FORSLAG TIL BESLUTNING om et nyt EFR for forskning og innovation
30.6.2021 - (2021/2524(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5
Cristian‑Silviu Buşoi
for Udvalget om Industri, Forskning og Energi
B9‑0370/2021
Europa-Parlamentets beslutning om et nyt EFR for forskning og innovation
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forespørgsel til Kommissionen om et nyt EFR for forskning og innovation (O-000031/2021 – B9‑0000/2021),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om et nyt EFR for forskning og innovation (COM(2020)0628),
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 1. december 2020,
– der henviser til statusrapporten om det europæiske forskningsrum (EFR) for perioden 2016-2018,
– der henviser til den europæiske resultattavle af 23. juni 2020,
– der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 6. oktober 2020 i sag C-66/18[1],
– der henviser til Kommissionens henstilling af 11. marts 2005 om et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for ansættelse af forskere[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,
– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,
A. der henviser til, at fuldførelsen af EFR i form af opnåelse af fri bevægelighed for forskere og fri udbredelse af videnskabelig og teknologisk viden er en nøgleprioritet for Den Europæiske Union;
B. der henviser til, at EFR havde til hensigt at forhindre fragmenteringen af den nationale indsats inden for forskning og innovation (FoI) ved at mindske forskellene mellem de lovgivningsmæssige og administrative rammer;
C. der henviser til, at EFR har tilvejebragt vigtige mekanismer til at sikre fri bevægelighed for forskere og udveksling af vidensteknologier og innovation; der endvidere henviser til, at EFR er en veletableret, velkendt ramme, der stimulerer grænseoverskridende fælles FoI-aktioner mellem medlemsstaternes forskere og "EFR-knudepunkter";
D. der henviser til, at forskning skal baseres på de grundlæggende principper om forskningsintegritet, og at den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet, der er udviklet af European Federation of Academies of Sciences and Humanities (ALLEA), bør betragtes som en reference inden for forskersamfundet; der henviser til, at uafhængighed og objektivitet er centrale elementer i opbygningen og opretholdelsen af tilliden til videnskaben;
E. der henviser til, at det er afgørende at fremskynde FoI i Den Europæiske Union og forbedre samarbejdet mellem privat og offentlig FoI i medlemsstaterne med henblik på tidlig markedsudbredelse og samfundsmæssig anvendelse af nye teknologiløsninger og forbedring af eksisterende løsninger, således at vores klimamål opfyldes, den digitale omstilling opnås, og den europæiske økonomi genoprettes; der henviser til, at skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet giver EU økonomiske muligheder; der henviser til, at investering i grundforskning indebærer investering i fremtiden, og der henviser til, at finansieringen af denne forskning ikke bør være uløseligt forbundet med økonomisk rentabilitet; der henviser til, at store videnskabelige gennembrud er sket på baggrund af offentligt finansieret forskning;
F. der henviser til, at FoI som hovedregel bør overholde princippet om teknologineutralitet; der henviser til, at det imidlertid er vigtigt at understrege, at teknologiske valg skal respektere den gældende politiske ramme;
G. der henviser til, at FoI er afgørende for at muliggøre Europas genopretning, støtte og fremskynde den digitale og grønne omstilling på en socialt ansvarlig måde, styrke Unionens bæredygtighed og konkurrenceevne og styrke dens modstandsdygtighed;
H. der henviser til, at covid-19-krisen i negativ grad har påvirket mange unge forskere, som har oplevet forringede arbejdsvilkår og begrænset adgang til laboratorier og andre vigtige faciliteter, og som følge heraf har færre muligheder for at fuldføre deres projekter og opnå de kvalifikationer, der er nødvendige for deres karriereudvikling;
I. der henviser til, at kvinder kun beklæder 24 % af topstillingerne i sektoren for videregående uddannelser i Den Europæiske Union; der henviser til, at de stadig er underrepræsenteret blandt ph.d.-studerende inden for flere fag inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), herunder IKT og ingeniørvidenskab, men også inden for fremstilling og byggeri;
