyldelsen af de globale og nationale forpligtelser såvel som foranstaltningernes effektivitet;
36. opfordrer EU til at indtage en stærk lederrolle med hensyn til at opnå rettigheder og kønsligestilling for piger og kvinder, herunder i dets optræden udadtil ved at gennemføre den ambitiøse kønshandlingsplan III for perioden efter 2020; opfordrer endvidere EU til at afsætte passende midler til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og familieplanlægning i sin politik for udviklingssamarbejde, især i det nye instrument for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (NDICI), og til at udarbejde strategier med henblik på at sikre stabil og kontinuerlig levering af alle de nødvendige tjenester;
37. opfordrer til at foretage særlige investeringer med henblik på at fremme teenageres fysiske og mentale sundhed og trivsel, herunder gennem adgang til ungdomsvenlige sundhedstjenester; mener, at sådanne investeringer skal indeholde passende finansiering og kapacitetsopbygning til kvinde- og ungdomsorganisationer, som ofte udfører det væsentlige arbejde med at informere om familieplanlægning, give omfattende seksualundervisning og afvikle skadelige køns- og samfundsbestemte stereotyper, hvis der mangler nationale programmer, eller hvis disse programmer er utilstrækkelige;
38. bemærker, at EU bidrager til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder gennem en række EU-instrumenter såsom geografiske og regionale programmer med fokus på køn, sundhed og befolkningsudvikling, bidrag til globale initiativer og FN-organisationer samt tilskud til civilsamfundsorganisationer; finder det imidlertid beklageligt, at det er vanskeligt nøjagtigt at sætte tal på, hvor stor en del af EU's finansiering, der går direkte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og familieplanlægning; opfordrer til ambitiøse finansieringsniveauer for at forbedre bevillingerne til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i den nuværende flerårige finansielle ramme og til løbende forbedring af metoden med henblik på at muliggøre en bedre evaluering af effektiviteten af foranstaltningerne vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i fremtiden;
39. opfordrer de nationale regeringer og de internationale donorer til at sikre, at universalpakken for grundlæggende tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed også rummer tjenester som f.eks. behandling af infertilitet, kræft i forplantningsorganerne eller seksuel vold, som hidtil har modtaget mindst økonomisk støtte;
40. anerkender NGO'ers rolle som tjenesteudbydere, men også som fortalere for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer i den forbindelse til øget EU-støtte til og -beskyttelse af NGO'er, der bidrager til gennemførelsen af ICPD-handlingsprogrammet, især kvinderettighedsorganisationer, både i og uden for EU, som afgørende aktører for samfund med ligestilling mellem kønnene;
41. opfordrer indtrængende Kommissionen til ved fastlæggelsen af den fremtidige globale politik for bæredygtig udvikling samt gennemførelsen af den omfattende strategi for Afrika fuldt ud at integrere og styrke EU-støtten til projekter vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed samt Spotlightinitiativet, der tager sigte på at udrydde vold mod kvinder og piger;
42. beklager dybt den fælles erklæring af 14. november 2019 fra Nairobitopmødet, som blev afgivet af USA, Brasilien, Hviderusland, Egypten, Haiti, Ungarn, Libyen, Polen, Senegal, Saint Lucia og Uganda, og som søger at undergrave den fastlagte konsensus og deres forpligtelser vedrørende kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i henhold til ICPD-handlingsprogrammet, Beijinghandlingsprogrammet og slutdokumenterne fra deres revisionskonferencer; glæder sig over den seneste ophævelse af den "globale mundkurv" og dens indvirkning på kvinders og pigers globale sundhedsydelser og rettigheder; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at gøre noget ved finansieringshullet på dette område ved hjælp af nationale midler og EU-udviklingsstøtte;
43. noterer sig de tilsagn, som kommissærerne Urpilainen og Dalli afgav under deres høringer hhv. den 1. og den 2. oktober 2019 om, at seksuel og reproduktiv sundhed vil være et centralt fokusområde for Kommissionens arbejde med ligestilling mellem kønnene;
44. insisterer på, at det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) bør fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders indflydelse og stilling, herunder deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, ved hjælp af gennemsigtige foranstaltninger, der giver mulighed for løbende evaluering, herunder med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, i overensstemmelse med Beijinghandlingsprogrammet og ICPD-handlingsprogrammet; glæder sig over NDICI's ambition om, at mindst 85 % af de programmer, der finansieres af officiel udviklingsbistand, bør have ligestilling som et væsentligt eller det primære formål, og at mindst 5 % af disse projekter bør have ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder og styrkelse som et primært mål; opfordrer imidlertid til øgede ambitioner om at afsætte 20 % af den officielle udviklingsbistand til projekter, der har ligestilling mellem kønnene som hovedmål (OECD's kønsmarkør 2);
45. opfordrer EU til at gennemføre en omfattende og ambitiøs ligestillingsstrategi, herunder forslag til bindende foranstaltninger, som bør kobles til dets gennemførelse af ICPD-handlingsprogrammet, herunder forpligtelser og indikatorer på alle relevante politikområder, og som holder EU’s institutioner og medlemsstater ansvarlige ved hjælp af en overvågningsmekanisme; opfordrer til en fordømmelse af tilbageslaget for ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og af en diskurs og foranstaltninger, der undergraver kvinders rettigheder, autonomi og frigørelse på alle områder; bemærker, at en vigtig måde at bekæmpe dette tilbageslag på er proaktivt at fremme en rettighedsbaseret kønsligestilling og integration af kønsaspektet;
°
° °
46. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.