FORSLAG TIL BESLUTNING om undertrykkelsen af oppositionen i Tyrkiet, navnlig Folkets Demokratiske Parti (HDP)
6.7.2021 - (2021/2788(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Nacho Sánchez Amor, Pedro Marques, Tonino Picula
for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0406/2021
B9‑0406/2021
Europa-Parlamentets beslutning om undertrykkelsen af oppositionen i Tyrkiet, navnlig Folkets Demokratiske Parti (HDP)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, navnlig beslutning af 5. maj 2021 om Kommissionens rapporter 2019-2020 om Tyrkiet[1], af 20. januar 2021 om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, navnlig sagen om Selahattin Demirtaş og andre samvittighedsfanger[2], og af 19. september 2019 om situationen i Tyrkiet, navnlig for så vidt angår fjernelsen af valgte borgmestre[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 om EU's udvidelsespolitik (COM(2020)0660) og til den ledsagende 2020-rapport om Tyrkiet (SWD(2020)0355),
– der henviser til forhandlingsrammen EU-Tyrkiet af 3. oktober 2005 og til, at Tyrkiets tiltrædelse af EU – som det er tilfældet for alle kandidatlande – afhænger af, at landet fuldt ud opfylder Københavnskriterierne,
– der henviser til Rådets konklusioner af 24. juni 2021 og til andre relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd om Tyrkiet,
– der henviser til den fælles meddelelse af 22. marts 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om den aktuelle status i EU's og Tyrkiets politiske, økonomiske og handelsmæssige forbindelser (JOIN(2021)0008),
– der henviser til erklæringen af 19. august 2019 fra talspersonen for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om suspensionerne af folkevalgte borgmestre og tilbageholdelsen af hundredvis af mennesker i det sydøstlige Tyrkiet,
– der henviser til erklæringen af 4. november 2016 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger om tilbageholdelsen af flere HDP-medlemmer, herunder partiets næstformænd,
– der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvori det hedder, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (ECHR) endelige dom i enhver sag, som de er part i, og dermed til Tyrkiets forpligtelse til at gennemføre alle europæiske domstoles, herunder ECHR's, domme,
– der henviser til ECHR' Storkammers dom af 22. december 2020 i sagen Selahattin Demirtaş mod Tyrkiet (14305/17) og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. november 2018 i samme sag,
– der henviser til resolution 2260 af 24. januar 2019 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling med titlen "The worsening situation of opposition politicians in Turkey: what can be done to protect their fundamental rights in a Council of Europe member State?" (den stadig dårligere situation for oppositionspolitikere i Tyrkiet: hvad kan der gøres for at beskytte deres grundlæggende rettigheder i en stat, der er medlem af Europarådet?),
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at oppositionspartierne i Tyrkiet — og navnlig Folkets Demokratiske Parti (HDP) — i forbindelse med en generel svækkelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, konstant og i stigende grad har været under angreb fra de tyrkiske myndigheders side;
B. der henviser til, at statsadvokaten ved den tyrkiske kassationsdomstol den 17. marts 2021 først indgav et anklageskrift til forfatningsdomstolen med krav om opløsning af HDP;
C. der henviser til, at forfatningsdomstolens generalforsamling den 31. marts 2021 gennemførte den første undersøgelse af anklageskriftet, konstaterede proceduremæssige mangler og besluttede at anmode statsadvokaturen om at rette op på disse mangler;
D. der henviser til, at statsadvokaten den 7. juni 2021 indgav et revideret anklageskrift til forfatningsdomstolen med henblik på opløsning af HDP;