J. der henviser til, at en mere synergetisk tilgang til andre EU-finansieringsprogrammer og EU-politikker kunne drage fordel af navnlig de FoI-kapaciteter, der er opbygget i løbet af det seneste årti i lande med mindre gode resultater; der henviser til, at dette ville kræve, at man samler ressourcer for at støtte aktiviteter, der fremmer udvikling af menneskelig kapital og indførelse af innovative teknologier og nye forretningsmodeller, samt for at støtte vedligeholdelse og udvikling af infrastruktur; der henviser til, at en målrettet kombination af strukturfondsinvesteringer inden for rammerne af prioriteterne for intelligent specialisering, og de fremragende FoI-initiativer, der modtager støtte gennem rammeprogrammet, i væsentlig grad kan forbedre visse regioners resultater og styrke EFR som helhed; der henviser til, at det i denne forbindelse også er vigtigt at understrege behovet for at optimere og bedre koordinere anvendelsen af forskningsinfrastrukturer på EU-plan;
K. der henviser til, at Kommissionens inklusive tilgang, som sigter mod at tilpasse EFR til det europæiske uddannelsesområde og den europæiske industripolitik med henblik på at fremme synergier mellem disse indbyrdes afhængige politikker, bør føre til synergier snarere end større kompleksitet i EFR, på det europæiske uddannelsesområde eller i industripolitikken;
L. der henviser til, at EFR bør bidrage til EU's mange forskellige strategier og internationale forpligtelser såsom SMV-strategien og den digitale strategi, den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling;
M. der henviser til, at åbenhed over for verden og internationalt samarbejde er bydende nødvendigt for vellykkede EU-politikker på området for forskning og udvikling; der henviser til, at lande, der er associeret med rammeprogrammet, er en integreret del af EFR og allerede bidrager til dets mål; der henviser til, at det europæiske naboskab fortjener særlig opmærksomhed; der henviser til, at alle dets lande i øst og syd bør drage fordel af videnskabelige udvekslinger og videnskabeligt samarbejde med EU's medlemsstater;
N. der henviser til, at EFR ikke kan fuldføres uden garanteret akademisk frihed inden for Unionen, og uden at bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder vedrørende akademisk frihed, friheden til at oprette videregående uddannelsesinstitutioner og friheden til at oprette og drive egen virksomhed respekteres; der henviser til, at den akademiske frihed ifølge EU-Domstolen ikke kun omfatter en individuel dimension, for så vidt som den forbindes med ytringsfriheden og, specifikt inden for forskning, friheden til at kommunikere, bedrive forskning og formidle resultater, men også en institutionel og organisatorisk dimension, der afspejles i de akademiske institutioners autonomi;
Målsætninger
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om et nyt EFR, der fastsætter de strategiske mål og foranstaltninger, som skal gennemføres i tæt samarbejde med medlemsstaterne, med henblik på at prioritere investeringer og reformer i FoI, nå målet om 3 % af BNP, forbedre adgangen til ekspertise for forskere i hele EU og gøre det muligt, at forskningsresultater kan nå ud til det forskerverdenen, samfundet og realøkonomien, samtidig med at det sikres, at offentligt finansieret FoI reelt bidrager til samfundsmæssig velfærd;
2. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en pagt for forskning og innovation i Europa, der omfatter følgende forpligtelser, som skal opfyldes senest i 2030: at øge de offentlige udgifter til FoI fra det nuværende gennemsnitlige niveau på 0,81 % af BNP til 1,25 % på en samordnet måde i hele EU, at øge den nationale offentlige FoU-finansiering af fælles programmer og europæiske partnerskaber fra det nuværende niveau på lige under 1 % til 5 % og i fællesskab at nå til enighed om de prioriterede områder for tiltag inden for rammerne af EFR (både horisontalt og tematisk);
3. understreger den stærke forbindelse mellem FoI og iværksætteri, som skaber muligheder for at oprette nye enhjørninger, nystartede virksomheder og SMV'er; minder om betydningen af at skabe et digitalt økosystem, som vil bidrage til teknologisk innovation og opskalering af SMV'er, hovedsagelig gennem "EFR-innovationsknudepunkter";
