FORSLAG TIL BESLUTNING om mediefrihed og yderligere forværring af retsstatsprincippet i Polen
14.9.2021 - (2021/2880(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Jadwiga Wiśniewska, Mazaly Aguilar, Sergio Berlato, Adam Bielan, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Carlo Fidanza, Raffaele Fitto, Ladislav Ilčić, Patryk Jaki, Krzysztof Jurgiel, Karol Karski, Beata Kempa, Izabela‑Helena Kloc, Elżbieta Kruk, Zbigniew Kuźmiuk, Ryszard Antoni Legutko, Beata Mazurek, Tomasz Piotr Poręba, Nicola Procaccini, Elżbieta Rafalska, Bogdan Rzońca, Jacek Saryusz‑Wolski, Beata Szydło, Dominik Tarczyński, Hermann Tertsch, Grzegorz Tobiszowski, Valdemar Tomaševski, Witold Jan Waszczykowski, Kosma Złotowski, Raffaele Stancanelli, Anna Zalewska
for ECR-Gruppen
B9‑0463/2021
Europa-Parlamentets beslutning om mediefrihed og yderligere forværring af retsstatsprincippet i Polen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 2, 7 og 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
– der henviser til artikel 167 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og særlig til artikel 11 heri,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at den polske forfatning garanterer pressefrihed (artikel 14) og ytringsfrihed og forbyder censur (artikel 54);
B. der henviser til, at princippet om pressefrihed er tæt forbundet med princippet om ytringsfrihed (artikel 54), som i sig selv er et udtryk for talefriheden, der har fået status af et forfatningsmæssigt princip;
C. der henviser til, at processen for udstedelse af sendetilladelse for radio- og TV-programmer er reguleret af den polske radio- og TV-lov af 29. december 1992; der henviser til, at udsendelse af radio- og TV-programmer i henhold til denne lov kræver en sendetilladelse, som udstedes ved en afgørelse truffet af formanden for det nationale radio- og TV-råd på grundlag af en beslutning fra Polens Nationalråd;
D. der henviser til, at medlemmerne af det nationale radio- og TV-råd i henhold til den polske forfatning udpeges af Sejm, senatet og præsidenten af republikken, og at de ikke må være medlemmer af et politisk parti eller en fagforening eller udføre offentlige aktiviteter, der er uforenelige med deres hverv;
E. der henviser til, at alle radio- og TV-selskaber i Polen, herunder offentlige selskaber, i henhold til radio- og TV-loven skal kunne udforme deres programmer med komplet uafhængighed; der henviser til, at ingen administrative organer har lov til at påvirke offentlige radio- og TV-selskabers programmæssige og personalemæssige beslutninger;
F. der henviser til, at artikel 35 i radio- og TV-loven kræver, at alle radio- og TV-udsendelser i Polen er majoritetsejet og kontrolleret af enheder fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS); der henviser til, at højst 49 % af aktierne i radio- og TV-selskaber i Polen må være ejet af enheder fra lande uden for EU; der henviser til, at sådanne krav ikke kun findes i Polen, men også i eksempelvis Østrig og Frankrig;
G. der henviser til, at udkastet til retsakt om ændring af radio- og TV-loven, som i øjeblikket bliver behandlet i det polske parlament, har til formål at skabe klarhed i reglerne, således at det nationale radio- og TV-råd har mulighed for effektivt at imødegå risikoen for, at radio- og TV-selskaber bliver overtaget af enheder fra lande uden for EU og især lande, der udgør en betydelig trussel mod statens sikkerhed;
H. der henviser til, at der ifølge fransk lovgivning ikke må gives tilladelse til jordbaseret udsendelse af programmer på fransk til et selskab, hvis mere end 20 % af selskabets aktier eller stemmeret er ejet af udenlandske statsborgere, bortset fra de tilfælde, der skyldes Frankrigs internationale forpligtelser; der henviser til, at fransk lov også omfatter en række kasuistiske bestemmelser, som fastsætter den lovlige koncentration af medieaktiviteter;
I. der henviser til, at der i henhold til tysk lov kun kan gives sendetilladelse for landsdækkende programmer til enheder, som har bopæl eller er etableret i Tyskland, EU eller EØF; der henviser til, at det i henhold til tysk lov ikke har betydning, hvor kapitalen fra ejeren af et givent medie er fra, men at placeringen af mediets hjemsted er vigtig;