E. der henviser til, at det reviderede anklageskrift, ligesom det oprindelige, ud over at anmode om opløsning af partiet kræver et forbud mod politisk virksomhed for næsten 500 HDP-politikere og indefrysning af partiets bankkonti;
F. der henviser til, at forfatningsdomstolens generalforsamling den 21. juni 2021 gennemførte sin første undersøgelse af det reviderede anklageskrift og accepterede det enstemmigt;
G. der henviser til, at den offentlige chefanklager baserer de fleste af sine anklager mod HDP på Kobaneprotesterne, i forbindelse med hvilke der er indledt en retssag mod HDP-politikere, herunder tidligere næstformænd Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ;
H. der henviser til, at disse anklager hovedsageligt er baseret på et tweet fra HDP's centrale bestyrelse (dateret den 6. oktober 2014), som opfordrede folk til at protestere solidarisk med befolkningen i Kobane mod ISIS og mod Tyrkiets embargo mod Kobane;
I. der henviser til, at der er 108 tiltalte fra HDP i den såkaldte Kobane-retssag; der henviser til, at 28 af dem er blevet varetægtsfængslet; der henviser til, at der er indført retlige begrænsninger mod seks personer og udstedt arrestordrer på 75 personer; der henviser til, at Parlamentet fortsat nøje vil følge Kobane-retssagen og andre lignende sager;
J. der henviser til, at Deniz Poyraz, ansat og medlem af HDP, den 17. juni 2021 blev myrdet i partiets kontorer i Izmir; der henviser til, at hun blev lemlæstet efter sin død;
K. der henviser til, at HDP-bygningen i İzmir var blevet udpeget som mål flere måneder før angrebet; der henviser til, at HDP-partifunktionærer i İzmir havde talt med politiet og guvernøren om muligheden for et angreb mod dem, men at politiet ikke havde truffet nogen forholdsregler; der henviser til, at disse angreb fandt sted i et klima præget af stigende politisk pres, der fik næring af handlinger og erklæringer fra den regerende koalitions partier og regeringen;
L. der henviser til, at tre HDP-parlamentsmedlemmer er blevet frataget deres pladser i parlamentet og deres parlamentariske immunitet og efterfølgende er blevet arresteret;
M. der henviser til, at justitsministeriets anklagere den 30. juni 2021 forelagde Tyrkiets Store Nationalforsamlings blandede parlamentariske forfatnings- og retsudvalg resuméer af de procedurer, der havde til formål at ophæve den parlamentariske immunitet for 20 parlamentsmedlemmer fra seks forskellige oppositionspartier;
N. der henviser til, at disse procedurer var rettet mod 15 parlamentsmedlemmer fra HDP, lederen af det Republikanske Folkeparti Kemal Kılıçdaroğlu og et medlem fra hvert af de andre oppositionspartier, nemlig Det Demokratiske Regionsparti (DBP), İYİ-partiet (Det Gode Parti), Det Tyrkiske Arbejderparti (TİP) og Det Demokratiske Parti (DP);
O. der henviser til, at Kılıçdaroğlu som leder af det største oppositionsparti retsforfølges for angiveligt at have fornærmet Tyrkiets præsident, for hvilken han risikerer en dom på op til fire år; der henviser til, at præsident Recep Tayyip Erdoğan også den 11. januar 2021 har anlagt sag mod ham med krav om 1 mio. TRY i skadeserstatning;
P. der henviser til, at i alt 1267 referater af sager pr. 1. marts 2021 er under revision i Tyrkiets Store Nationalforsamlings blandede parlamentariske forfatnings- og retsudvalg, hvoraf 955 (75 %) er mod 59 HDP-parlamentsmedlemmer;
Q. der henviser til, at Demirtaș, tidligere medlem af det tyrkiske parlament mellem 2007 og 2018, tidligere medformand for HDP og præsidentkandidat ved valget i 2014 og 2018 (hvor han fik henholdsvis 9,76 % og 8,32 % af stemmerne), har været frihedsberøvet i mere end fire år på grundlag af ubegrundede anklager og det på trods af to afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen om, at han skal løslades;
R. der henviser til, at siden lokalvalget den 31. marts 2019 er 59 af de 65 demokratisk valgte HDP-borgmestre i det sydøstlige Tyrkiet erstattet af regeringsudpegede provinsguvernører/-administratorer med den begrundelse, at de førstnævnte er genstand for strafferetlig efterforskning for påståede forbindelser til terrorisme; der henviser til, at 32 af de 36 arresterede blev løsladt under retssagen, men at seks folkevalgte medborgmestre stadig er fængslet;