4. anerkender universiteternes og de akademiske institutioners centrale rolle med hensyn til at skabe dynamiske FoI-økosystemer; fremhæver de studerendes centrale rolle som den næste generation af innovatorer i disse økosystemer;
5. insisterer på, at begreberne "forskning" og "innovation" i forbindelse med EFR ikke begrænses til teknologisk innovation, men forankres som tværgående emner af bred relevans for alle aspekter af samfundsvidenskab og humaniora og fuldt ud integreres i hvert af de generelle mål;
6. mener, at revisionen af EFR bør omfatte en horisontal tilgang til styrkelse af samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, herunder universiteter; opfordrer til øget budgetstøtte til universitetsalliancer samt til etablering af en befordrende ramme, der giver alliancer mulighed for at udvikle sig på en fleksibel måde; mener endvidere, at universitetssamarbejde ikke bør begrænses til alliancer alene, men at der også bør være flere finansieringsordninger til rådighed for universiteterne til at samarbejde uden for alliancerne;
7. understreger betydningen af at skabe synergier mellem videregående uddannelser, forskningsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer som egentlige partnere i forbindelse med FoI samt industrielle alliancer, hvorved universiteternes dobbelte rolle udnyttes fuldt ud; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at skabe gunstige vilkår og muligheder for forskere ved at anvende forskningsinfrastruktur af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at sikre en inklusiv udformning af disse partnerskaber baseret på gennemsigtighed, en afbalanceret repræsentation af interessenterne og løbende åbenhed og til at give sådanne forskellige interessenter tilstrækkelige muligheder for at deltage;
8. understreger, at alle mobiliseringer af midler skal være gennemsigtige og skal bekendtgøres i meget god tid; understreger endvidere, at de fælles køreplaner for industriel teknologi i højere grad bør tage hensyn til bottom-up-input og inklusiv deltagelse og ikke kun betragte industrien som den primære kilde til input, men også acceptere input fra den seneste avancerede FoI samt fra forbrugerorganisationer og arbejdsmarkedets parter;
9. opfordrer medlemsstaterne til at omsætte det "nye EFR" til konkrete politikker og finansieringstiltag, der har til formål at bidrage til den "grønne" og "digitale" dobbelte omstilling, gennemførelsen af en ambitiøs europæisk grøn pagt og industriel strategi, en modstandsdygtig genopretning og uopfyldte behov for lægebehandling; understreger betydningen af passende forbindelser inden for og mellem innovation og industrielle økosystemer og deres aktører, herunder den akademiske verden, industrien, den offentlige sektor på forskellige niveauer, den brede offentlighed og civilsamfundet i hele EU for at sikre, at forskningsresultaterne anvendes hurtigere i økonomien og samfundet; understreger i denne forbindelse SMV'ernes afgørende rolle med hensyn til at håndtere innovation og teknologisk udvikling og potentialet i traditionelle SMV'er, som stadig mangler at blive frigjort; understreger den rolle, som "EFR-knudepunkter" spiller som et redskab til at sikre tilgængeligheden af videnskab af høj kvalitet i alle EU's byer og regioner og til at styrke regioner, hvor der er muligheder for bæredygtig vækst;
10. er bekymret over, at processen med at forbedre kvaliteten af FoI-systemer går langsommere, og at fremskridtene sker ujævnt i hele Unionen[3];
11. understreger den vigtige rolle, som FoI spillede under covid-19-pandemien med hensyn til at finde multisektorielle og tværfaglige løsninger til at overvinde krisen; glæder sig i denne forbindelse over handlingsplanen ERAvsCorona som et eksempel på en hurtigt defineret og målrettet indsats, der blev iværksat sammen med medlemsstaterne;