J. der henviser til, at PKN Orlen S.A.'s køb af aktier i Polska Press blot er én af mange transaktioner, der har fundet sted på det polske mediemarked i de senere år; der henviser til, at ejerskifter er ganske hyppige i mediebranchen og ikke har nogen betydning for vurderingen af medie- og ytringsfriheden, som er garanteret i Republikken Polens forfatning; der henviser til, at selskabsbeslutninger træffes af selskabernes bestyrelser og ikke deres ejere; der henviser til, at den omtalte transaktion blev vurderet af kontoret for konkurrence og forbrugerbeskyttelse, som fandt, at transaktionen ikke udgjorde nogen trussel mod mediesektoren i Polen;
K. der henviser til, at grænserne for Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling, hvilket betyder, at beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, fortsat ligger hos medlemsstaterne;
L. der henviser til, at artikel 2 i TEU ikke tildeler Unionen nogen saglig kompetence, men alene opregner en række værdier, som både Unionens institutioner og medlemsstaterne bør efterleve, når de handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt Unionen i traktaterne, og uden at det berører disses begrænsninger;
M. der henviser til, at formuleringen og gennemførelsen af politikker på områderne seksuel sundhed, seksualundervisning, reproduktion og abort henhører under medlemsstaternes lovgivningskompetence;
N. der henviser til, at det kun er artikel 7 i TEU, der giver Unionen hjemmel til at overvåge anvendelsen af retsstatsprincippet som en af Unionens værdier i en sammenhæng, der ikke er knyttet til en specifik saglig kompetence, eller som rækker ud over dens kompetenceområde;
O. der henviser til, at artikel 7 i TEU ikke danner grundlag for yderligere at udvikle eller ændre den procedure, der er beskrevet heri;
P. der henviser til, at Domstolens kompetence med hensyn til retsstatsprincippet er begrænset til alene at kontrollere overholdelsen af de proceduremæssige bestemmelser i artikel 7 i TEU og udelukkende efter anmodning fra den pågældende medlemsstat;
Q. der henviser til, at EU-institutionerne ikke har kompetence til at vedtage nogen definition af de værdier, der er anført i artikel 2 i TEU, navnlig ikke begrebet retsstat, da traktaterne ikke tillægger dem en sådan kompetence;
R. der henviser til, at fraværet af en sådan kompetence betyder, at skulle institutionerne vedtage en sådan definition, ville det være et brud på traktaterne, ligesom definitionen ville være i strid med traktaterne;
S. der henviser til, at den polske forfatningsdomstol har givet nationale bestemmelser af forfatningsrank forrang for EU-retten, siden Republikken Polen indtrådte i EU; der henviser til, at forfatningsdomstolens dom af 11. maj 2005 indikerede, at eksistensen af en relativ autonomi for retssystemer baseret på deres egne interne hierarkiske principper ikke betyder, at der ikke finder nogen interaktion eller konflikt sted imellem dem, og at der i tilfælde af en uforenelig uoverensstemmelse mellem en forfatningsmæssig norm og en norm i EU-retten, en uoverensstemmelse, der ikke kan løses ved at anvende en fortolkning, der respekterer den relative autonomi i både EU-retten og den nationale lov, ikke vil være nogen mulighed for at løse en sådan uoverensstemmelse inden for det polske retssystem ved at anerkende EU-normens forrang for den forfatningsmæssige norm, og at uoverensstemmelsen heller ikke vil kunne føre til et brud på den forfatningsmæssige norms bindende virkning og en erstatning af normen med en EU-norm eller til en begrænsning af anvendelsesområdet for normen til et område, som ikke er omfattet af EU-retten; der henviser til, at den polske forfatningsdomstol også udtrykte sin holdning herom i sine domme af 24. november 2010 og 16. november 2011; der henviser til, at ingen af EU-organerne har anfægtet disse domme;
T. der henviser til, at visse domme ved forfatningsdomstole i andre medlemsstater ligeledes peger i retning af at give national lov forrang for EU-retten;
1. understreger, at mediernes frihed og pluralisme udgør grundpiller i moderne demokratier, idet de er afgørende for en åben og fri debat; bemærker, at nogle medlemsstater har rapporteret om udfordringer på mediemarkedet, som ofte har været knyttet til situationen med pandemien;
2. mener, at mediefriheden i Polen er godt beskyttet, og at alle relevante sikkerhedsforanstaltninger er på plads;
3. bemærker, at alle mulige synspunkter er synlige i det polske medielandskab, og at ingen holdninger er pålagt nogen begrænsninger, hvorfor mediernes pluralisme er sikret;