S. der henviser til, at de forværrede strukturelle problemer, der fører til, at retsvæsenet mangler institutionel uafhængighed, fortsat har indvirkning på oppositionspartiernes rettigheder;
1. er stærkt bekymret over de stadige angreb og det stadige pres mod oppositionspartier i Tyrkiet og navnlig over den måde, hvorpå HDP, herunder dets ungdomsorganisationer, specifikt og vedvarende er gjort til mål for angreb fra de tyrkiske myndigheders side; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at bringe denne situation til ophør og sikre, at alle politiske partier i landet frit og fuldt ud kan udøve deres legitime aktiviteter i overensstemmelse med de grundlæggende principper for et pluralistisk og demokratisk system;
2. fordømmer på det kraftigste det nye anklageskrift fra Tyrkiets statsadvokat, der er indgivet til forfatningsdomstolen, og som kræver opløsning af HDP og forbud mod politisk aktivitet for næsten 500 HDP-medlemmer, herunder størstedelen af dets nuværende ledelse, hvilket vil forhindre dem i at udøve enhver form for politisk aktivitet i de kommende 5 år; er dybt bekymret over forfatningsdomstolens beslutning om at acceptere denne sag, hvilket skete med enstemmighed; bemærker med dyb bekymring, at sagen om opløsning af HDP er kulminationen på en undertrykkelse af partiet, som har været i gang i flere år, og i forbindelse med hvilken tusindvis af partimedlemmer, ledere, parlamentsmedlemmer, kommunalbestyrelsesmedlemmer og medborgmestre har været anklaget i retssager for navnlig terrorrelaterede forhold;
3. er af den faste overbevisning, at det er et grundlæggende element for at sikre et mere inklusivt samfund i Tyrkiet, at HDP ikke hæmmes i at deltage i de demokratiske institutioner, og at det ville skabe et positivt signal, der kan føre til en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål; gentager i denne henseende og i betragtning af, at HDP er fast forpligtet på at arbejde for sine sager gennem deltagelse i demokratiske institutioner, at et forbud mod partiet vil være en alvorlig politisk fejl på mellemlang sigt, og at det vil være et uigenkaldeligt slag mod pluralisme og demokratiske principper og skabe en situation, hvor millioner af vælgere i Tyrkiet ikke længere vil være repræsenteret;
4. fordømmer på det kraftigste det forfærdelige drab på HDP-medlem og -ansat Deniz Poyraz og angrebet på partiets kontorer i İzmir; udtrykker sin medfølelse med hendes pårørende og venner; opfordrer indtrængende myndighederne til at undersøge denne sag grundigt og retsforfølge de ansvarlige;
5. opfordrer de tyrkiske myndigheder til at afstå fra at føre hetz mod HDP og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte partiets kontorer og dets funktionærer, herunder parlamentsmedlemmer og valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer samt borgmestre;
6. fordømmer beslutningen om at fratage HDP's parlamentsmedlemmer Leyla Güven, Ömer Faruk Gergerlioğlu og Musa Farisoğulları deres parlamentariske mandat og immunitet og de efterfølgende anholdelser af dem; glæder sig over forfatningsdomstolens nylige dom af 1. juli 2021, hvori den enstemmigt fastslog, at parlamentsmedlem Gergerlioğlus ret til at blive valgt og deltage i politiske aktiviteter samt hans ret til personlig frihed og sikkerhed var blevet krænket; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder og de lavere retsinstanser til at gennemføre forfatningsdomstolens afgørelse og hurtigst muligt løslade parlamentsmedlem Gergerlioğlu og give ham hans parlamentariske status tilbage; er dybt bekymret over de lavere retsinstansers og de tyrkiske myndigheders stigende manglende overholdelse af forfatningsdomstolens domme, hvilket er en alvorlig overtrædelse af retsstatsprincippet, og et spørgsmål, der skal tages hånd om hurtigst muligt; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af de to andre HDP-parlamentsmedlemmer og til, at alle anklager mod dem frafaldes;