12. understreger, at covid-19-pandemien ikke blot har vist betydningen af FoI-samarbejde, men også af åben forskningspraksis og infrastruktur med henblik på hurtigt at levere løsninger på de mest krævende samfundsmæssige behov; understreger, at EFR har en central rolle at spille med hensyn til at fremme åben forskning og dele forskningsresultater, data og infrastruktur samt sikre, at alle videnskabelige publikationer, der er resultatet af offentligt finansieret forskning, som udgangspunkt bør offentliggøres i åbne tidsskrifter, mens forskningsresultater og -data bør stilles til rådighed i overensstemmelse med FAIR-principperne (genfindelig, tilgængelig, kompatibel og genanvendelig);
13. fremhæver, at covid-19-pandemien har øget efterspørgslen efter bedre konnektivitet og derfor har fremskyndet den digitale omstilling; beklager imidlertid, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til teknologideling og intellektuelle ejendomsrettigheder;
14. opfordrer til, at der skabes en balance mellem grundforskning og mere anvendt forskning, der fører til konkret innovation i hele EFR, og understreger, at begge er af afgørende betydning;
15. fremhæver, at grundforskning henviser til aktiviteter, der udføres af videnskabsfolk, som undersøger spørgsmål for at opbygge viden uafhængigt af økonomisk rentabilitet eller anvendelighed på kort sigt;
16. påpeger, at det nye EFR er nødt til fuldt ud at tage den dobbelte grønne og digitale omstilling til sig og bidrage til at fremskynde FoI-indsatsen i denne forbindelse ved bl.a. bedre at tilpasse og styrke FoI-investeringer ved at udnytte synergier med genopretnings- og resiliensfaciliteten samt forbedre samarbejdet mellem privat og offentlig FoI, ikke kun inden for, men også mellem medlemsstaterne, med henblik på at fremskynde den samfundsmæssige udbredelse og tidlige markedsudbredelse af innovative teknologier og løsninger, der er afgørende for at nå EU's klimamål og udnytte de store økonomiske muligheder, som de dobbelte omstillinger giver;
Finansiering og synergier
17. understreger, at det i betragtning af, at Europa står over for presserende samfundsmæssige, økologiske og økonomiske udfordringer, som er blevet forværret af covid-19-krisen, er på høje tid at foretage en omstilling af EFR med henblik på at kunne levere resultater for så vidt angår Europas genopretning og opbygge en ny social, økonomisk og miljømæssig modstandsdygtig model for EU; er derfor bekymret over det langsomme tempo i tilpasningen af de nationale politikker med de politikker, der er aftalt med medlemsstaterne på EU-plan;
18. opfordrer medlemsstaterne til at øge de nationale budgetter, der er afsat til FoI; glæder sig i denne forbindelse over Rådets bekræftelse i dets konklusioner af 1. december 2020 af investeringsmålet på 3 % af BNP; beklager, at Rådet i disse konklusioner ikke forpligtede sig til det foreslåede investeringsmål på 1,25 % af BNP til offentlig finansiering af FoI;
19. minder om betydningen af FoI's bidrag til at nå de mål, der er fastsat i Parisaftalen, og målene i den europæiske grønne pagt; opfordrer til en generel forhøjelse af de nationale budgetter, der er afsat til FoI inden for rene energiteknologier for derved at fremme nationale målsætninger og finansieringsmål, der angiver konkrete og relevante veje frem til 2030 og 2050;
20. insisterer på betydningen af at skabe og fuldt ud udnytte synergier mellem de europæiske finansieringsinstrumenter, navnlig mellem Horisont Europa, Erasmus+, samhørighedsfondene, NextGenerationEU, programmet for det indre marked, InvestEU, LIFE+, Fonden for Retfærdig Omstilling og EU's udenrigspolitiske instrumenter, partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA), EU4Health og programmet for et digitalt Europa, og anmoder Kommissionen om at give klar, enkel og praktisk vejledning og strømlinede værktøjer til medlemsstaterne om, hvordan disse synergier bedst gennemføres i nationale og regionale sammenhænge; understreger i denne forbindelse betydningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som vil støtte intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder FoI-infrastrukturer, og som i høj grad vil bidrage til gennemførelsen af det nye EFR;
21. er af den opfattelse, at genopretningsplanerne og NextGenerationEU udgør en mulighed for at styrke videntrekanten og styrke færdigheder, uddannelse og forskning; understreger behovet for mere strukturerede forbindelser med initiativerne til styrkelse af det europæiske uddannelsesområde og det europæiske innovationsrum; bifalder Rådets plan om at medtage en styrkelse af EFR i de nationale genopretningsplaner;