4. understreger, at medlemsstaterne har mulighed for at indføre love for effektivt at forhindre, at medieselskaber bliver overtaget af eksterne enheder fra lande uden for EØF og EU, eksempelvis Rusland eller Kina;
5. bemærker, at der allerede findes en grænse for kapital fra lande uden for EU i blandt andet Frankrig og Tyskland;
6. understreger, at artikel 7 i TEU udgør EU's eneste mulighed for at gribe myndigt ind i spørgsmål vedrørende medlemsstaternes overholdelse af Unionens værdier som sådan, herunder retsstatsprincippet; understreger, at artikel 7 i TEU er fuldstændig og udtømmende;
7. understreger, at der i henhold til artikel 7 i TEU ikke engang er konstateret en risiko for et alvorligt brud på retsstatsprincippet fra Polens side; påpeger, at beskyldningerne mod Polen om brud på og yderligere forværring af retsstatsprincippet ikke har grundlag i traktaterne, og at de kun er et redskab til at udøve ulovligt politisk pres;
8. fremhæver, at retssystemernes opbygning ikke hører ind under EU's kompetence, men derimod under medlemsstaternes eksklusive kompetence; understreger, at de seneste års reformer i Polen, som har haft til hensigt at forbedre det polske retsvæsens funktion, trækker på erfaringer, som er gjort i andre medlemsstater, og som Kommissionen ikke har sat spørgsmålstegn ved; er af den overbevisning, at disse reformer ikke på nogen måde udgør et brud på den uafhængighed, som dommere og retssystemet skal være sikret i henhold til Polens forfatning og love;
9. beklager, at nogle af Unionens organer har overskredet de beføjelser, som de er tildelt i traktaterne; understreger, at hvis man ignorerer denne kendsgerning, vil det være umuligt at foretage en ordentlig vurdering af Polens svar på EU-institutionernes kritik af de sager, der i øjeblikket er under behandling ved den polske forfatningsdomstol, og som vedrører Domstolens beføjelser til at revidere national lovgivning og indføre foreløbige forholdsregler i sager om opbygningen af medlemsstaternes retssystemer; henviser til tidligere retspraksis fra den polske forfatningsdomstol vedrørende forholdet mellem den polske forfatning og EU-retten;
10. understreger, hvor vigtig en rolle forfatningsdomstolene i de enkelte medlemsstater spiller i de tilfælde, hvor EU-institutionerne overskrider deres beføjelser;
11. finder det uacceptabelt, at EU-institutionerne godkender løsninger vedrørende retssystemernes opbygning i nogle medlemsstater, mens lignende løsninger i Polen bliver anfægtet og kritiseret;
12. beklager Kommissionens seneste handlinger, navnlig beskyldningerne om den påståede manglende overholdelse af en dom fra Domstolen vedrørende højesterets disciplinærkammer og Kommissionens meddelelser vedrørende anmodningen til Domstolen om at pålægge Polen bøder for ikke at have gennemført de foreløbige forholdsregler; understreger, at Polen uddybende har forklaret gennemførelsesproceduren for de foreløbige forholdsregler, især at forholdsreglerne gennemføres efter beslutning fra førstepræsidenten for højesteret, og at den udøvende magt ikke kan gribe ind i denne forbindelse uden at overtræde princippet om magtfordelingslæren; mener, at denne konfrontatoriske adfærd ikke bidrager til at løse problemet på en måde, som er i tråd med principperne om dialog og loyalt samarbejde eller respekterer Unionens og medlemsstaternes beføjelser;
13. beklager de seneste udtalelser fra repræsentanter for Kommissionen, som nævner muligheden for at suspendere betalinger vedrørende Polens genopretnings- og resiliensplaner, hvis Domstolens domme ikke bliver gennemført; understreger, at den eneste traktatprocedure om manglende gennemførelse af domme er beskrevet i artikel 260 i TEUF, og at ethvert forsøg, som ikke har grundlag i traktaterne, på at gennemtvinge gennemførelsen af Domstolens domme er ulovligt;
14. minder om Kommissionens erklæring, som bekræfter, at Kommissionen med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget vil være forpligtet til at leve op til Det Europæiske Råds konklusioner af 11. december 2020; minder om, at Kommissionen agter at udarbejde og vedtage retningslinjer for, hvordan den vil anvende forordningen;
15. finder det juridisk uacceptabelt at indføre, hvad der reelt svarer til en ny kontrolmekanisme for retsstatsprincippet, selv om formålet hermed er at beskytte EU-budgettet;
16. konstaterer, at Den Europæiske Union ikke har kompetence til at udforme politikker på områderne seksuel sundhed, seksualundervisning, reproduktion og abort;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.