7. fordømmer på det kraftigste den fortsatte tilbageholdelse siden november 2016 af tidligere HDP-medformænd Figen Yüksekdağ og Selahattin Demirtaș, oppositionsleder og tidligere præsidentkandidat; minder om ECHR's afgørelse af 20. november 2018 i sagen Selahattin Demirtaş mod Tyrkiet, som blev stadfæstet ved afgørelsen fra dens Storkammer den 22. december 2020, hvori de tyrkiske myndigheder opfordres til omgående at løslade Demirtaş; er forfærdet over de tyrkiske myndigheders fortsatte tilsidesættelse og manglende efterlevelse af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser, herunder i forbindelse med andre sager som sagen om Osman Kavalas, hvor Europarådets Ministerkomité kan indlede en overtrædelsesprocedure mod Tyrkiet;
8. er dybt bekymret over det gradvist stigende pres på det største oppositionsparti (CHP) og dets leder Kemal Kılıçdaroğlu, herunder beslaglæggelsen af partibrochurer ved retskendelse, de offentlige trusler mod ham og de fysiske angreb mod ham; fordømmer anmodningen om at ophæve Kılıçdaroğlu's immunitet på grundlag af hans politiske erklæringer, herunder retsforfølgelsen af ham for angiveligt at have fornærmet Tyrkiets præsident, for hvilken han risikerer en dom på op til fire år; gentager sin alvorlige bekymring over den fortsatte politiske og retslige chikane af Canan Kaftancıoğlu, der er formand for CHP i Istanbul-provinsen, og som i september 2019 blev idømt næsten 10 års fængsel i en politisk motiveret sag, for hvilken der afventes en dom fra højesteret;
9. fordømmer den gentagne anvendelse af fratagelse af oppositionsparlamentarikeres parlamentariske status, hvilket i alvorlig grad skader det tyrkiske parlamentets image som en demokratisk institution; fordømmer de tyrkiske myndigheders beslutning om at fjerne demokratisk valgte borgmestre fra embedet på grundlag af tvivlsomme beviser og erstatte dem med ikke-valgte administratorer; understreger, at disse foranstaltninger fortsat undergraver den politiske oppositions mulighed for at udøve deres rettigheder og udfylde deres demokratiske roller; er dybt bekymret over de alvorlige tilbageskridt for oppositionspartiernes frihed til at virke, hvilket vidner om den alvorlige menneskerettighedssituation i Tyrkiet, og den fortsatte undergravelse af demokratiet og retsstaten, hvilket er i strid med Københavnskriterierne;
10. mener, at eroderingen af retsstaten og retsvæsenets systemiske mangel på uafhængighed fortsat er to af de mest presserende og bekymrende spørgsmål;
11. mener, at det afgørende spørgsmål om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er centralt for tiltrædelsesprocessen, ikke kan adskilles eller isoleres fra de overordnede forbindelser og fortsat er den største hindring for fremskridt på enhver positiv dagsorden, der kan tilbydes Tyrkiet og som også bør være betinget af fuld respekt for oppositionspartiernes rettigheder og frihed til at virke; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til seriøst at overveje den nuværende situation med hensyn til retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne og respekten for internationale konventioner og resolutioner, når de gennemfører Det Europæiske Råds nylige beslutning om at samarbejde med Tyrkiet på en trinvis, forholdsmæssig og reversibel måde, forudsat at de betingelser, der blev fastsat i marts og i tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd, opfyldes;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råds formand, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt Republikken Tyrkiets regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0243.
- [2] Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0028.
- [3] EUT C 171 af 6.5 2021, s. 8.