22. understreger betydningen af samarbejde mellem den akademiske verden, forskningsinstitutioner og industrien fra projektudformningsfasen med henblik på at fremme videnskab samt innovative teknologier og løsninger, der har til formål at dele ressourcer og komplementære fordele, og på at færdiggøre teknologiske innovationsprojekter sammen for at skabe markedsklare produkter, tjenester eller processer og øge velfærden; tilskynder i forbindelse med det nye EFR til gensidig udveksling og øget samarbejde mellem forskellige aktører med det formål at forbedre uddannelsesoplevelsen, fremskynde videnoverførselsprocessen, øge bevidstheden og tilvejebringe løsninger til at overvinde sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer;
23. fremhæver potentialet i en tværfaglig tilgang med flere interessenter til økosystemer, der kombinerer Europas kreative og kulturelle styrker og aktiver; bemærker de synergifordele, der skabes ved at forene forskellige sektorer og videnskabelige discipliner, herunder kunst, design og de kreative områder, samt samfundsvidenskab og humaniora;
24. anerkender den rolle, som den private sektor spiller med hensyn til at forbedre vores FoI-kapacitet, opskalere nye innovationer og styrke Europas konkurrenceevne og bæredygtighed; understreger, at der kan skabes en betydelig samfundsmæssig virkning, bl.a. ved at anvende den nyeste forskningsviden i nystartede virksomheder, etablerede virksomheder og industrien; fremhæver behovet for at styrke det strategiske langsigtede samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet med henblik på at fremme mål af almen interesse og integrere videntrekanten for at opnå bedre samfundsmæssige resultater; understreger, at industrien og SMV'erne kan spille en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til langsigtede investeringer og bygge bro over "dødens dal", og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan synergierne mellem offentlige og private FoI-investeringer bedre kan udnyttes, også i forbindelse med uddannelse, færdigheder og udvikling af forskningsaktiviteter;
25. gentager i forbindelse med det nye EFR betydningen af at anvende den eksisterende ramme for intellektuel ejendomsret og støtte det kommende enhedspatent og alle nødvendige muligheder for fleksibilitet med henblik på at finde en balance mellem håndhævelsen af effektive intellektuelle ejendomsrettigheder og behovet for innovation; fremhæver den potentielle rolle, som det kommende enhedspatent kan komme til at spille med hensyn til at strømline procedurer og mindske de administrative byrder for europæiske innovatorer;
Mindske forskellene
26. mener, at en af nøglerne til en vellykket stigning i de offentlige udgifter til FoI ligger i at integrere de forskellige europæiske, nationale og private finansieringsstrømme, herunder konvergens med hensyn til finansiering gennem Horisont Europa, genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU's samhørighedsfonde og national FoU-finansiering;
27. opfordrer til en ambitiøs Horisont Europa-pakke "Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af EFR", der støtter samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at opnå en afbalanceret adgang til ekspertise;
28. opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt og under hensyntagen til genopretningen efter pandemien at støtte det nye EFR med nationale reformer og ressourcer, der supplerer EU's finansieringsinstrumenter gennem gennemførelsen af nye værktøjer, nemlig delen om "Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum" under Horisont Europa, som vil bidrage til at mindske forskellene i FoI-performance og mindske ulighederne mellem forskellige lande og regioner; fremhæver i denne forbindelse behovet for at tage fat på investeringer i og reformer af FoI; glæder sig over oprettelsen af EFR's "Forum for Transition" og den fremtidige FoI-pagt; bemærker, at pagtens succes er afhængig af, at der er bred støtte hertil inden for sektoren, og opfordrer derfor til, at Parlamentet og interessenterne inddrages i processen med at udvikle pagten;
29. anerkender de regionale regeringers betydelige rolle med hensyn til at fremme FoI-politikker samt betydningen af regionale FoI-økosystemer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre flerniveaustyring, der omfatter regionale og lokale myndigheder, med henblik på at styrke de regionale økosystemer og EFR-knudepunkter;
30. understreger behovet for at sikre synergier mellem ERA-knudepunkter og andre FoI-relaterede knudepunkter såsom Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) innovationsknudepunkter, digitale innovationsknudepunkter og -netværk, såsom bl.a. de digitale innovationsknudepunkter for kunstig intelligens og Enterprise Europe-netværk;
31. tilskynder til initiativer, der sigter mod yderligere at øge investeringerne i færdigheder, forskning og innovation i medlemsstaterne, som ifølge den europæiske resultattavle for innovation stadig betragtes som beskedne og moderate innovatorer; glæder sig over de initiativer, der allerede er iværksat for at bygge bro over den kløft, som disse medlemsstater står over for, herunder EIT-modellen for en regional innovationsordning;
32. understreger, at EFR bør prioritere adgang til topkvalitet, forskeres mobilitet og frie videnstrømme, fremme inklusion og sprede muligheder på hele Europas område, styrke forbindelser og synergier mellem forskellige FoI-samfund og derved bidrage til den fulde udnyttelse af Europas FoI-potentiale; fremhæver, at EFR ved at prioritere topkvalitet kan spille en central rolle med hensyn til at mindske forskellene inden for Unionen og bidrage til at bygge bro over den forskningskløft, der stadig eksisterer;
33. understreger, at samfundsmæssige behov og interesser bør stå i centrum for FoI, og at inddragelsen af borgere, lokalsamfund og civilsamfundet derfor bør være kernen i det nye EFR for således at fremme samfundsmæssig udbredelse og derved opnå større samfundsmæssig virkning og øget tillid til videnskab; opfordrer derfor til at forbedre den videnskabelige kommunikation og oplysningskampagner samt til en tæt inddragelse af civilsamfundet og slutbrugerne fra begyndelsen af FoI-processerne, herunder repræsentative organisationer for grupper med større risiko for udstødelse, såsom personer med handicap og andre underrepræsenterede grupper i samfundet, for at tackle kritiske spørgsmål i forbindelse med deres udelukkelse fra FoI samt for at sikre, at de efterfølgende udviklede teknologier og innovationer faktisk tjener samfundet og ikke omvendt;
34. glæder sig over Kommissionens planer om at forbedre adgangen til ekspertiseinstitutioner og -infrastrukturer for forskere fra hele EU; understreger imidlertid behovet for mere målrettet støtte, der skal bidrage til at lukke FoI-kløften i Unionen;
35. understreger betydningen af at mindske fragmenteringen i adgangen til forskningsdata og anerkender betydningen af den europæiske åbne videnskabscloud (EOSC) i forbindelse med det nye EFR, der har til formål at samle institutionelle, nationale og europæiske interessenter, initiativer og datainfrastrukturer med henblik på at udvikle et inklusivt åbent videnskabeligt økosystem i EU; anmoder om, at deltagelse i initiativer vedrørende åben videnskab og dataudveksling fremmes ved at forbedre den europæiske datadelingsinfrastruktur og fremme anvendelsen af datastandarder;
Karriereveje
36. understreger betydningen af at give kvinder og piger mulighed for at vælge karriereveje inden for STEM og anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at udarbejde foranstaltninger til at forbedre betingelserne for, at kvinder kan forfølge en forskerkarriere og mindske virkningerne af fænomenet "the leaky pipeline"; opfordrer til, at beskæftigelsesmulighederne for unge forskere og underrepræsenterede grupper gøres mere attraktive, også i lyset af kvinders afgørende bidrag til videnskabelige aktiviteter og FoU-aktiviteter, samtidig med at den kønsbestemte lønforskel i sektoren mindskes; tilskynder medlemsstaterne og forskningsorganisationer, herunder universiteter, til at støtte fleksible arbejdsvilkår og -ordninger for både kvinder og mænd inden for FoI, herunder til at støtte ligelig deling af pasningsansvar og til at revidere bedømmelsen af forskeres præstationer med henblik på at eliminere kønsbias; insisterer desuden på en bedre integration af kønsaspektet i FoI-indhold og på forbedret indsamling af opdelte data og resultater;
37. udtrykker sin påskønnelse af ERA4You-initiativet med målrettede mobilitetsforanstaltninger, der har til formål at støtte forskere i medlemsstater med en lav FoI-performance med henblik på at lære og udvikle topkvalitet og fremme forskeres mobilitet mellem erhvervslivet og den akademiske verden;
38. noterer sig lanceringen af EFR-forummet for omstilling til at støtte medlemsstaterne med hensyn til koordineringen og prioriteringen af national FoI-finansiering og reformer;
39. bemærker, at talentmobilitet og FoI-muligheder varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør stræbe efter talentmobilitet som en afbalanceret cirkulær bevægelighed for forskere og dermed løse problemet med "hjerneflugt"; mener, at opnåelsen af en sådan balance kræver handling på europæisk plan gennem politiske foranstaltninger og instrumenter;
40. fremhæver betydningen af incitamentsordninger, der fremmer forskeres mobilitet (Erasmus+, Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter, Det Europæiske Forskningsråd); minder i denne forbindelse om undersøgelsen om støtteforanstaltninger for forskere, der vender tilbage til Unionen og til deres oprindelsesland inden for Unionen, som er en del af Horisont Europa, og som kan være et nyttigt redskab til at påvise behovet for foranstaltninger til fremme af forskeres tilbagevenden;
41. opfordrer Kommissionen til at udarbejde yderligere instrumenter og foranstaltninger med henblik på at nå dette mål, f.eks. gennem EFR-knudepunkterne og ERA4You, udvidelsesaktioner og støtteinstrumenter til at udforme og gennemføre reformer i de nationale FoI-systemer, såsom den politiske støttefacilitet under Horisont;
42. glæder sig over initiativet til at udvikle en værktøjskasse til støtte for forskerkarrierer; beklager, at Kommissionen først påtænker at vedtage den inden 2024, og anmoder om, at den vedtages hurtigt med henblik på at øge mobiliteten, udvikle kompetencer og færdigheder, tilbyde målrettede uddannelseskurser og forbedre beskæftigelsesegnetheden;
43. opfordrer Kommissionen til at identificere og nedbryde de hindringer, som forskere fortsat står over for, når de overvejer at flytte til andre europæiske lande og regioner, herunder ikke-forskningsrelaterede hindringer, såsom politikker for social sikring, pensioner og menneskelige ressourcer, der omfatter anerkendelses- og belønningssystemer, samt børnepasningsfaciliteter og balance mellem arbejdsliv og privatliv; opfordrer med henblik herpå Kommissionen og de nationale agenturer til at samarbejde og forbedre indsamlingen og sammenligneligheden af oplysninger om forskeres rekruttering og mobilitet samt karriereudviklingsmønstre;
44. støtter Kommissionens plan om at bygge videre på den paneuropæiske pensionsfond for forskere (RESAVER) og udvikle en overordnet karriereramme for forskere for yderligere at fremme mobilitet på tværs af grænser og sektorer, at øge sammenligneligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med karrieremuligheder og i højere grad at tiltrække højt kvalificerede talenter fra tredjelande;
45. er af den overbevisning, at forskere er en af de vigtigste ressourcer for forskningssystemer, innovation og bæredygtig vækst, og at de skal have passende betingelser til at udføre deres arbejde; mener også, at arbejdsgivere og finansieringskilder bør sikre, at arbejdsvilkårene for forskere giver den fleksibilitet og autonomi, der anses for at være afgørende for en vellykket forskningsindsats, giver både kvindelige og mandlige forskere mulighed for at kombinere familie og arbejde og forbedrer adgangen til infrastruktur, datakraft og muligheder; opfordrer til en systematisk anerkendelse af de muligheder, som virtuel forskermobilitet giver;
46. understreger den afgørende rolle, som færdigheder spiller; er af den opfattelse, at det at sætte viden i første række er en af de afgørende søjler i det nye EFR; understreger universiteternes rolle med hensyn til at fremme livslang læring, kvalificering og omskoling med henblik på at forbedre mulighederne for alle arbejdstagere og opfylde arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer, som følger af den grønne og digitale omstilling og bidrage til en hurtig genopretning efter covid-19-krisen;
47. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at identificere politikker og procedurer, der kan støtte en bedre forvaltning af forskningskarrierer, mindske forekomsten af usikre ansættelsesforhold, fremme inklusion og mangfoldighed og i sidste ende øge kvaliteten af den producerede videnskab;
Betingelser til fremme af forskning
48. er af den opfattelse, at Unionen bør udstyres med infrastrukturer og udstyr i verdensklasse med henblik på at udføre FoI-aktiviteter, støtte industrier og SMV'er og frigøre innovationspotentialet for at opfylde EU's politiske mål;
49. anerkender betydningen af Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturers køreplan for udviklingen af FoI-infrastrukturer, som udgør en central søjle i EFR, og understreger betydningen af at udvikle nye paneuropæiske infrastrukturer;
50. opfordrer de relevante institutioner til at støtte unge forskere ved at skabe passende betingelser og muligheder og til at vedtage hasteforanstaltninger såsom forlængelse af varigheden af tilskud og projekter, justering af frister og forbedring af adgangen til faciliteter;
51. opfordrer til, at nye og eksisterende talenter fremmes, og til, at der etableres et knudepunkt for udveksling og interaktion for forskere i alle faser af deres karriere på tværs af alle områder af kunstig intelligens, eftersom det er blevet en vigtig drivkraft for innovation, fremtidig vækst og konkurrenceevne og er afgørende for at tackle de store udfordringer, som samfundet står over for, såsom klimaændringer, energi og mobilitet, fødevarer og naturressourcer, sundhed og rummelige samfund; fremhæver betydningen af at fremme udviklingen af EFR-knudepunkter i hele EU, hvilket vil øge adgangen til disse værktøjer og bidrage til at mindske kvalifikationskløften på dette område;
52. fremhæver, at det er af afgørende betydning hurtigt at udvikle en europæisk åben videnskabscloud baseret på FAIR-principperne; er bekymret over de langsomme fremskridt hen imod dette mål; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde opskaleringen af den europæiske åbne videnskabscloud til et pålideligt FoI-dataområde; minder om vigtigheden af at forbinde alle initiativer vedrørende datadeling, såsom dem, der vedrører oprettelsen af europæiske dataområder for sundhed, energi, produktion, mobilitet, landbrug, finans, færdigheder og offentlig forvaltning;
Principper
53. understreger, at EFR ikke kan fuldføres uden garanteret akademisk frihed i Unionen; hilser princippet om akademisk frihed som en grundlæggende søjle i det nye EFR velkomment;
54. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EFR fremmer respekten for akademisk frihed i alle europæiske lande for at sikre videnskabelig topkvalitet og i overensstemmelse med artikel 13 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;
55. fremhæver behovet for at respektere etisk praksis og grundlæggende etiske principper samt etiske standarder som dokumenteret i de forskellige nationale, sektorspecifikke eller institutionelle etiske kodekser; minder om betydningen af at anvende principperne i artikel 19 i Horisont Europa-rammeprogrammet om etik på EU's forskningsprogrammer;
56. understreger behovet for at få borgerne til at bidrage til udviklingen af ny viden og innovation i vores samfund; opfordrer Kommissionen til at styrke dialogen med civilsamfundet, udbrede kendskabet og fremme aktiv deltagelse i alle stadier af videnskabelige undersøgelser for på den måde at gøre det muligt for borgerne at medvirke til løsninger, bidrage med idéer og skabe konstruktive holdninger til videnskaben og dens mission; opfordrer de relevante institutioner til at være særligt opmærksomme på mulighederne for at inddrage unge og studerende;
Den globale dimension
57. understreger, at internationalt samarbejde er et vigtigt element, der gør det muligt for EFR at styrke videndeling og færdigheder og forbedre FoI-kapaciteter;
58. understreger, at en reform af EFR og ajourføring af EU's og medlemsstaternes strategiske tilgang til internationalt samarbejde ud over EFR skal gå hånd i hånd; opfordrer derfor til en ajourføring af Kommissionens meddelelse fra 2012 om internationalt samarbejde med hensyn til FoI, som bør omfatte en ny tilgang til samarbejde med lav- og mellemindkomstlande;
°
° °
59. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.